70125011 Få et tilbud
Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?

Det nordlige eller sydlige Indien - hvad vælger du?

Med et så kæmpestort land som Indien, kan det være svært at tage stilling til, hvilket område man vil besøge. Her har du en omfattende guide, der kan fortælle dig, hvad Nord- og Sydindien hver især har at byde på – især hvis du er førstegangsbesøgende.

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?

Nu har du endelig besluttet dig for at tage på drømmerejsen til Indien, men kan så ikke lige vælge mellem Nord- og Sydindien.

Indien er utrolig forskelligartet, og både Nord- og Sydindien byder på fantastiske kulturelle og kulinariske oplevelser og skøn natur. Nordindien har de høje Himalaya-bjerge, mens Sydindien har det enorme Indiske Ocean. Rajasthans kongelige storhed står som modsætning til Keralas fredfyldte vådområder. Og så er der valget mellem Butter Chicken og riskagerne, idlis, og de tynde pandekager, dosas. Alle oplevelser er lige dejlige, farverige og dybt betagende. Lad alt det, du sætter mest pris på, bestemme din rejses indhold i Indien.

Nord- eller Sydindien? Det store spørgsmål melder sig

Mængden af ting, du kan foretage dig i Indien, og steder, du kan besøge, er uendelig. Så hvordan vælger du mellem Nord- og Sydindien? Vores rejsetips til Indien kan hjælpe dig med at finde svarene. Her får du en oversigt over den enestående kultur, det unikke køkken og de storslåede naturoplevelser i Nord- og Sydindien.

Hvilke seværdigheder er mest dig?

I Nordindien

Hvis du troede, at det nordlige Indien kun var den gyldne trekant mellem Delhi, Agra og Jaipur, så kan du godt tro om igen. Denne del af Indien er en sand guldgrube af kultur og kulturarv, der er præget af både hinduistiske og mogulske elementer. Dette er dine drømmes Indien med mystiske forter, mænd med prægtige overskæg, malede elefanter og høje glas med lassi, der er den foretrukne yoghurtbaserede drik.

Start med Delhi – Indiens hovedstad – der er kendt for de righoldige kulturelle og gastronomiske oplevelser.

Start med Delhi – Indiens hovedstad – der er kendt for de righoldige kulturelle og gastronomiske oplevelser. Tag turen ned ad Yamuna Expressway til Agra og oplev Taj Mahal på en rundvisning. Denne billedskønne kærlighedserklæring er det sidste hvilested for Mumtaz Mahal, hustruen til mogulkejseren Shah Jahan, som byggede det til minde om hende.

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?

Og så er der det pulserende Rajasthan, maharajaernes land, hvor folklore, romantik og heltemod klinger på tværs af de mægtige forter. Besøg de lyserøde og blå byer, Jaipur og Jodhpur. Bevæg dig væk fra den slagne vej og ind i det landlige Rajasthan, hvor du kan smage det delikate indiske køkken og gå til ro i kongelige paladser. Tag videre til Amritsar i Punjab og udforsk Det Gyldne Tempel, der er et religiøst samlingssted og et arkitektonisk mesterværk. Omfavn åndeligheden på bredden af den hellige Ganges-flod i Varanasi. Hvis du i stedet er ude efter noget mere festligt, skal du være med i Holi, den hinduistiske farvefestival, der blandt andet afholdes i Vrindavan. Og er du interesseret i arkitektur og kunsthåndværk, må du ikke gå glip af de sensuelle figurer på Khajuraho-templet, hvor der ikke bliver lagt bånd på de lidenskabelige udfoldelser.

Det sydlige Indien

Sydindien er lige så tillokkende som Nordindien og forfører dig med sine guldbelagte gudebilleder i de ekstravagante templer, de kulturelle monumenter og ikke mindst de ayurvediske behandlinger. Alligevel adskiller Sydindien sig fra Nordindien med en karakteristisk identitet, flere egne sprog og lokalt forankrede kulturer. Her bærer mændene traditionelt den saronglignende lungi, mens kvinderne stråler i deres smukke silkesaris og med blomster i håret.

De klippeskårne templer i Hampi, og skulpturerne og kunsten i Belur, er alt sammen århundredgamle mesterværker.

Indiens tropiske klima betyder stærke sæsonmæssige variationer. På grund af det milde og behagelige vejr, er vinteren, mellem oktober og marts, en god årstid at besøge både Nord- og Sydindien. Du kan læse mere i vores rejseguide om det bedste tidspunkt at besøge Indien.

Bjerge af blomster, lange rækker af hinduistiske troende og storslået arkitektur byder dig velkommen i Chennai og i tempelbyen Madurai. De klippeskårne templer i Hampi, skulpturerne og kunsten i Belur, og regionens knapt så kendte grottetempler, er alle århundredgamle mesterværker.

I Cochin på vestkysten står historiske kirker side om side med koloniale ejendomme, der er blevet omdannet til boutique-hoteller. Udforsk Goas gamle kirker og få et indblik i tiden under portugisisk herredømme, og besøg naturligvis også de fantastiske strande i Goa. Langs den østlige kystlinje ligger den tidligere franske enklave, Pondicherry, hvor bydelen Auroville blev skabt for at fremme fred og menneskelig samhørighed.

Om aftenen kan du overvære en Kathakali-optræden, som er bedst kendt for dansernes detaljerige kostumer og sminke. På din rundrejse i Sydindien kan du også nyde den karnatiske musik og Kalaripayattu, som er en af de ældste indiske kampsportsformer. Endelig er dit ophold i Indien ikke fuldstændigt, hvis du ikke besøger Kanyakumari, som ligger på Indiens sydligste spids. Her går solen ned og månen står op over det samme hav.

ANBEFALEDE OPLEVELSER I SYDINDIEN

Uanset hvor du er i Indien, nord eller syd, kan du alle steder opleve den største og vigtigste højtid, Diwali, lysets fest.

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?
Diwali: Lysets fest

Natur og dyrelivet i henholdsvis Nord- og Sydindien

Nordindien er med sine kolde vintre, varme somre og moderate monsuner et mekka for eventyrlystne bjergelskere og outdoorentusiaster. Her kan du trekke til de maleriske bjergstationer i Himalaya eller tage på indisk safari i nationalparkerne, hvor det vrimler med dyr. Du kan også vælge skøn glamping i Ladakhs høje bjerge eller riverrafte i Rishikesh – du kan det hele i Nordindien.

Følg i den bengalske tigers fodspor i Ranthambore National Park, der er et af de mest berømte tigerreservater i Indien. Og tvivler du på, at der findes et ægte eventyrland nogen steder, kan et besøg i Valley of Flowers i Uttarakhand overbevise dig om, at det findes.

Sydindien er hjemsted for et mangfoldigt dyreliv, fantastiske strande og fredfyldte vådområder.

På din rundrejse i Sydindien vil det første, der slår dig, være klimaet. Med fugtigheden og varmen er det mere tropisk end i Nordindien. Sydindien er hjemsted for et mangfoldigt dyreliv, fantastiske strande og fredfyldte vådområder. Driv gennem Keralas backwaters, og betragt det daglige liv i de sydindiske landsbyer, hvor tempoet er helt i bund. Et luksuriøst ophold på en husbåd i Alleppey, hvor du sejler gennem de palmeomkransede kanaler, er et must i det, som inderne selv kalder “Guds eget land”.

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?
Nyd et ophold ombord på en husbåd i sydindiske Kerala

Derefter er det tid til ayurveda-massage, yoga og meditation på dit resort på Keralas kyst eller på en af bjergstationerne, der ligger i krydderi- og te-plantagerne. Du må heller ikke gå glip af en tur til Nagarhole Wildlife Park, der udgør et paradis for elefanter og tigre. Endeligt har du mulighed for at dykke ved Havelock på Andamanerne eller nyde rafting ombord på en bambusflåde i Periyar.

Butter chicken kontra dosa

Er du en fan af de duftende søde sager, tilberedt med ghee (klaret smør), og de fyldige, nøddeagtige sovse, der er så typiske for nordindisk mad? Eller foretrækker du de tropiske smage af kokosnød, lime og chili, krydret med peberkorn, som du finder i Sydindien? Uanset hvad din favoritter er, sørger vi for, at du smager nogle af de allerbedste indiske retter på dit besøg i Indien.

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?

Det nordindiske køkken er berømt for sine cremede, mildt krydrede sovse, der spises med forskellige slags brød, for eksempel fyldte parathas (flækkede brød med vegetarisk og ikke-vegetarisk fyld), naans og kulchas (surdejsbrød) og tandoori rotis (brød bagt i en lerovn). Tørrede frugter og nødder og mejeriprodukter som mælk, fløde, klaret smør og yoghurt anvendes i stort omfang i både det søde og salte køkken. Ris er et lejlighedsvist tilbehør, som normalt tilberedes som pulaos (pilafs) eller biryanis.

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?
Du skal smage Chicken Biryani i Nordindien

Det sydindiske køkken er til gengæld primært baseret på ris, som dyrkes i hele regionen. De forskellige ristyper spises kogt, dampet eller på andre måder, for eksempel som idlis, delikate riskager og lækre pandekager, kaldet dosas. Karryretterne er ofte tilberedt med chili, tamarind, karryblade og krydderier, især peberkorn, og ikke mindst den skønne, cremede kokosmælk, som opvejer de stærke krydderiers varme. Kokosnødder anvendes i alle former: tørret, revet, hakket, flydende, og både i de søde og i de velsmagende salte retter.

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?
En typisk sydindisk morgenmad

Et typisk sydindisk måltid serveres på et bananblad og består af mange retter.

Et typisk sydindisk måltid serveres på et bananblad og består af mange retter. Delstaten Karnatakas kyststrækning er et paradis for skaldyrselskere, mens køkkenet i Pondicherry er tydeligt påvirket af det franske køkken. Hvis du elsker kød, gør du klogt i at tjekke Coorgs berømte Pandi Curry (svinekarry) og specialiteten fra Kerala, oksesteg. Indisk mad, uanset om det er fra den nordlige eller sydlige del af landet, vil helt sikkert pirre dine smagsløg – og du vil ikke kunne få nok af de skønne retter.

Det nordlige eller sydlige Indien – hvad vælger du?
Indisk mad vil pirre dine smagsløg!

Så nu tilbage til det store, indledende spørgsmål: Hvad er det bedste sted til din rejse i Indien – Nord- eller Sydindien? Det handler i bund og grund om dine egne, personlige præferencer og de typer af oplevelser, der tiltaler dig mest. Men én ting er sikkert. Hvis du starter din Indien-rejse med en erkendelse af, at uanset, hvor lang den er, vil den aldrig være lang nok. Det gør det måske nemmere for dig at beslutte dig. Tro os, du vil med stor sandsynlighed vende tilbage efter mere.

Planlæg din rejse till Indien med vores rejseeksperter. Kontakt os allerede i dag og få et skræddersyet, personligt og 100 procent uforpligtende rejseforslag.

rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Relevante rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.

Kerala: Templer, traditioner og strande

Kerala: Templer, traditioner og strande

  • Oplev den kulturelle smeltedigel i Kochi
  • Overnat ombord på en husbåd i Keralas vådområder
  • Besøg te- og krydderiplantagerne i Munnar

16 dage fra 31.000 kr pr. person

Nordindiens højdepunkter

Nordindiens højdepunkter

  • Udforsk det nordlige Indiens unikke og farverige verden
  • Oplev Rajasthans enestående gæstfrihed og køkken
  • Følg i maharajaernes fodspor i de kongelige paladser

12 dage fra 38.500 kr pr. person

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

  • Oplev det spektakulære og imponerende Tokyo
  • Templer i Kyoto og streetfood i Osaka
  • Kom tæt på samurai, sumobrydere og mangakultur

16 dage fra 66.000 kr pr. person

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding.

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Bestil Her