I bil ad Garden Route

Turen ad Garden Route fra Cape Town til Port Elizabeth er med rette blandt Sydafrikas helt klassiske køreture. Det med god grund, for ruten byder på masser af hyggelige småbyer, dramatiske kystlandskaber og lokale vingårde. Tag med MyPlanets Sydafrika-ekspert Lene på en fantastisk køretur gennem et af de smukkeste hjørner af Sydafrika.

”Kan du se noget?”, kommer det spørgende fra min medrejsende. ”Nej…”, svarer jeg tøvende, mens jeg spejder ud over havet. Vi fortsætter lidt længere ned ad vandrestien, der snor sig langs toppen af klipperne langs kysten. Vi er i Hermanus omkring 120 kilometer øst for Cape Town. En hyggelig lille havneby omgivet af smukke landskaber og spredte vingårde. Men det er først og fremmest bugten ud for byen, der har lokket os hertil. I perioden fra juni til december søger sydlige rethvaler i stort antal mod dette sted for at føde deres unger. I disse måneder er Hermanus uden tvivl blandt de bedste steder i verden at se hvaler, og ofte kommer de så tæt på land, at de kan ses fra kysten.

Det er netop hvalerne, vi håber at se på vores gåtur, og det varer da heller ikke længe, før vi har heldet med os. ”Der er én!”, nærmest råber jeg og peger ud mod havet. Ganske rigtigt kommer en hval til syne i vandskorpen. Hvalen kommer op endnu en gang for at trække luft, inden den vinker med halen og forsvinder i dybet. Over de næste timer ser vi adskillige hvaler fra stien. Vi får også et flygtigt glimt af en hvalkalv, der ligger godt beskyttet bag moren. Nogle hvaler er langt væk, mens andre er så tæt på land, at vi tydeligt kan se, hvor store de er. De største sydlige rethvaler, man har målt, har været 18 meter lange og vejet op mod 90 tons, så det er nogle enorme dyr. Hannernes testikler alene kan veje op til et halvt ton, hvilket gør dem til de tungeste i dyreriget.

Oversete Agulhas National Park

Hvalerne er uden tvivl den helt store seværdighed i Hermanus, men turen langs Garden Route har meget mere at byde på. Næste morgen sætter vi os igen til rette i bilen og fortsætter østpå langs kysten. Hele turen fra Cape Town til Port Elizabeth er omkring 900 kilometer lang, så den kan køres på to lange dage. Men det er værd at sætte mindst fem dage af til turen. Gerne mere, hvis du har tiden til det. Det giver mere ro til at nyde de smukke landskaber og udforske de mange kystbyer langs ruten. Det giver også mulighed for at stoppe ved nogle af de mange vingårde og besøge mindre kendte naturområder.

Sidstnævnte er netop, hvad vi har planer om, da vi drejer af hovedvejen og sætter kurs mod Agulhas National Park. Ikke mange rejsende finder vej hertil, trods området har rigtig meget at byde på. Strudse, zebraer, bøfler og en række andre dyr holder til i parken, men der er ingen store rovdyr, så det er tilladt at vandre på egen hånd ad de mange vandrestier. Fuglelivet er ligeledes rigt, og udsigten fra det gamle fyrtårn på Cape Agulhas er blandt de mest dramatiske langs hele Garden Route. Faktisk er det Cape Agulhas, og ikke Kap Det Gode Håb, der er Afrikas sydligste punkt. Det er her, bølgerne fra Atlanterhavet møder dem fra Det Indiske Ocean, og mange skibe er med tiden gået på grund i de drilske farvande langs de klippefyldte kyster.

Vilde kyster og øde strande

Vi bliver to nætter ved Agulha, så vi har tid til at nyde området, inden vi fortsætter østpå. Det er en lang men flot køretur, der venter os. Nogle steder snor vejen sig langs kysten, mens den andre steder fører ind i landet, hvor landskaberne hurtigt ændrer karakter.

Undervejs kommer vi gennem adskillige småbyer, og vi passerer De Hoop Nature Reserve, hvis lange, øde strande og mægtige sandklitter er hjem for blandt andet zebraer og gribbe. Det er også værd at gøre holdt i Garden Route National Park nær den lille by Wilderness. Parken beskytter et unikt økosystem af vandveje, søer og vådområder, der er hjem for et rigt fugleliv. Vandrestier indbyder til at udforske parken til fods, mens vandvejene gør det muligt at komme rundt i kano.

Vi gør en del stop i løbet af dagen. Blandt andet ved en række smukke klippeformationer nær surferbyen Mossel Bay, så det er sidst på eftermiddagen, inden vi kan indlogere os på et hyggeligt guesthouse i den populære kystby Knysna.

Smukke Knysna

Der er noget særligt over Knysna, der ligger fantastisk smukt omgivet af skov ned til en stor lagune med turkisblåt vand. Hvide sandstrande frister til en dukkert i det klare vand, mens vandrestier snor sig i alle retninger. Du kan også sejle i kano på lagunen, lære at surfe i nærliggende Buffalo Bay eller udforske skovene på mountainbike. Byen er tilmed i sig selv et hyggeligt bekendtskab med sine små gader og fine lille havn, hvor fortovsrestauranter lokker med alt godt fra havet. Der er en vidunderlig ro over området, og det er umuligt ikke at forelske sig hovedkulds i den lille by.

Det vidste vi godt på forhånd, så vi havde sat et par dage af til at udforske området. Det bliver vi rigt belønnet for allerede næste morgen, hvor vi står til søs på lagunen og sejler til Featherbed Nature Reserve. Her fører en kort køretur i en åben vogn os til toppen af udsigtspunktet Western Head, hvor vi trakteres med en fabelagtig udsigt over havet og kysten. Tilbage i byen vandrer vi lidt på og få og kigger på de mange små butikker og caféer. Knysna var tidligere et vigtigt centrum i tømmerindustrien, og træ herfra blev brugt til både jernbanelinjer, skibe og huse. I dag fælder man ikke længere skovene omkring byen, men møbler og andet kunsthåndværk i træ sælges stadig rundt om i byen.

Vandreture og badestrande

På vores sidste morgen i Knysna skinner solen fra en skyfri himmel, og en svag brise fra havet har sænket temperaturerne en grad eller to. Dette er perfekt vejr til en vandretur. Der er glimrende vandrestier ad forskellig længde både nord og øst for byen. En af dem fører endda til den gamle guldmine Millwood. Andre mere udfordrende vandreture er Harkerville Coastal Trial, der typisk tager to dage at tilbagelægge, eller den 108 kilometer lange Outeniqua Trial, der viser Garden Routes natur fra sin smukkeste side.

Helt så ambitiøse er vi dog ikke, så vi vælger en kortere tur gennem skovene nær byen. Snart er vi omgivet af tæt vegetation, der ikke minder om nogen dansk skov. Mægtige bregner fylder skovbunden, og trækronerne er nogle steder så tætte, at lyset knap nok kan trænge igennem. Stien er let at følge, og flere steder går vi på gangbroer for at beskytte den skrøbelige natur. Dyr ser vi ikke så mange af på gåturen, men bare følelsen af at vandre gennem den frodige natur er en stor oplevelse.

Østers på havnen i Knysna

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i byen, hvor vi tager plads på en fortovsrestaurant ned til Knysnas lille havn. Mange andre har fået samme idé, og snakken går lystigt på en række sprog omkring os. Med en beliggenhed som Knysnas er det ikke overraskende, at fisk og skaldyr fylder en del på byens menukort. Men byen er særlig kendt for sine østers, og østers-elskere kommer langvejs fra for at nyde denne delikatesse netop her. Det skal vi naturligvis også prøve, så vi bestiller en stor portion friskfangede østers og en flaske af den glimrende lokale hvidvin.

Solen står lavt på himlen nu, men temperaturen er stadig dejlig. Ude på det spejlblanke vand vugger bådene roligt i det bløde aftenlys, og fugleskrig fylder luften. I morgen går turen videre mod Port Elizabeth, hvor rejsen slutter og bilen afleveres. Men det er først i morgen. Lige nu har vi stadig en hel aften at nyde Garden Route.