
Reduktion af CO2-fodaftryk
Vi reducerer dit CO2-fodaftryk på rejsen med MyPlanet
Hos MyPlanet er vi stolte over de mere end 100.000 gæster, der er kommet hjem fra vores rejser med uforglemmelige minder. Men i løbet af årene har vi også lært, at rejser har deres konsekvenser. Som et ansvarligt rejseselskab ønsker vi at bidrage positivt til de samfund, hvor vi arbejder, og til verden som helhed. Som et skridt i retning af større bæredygtighed, sigter vi mod at minimere CO2-udledningen fra alle dine rejser med os, samtidig med, at vi investerer i foranstaltninger, der er CO2-reducerende.
Minimering af CO2-udledningen på din rejse

Det er vores mål at minimere CO2-udledningen på din rejse gennem en omhyggelig afbalancering mellem komfort og de miljømæssige konsekvenser. Derfor har du mulighed for at vælge klimabevidste, ansvarlige og bæredygtige alternativer, når du rejser med os.
Bæredygtige transportformer: Vi er glade for at kunne tilbyde bæredygtige transportformer som for eksempel togrejser. De er ikke alene miljøvenlige, men også en romantisk og tilbagelænet måde at opleve nye steder på. Desuden undgår vi helst flytransport på strækninger, hvor landtransport er et reelt og komfortabelt alternativ.
Bæredygtige aktiviteter: Vi tilstræber at tilbyde bæredygtige aktiviteter og udflugter. Det kan eksempelvis være vandreture, langt fra de massive turiststrømme, så dine oplevelser bliver meget mere autentiske og ikke over-turistede.Bæredygtige hoteller: Vi støtter proaktivt bæredygtige hoteller og mange af vores partnerindkvarteringer har ligefrem modtaget priser for deres ansvarlige drift. Udover støtte til lokalsamfund og bevaringsprojekter, kan det drejer sig om korrekt bortskaffelse af affald eller udnyttelse af bæredygtige energiformer.
Bæredygtige hoteller: Vi støtter proaktivt bæredygtige hoteller og mange af vores partnerindkvarteringer har ligefrem modtaget priser for deres ansvarlige drift. Udover støtte til lokalsamfund og bevaringsprojekter, kan det drejer sig om korrekt bortskaffelse af affald eller udnyttelse af bæredygtige energiformer.
Investering i CO2-reducerende foranstaltninger

Ud over arbejdet med at minimere CO2-udledningen på din rejse, beregner vi også den gennemsnitlige udledning, der genereres af samtlige vores gæsters rejser. Efterfølgende donerer vi et forholdsmæssigt beløb til et klimabeskyttelsesprojekt for at udligne disse udledninger. Beregningen tager højde for indenrigs- og udenrigsflyvninger, indkvartering, transport på rejsemålet samt lokale aktiviteter og udflugter.
Til dette formål har MyPlanet indgået et samarbejde med South Pole, der med succes har sparet planeten for mere end 170 millioner tons CO2 siden 2006.
De tropiske regnskove binder og lagrer CO2, hvilket reducerer koncentrationen i atmosfæren og dermed mindsker den globale opvarmning. Vi støtter derfor projektet Isangi REDD+, der beskytter et 187.571 hektar stort skovareal i Den Demokratiske Republik Congo. Det tidligere afskovede område, der ligger ved sammenløbet af floderne Congo og Lomami, er blevet omdannet til et REDD+-projekt for at bevare det omkringliggende økosystem, hvor biodiversiteten er en af de største i verden.
Den dag jeg hørte, at vores virksomhed havde mulighed for at blive Responsible Travel Champions, blev jeg meget begejstret. For mig var det endnu en måde at give noget tilbage til samfundet, sprede glæde og gøre vores verden til et mere harmonisk sted. Vi har alle brug for et skub i den rigtige retning og nogen til at motivere os til forandring. Det er præcis det, jeg håber at kunne gøre gennem min rolle som Responsible Travel Champion.
/Anand