Luksustogrejse i Canada og all inclusive Alaska-krydstogt

Oplev Canadas bjerglandskaber og Alaskas vilde kyst på én rejse
Drømmer du om at opleve nogle af Nordamerikas mest imponerende landskaber samlet i én rejse? Og uden at gå på kompromis med komforten? Du udforsker først de canadiske Rocky Mountains med udflugter i både Banff og Jasper National Park, samt langs den legendariske Icefields Parkway, der regnes blandt en af verdens smukkeste vejstrækninger.
Et af rejsens helt store højdepunkter er den luksuriøse togrejse med Rocky Mountaineer. Fra de store panoramavinduer har du god udsigt til bjergtoppe, floder, skovklædte dale og små samfund, som kun få rejsende oplever. Undervejs nyder du komfortabel service og imponerende landskaber fra første parket. Herefter har du to nætter til at gå på opdagelse i skønne Vancouver ved Stillehavskysten.
Rejsen afsluttes med all inclusive-krydstogt langs Alaskas dramatiske kyst. Her venter gletsjere, dyreliv og små havnebyer, hvor historien stadig mærkes i gaderne.
Vælg mellem tre afrejsedatoer i 2027 i juni, juli og august.
Højdepunkter på turen
Skræddersyet rejse
Bliv inspireret af rejseforslag, hvor hele eller dele af rejsen kan tilpasses.
fra
57.000,-
/person
ved to personer der rejser sammen
Inkluderet i rejsen
Fly og overnatning
Tog
Krydstogt
Aktiviteter
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig – helt uforpligtende.

Heine
"Oplev Canada og Alaskas mest storslåede natur fra skinner til hav"
Rejsen i billeder
Få en forsmag på, hvad du kan glæde dig til at opleve på denne tur





Forslag til dagsprogram
Dette dagsprogram er sammensat af vores eksperter med indgående kendskab til destinationen. Brug det som inspiration, og lad os tilpasse rejsen til dine drømme.
Skyline i Calgary
Rocky Mountains rejser sig i horisonten
Lake Louise i Banff National Park
Sortbjørne langs ruten på Icefields Parkway
Maligne Lake i Jasper National Park
Panoramavinduer og vilde udsigter ombord
Sceniske omgivelser langs ruten
Der er mange grønne områder i Vancouver
Afgang fra Vancouver med Celebrity Summit
Vær heldig at spotte en hval gennem Inside Passage
Endicott Arm
Hyggelig stemning i Skagway
Juneau omgivet af smuk natur
Totempæle i Ketchikan
Sejl forbi landsbyer og natur langs Inside Passage
Et sidste farvel til Vancouvers skyline
Dag 1: Rejsen starter i Calgary, Canada
Rejsen begynder med afgang fra Danmark til Calgary i det vestlige Canada. Afhængigt af din flyafgang lander du i løbet af eftermiddagen eller først på aftenen. Allerede under indflyvningen får du en forsmag på det, der venter, når Rocky Mountains rejser sig i horisonten mod vest, et første glimt af de landskaber, du snart skal opleve helt tæt på.
Efter ankomst er der tid til at lande i dit eget tempo, uden hast, så du kan begynde rejsen på en afslappet måde. Fra lufthavnen tager du en kort transfer eller taxa til dit hotel, som ligger tæt på Calgary Airport.
Når du er fremme, kan du trække dig tilbage, finde ro efter rejsen og lade indtrykkene falde på plads. Måske mærker du allerede kontrasten til hverdagen derhjemme, med den klare luft og den åbne vidde, der kendetegner området.
Detaljer om dagen
Prisoversigt
Fra-priser pr. person baseret på to personer der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse.
11. - 28. juni 2027
Indvendig kahyt
58.000,-
Udvendig kahyt
58.500,-
Balkonkahyt
65.000,-
Aqua Class
69.000,-
9. - 26. juli 2027
Indvendig kahyt
61.500,-
Udvendig kahyt
62.500,-
Balkonkahyt
68.500,-
Aqua Class
72.500,-
20. august - 6. september 2027
Indvendig kahyt
57.000,-
Udvendig kahyt
58.000,-
Balkonkahyt
63.998,-
Aqua Class
66.500,-
Hvad er inkluderet i prisen?
Fly fra Danmark til Calgary, Canada inkl. indtjekket bagage, forplejning, skatter og afgifter
1 nat på hotel i Calgary
Transfer fra Calgary til hotel i Banff
2 nætter på hotel i Banff by
Heldagsudflugt i Banff National Park med Lake Louise og Moraine Lake inkl. en let frokost
Heldagsudflugt langs Icefields Parkway med transfer fra Banff til Jasper inkl. frokost
3 nætter på hotel i Jasper by
Udflugt i Jasper National Park med Maligne Canyon og Maligne Lake inkl. sejltur til Spirit Island
2 dages togrejse med Rocky Mountaineer på sølv-klasse inkl. morgenmad og frokost ombord
1 nat på hotel i Kamloops
2 nætter på hotel i Vancouver
7 nætters krydstogt med Celebrity Summit i Alaska
Alle måltider i hoved- eller buffetrestauranten ombord
Ubegrænsede drikkevarer med Classic-drikkepakke ombord
Shows, underholdning, fri wi-fi og drikkepenge ombord
Fly fra Vancouver, Canada til Danmark inkl. indtjekket bagage, forplejning, skatter og afgifter
Bidrag til Rejsegarantifonden
Rejse- og afbestillingsforsikring
Visum/indrejsetilladelse til Canada og USA
Vaccinationer (kontakt egen læge. Du får 15 % rabat hos Danske Lægers Vaccinations Service ved fremvisning af et rejsebevis fra MyPlanet. Læs mere her)
Guld-klasse på Rocky Mountaineer-toget (mulighed for tilkøb)
Så nemt er det at skræddersy en rejse
Fortæl om dine ønsker
Så kontakter vi dig for at få styr på alle detaljer.
Modtag et tilbud
Vi sender dig et skræddersyet tilbud baseret på dine ønsker.
Tilpas tilbuddet
Vi tilpasser tilbuddet sammen med dig, indtil du er tilfreds.
Bestil rejsen
Når du er tilfreds, betaler du depositum, og vi bestiller det hele.
Klar til afrejse
Nærmere afrejse betaler du restbeløb, og vi sender alle rejsedokumenter til dig.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på spørgsmål om denne rejse.
Den bedste periode er fra juni til september, hvor vejret er mildt, naturen er frodig, og du har de bedste muligheder for at opleve dyreliv og sejlads tæt på gletsjere.
I juni er landskaberne særligt frodige med vandfald fyldt af smeltevand og lange lyse dage. Juli byder ofte på de varmeste temperaturer og er ideel til naturoplevelser i Rocky Mountains. August-september kombinerer fortsat behageligt vejr med gode muligheder for at opleve dyreliv både i bjergene og langs Alaskas kyst.
Uanset måned kan du forvente flotte naturoplevelser, men med lidt forskellige stemninger og lysforhold.
Aqua Class er den mest eksklusive kahytskategori på denne rejse og er ideel for dig, der ønsker lidt ekstra komfort og flere inkluderede fordele ombord på Celebrity Summit.
Ud over en balkonkahyt får du blandt andet adgang til den eksklusive restaurant Blu, hvor der serveres morgenmad og middag i mere rolige omgivelser med fokus på friske og velsmagende retter. Du får også adgang til skibets spaområde, herunder Persian Garden med varme og afslappende faciliteter.
Derudover inkluderer Aqua Class en række ekstra detaljer på kahytten såsom premium badeprodukter, badekåber, udvidet roomservice-menu og særlige wellnessfordele. Samlet set giver Aqua Class en mere eksklusiv krydstogtoplevelse med ekstra fokus på komfort, afslapning og gastronomi.
Du er altid mere end velkommen til at kontakte os, for at høre mere om mulighederne og de forskellige kahytter.
Ja, der er gode muligheder for at opleve Alaskas imponerende dyreliv under krydstogtet. Mange gæster ser hvaler, sæler, søløver og havoddere direkte fra skibets dæk, især under sejladsen gennem Inside Passage og ved de dybe fjorde.
I luften kan du ofte spotte hvidhovedede havørne, og langs kysterne ses der jævnligt bjørne på jagt efter føde. Hvilke dyr du oplever, afhænger naturligvis af årstid, vejr og naturens egne præmisser, men Alaska er kendt som et af Nordamerikas bedste områder til at opleve dyreliv i storslåede omgivelser.
Togrejsen med Rocky Mountaineer er inkluderet i SilverLeaf-klassen, som giver komfortable panoramavinduer, servering ved din plads samt morgenmad og frokost begge rejsedage. Derudover er der fortællinger og information om landskaberne undervejs, så du får mest muligt ud af oplevelsen.
Mellem de to togdage overnatter du på hotel i Kamloops, så hele rejsen foregår i dagslys, og du ikke går glip af udsigterne.
Ønsker du en endnu mere eksklusiv oplevelse, kan du opgradere til GoldLeaf-klassen. Her får du adgang til Rocky Mountaineers ikoniske dobbeltdækker-vogn med panoramakuppel, en dedikeret udsigtsplatform samt måltider serveret i en separat restaurantvogn på øverste niveau. Det giver endnu bedre udsigt og ekstra komfort på en af verdens mest spektakulære togrejser.
Det særlige ved denne rejse er kombinationen af tre forskellige måder at opleve Nordamerikas storslåede natur på. Du udforsker Rocky Mountains ad landevejen med udflugter til ikoniske steder som Lake Louise, Moraine Lake og Icefields Parkway.
Herefter oplever du de enorme landskaber fra toget, hvor rejsen med Rocky Mountaineer er en oplevelse i sig selv. Til sidst skifter perspektivet igen, når du går ombord på krydstogtet og oplever Alaskas fjorde, gletsjere og kystbyer fra havet.
Kombinationen giver en langt mere varieret og komplet oplevelse af både Canada og Alaska, end hvis du kun valgte at rejse med enten tog eller krydstogt alene.
Nej, rejsen er ikke særligt fysisk krævende. De fleste oplevelser foregår med bus, tog eller krydstogtskib, og mange af de smukkeste udsigter opleves direkte fra komfortable transportmidler eller let tilgængelige udsigtspunkter.
Udflugterne er tilrettelagt, så de fleste kan deltage, og der er ofte mulighed for selv at vælge, hvor aktiv du ønsker at være. Ønsker du en mere afslappet oplevelse, kan du nemt tilpasse tempoet undervejs.
Viser 4 / 6 resultater
Lignende rejser
Ikke sikker på denne tur? Måske vil du synes om en af disse rejser.
Dyk ned i vores blogunivers
Lad dig inspirere af rejseberetninger og guides fra vores eksperter og rejsende
Derfor skal du rejse med MyPlanet
Mere end en ferie
Siden 1963 har vi skabt rejser med fokus på oplevelser, nærvær og minder, du tager med dig videre.
Eksperter på området
Vores eksperter har selv rejst på vores destinationer og ved, hvilke oplevelser du ikke må gå glip af.
Personlig rådgivning
Du bliver matchet med en rejserådgiver, der forstår dine behov og sammensætter netop din drømmerejse.
Tryghed hele vejen
Vi er med dig hele vejen før, under og efter rejsen, så du kan fokusere på det vigtigste: at nyde oplevelsen.

































