^
  • Fraser Island - Kingfisher Bay Resort

    Få Fraser Island ind under huden på denne guidede 3-dages tur med overnatning på det 4-stjernede Kingfisher Bay Resort.

  • Fraser Island - Kingfisher Bay Resort

    Få Fraser Island ind under huden på denne guidede 3-dages tur med overnatning på det 4-stjernede Kingfisher Bay Resort.

Fraser Island - Kingfisher Bay Resort

Hav god tid til at nyde verdens største sandø, Fraser Island, på denne guidede 3-dages tur med overnatning på det 4-stjernede Kingfisher Bay Resort. Du tilbringer en hel dag i selskab med en lokal ranger, der viser dig øens største attraktioner. Men der er også god tid til at slappe af i resortets lækre omgivelser og udforske øens unikke natur på egen hånd. 

Du bestemmer selv hvilke oplevelser, du vil have på din rejse. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Få et tilbud

Program

Dag 1: Ankomst til Fraser Island

Fra Hervey Bay fører en kort sejltur dig over strædet til Fraser Island. Her holder en bus klar til at køre dig det sidste stykke til Kingfisher Bay Resort, der ligger som en luksuriøs oase omgivet af frodig vegetation midt på øen.  Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at nyde de skønne omgivelser. Vask rejsestøvet af i den lækre pool, eller snør vandreskoene, og udforsk de smukke landskaber omkring resortet på egen hånd. 

Fraser Island er verdens største sandø, og landskaberne her ligner ingen andre steder. Langs kysten strækker en bred sandstrand sig kilometer efter kilometer, mens øens indre er dækket af tæt skov, hvor den australske vildhund, dingoen, og adskillige andre dyr lever i forbavsende stort antal. En anden af Fraser Islands største attraktioner er de mange smukke ferskvandssøer i forskellige nuancer. Strandene på øen er ikke egnet til at bade fra, men søerne derimod byder på nogle af de flotteste badestrande i verden. Ikke mindst Lake Mckenzie med sit klare, blå vand og den blødeste sandbund, du kan tænke dig. 

Dag 2: Udforsk Fraser Island i 4WD

Hele dagen er tilegnet Fraser Islands storslåede natur, når du udforsker øen sammen med en lokal ranger. Der er ingen veje på Fraser Island, kun hjulspor i sandet. Der skal derfor en firehjulstrukken bus til at forcere det krævende terræn. 

I løbet af dagen oplever du alle øens store højdepunkter. Kør ad uendelige Seventy Five Mile Beach, og bad i Lake McKenzies smukke blå vand. Du kan også tage en forfriskende svømmetur i smukke Eli Creek og opleve det ikoniske skibsvrag, Maheno. Det farvede sand omkring The Pinnacles, Bursh Box, Stonetool Sand Blow og Wanggoolba Creek besøges også, inden turen går tilbage mod resortet. Fra august til oktober kan du endda være heldig at opleve pukkelhvaler ud for kysten.

Dag 3: Afrejse fra Fraser Island

Nyd den sidste morgen på Fraser Island – evt. over en stille og rolig morgenmad – inden turen går tilbage mod Hervey Bay på fastlandet. 

Pris pr. person

3 dage fra kr. 2.485

Prisen inkluderer

  • Transport fra Hervey Bay til Fraser Island t/r
  • 2 overnatninger
  • 1 dags rundtur med lokal ranger
  • Morgenmad