^
  • Mountain Express Canada

    Vi tilpasser rejsen helt efter dine ønsker. Dette er blot et forslag til inspiration.

  • Mountain Express Canada

    Vi tilpasser rejsen helt efter dine ønsker. Dette er blot et forslag til inspiration.

  • Mountain Express Canada

    Vi tilpasser rejsen helt efter dine ønsker. Dette er blot et forslag til inspiration.

  • Mountain Express Canada

    Vi tilpasser rejsen helt efter dine ønsker. Dette er blot et forslag til inspiration.

Mountain Express Canada

Oplev nogle af det vestlige Canadas højdepunkter og åbn op for nye eventyr. Vi lytter til dine rejselængsler og deler gerne de helt specielle steder i Canada med dig.

Priseksempel: 9 dage fra kr. 9.800

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 13.200 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 3.300
Prisen inkluderer: Fly, billeje og overnatninger

Det vestlige Canadas højdepunkter
Få store unikke canadiske oplevelser på kort tid. På en god uge tager Mountain Express kør-selv-turen i bil dig forbi mange af det vestlige Canadas højdepunkter så som Calgary, Banff National Park, Icefields Parkway og Jasper National Park, inden rejsen slutter ved Stillehavets perle Vancouver. Du får prærie mod øst, bjergene og nationalparkerne på grænsen mellem Alberta og British Columbia-provinserne samt dybe fjorde og en af verdens smukkeste storbyer (Vancouver) på vestkysten.

Kombinér dit road trip med et skærgårdskrydstogt eller Niagara Falls
Rejser du til det vestlige Canada på Mountain Express turen kan den oplagt kombineres med et skærgårdskrydstogt langs Canadas vestkyst eller et stop i det østlige Canada og et besøg ved Niagara Falls.

Kom til rejseforedrag om Canada

I løbet af året holder vores dygtige foredragsholder Arne Naamansen foredrag om rejser til Canada. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Du rejser fra Danmark til Canada. Efter ankomsten til Calgary og afhentning af den lejede bil går turen til hotellet. Lufthavnen i Calgary ligger lige i udkanten af byen, så det er en kort tur.

Calgary på den flade prærie er en af Canadas hurtigst voksende byer. Olien i Alberta trækker folk til. I 1988 var byen vært for vinter-OL, og det gamle OL-område i vestbyen er nu omdannet til et aktivcenter, hvor alle former for udendørsaktiviteter kan prøves. Fra minigolf, trampoliner, klatretårn og sommerbobslædeture til mountainbiking ned ad bakkerne med OL-skihopbakken i baggrunden.

Dag 2: Calgary - Banff

Med solen i ryggen og med bjergene, der rejser sig majestætisk fra den flade prærie, går rejsen ad den transcanadiske landevej mod vest. Lige inden Banff Nationalpark går turen gennem den hyggelige by Canmore. Fremme ved nationalparken venter naturoplevelser på stribe.

Lige udenfor for Banff by ligger Lake Minnewanka, og det er muligt at få en sejltur på søen og opleve bjergene fra vandet. Få km fra Lake Minnewanka ligger Two Jake Lake, hvor bjerggederne ofte går og græsser i vejkanten. I det fjerne ses Mount Rundle, der spejler sig i søens blå vand.

Banff by med 7.000 indbyggere byder på en hyggelig hovedgade med mange butikker og hyggelige spisesteder, men også nogle gode museer, der forklarer områdets gribende historie, viser malerier af kunstnere inspireret af bjergene og har udstillinger med udstoppede dyr, som hører til området.

Distance: ca. 150 km fra Calgary til Banff.

Overnatning: Banff.

Dag 3: Banff

Start dagen tidligt med en gåtur på golfbanen bag Banff Springs Hotel, hvor kronhjortene ofte går og morgengræsser, inden golfspillerne tager over. Banff by ligger smukt i dalen omgivet af Mount Rundle, Sulphur Mountain og Cascade Mountains, men også med vådområdet Vermillion Lakes og Bow River, der stille flyder gennem byen, inden den rammer det brusende Bow Falls lige nedenfor Banff Springs Hotel. 

Indenfor gåafstand af centrum er det muligt at tage gondolen til Sulphur Mountain, lege cowboy og ride en tur i bjergene (se aktivitetspakke nedenfor), sejle i kano på floden, leje cykler og tage på udkig efter dyrene langs Bow Valley Parkway eller vandre ad de mange korte og længere vandrestier, som tager deres begyndelse i området ved Banff by.

Dagen kan rundes af på Banff Avenue med en canadisk steak på The Keg, god klassisk italiensk mad på Giorgio's Trattoria eller en monsterburger på Wild Bill's Saloon, inden aftenen slutter med countrymusik og two-step samme sted.

Overnatning: Banff.

Dag 4: Banff - Jasper

Stå op med solen og begynd dagen med at køre en time ad Bow Valley Parkway, hvor dyrene kæmper med morgensolen om asfalten. Fremme ved Lake Louise er det muligt at vælge mellem Moraine Lake og Lake Louise - vælg dem begge, hvis tiden er til det. Med en "coffee-to-go" nydes begge søer bedst fra østenden. Følg farveskiftet over bjergene mod vest, mens solen får samlet sine kræfter. Langsomt oplyses søerne helt og når solen kommer op over bjergtoppene først på formiddagen, ses søernes smaragdgrønne farve klart. Det er muligt at leje kano på både Moraine Lake og Lake Louise.

Herefter går det ad verdens smukkeste landevej, den 232 km lange Icefields Parkway, der slanger sig i dalene mellem sneklædte bjergkæder med gletsjere og videre mod nord gennem nationalparkerne Banff og Jasper til Jasper by.

Gør stop ved udsigtspunktet over Peyto Lake, hvor smeltevand fra de omkringliggende gletsjere fylder søen med frisk vand. Fremme ved Columbia Icefield og Athabasca-gletsjeren er det muligt at tage på en tur i specialbus på gletsjeren (se aktivitetspakke nedenfor). Inden Jasper by går turen forbi Athabasca-vandfaldet, der bruser overdøvende for at bringe flodens vand videre mod nord og øst for til sidst at nå Atlanterhavet.

I og omkring Jasper er der mange hjorte, og det er ikke usædvanligt, at de græsser i midterrabatten på Connaught Drive.

Distance: ca. 300 km fra Banff til Jasper.

Overnatning: Banff.

Dag 5: Jasper - Sun Peaks

Rejsen går videre mod vest og gennem den sidste del af de canadiske Rocky Mountains og provinsparken Mount Robson, der gemmer på bjergkædens højeste bjerg, Mount Robson, (3.954 m). Fra Robson-bjerget går det mod sydvest og til byen Blue River, hvor det er muligt at komme på jetboat gennem vildmarken.

Fra Blue River køres der til Clearwater, og turen følger den rute, som pelsjægerne for to hundrede år siden fulgte ad North Thompson River. Dagen slutter i skisportsstedet Sun Peaks.

Distance: ca. 400 km fra Jasper til Sun Peaks.

Overnatning: Banff.

Dag 6: Sun Peaks - Vancouver

Dagen går videre gennem det indre af British Columbia og ned til Fraser River. Tag eventuelt en afstikker til 34 m høje Hells Canyon nord for Hope, hvor 750.000 l vand hvert minut suser igennem. Rejsen slutter i Fraser Valley, hvor vejen følger Fraser-floden og det flade landskab ind til Vancouver.

I evig kamp med Sydney i Australien kæmper Vancouver om prædikatet verdens smukkeste storby. Vancouver ligger i det flade Fraser River floddelta og har snedækkede bjergtoppe mod nord, havet lige uden for døren mod vest og USA's grænse en kort køretur mod syd. Vancouver er noget helt unikt - også i Canada.

Vancouver var vært for vinter-OL i februar 2010, og efter I er tjekket ind på hotellet, er det måske tid for en gåtur. Stræk benene på en tur i Stanley Park eller langs Canada Place, og mærk byens puls og hvor glade indbyggerne er for deres park og havnepromenade, hvor de går, løber, cykler eller løber på rulleskøjter hele døgnet.

Vancouver er ikke en by, men flere byer eller bydele med hver deres hjerte og unikke charme, som tilsammen gør Vancouver-metropolen helt speciel. Hele verden er samlet her. Alle kulturer har deres virke her. Spis kinesisk hos Wild Rice i Chinatown, indisk i Punjab Market omkring Commercial Drive og 48th Ave, sushi i West End, vegetarisk på falafel-oasen De sert på Commercial Drive eller prøv hele Vestcanadas familierestaurant White Spot, der findes spredt over hele Vancouver. Spisekortet i byens restauranter dækker hele kloden.

Distance: ca. 400 km fra Sun Peaks til Vancouver.

Overnatning: Banff.

Dag 7: Vancouver

Med et Hop-On/Hop-Off buskort er det muligt at lade bilen stå og komme rundt til Vancouvers højdepunkter på en nem måde med bus. Med 22 stop er byen dækket godt ind. Udvalgte stop er Gastown med Water Street og dampklokken; Canada Place, hvor krydstogtskibene lægger til; Vancouver Art Gallery på Howe Street; West End, der er en lille by i byen; Lost Lagoon og Second Beach med byens offentlige swimmingpool; Stanley Park med akvariet og totempælene; Robson Street, der er byens bedste shoppinggade og Chinatown med Dr. Sun Yat Sen Gardens.

Eftermiddagen kan bruges til en tur med gondolen til Grouse Mountain, hvor der er en fantastisk udsigt over Vancouver. På toppen af bjerget er der skovhuggershow, brunbjørne i indhegning og Theatre in the Sky - en biograf med en smuk film om Vancouver og de oprindelige folk. Alt sammen er gratis, når du først har indløst billet til gondolen. Rejsen kan sluttes af med en afskedsmiddag i The Observatory, hvor maden kan nydes, mens solen går ned, og lysene tændes over Canadas smukkeste storby, Vancouver.

Overnatning: Banff.

Dag 8: Afrejse fra Vancouver

Det er tid at sige farvel til Vancouver og Canada. På vej i lufthaven gøres der eventuelt et kort stop i Queen Elisabeth Park. Nyd blomsterne i det gamle stenbrud og den gode udsigt til byens centrum og bjergene mod nord.

Hvis der er lidt ekstra tid om formiddagen, kan den bruges på at shoppe i Metrotown i Vancouver forstaden Burnaby, hvor 400 butikker udgør Vestcanada største indkøbscenter. Herefter går det til lufthavnen, hvor udlejningsbilen fra AVIS afleveres, og man går de sidste skridt til udenrigsterminalen, hvor haida-indianeren Bill Reids smukke skulptur "The Spirit of Haida Gwaii" siger farvel til de rejsende.

Mountain Express turen kan eventuelt forlænges med en uge på betagende Vancouver Island, med et krydstogt gennem Vestcanadas skærgård til Alaska eller med nogle dage i det østlige Canada og et besøg ved bryllupsvandfaldene ved Niagara Falls.

Dag 9: Ankomst til Danmark

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 13.200  Fra kr. 9.800
 Højsæson  Fra kr. 17.800  Fra kr. 13.000

Priseksemplet inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Canada t/r
  • 8 dages leje af bil (Ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin og ekstra førere). Den anbefalede bilstørrelse varierer afhængigt af antal rejsende.
  • 'Explorer Kit' med beskrivelse af rute og attraktioner
  • 1 nat på godt turistklassehotel i Calgary
  • 2 nætter på godt turistklassehotel i Banff
  • 1 nat på godt turistklassehotel i Jasper
  • 1 nat på godt turistklassehotel i Sun Peaks
  • 2 nætter på godt turistklassehotel i Vancouver
  • 7 overnatninger på gode turistklassehoteller
  • Hop-on-hop off bus pass i Vancouver
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • Obligatorisk gebyr for envejsleje betales lokalt - beløb oplyses ved bestilling.
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring

Prisen er vejledende

Der tages forbehold for eventuelle tillæg i forbindelse med højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Højsæson

Højsæson for rejser til det vestlige Canada er generelt omkring folkeskolernes sommerferie samt omkring højtider.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere. 

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.