Rejseforedrag
Gratis inspiration, tips og personlige fortællinger

Filippinerne – et ferieparadis
11. november kl. 20.00 – online foredrag
Hvilken af Filippinernes 7.000 øer skal du vælge?
Filippinerne er et af Sydøstasiens mest varierede rejsemål. Her finder du alt fra kridhvide sandstrande og turkisblåt hav til frodige landskaber, spændende kulturmøder og nogle af verdens smukkeste øer.
På dette webinar tager Hans dig med rundt i øriget og giver inspiration til, hvordan en rejse til Filippinerne kan sammensættes. Vi besøger blandt andet Palawan, El Nido, Coron, Bohol og de imponerende risterrasser i Banaue, og ser nærmere på både de kendte højdepunkter og nogle af de mindre besøgte områder.
Du får også gode råd til, hvordan du kommer rundt mellem øerne, hvad der er værd at prioritere, og hvordan du får mest muligt ud af rejsen.
Glæd dig til en aften fyldt med rejseinspiration, tropiske drømme og oplevelser fra et af Asiens mest fascinerende øriger.

Coron Island - Filippinerne
Australiens højdepunkter
16. november kl. 20.00 – online foredrag
Drømmer du om at opleve Australien?
Fra pulserende storbyer og smukke sandstrande til tropiske regnskove og outbackens røde landskaber. På dette webinar tager Hans dig med til nogle af Australiens højdepunkter og deler erfaringer og fortællinger fra sine mange rejser i landet.
Undervejs kommer du blandt andet til Sydney, Cairns og Adelaide og får inspiration til naturoplevelser i Blue Mountains, Kakadu og Litchfield National Park. Turen går også til K’gari, tidligere kendt som Fraser Island, den ikoniske Uluru og Kangaroo Island med sit særlige dyreliv – og langs den smukke kystvej Great Ocean Road.
Hans deler konkrete rejsetips og inspiration til at komme rundt med bil, autocamper, bus og til fods. Du får også en fornemmelse af, hvor meget du kan nå på din rejse, hvornår det er bedst at tage afsted, og hvor du kan finde oplevelser væk fra de mest besøgte steder.
Glæd dig til en aften med personlige rejsefortællinger, storslået natur og Australiens unikke dyreliv – og få inspiration til din egen rejse Down Under.

Sydney Harbour Bridge og operahuset
Japans højdepunkter
26. november kl. 20.00 – online foredrag
Hvad skal du opleve i Solens Rige?
Japan er et land fyldt med kontraster, hvor århundredgamle traditioner møder futuristiske storbyer. Her venter storslåede templer, levende storbyer, en fascinerende historie og en madkultur, der har gjort Japan til et af verdens mest eftertragtede rejsemål.
På dette webinar tager Hans dig med rundt til nogle af Japans største højdepunkter og giver inspiration til, hvordan en rejse til Japan kan sammensættes. Du kommer blandt andet til Hiroshima, Kyoto og Tokyo, hvor du oplever alt fra historiske mindesmærker og over 1.600 templer til moderne storbypuls, shopping og gastronomi.
Undervejs får du også et indblik i den japanske kultur med overnatning på traditionelle ryokans, spise kaiseki-middage ligesom du hører om landets spændende historie samt det ikoniske højhastighedstog Shinkansen, der gør det nemt at opleve landet fra nord til syd.
Glæd dig til en inspirerende aften med unikke oplevelser, kulturelle kontraster og masser af gode råd til en rejse gennem et af verdens mest fascinerende lande.

Geishaer i Japan
Det vestlige Canada
3. december kl. 17.00 – online foredrag
Drømmer du om at opleve det vestlige Canada?
Fra endeløse præriesletter til dramatiske bjerglandskaber og vilde kyststrækninger. På dette webinar tager Arne dig med gennem det vestlige Canada og deler inspiration til nogle af landets største naturoplevelser.
Du kommer tæt på Rocky Mountains, den ikoniske Icefields Parkway og Vancouver Islands rå kystnatur med mulighed for både hval- og bjørnesafari. Undervejs får du konkrete rejsetips og inspiration til, hvordan du kan opleve Vestcanada med bil, autocamper, tog eller en kombination af flere rejseformer.
Glæd dig til fortællinger om smukke nationalparker, hyggelige bjergbyer og storbylivet i Vancouver.

Lake Moraine i Canada
Rundrejse i Canada og Alaska-krydstogt
9. december kl. 17.00 – online foredrag
Kunne du tænke dig at opleve Alaska og Canadas dramatiske vestkyst fra søsiden?
Så tag med Arne på et inspirerende webinar om krydstogter gennem nogle af Nordamerikas smukkeste kystlandskaber. Her venter hyggelige kystbyer, sejlads gennem den berømte Inside Passage samt imponerende gletsjere, skove og spændende dyreliv.
Foredraget er for dig, der søger et alternativ til den klassiske kør selv ferie og gerne vil kombinere krydstogtet med oplevelser i Vestcanada med tog, bus eller bil.
Undervejs deler Arne ud af sine personlige erfaringer, konkrete rejsetips og inspiration til, hvordan du kan sammensætte en rejse fyldt med store naturoplevelser både til lands og til vands.
Så sæt dig godt til rette og tag med på en rejse langs Alaska og Canadas spektakulære vestkyst.

Hubbard Glacier i Alaska
Togrejser i Canada
16. december kl. 17.00 – online foredrag
Vil du opleve Canada fra togskinnerne?
Så tag med Arne på et inspirerende online foredrag om nogle af verdens smukkeste togrejser. Canada er kendt for kør selv ferier, men landet byder også på spektakulære togruter gennem bjerge, skove, søer og vidtstrakte prærier.
Under foredraget dykker vi ned i historien om, hvordan jernbanen var med til at binde Canada sammen fra kyst til kyst, og hvorfor togrejser i dag er en helt særlig måde at opleve landet på.
Vi ser nærmere på ikoniske togoplevelser som Rocky Mountaineer gennem Rocky Mountains, The Canadian tværs over landet samt andre naturskønne ruter i både det østlige og vestlige Canada.
Foredraget er for dig, der er nysgerrig på togrejser i Canada, gerne vil vide mere om mulighederne eller ønsker inspiration til, hvordan tog kan kombineres med andre rejseformer.
Undervejs kommer vi også omkring det praktiske ved at rejse med tog i Canada - fra komfort og kupéer til mad ombord og de forskellige typer togoplevelser.
Så sæt dig godt til rette og tag med på en rejse fyldt med storslåede landskaber, historie og inspiration.

Rocky Mountaineer-toget i Canada
Sådan foregår et foredrag med MyPlanet
Drømmer du om nye rejseoplevelser? Så er du inviteret til vores gratis foredrag med MyPlanet, hvor vores rejseeksperter deler inspiration, viden og gode råd til dine næste eventyr - uanset om du deltager online eller fysisk.
Online foredrag
Når du deltager online via ClickMeeting, kan du nemt se med hjemmefra. Du bliver taget med på en inspirerende rejse gennem spændende destinationer, oplevelser og personlige anbefalinger. Undervejs har du mulighed for at skrive spørgsmål i chatten. Det er en afslappet og fleksibel måde at blive klogere og få nye rejseidéer på.
Fysiske foredrag
Til vores fysiske foredrag inviterer vi dig indenfor til en stemningsfuld aften fyldt med rejseglæde. Her kan du opleve destinationerne helt tæt på gennem levende fortællinger, billeder og dialog. Du får mulighed for at stille spørgsmål og dele tanker med både oplægsholderen og de andre deltagere – og måske møde andre, der deler din rejselyst.
Uanset hvordan du deltager, kan du se frem til masser af inspiration, konkrete tips og nye idéer til dine kommende rejser – helt gratis.

Kom til gratis rejseforedrag med vores eksperter
Populære rejser
Se et udpluk af vores mange spændende rejser
Dyk ned i vores rejseunivers
Lad dig inspirere af rejseberetninger og guides fra vores eksperter
Viser 6 / 8 resultater

































