^
  • New Zealand og Cookøerne

    26 dage fra kr. 19.995 inkl. fly, autocamper, overnatninger og færgeoverfart

    Nyhed

    Vi sammensætter hele tiden nye forslag til rejser, som du kan søge inspiration i.

    Dette er et af de helt nye...

  • New Zealand og Cookøerne

    26 dage fra kr. 19.995 inkl. fly, autocamper, overnatninger og færgeoverfart

    Nyhed

    Vi sammensætter hele tiden nye forslag til rejser, som du kan søge inspiration i.

    Dette er et af de helt nye...

  • New Zealand og Cookøerne

    26 dage fra kr. 19.995 inkl. fly, autocamper, overnatninger og færgeoverfart

    Nyhed

    Vi sammensætter hele tiden nye forslag til rejser, som du kan søge inspiration i.

    Dette er et af de helt nye...

  • New Zealand og Cookøerne

    26 dage fra kr. 19.995 inkl. fly, autocamper, overnatninger og færgeoverfart

    Nyhed

    Vi sammensætter hele tiden nye forslag til rejser, som du kan søge inspiration i.

    Dette er et af de helt nye...

  • New Zealand og Cookøerne

    26 dage fra kr. 19.995 inkl. fly, autocamper, overnatninger og færgeoverfart

    Nyhed

    Vi sammensætter hele tiden nye forslag til rejser, som du kan søge inspiration i.

    Dette er et af de helt nye...

New Zealand og Cookøerne

Oplev New Zealands unikke natur på en rundrejse i autocamper, og slut rejsen af med en uges afslappende badeferie på de paradisiske Cookøer.

26 dage fra kr. 19.995
Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen

Fra kr. 25.995 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 6.300
Prisen inkluderer: Fly, autocamper med fri km, færgeoverfart samt hotelovernatninger i Auckland og Cookøerne.

På denne rejse kommer du både til New Zealands Nord- og Sydø, inden du flyver videre mod de smukke Cookøer, hvor der venter nogle afslappende dage med sol, strand, vand og eventyr. I dette rejseforslag bor du på den største ø, Rarotonga, men vi kan også varmt anbefale et par dage på den lille ø Aitutaki, der byder på nogle af de skønneste strande i Stillehavet.

Du afhenter autocamperen i Christchurch, og forude venter 15 dages rundrejse på egen hånd gennem smukke New Zealand. Oplev maori-kulturen, de fredfyldte fjorde, kælvende gletsjere, frodige vinområder og ikke mindst de venlige newzealændere. Alt sammen i dit eget tempo. Du afleverer autocamperen i Auckland, hvorfra du rejser videre mod Cookøerne. Her bor du på et dejligt hotel lige ved en af øens gode strande, Muri Beach. Her er vejret godt, maden er god, og ingen synes at have travlt. Så der er alle muligheder for at slappe af i de tropiske omgivelser efter to uger fyldt med oplevelser i New Zealand. Det er muligt at fuldende rejsen med et par dages stop på både ud og hjemrejsen.

Kom til rejseforedrag om New Zealand
I løbet af året holder vi foredrag om rejser til New Zealand. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her.

Rejsens varighed, rute og oplevelser tilpasser vi naturligvis.

Lad dig inspirere, og kontakt os.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag begynder du rejsen mod New Zealand.

Dag 2: Mellemlanding i Asien

Du flyver via Asien, hvor du har mulighed for at gøre stop et par dage, inden du fortsætter din rejse mod New Zealand.

Dag 3: Ankomst New Zealand

I dag ankommer du til Christchurch, hvor din autocamper står klar til dig. Det er værd at tilbringe den første nat på en campingpads nær Christchurch. Så kan du vænne dig til autocamperen og ikke mindst tidsforskellen, inden eventyret begynder.

Dag 4: Dunedin

Dagens køretur går mod Dunedin, der blev grundlagt i 1848 af skotske immigranter. I 1860’erne fandt man guld i området, og for en tid var byen den rigeste i New Zealand. I dag er Dunedin en hyggelig by med et rigt kulturliv. Øst for Dunedin ligger Otago-halvøen, som er et sandt paradis for fugleinteresserede og naturelskere. På spidsen af halvøen ved Taiaroa Head kan du opleve en albatroskoloni, hvor de store fugle med et vingefang på op til tre meter holder til. Det er også ved Dunedin, du kan se de truede guløjede pingviner. The Yellow Eyed Penguin Conservations Reserve blev grundlagt på initiativ fra lokale, og det har udviklet sig til at være både en turistattraktion og et forskningscenter. Gennem et netværk af overdækkede og camouflerede gange kommer du ualmindelig tæt på pingvinerne, som er meget sky.

Dag 5-6: Queenstown

Turen går fra Dunedin til Queenstown, New Zealands action-by nummer et. Her kan du springe i faldskærm, sejle i jetbåd og prøve en zip-line. Men der er også mulighed for at nyde den skønne natur, som omgiver byen. Tag for eksempel på en vandretur, eller begiv dig ud på en tur på mountainbike. Drømmer du om at prøve et elastikspring, så er Queenstown også det helt rette sted at udleve den drøm.

Dag 7: Fiordland National Park

Næste stop på din rejse er Fiordland National Park. Parken er ganske enkelt storslået og et af de smukkeste steder i New Zealand.  Oplever du området på en dag med solskinsvejr, bliver du mødt af blikstille vand, der reflekterer de grønklædte bjergsider og en dybblå himmel. Men fortvivl ikke, hvis vejret er gråt og vådt. Oplevelsen er lige så stor på en regnvejrsdag, når tunge skyer omkranser de stejle bjergsider og skaber en dramatisk og mystisk stemning. Vil du opleve Fiordland fra vandsiden, så anvefaler vi at bestille en udflugt hjemmefra.

Dag 8: Franz og Fox Glacier

Fra dybe fjorde går turen til Sydøens gletsjere, Franz Josef og Fox ved vestkysten. De to gletsjere smyger sig ned ad bjergsiden til den tempererede regnskov blot et par kilometer fra kysten. Det er muligt at opleve gletsjerne på helt tæt hold på en gletsjervandring med en kyndig guide. Eller hvad med en tur i helikopter over det dramatiske landskab? Du lander direkte på gletsjeren, så du får mulighed for at mærke isen under dine fødder. Der findes ikke mange campingpladser i dette område, så vi anbefaler, at du booker en plads hjemmefra.

Dag 9: Hokitika

Fra Sydøens gletsjere kører du nordpå gennem dramatiske landskaber til Hokitika, hvor du skal overnatte. Du kan vælge at fuldende dagen med en tur ind i landet til Hokitika Gorge, hvor det turkisblå vand smyger sig gennem kløften.

Dag 10: Nelson

Der venter en længere køretur i dag. Ruten tager dig via Punakaiki, hvor du kan opleve de kendte Pancake Rocks. Området omkring Nelson er mest kendt for nationalparken Abel Tasman, som byder på gode vandreruter gennem frodig regnskov til små hyggelige sandstrande. Parken kan også udforskes i kajak, hvor du nemt kan komme fra den ene lille bugt til den næste. Hvis du ønsker mere tid her, er det værd at forlænge rejsen med er par dage i Abel Tasman.

Dag 11: Færge til Nordøen

I dag tager du færgen fra Picton på Sydøen til Wellington på Nordøen. Sejlturen tager tre timer, og det er en smuk tur, hvor du har en fantastisk udsigt til skærgården, inden du kommer ud på åbent hav. Vi anbefaler, at du tager en tidlig færge, så du har tid til at opleve Wellington, inden turen går videre.

Dag 12-13: Napier

Dagens mål er Napier. En guidet rundtur i byen er en god måde at lære mere om byen. Her får du blandt andet fortalt historien om jordskælvet i 1931, som lagde byen i ruiner og er grunden til at mange af bymidtens bygninger er opført i art-deco stil. På en guidet rundtur kommer du også indenfor i flere af disse bygninger, så du kan se de mange smukke detaljer, der kendetegner byggestilen.

Området omkring Napier og Hastings er et af de varmeste og mest solrige på New Zealand. Klimaet og jorden her udgør de ideelle forhold til dyrkning af vin, og man har siden 1850 dyrket forskellige druesorter i området. Du kan naturligvis smage på vinene flere steder. Ved Cape Kidnappers sydøst for Napier kan du desuden opleve en af verdens største havsulekolonier på land med omkring 20.000 havsuler. Er du her mellem september og april anbefaler vi en guidet tur i firehjulstrækker, hvor du kan opleve fuglene på nært hold.

Dag 14: Rotorua

Stærke kræfter ulmer under New Zealands smukke overflade, og dem kan du opleve i Rotorua, som ligger i et område med stor termisk aktivitet. Besøg for eksempel Whakarewarewa Termal Valley, som ligger i udkanten af byen. Her finder du gejseren Pohutu samt et helt nyt besøgscenter med masser af interessant information om maori-kulturen.

Dag 15: Coromandel

Fra sydende undergrund og springende gejsere går ruten videre mod Coramandel-halvøen. Det er værd at vælge en campingplads på halvøens østkyst. Så er du ikke langt fra Hot Water Beach, hvor du ved at grave lidt kan nå ned til de varme kilder under sandet. Ikke langt herfra finder du desuden Cathedral Cove og Cooks Bay, hvor Kaptajn Cook i 1769 hejste det engelske flag og gjorde krav på landet. Udover at være et spændende historisk sted er her også en rigtig god strand.

Dag 16: Auckland

I dag når du rundturens sidste stop, Auckland. Her afleverer du autocamperen og har en enkelt overnatning, inden flere eventyr venter på Cookøerne.

Dag 17: Fly til Cookøerne

Fra Auckland flyver du til Cookøerne i Stillehavet.

Dag 18 - 23: Cookøerne

Velkommen til de skønne Cookøer. Efter to uger fyldt med eventyr og store naturoplevelser i New Zealand er det nu blevet tid til afslapning ved poolen. På Cookøerne er stemningen afslappet, og tempoet skruet helt ned. Vejret er godt, og vandet krystal klart. Du bor på et godt resort på hovedøen, Rarotonga, som er den største af de 15 øer, der udgør Cookøerne. Resortet ligger lige ved en af øens rigtig gode strande, Muri Beach. Vil du hellere bo et andet sted, kan det sagtens arrangeres. Det kunne eksempelvis være øen Aitutaki, hvis skønne lagune er perfekt til snorkling. Lige meget hvor du kommer hen på Cookøerne, bliver du mødt af venlige mennesker, skøn natur og rigtig god lokal mad. Meget nærmere paradis kommer du ikke.

Dag 24: Afrejse Cookøerne

Du må forlade paradis for denne gang. Du tjekker ud og tager til lufthavnen.

Dag 25: Mellemlanding i Asien

Flyet går via Asien. Så hvis du ønsker at gøre stop på vejen hjem, kan det sagtens lade sig gøre.

Dag 26: Ankomst Danmark

Du lander i Danmark efter en eventyrlig rejse til den anden side af jorden.

Kort

Pris pr. person

Rejsperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 25.995  Fra kr. 19.995
 Mellemsæson  Fra kr. 31.815  Fra kr. 23.195
 Højsæson  Fra kr. 35.495  Fra kr. 26.295
 

Prisen inkluderer

  • Flyrejse fra Danmark til New Zealand via Asien
  • 14 dages leje af autocamper fra Christchurch til Auckland inkl. ansvars- og kaskoforsikring, ingen selvrisiko, fri km, ekstra fører, shuttle transport fra lufthavn til udlejningsdepot, personligt udstyr, udstyr til autocamperen, 24 timer Roadservice Helpline, ’like a local tablet’ med GPS, 15% lokal skat, Wi-Fi (1 GB) samt snekæder og autostol (om nødvendigt)
  • Færge mellem Sydøen og Nordøen
  • 1 nat på hotel i Auckland
  • Flyrejse fra New Zealand til Cookøerne
  • 7 nætter på Muri Beachcomber, Cookøerne inkl. morgenmad
  • Flyrejse fra Cookøerne til Danmark via Asien
  • Alle flyskatter og afgifter

Tilkøb

  • Dansk indenrigstilslutning
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
Højsæson

Højsæson for rejser til New Zealand er generelt i perioden december til marts.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.