70125011 Få et tilbud
Namibia (14).jpeg

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia

Få lande, om nogen, kan bryste sig af rå landskaber, utæmmet vildmark og en uendelig horisont, og samtidig byde på en enestående og sjælden skønhed, fantastisk natur, et behageligt klima, få mennesker, en smuk kystlinje, en af Afrikas største vildtparker og verdens ældste ørken. Velkommen til Namibia!

Få lande, om nogen, kan bryste sig af rå landskaber, utæmmet vildmark og en uendelig horisont, og samtidig byde på en enestående og sjælden skønhed, fantastisk natur, et behageligt klima, få mennesker, en smuk kystlinje, en af Afrikas største vildtparker og verdens ældste ørken. Velkommen til Namibia!

Her kan du se de 10 bedste grunde til at besøge Namibia. Det ældgamle land har genopfundet sig som et foretrukken rejsemål for den kræsne rejsende. Her er ørkeneventyr, unikke vildtture, boutique-indkvartering og utrolige, naturlige vidundere. Namibia, “Landet, som Gud skabte i vrede”, er formet af naturens mest voldsomme kræfter.

Når man siger safari, tænker man straks i retning af Sydafrika og Tanzania. Og siger man kulturelle møder med lokalbefolkning, er det Kenya, som tankerne retter sig mod. Og så er der Namibia, landet med en hel vifte af superlativer klæbende til sig, og som kun besøges af få hvert år. Derfor er større turistmængder et ukendt fænomen. Det er faktorer, der gør, at kræsne og kvalitetsbevidste rejsende vælger Namibia som mål for deres rejser.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
Den tidligere tyske by, Luderitz, er en arv fra en kolonial fortid

Namibia opnåede uafhængighed i 1990 efter 106 år som tysk koloni. Det koloniale præg er nu næsten forsvundet, men der er stadig spor tilbage af den tyske kultur.

10 spændende grunde til, at du skal besøge Namibia nu

Disse højdepunkter og flotte billeder præsenterer det unikke land på fineste vis, og indbyder til et spændende afrikansk eventyr.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
Røde klitter i Namibia, som de kan opleves i et privat naturreservat

1. Landskaber ud over det sædvanlige

Namibia er et paradis for fotografer og geologer.

Skeleton Coasts strandede skibsvrag. Sossusvleis fantastiske, rustrøde sandklitter mod de blege, hvide sandbanker. Deadvleis forstenede kameltornstræer. Twyfelfonteins “orgelpiper”. “Quiver Tree Forest” nær Keetmanshop. Burnt Mountain, klippen, der lyser op i røde, sorte og lilla farver ved solnedgang. Kolmanskops spøgelsesby. Og kystnære Bogenfels Rock Arch nær Luderitz. Namibia byder på det hele.

Deadvlei-landskabet ved Sossusvlei i Namibias Namib-ørken.
Deadvlei-landskabet ved Sossusvlei i Namibias Namib-ørken.

2. Ørkener

Namibørkenen er 80 millioner år gammel og dermed verdens ældste ørken. På dansk betyder Namib et “stort sted”.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
Ørkenlandskab med akacietræer og røde sandklitter i Namibia

Namibs Nauklufts-bjerge strækker sig fra Sossusvleis tårnhøje klitter til Atlanterhavets kolde vand. De udtørrede floddale og afsondrede bjergplateauer byder på laguner, der er fyldt med fugleliv, og øde strande.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
Et dødt træ midt i det røde sand i den store Kalahari-ørken i Namibia

Kalahari-ørkenen, der strækker sig hen over Namibia, Botswana og Sydafrika, er ikke en ørken i den egentlige betydning, da der falder alt for meget regn til at det er en decideret ørken.

Kalaharis sandklitter udgør jordens største sammenhængende sandområde.

Sossusvleis høje frygtindgydende klitter
Sossusvleis høje frygtindgydende klitter

3. Sossusvlei 

Sossusvleis salt- og lersletter rummer de højeste rustrøde sandklitter i verden i Namib-Naukluft National Park.

Se blandt andet den spektakulære klit nr. 45 og den højeste klit, kaldet Big Daddy. Begge to består af 5 millioner år gammelt sand.

Klitternes brændte orange nuancer, og de konstant skiftende naturlige former, står i en slående kontrast til områdets gråhvide farve og de sorte, døde akacietræer, der står spredt ud over den tidligere Deadvlei-oase. De skiftende farver skyldes solens bevægelser på himlen.

Besøg Namibia og oplev Etosha National Park
Besøg Namibia og oplev Etosha National Park

4. Oplev det vilde dyreliv

På trods af, at Namibia ikke er et rejsemål med “The Big Five”, er Etosha National Park, som betyder “stedet med mirakler”, et af Afrikas bedste vildtreservater. Den store lavvandede dal og den omkringliggende bush byder på en fantastisk vildtkoncentration, hvor dyrene samles omkring de begrænsede vandressourcer.

Etosha, der betyder “stedet med luftspejlinger”, er et af Afrikas bedste vildtreservater.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
Vandhul i Namib-ørkenen, hvor dyrene samles

Her kan du blandt andet opleve elefanter, giraffer, elsdyrantiloper, blå gnuer, springbukke, impalaer, zebraer og Etoshas mindste antilope, Damara dik-diks. Namib Naukluft National Park kan bryste sig af flere antilopearter, bjergzebraer, sortryggede sjakaler, plettede hyæner, karakaler og leoparder. Desert Rhino Camp huser de unikke, ørkentilpassede løver, elefanter og næsehorn, som der er mulighed for at spore. Waterburg Plateau National Park, Fish River Canyon og Namib Rand Private Game Reserve byder ligeledes på masser af muligheder for at betragte det vilde dyreliv.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
Rester fra den hjemsøgte spøgelsesby Kolmanskop på Skeleton Coast

5. Kolmanskop

Den forladte, uhyggelige spøgelsesby, der ligger ved kysten med det passende navn, Skeleton Coast, var engang en driftig diamantmineby.

Se de spøgelsesagtige vragrester ved Skeleton Coast, som engang var en driftig diamantmineby.

I samme takt som diamantfundene blev mere og mere sjældne, forsvandt byens indbyggere. I dag kan du se byens forladte bowlingbaner og kasino, og indbyggernes efterladte møbler og ejendele.

6. Swakopmund

Her finder du strandpromenader med palmer, overnatningssteder ved stranden, et spændende natteliv og en række gode restauranter, der gør Swakopmund til Namibias bedste badeferieby. West Coast Recreational Area er et mekka for eventyrjunkier og kan tilbyde ATV’ere, offroad i klitterne, sandboarding, luftballonflyvning og skydiving.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
En næsehorn på de salte sletter i Etosha. Det sorte næsehorn er en truet art

7. Kaokoland

Denne vilde og meget tyndt befolkede region har en befolkningstæthed på kun én person pr. to kvadratkilometer. Kaokolands karakteristiske, rå, uspolerede bjerge og dale er hjemsted for de sjældne ørkenboende elefanter, sorte næsehorn og giraffer.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
Himba-stammens kvinder på vej tilbage til deres landsby i Namibia

8. Ikoniske stammer og kulturer

Du kan møde Namibias mest ikoniske semi-nomadiske Himba-stamme, der er kendt for deres smukke fremtoning, smykker, flettede hår og dybrøde hudfarve, der stammer fra ojitze, som er en blanding af kofedt og okker.

Det er ikke tilladt for Himba-kvinder at bade eller vaske sig i vand. For at holde deres kropslugt frisk afbrænder de den røgelseslignende commiphora-plante og indhyller deres kroppe i røgen.

Du skal også møde San-bushmen, hvis malerier findes i Kaokoveld og Damaraland, og besøge den polygame Herero-by. Her foregår flerkoneriet på den måde, at mandens første kone udvælger de efterfølgende koner. De kristne mænd og følgerne af “Den hellige ild” bærer militæruniformer, der er kopier af de tyske unifomer fra kolonitiden, mens kvinderne bærer store kjoler i victoriansk stil, der består af 16 meter stof, og særprægede hatte, besat med horn.

9. Stjernekiggeri

Kan du lide at betragte stjernebilleder, stjernetåger, magellanske skyer og fjerne planeter? Namibia, der er et rejsemål i verdensklasse til stjernekiggeri, byder på en skyfri nattehimmel, særligt om vinteren. NamibRand Nature Reserve er klassificeret på allerhøjeste niveau som mørkehimmelområde af International Dark Sky Association. Lodges, der tilbyder aktiviteter, som er relateret til astronomi, er blandt andre AndBeyond Sossusvlei Desert Lodge med eget observatorium, udstyret med et 12-tommers teleskop, og med en fast tilknyttet astronom. Fra Sossus Dune Lodge i Namib-Naukluft National Park er der adgang til Sossusvlei-klitterne om natten, mens Wolwedans camps udlåner bærbare teleskoper.

10. Kør-selv eventyr langt fra andre turister

Oplev klitløb, sandboarding, ATV-kørsel og kite- og windsurfing i Walvis Bay

Med en af verdens laveste befolkningstætheder er Namibia perfekt til en rejse uden turistmasser og folkemængder. Der er langt mellem bilerne uden for byerne, hvis der overhoved er nogen. Køreturen fra Swakopmund til Walvis Bay er en populær kør-selv strækning med en god infrastruktur, og du rejser på en af verdens mest fantastiske og ekstraordinære veje.

Hvor skal man bo i Namibia?

Flere ting, der skal opleves

Du skal ud at flyve, hvor du følger de afvekslende landskaber på Skeleton Coast fra luften. Der flyves i lav højde fra Swakopmund langs Swakop-floden via Moon Landscape. Skeleton Coast er en veritabel kirkegård, hvor du finder bunker af hvalknogler, skibsvrag og rester af mindre heldige opdagelsesrejsende.

En anden oplagt mulighed er en togrejse med Desert Express fra Windhoek til Swakopmund. På turen gøres der stop for at gå i ørkenen, se løver, betragte verdens største udendørs klippekunstgalleri og opleve solnedgange og solopgange.

På Joe’s Beerhouse i Windhoek kan du forkæle dine smagsløg med alt den bedste barbecue: vildt, krokodille, struds og forskellige antiloper. En anden mulighed er Swakopmund’s Napolitana, der tilbereder bøffer af vildt, zebra, oryx, kudu og 

springbok. Og du skal naturligvis smage nogle af de mange lokale delikatesser: Biltong jerky-kødsnacks, friske østers i Walvis Bay, de proteinrige mopane-orm eller den bizarre ret, Smiley Head, der er et helt tilberedt gedehoved.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia
Udsigt over de spektakulære Granite Hills ved Spitzkoppe i Namibia

Det er lige nu det oplagte tidspunkt at planlægge rejsen til Namibia, hvor du selv kan udforske det fantastiske land og skabe uforglemmelige rejseminder. Tag kontakt med vores rejseeksperter allerede i dag og få udarbejdet et spændende og uforpligtende rejsetilbud. 

rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Relevante rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.

De 10 mest spændende grunde til at besøge Namibia

Tanzania: Luksussafari og barfodsparadis

  • Unikke safarioplevelser
  • Luksus og eksklusiv indkvartering
  • Fabelagtige strande på Zanzibar

15 dage fra 80.190 kr pr. person

På roadtrip i det nordlige namibia

På roadtrip i det nordlige Namibia

  • ​​​​Safari i Etosha National Park
  • En tur med San-folket i Kalahari-ørknen
  • Unik natur og kultur

16 dage fra 37.350 kr pr. person

Det skjulte skatter i nordlige namibia

Eventyr i det nordlige Namibia

  • Ørkener og oaser
  • Safarier
  • Unikke naturomgivelser
     

12 dage fra 50.715 kr pr. person

Kenya langt fra alfarvej

Kenya langt fra alfarvej

  • Storbyen Nairobi
  • Unikke safarier i Masai Mara & Ol Pejeta
  • Safarier i verdensklasse

13 dage fra 61.490 kr pr. person

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding.

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Bestil Her