
Østlige Canada for alle sanser
Der venter spændende storbyer og smuk natur på denne store rundrejse i det østlige Canada, hvor du naturligvis også skal opleve de vilde og fascinerende Niagara Falls.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration. Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
21 dage fra 38.813 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Østlige Canada for alle sanser
Østlige Canada for alle sanser. På denne veltilrettelagte og skræddersyede rundrejse i det østlige Canada, venter der et utal af store oplevelser i de travle, kosmopolitiske storbyer, i den vidtstrakte, skønne natur og i alle de små hyggelige og gæstfrie byer. Og du skal naturligvis også opleve de tre spektakulære og fascinerende vandfald, Niagara Falls. Toronto er et unikt udgangspunkt på oplevelser i Great Lakes-regionen.
Toronto & Niagara Falls
Byen består af flere byområder, og rummer masser af spændende kultur, der udspringer af mange forskellige etniske grupper. Udover madoplevelser i verdensklasse og moderne museer, appellerer Toronto også med de store grønne områder og utallige events langs den 45 kilometer lange havnefront. Kingston har været gennem en rivende udvikling fra at være fransk handelsstation til i dag at være en af verdens bedste universitetsbyer. I byen, der kaldes ”Limestone City”, kan du mærke historiens vingesus, når du besøger de mange museer og vartegn, ikke mindst Rideau Canal, der står opført på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Ottawa & Montreal
Ottawa er Canadas cool hovedstad, der ligger på provinsgrænsen mellem Quebec og Ontario. Byen er en kosmopolitisk metropol, der er gennemsyret af kultur og historie. Her finder du en spændende blanding af klassisk og moderne arkitektur, og musikalsk er Ottawa ramme om en række jazz- og bluesfestivaler året rundt. Montreal er den stilfulde by, der ligger på sin egen ø i St Lawrence-floden – og som kan prale af ikonisk arkitektur, spændende gastronomi og ikke mindst masser af underholdning og natteliv. Skyggefulde gader, vægmalerier og farverige bygninger præger de hippe kvarterer, Plateau Mont-Royal og Mile End, hvor der bor masser af kreative personligheder.
Saint-Paulin, Tadoussac & Québec
Din rundrejse i det østlige Canada fortsætter til de mindre byer, Saint-Paulin og Tadoussac, inden du slutter af i Québec. Du skal opleve den 400 år gammel storby, der er kendetegnet af en markant, fransk indflydelse. Den befæstede gamle bydel i Québec charmerer dig med de brostensbelagte gader, der er flankeret af århundreder gamle bygninger, kabelbaner og det ikoniske og spektakulære hotel, Fairmont Le Château Frontenac. Her er trendy kvarterer med gadekunstnere og gademusikanter, og en mængde fine spisesteder, som forkæler dig med det lokale køkken.

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
bestil herRejsen dag for dag
Der venter spændende storbyer og smuk natur på denne store rundrejse i det østlige Canada, hvor du naturligvis også skal opleve de vilde og fascinerende Niagara Falls.
I dag rejser du fra Danmark til Toronto.
Efter ankomsten til Toronto bliver du mødt af vores lokale repræsentant, der har arrangeret privat transport til Niagara-on-the-Lake, hvor du skal bo i 3 nætter. Køreturen tager 1 ½ time. Dit hotel hedder Queen’s Landing, og det er det perfekte udgangspunkt for at opleve det skønne område.
Niagara-on-the-Lake er en dejlig by i det sydlige Ontario, omgivet af fin natur og kulturelle seværdigheder. Den ligger der, hvor Niagara-floden og Lake Ontario løber sammen, og derfor tilbydes der en række aktiviteter på vandet, som sejlads og paddleboarding, ligesom du kan tage på luksus- og tema-minicruises. Oplev den postkortagtige skønhed i den gamle bydel, hvor de grønne boulevarder rummer de gamle bygninger fra det nittende århundrede. Det majestætiske Fort George på flodbredden er en førsteklasses, historisk seværdighed, der fortæller historien om det britiske forsvar mod de amerikanske styrker. Provinsen er kendt som vinlandet Ontario, og de frodige vinruter og utallige kulinariske afstikkere, giver en overdådig oplevelse for alle sanser. Gå ikke glip af et besøg på det farverige marked, der er fyldt med lokalt kunsthåndværk. Når solen er på vej ned, skal du lægge vejen forbi den livlige Queen Street, der er fyldt med elegante caféer og butikker. Shaw Festival, der afholdes hver sommer, er et must for kulturelskere, hvor der præsenteres teaterproduktioner fra hele kontinentet.
Udflugter:
Niagara Falls Adventure Pass Classic
Med én enkelt billet i hånden, Niagara Falls Adventure Pass Classic, har du adgang til alle Niagaras mest populære attraktioner. Iført en gul poncho, bevæger du dig 38 meter ind gennem grundfjeldet i den 130 år gamle tunnel, og når ned til Niagaras Horseshoe Falls’ nederste udsigtsplatform. Her kan du nyde den betagende udsigt over de 280.000 liter vand, der hvert sekund tordner ud over kanten. Tag derefter elevatoren de 70 meter ned til flodbredden, hvor du kan betragte Niagara-kløftens ældgamle klippelag. Her er flere udsigtsplatforme, hvor du kan komme tættere på Whirlpool Rapids. Din billet giver også adgang til Floral Showhouse, en samling af orkideer og andre tropiske planter, samt kunstinstallationen ”Life on Display”. Gå også en tur gennem The Butterfly Conservatory, der er et fortryllende, tropisk paradis med vandfald og hvor der lever 45 smukke sommerfuglearter. Med en tur i Whirlpool Aero Car får du udsigten over The Whirlpool og Niagara-flodens heftige, skummende vandmasser i fugleperspektiv. Passet giver dig et ubegrænset antal ture med WEGO, der er Niagaras omfattende og bekvemme hop-on-hop-off transportsystem, og det giver ydermere eksklusive rabatter til blandt andet shopping og restaurationsbesøg.
Niagara Falls Adventure Pass Classic inkluderer en adgang til Journey Behind the Falls, Butterfly Conservatory, Whitewater Walk, Floral Showhouse og Whirlpool Aero Car, 2 dages fri afbenyttelse af WEGO transportsystemet, samt fordelagtige rabatter ved shopping og spisning.
Privat Niagara Falls Sightseeing
Tag på opdagelse ved de storslåede Niagara Falls med privatchauffør og egen guide. Turen starter med et Niagara Falls Boat Cruise, hvor du kommer helt tæt på vandfaldet. Gå derefter en tur mellem udsigtspunkterne, og besøg Table Rock Center, hvor du udover en flot udsigt også kan få en bid mad. Sæt nu kursen mod attraktionen Journey Behind the Falls, hvorfra du bevæger dig mere end 40 meter ned, og går gennem de gamle tunneler i hjertet af Niagara. Fra den store udsigtsplatform har du det betagende view over vandfaldet med vandmasserne fra de store, nordamerikanske søer, Michigan, Huron, Superior og Erie, som tilsammen rummer 1/5 af verdens ferskvand. Bagefter kører du langs Niagara Parkway og stopper op for at se det berømte blomsterur. Fortsæt derefter mod byen Niagara-on-the-Lake fra det 19. århundrede, der betragtes som den smukkeste by i Ontario. Afrund dagen med en gåtur gennem de charmerende gader, fyldt med bistroer og butikker.
Privat udflugt på 4 timer med transport. Måltider og entrébilletter er ikke inkluderet. Let fysisk krævende. Bekvemt tøj og komfortable sko anbefales. Husk kamera og håndklæde i tilfælde af, at du bliver våd på turen. Bemærk, at denne tur kan tilpasses fuldstændigt efter dine ønsker.
Der er arrangeret privat transport tilbage til Toronto fra Niagara-on-the-Lake. Du skal bo to nætter på Chelsea Hotel, som har en meget central beliggenhed på Gerrard Street. Toronto, der ligger ved Lake Ontarios bredder, er Canadas finansielle centrum.
Byen er et fremragende udgangspunkt til udforskning af Great Lakes-regionen, der blandt andet omfatter de spektakulære Niagara Falls. Toronto, der består af flere byområder, er stolt af en righoldig kulturarv og en vifte af mange forskellige etniske oprindelser. Udover madoplevelser i verdensklasse, moderne museer og tætpakkede sportssæsoner, appellerer Toronto også med sine store grønne områder og utallige arrangementer langs den 45 kilometer lange havnefront. Torontos skyline ses bedst fra vandet, mens et besøg i CN Tower giver fugleperspektivet fra en EdgeWalk, en roterende restaurant og et 360 graders observationsdæk. I den gamle bydel finder du St Lawrence Market og Distillery District, der er et historisk, victoriansk industriområde med stilfulde butikker, torvemarked, gallerier og mange spændende arrangementer. En kort færgetur væk byder Toronto Islands på et rekreativt tilflugtssted med flot anlagte, grønne områder og hyggelige spots, der indbyder til picnic.
Udflugter:
Privat middag på CN Towers’ 360 Restaurant
Nyd den betagende udsigt og en lækker middag på toppen af CN Tower. Tårnet, der er et stykke enestående arkitektur, stod færdigbygget i 1976, og er en af Torontos største attraktioner. 360 Restaurant er berømt for sit canadiske gourmetkøkken med mange kulinariske oplevelser, og en fantastisk 360-graders udsigt over Torontos skyline. Nyd et glas prisvindende, canadisk vin, mens du læner dig tilbage og nyder panoramaudsigten over byen. Noget helt unikt ved restauranten er, at den kontinuerligt roterer 360 grader på 72 minutter. Det betyder, at du i det tidsrum når at se hele byen. Du har fornøjelsen af en tre-retters middag med kreative retter, tilberedt med lokalt producerede råvarer og ingredienser. Efter middagen bevæger du dig ned til udsigtsplatformen, hvorfra du kan betragte byens natteliv gennem glasgulvet.
Privat halvdagsarrangement (aften) uden transport. Middag og adgang til udsigtsplatformen er inkluderet. Let fysisk krævende.
Byrundtur i Toronto
Oplev højdepunkterne i Canadas største by, der er knudepunkt for kultur, økonomi og historie. Tag med på den spændende tur rundt i centrum af Toronto, og se det berømte Toronto Eaton Centre, der er et kæmpestort indkøbscenter, bestående af gallerier og grønne områder i en buet glasarkade. Fortsæt til Chinatown og oplev de travle, asiatiske udendørsmarkeder og de kinesiske, vietnamesiske, thailandske og japanske restauranter, der ligger i de smalle gader og gyder. CN Tower er det ikoniske symbol på Canada, hvorfra der er panoramaudsigt over byen fra udsigtsplatformen, og som også indeholder en roterende restaurant på toppen. Udforsk også Torontos berømte historiske attraktion, Casa Loma, palæet og haven i gotisk revival-stil i centrum af Toronto, og besøg det gamle Kensington Market, Distillery Districts og bohemeområdet Yorkville. Til sidst går turen forbi det gamle og det nye rådhus, som begge er vigtige vartegn i byens kulturarv. Husk at tage masser af billeder undervejs!
Gruppeudflugt på 6 timer. Inklusiv transport med opsamling om formiddagen. Maksimalt 12 personer i gruppen. Entrébillet til CN Tower og Casa Loma er inkluderet. Måltider er ikke inkluderet. Let fysisk krævende.
I dag er der arrangeret privat transport fra Chelsea Hotel til Torontos banegård. Her stiger du på toget, der bringer dig til Kingston på tre timer. Efter ankomst finder du på egen hånd vej til Delta Kingston Waterfront. Det hyggelige boutiquehotel er beliggende i den skønne Confederation Harbour i Kingstons livlige, historiske bymidte. Her skal du bo i to nætter
Kingston ligger på den østlige bred af Lake Ontario, midtvejs mellem de travle metropoler, Toronto og Montreal. Byen har været gennem en utrolig udvikling, fra at være fransk handelsstation, til i dag at være en af verdens bedste universitetsbyer. Den har oven i købet været den første canadiske hovedstad, dog kun i en meget kort periode. Kingston kaldes også ”Limestone City”, hvilket skyldes de mange kulturarvsbygninger, der er bygget af kalksten. Her kan du mærke historiens vingesus, når du besøger de mange museer og vartegn, ikke mindst Rideau Canal, der står opført på UNESCO’s Verdensarvsliste. De farverige, blomsterfyldte haver indbyder til afslapning, og beliggenheden ved havnefronten betyder en vifte af spændende bådture, som du kan vælge imellem. Kingston er port til tusind maleriske øer med de skønneste sandstrande. Takket være de mange studerende i Kingston, løber du aldrig tør for fremragende restauranter og trendy natklubber, som du kan hænge ud på til den lyse morgen.
Udflugter:
Heart of the Islands Cruise fra Kingston
Tag med på en sejltur langs St. Lawrence River og ind i hjertet af de berømte et tusinde øer. Der er afgang fra det centrale Kingston, hvor du stiger ombord på hjuldamperen, Island Queen. Kursen bliver sat mod Admiralty Islands, der er kendt for at have de fleste små sommerhusøer, og du skal opleve de maleriske attraktioner, Napoleon's Hat, Wanderer's Channel, Bateau Channel, det elegante Mandalay Mansion og en række andre historiske seværdigheder i Kingston. Der er musikalsk underholdning ombord på skibet, og undervejs vil du høre om områdets historie. Slap af med en cocktail og snacks fra baren, mens den smukke natur passerer forbi.
Gruppeudflugt på 3 timer uden transport. Let fysisk krævende.
Efter at have tjekket ud fra hotellet, finder du banegården i Kingston, hvor du skal fange toget mod Ottawa. Efter turen, der tager to timer, er der arrangeret privat transport fra stationen til hotellet. Du skal bo to nætter på Lord Elgin Hotel, der er et historisk hotel i hjertet af Ottawa med udsigt over den smukke Confederation Park og Rideau Canal.
Ottawa er Canadas cool hovedstad, beliggende helt op til provinsgrænsen mellem Quebec og Ontario, der følger Ottawa River. Den kosmopolitiske metropol er gennemsyret af kultur og historie, har en spændende blanding af klassisk og moderne arkitektur, og er ramme om jazz- og bluesfestivaler året rundt. Med den historiske Rideau Canal og det victoriansk-gotiske Parliament Hill, og havnefrontens urbane parker og nationale museer, er der masser at foretage sig i byen. På flod- og kanalrundfarterne kan du se Ottawas seværdigheder fra vandsiden, og flodens øer deler fortællingen om stedets oprindelige indbyggere. The ByWard Market er en fornøjelse med de utallige madboder med lokalt producerede fødevare, butikkerne med modetøj og ikke mindst et pulserende natteliv. Millioner af tulipaner præger bybilledet i foråret, mens der er skøjteløbere og isskulpturer over alt under den årlige vinterfestival, Winterlude. Ottawa har et stort net af cykelstier, der forbinder bydelene, og desuden er Gatinuea Provincial Park inden for rækkevidde, hvis du vil tilbringe endnu mere tid udendørs. Ottawas Greenbelt er et mere end 200 kvadratkilometer stort, beskyttet, grønt bælte, som går på tværs af byen. Det rummer skove, gårde og vådområder, og overrasker med masser af unikke oplevelser.
Udflugter og oplevelser:
Spa og varmeterapi
Nordik Spa-Nature, den største spa i Nordamerika, ligger i den skønne landsby, Old Chelsea, ved indgangen til Gatineau Park. Det er en oase i nordisk stil med inden- og udendørs faciliteter, som primært fokuserer på varmeterapi. Det er en behandling, hvor der er en vekslen mellem varme og kolde bade, efterfulgt af afslapning. Det store spa og wellness-område omfatter ti udendørs bade, ni forskellige saunaer, en infinity-pool, yogarum, udendørs massagepavilloner og fire restauranter. Forkæl dig selv med en massage eller en kropsbehandling, eller slap af med en Kalla-behandling, der er en helt særlig oplevelse af vægtløshed i et fredfyldt rum under jorden. Du kan også lade dig glide ned i den Dødehavsinspirerede, fem meter dybe pool, hvor ti tons salt er opløst i 34.000 liter vand. Der findes kun to pools i verden af denne type, der giver et helt særligt mentalt og fysisk velvære.
Tidspunkter: Søndag til torsdag fra 09:00 til 23:00, fredag og lørdag 09:00 til midnat. Ingen transport inkluderet. Åbent hele året.
Canadian Museum of Nature
Prøv at løse naturvidundernes mysterier på Canadian Museum of Nature, som ligger i centrum af Ottawa. Udforsk de fascinerende udstillinger i den storslåede, historiske slotsbygning, der tidligere fungerede som landets parlament. Den er kendt for den udsøgte arkitektur. Gå gennem de spændende gallerier, som præsenterer gigantiske dinosaurer, endemiske pattedyr og funklende sten og mineraler. Og stop op ved det imponerende blåhvalsskelet og betragt de mange krybdyrsfossiler. Nyd de interaktive tableauer og modeller, der er fordelt på museets fire etager, og oplev livet i det canadiske Arktis, når du udforsker det nye og unikke Canada Goose Arctic galleri. Du kan bruge et par timer her, inden du atter begiver dig ud i Ottawas gader.
Varighed 2 timer uden transport. Let fysisk krævende. Entré til de permanente udstillinger er inkluderet, mens adgang til særudstillinger ikke er inkluderet, og derfor betales på stedet.
Historisk flodsejlads i Ottawa
Få et unikt perspektiv over Ottawa fra vandet på denne komfortable flodsejlads langs Rideau-kanalen. Du kan vælge at stige ombord på Empress of Ottawa fra to praktisk beliggende anløbssteder. Ombord kan du slappe af på det rummelige skib, enten fra et af de to overdækkede dæk eller det åbne dæk. Turen går gennem et netværk af vandveje fra Dow's Lake til Ottawa River, mens du får fortalt om alt det, der sejles forbi. Læn dig tilbage og nyd den fantastiske udsigt over de ikoniske seværdigheder, som for eksempel parlamentsbygningerne og Rideau Falls. Tag fantastiske billeder af alt det du ser på sejlturen, der tager næsten halvanden time.
Varighed 1 ½ time fra Canal Locks Dock, nær ved Ottawas parlamentsbygninger, eller Jacques Cartier Park, der støder op til Canadian Museum of History i Gatineau.
En spooky spadseretur gennem Ottawa
Tag med på denne unikke og uhyggelige tur gennem centrum af Ottawa med en professionel historiefortæller og guide. Oplev den spøgende side af Canadas hovedstad, og lyt til fortællinger om, hvordan den gennem tiderne har været hjemsøgt, mens du besøger nogle af byens ældste steder. Start den afslappede aftentur fra Parliament Hill, hvor du går i lanternelysets skær, og hvor guiden fortæller dig den mindre kendte historie bag de bygninger, hvor det spøger. Blandt andet vil du blive indviet i den tragiske sammenhæng mellem Titanic og det historiske hotel, Fairmont Chateau Laurier, ligesom du hører historien om de 1.000 arbejdere, som omkom under konstruktionen af Rideau Canal, der i dag er et UNESCO verdensarvssted. Guiden fortæller også om de temmelig skræmmende hændelser på Lisgar Collegiate Institute, og den gribende og ubegribelige historie om den canadiske soldat, der reddes fra den visse død af et afdødt familiemedlem. Turen går forbi en af Ottawas ældste bygninger, The Commissariat Buidling, der samtidig er landets mest hjemsøgte, og som i dag huser The Bytown Museum. Derefter går turen tilbage til Parliament Hill, hvor den slutter.
Gruppetur på 1 ½ time uden transport. Let fysisk krævende. Gennemføres dagligt april til november.
Der er arrangeret privat transport til stationen i Ottawa, hvor du skal med toget mod Montreal. Turen tager 2 ½ time, og efter ankomst er der arrangeret en privat transport til hotellet. Du skal bo tre nætter på Chateau Versailles, der er et centralt beliggende boutiquehotel på Sherbrooke Street West.
Lad dig betage af Montréal, den mangesidede og tiltrækkende storby i det sydøstlige Canada. Den stilfulde by, der ligger på sin egen ø i St Lawrence-floden, kan prale af ikonisk arkitektur, et spændende og sammensat køkken og ikke mindst masser af underholdning og natteliv. Dertil kommer pulserende festivaler, der præsenterer jazz, comedy og avantgardekunst. Blandt Montreals parker er Mount Royal Park ubestridt det grønne hjerte, der lægger rammer til picnicsteder, historiske spots, stisystemer og pavilloner med udsigt over den travle by. Skyggefulde gader, vægmalerier og farverige bygninger præger de hippe kvarterer, Plateau Mont-Royal og Mile End, hvor der bor masser af kreative personligheder, og som er det ideelle sted at sidde og se på mennesker. Overalt i byen er gågaderne fyldt med trendy butikker, og de hyggelige pladser lægger rammen til sæsonbestemte pop-up-markeder. Det naturhistoriske museum, Biodôme & Insectarium, der rummer hele fem forskellige økosystemer, den kunstneriske Underground City og bølgen ved Habitat 67, er blot tre af de utallige grunde til at spendere tid I Montreal.
Udflugter og oplevelser:
Smag Poutine i Montreal
Få en smag af Montreals farverige, kulinariske kultur med den klassiske ret, poutine. En poutine er i bund og grund en tallerken pommes frites, serveret med smeltet ost fra Quebec og en brun sovs, toppet med kød, fjerkræ, skaldyr eller grøntsager. Fra sin ydmyge oprindelse som en solid husmandskost, har poutine udviklet sig til Montreals mest ikoniske ret med nyfortolkninger og alternative, smagsmæssige udtryk. Retten har oven i købet sin egen, ugelange festival i byen. Hvis du vil smage den helt traditionelle og enkle poutine, skal du besøge restauranten Paul Patates, der serverer retten med en flaske af deres berømte granøl. Et alternativ er The Montreal Pool Room, der praktisk talt er en institution, som er kendt for den simple og især billige mad. Byens fineste spisesteder, som Le Garde-Manger i Old Montreal, vil forkæle dig og dine smagsløg med gourmetversioner som hummerpoutine, mens Au Pied de Cochon altid har været berømt for den ekstravagante poutine med andelever eller foie gras. La Banquise er åben 24 timer i døgnet, og er både kendt som et sted, hvor man kan spotte kendisser, og for deres ”La Reggae” - en poutine med hakket oksekød, guacamole, tomater i terninger og peberfrugter. Hvis du er særligt vild med lækre toppings, så kig ind på en af de mange Poutineville-restauranter. Her kan du vælge mellem 40 forskellige ingredienser som pommes frites, kød, grøntsager, sovse og mere end 10 forskellige oste, og på den måde skabe din helt egen version af denne canadiske signaturret.
Aktivitet på egen hånd uden guide eller transport. Eventuelle entréer er ikke inkluderet.
Byrundtur i det gamle Montreal – øst og vest
Gå gennem de charmerende, brostensbelagte gader og de snoede gyder, mens du ser seværdighederne i den smukke by og hører om historien og kulturarven. Start ved den imponerende Notre Dame-basilika med de sirlige udskæringer og farvede vinduespartier. Find vej gennem den fodgængervenlige Rue Le Royer, forbi Montreal Courthouse og Place Jacques-Carter, til den ikoniske Saint Paul Street med de mange trendy butikker og gallerier. Gør stop ved rådhuset, og fortsæt forbi Champ de Mars og Bonsecours Street Chapel. I det gamle havneområde skal du gå ad strandpromenaden til Clock Tower Quay. Og snup en bid mad på det 100 år gamle marked, der ligger under den store sølvkuppel. Fortsæt derefter til Place d'Armes, et torv omkranset af kulturarvsbygninger og monumenter fra det 19. århundrede. Gå derefter mod de arkitektonisk spændende gader, McGill Street og Place d'Youville, beliggende i den vestlige del af Montreal. Stop op ved Place Royale, hvor det koloniale Fort Ville-Marie lå, der har givet navn til bydelen. Afrund din byrundtur på Montreals arkæologiske og historiske museum, Pointe-a-Calliere.
Byrundtur (gruppe) på 3 timer uden transport og med fælles guide. Let fysisk krævende. En times frokostpause indlagt, men eksklusiv frokostmåltid.
Sejltur på St. Lawrence River
Nyd en behagelig sejltur langs den smukke St. Lawrence-flod, der danner en naturlig grænse mellem Canada og USA, og som har sit udspring i verdens største samling af ferskvandssøer. Stig ombord på båden og sejl rundt om Montreal, der er charmerende beliggende på sin egen ø i floden. Nyd udsigten til skylinen, hør om byens historie undervejs, betragt den flotte kystlinje og fortsæt til de berømte seværdigheder og vartegn som Jacques-Cartier Bridge, og forstaden Boucherville på Saint Lawrences sydlige flodbred. Hør guidens anekdoter om den modige, franske opdagelsesrejsende, Paul de Chomedey de Maisonneuve, der grundlagde byen, mens du nyder de smukke omgivelser fra bådens solrige dæk. Du kan også få en drink og en bid at spise i den glasoverdækkede salon ombord.
Gruppeaktivitet med varighed på 1 ½ time uden transport. Eksklusiv måltider. Let fysisk krævende.
I dag skal du afhente din udlejningsbil i centrum af Montreal, hvorefter du kører den to timer lange tur til Saint-Paulin. Du skal bo tre nætter på Le Baluchon Eco Resort, der ligger tæt på byen Saint-Paulin, og som har udviklet sig til et eksklusivt og miljøbevidst feriested de seneste år.
Denne økolodge, der ligger midt i Quebecs landbrugsområde i den vestlige del af Maurice-regionen, består af 1.000 hektar stier, skov og landbrugsjord. Floden Le Baluchon er regionens midtpunkt, og det omkringliggende, vilde landskab byder på masser af eventyr hele året. Afhængigt af årstiden, kan du opleve snescooter- og hundeslædekørsel, ridning, kanosejlads, kajakroning, mountainbiking og vandreture på tværs af de utallige stier i området.
Du har en længere strækning foran dig i dag, når du skal køre den næsten seks timer lange tur fra Saint-Paulin til Tadoussac. Her skal du bo to nætter på det historiske Hotel Tadoussac med udsigten over Saguenay-fjorden og Tadoussac Bay.
Tadoussac er en malerisk landsby ved sammenløbet af Saguenay-fjorden og Saint Lawrence-floden i Quebec provinsen. Byen, som er en harmonisk blanding af urbanitet og et barskt udeliv, har i umindelige tider været hjemsted for de oprindelige, etniske folkeslag. Tadoussac er et populært feriemål og fungerer som porten til de spektakulære naturattraktioner i Cote-Nord-regionen. I hvalsafarisæsonen forvandles den søvnige landsby til en summende bikube af aktivitet, når turister fra hele verden samles her. En overflod af krill (eller lyskrebs) i farvandet ud for byen, tiltrækker hvert år snesevis af de store hvaler. Hvalsafarier, afslappede sejlture i fjorden og havkajaksejlads er nogle måder, hvorpå du får mest muligt ud af dette naturskønne sted. Spændende gallerier, hyggelige butikker, kunsthåndværkforretninger og antikvitetshandlere er perfekte steder at besøge på en afslappet slentretur gennem byen. Du kan også lægge vejen forbi de populære seværdigheder, der giver et godt indblik i regionens historie og kulturarv.
Udflugter og oplevelser:
Hvalsafari - St Lawrence Rivers giganter
Oplev fjordene og se hvaler i Saguenay-St. Lawrence Marine Park på denne tretimers sejltur. Skibet, der er specielt designet til hvalsafari ved Tadoussac og Baie-Sainte-Catherine, sætter kurs mod sammenløbet af Saguenay-floden og St. Lawrence-floden, der er et område rigt på hvalernes føde, det lille krebsdyr krill. Ombord forklarer en certificeret naturforsker og -vejleder de forskellige havmiljøer, der findes i disse farvande, og lægger særlig vægt på hvalernes liv og deres migration til dette område hver sommer. Der findes hele 13 arter af hvaler her, hvilket primært skyldes, at det er det ideelle sted for dem at finde føde. På den videre sejlads kan du beundre panoramaudsigten over kystlandskabet, der er fyldt med øer og fyrtårne, og samtidig holde øje med de forskellige havdyr i deres naturlige habitat. Her findes hvidhvaler, vågehvaler, finhvaler, pukkelhvaler, gråsæler og spættede sæler, samt en lang række havfugle. Der er oven i købet mulighed for at se blåhvaler, hvis du er heldig.
Gruppeudflugt på 3 timer med fælles guide. Gennemføres juni – september. Eksklusiv transport og måltider. Let fysisk krævende.
I dag har du turens sidste, længere strækning, når du skal køre de fire timer fra Tadoussac til Québec. Her skal du bo to nætter på Hotel Chateau Bellevue. Det historiske og elegante boutiquehotel ligger i hjertet af Old Quebec.
Du skal opleve den kosmopolitiske metropol, Québec, med beliggenheden på en klippetop med udsigt over St Lawrence-floden i det østlige Canada. Den 400 år gamle by er kendetegnet af fransk indflydelse, der blandt andet har præget militærhistorien, de botaniske haver og de stemningsfyldte pladser. Det befæstede gamle Québec charmerer dig med de brostensbelagte gader, der er flankeret af århundreder gamle bygninger, kabelbaner og det ikoniske og spektakulære hotel, Fairmont Le Château Frontenac. Her er trendy kvarterer med gadekunstnere og gademusikanter, og en mængde fine spisesteder, som forkæler dig med det lokale køkken. Det topmoderne museumskompleks, Huron Wendat i Wendake, giver en utrolig god indsigt i Canadas oprindelige befolkning. Québecs stisystem, der også omfatter havnepromenaden, er ideelt til lange gåture, mens det er en fremragende idé at stige ombord på en flodbåd, og beundre Québecs skyline i solnedgangen. Naturattraktioner som Plains of Abraham og Montmorency Falls er oplagt til udendørs opdagelser i området, og på den anden side af broen, byder Île d'Orléans dig velkommen til det frodige ”Garden of Québec”-landskab!
Udflugter og oplevelser:
Kulinarisk byvandring i Quebec
Gå på opdagelse i Quebecs righoldige kulturarv og det lokale køkken. Tag med på denne kulinariske vandretur med en dygtig, lokal kok, der vil guide dig gennem byens mange lækre, gastronomiske tilbud. På turen besøger du omkring syv forskellige madsteder, hvor du prøvesmager originale Quebec-produkter hvert sted. Få en snak med butiksejerne, og mød de lokale og hør, hvordan de lever, og ikke mindst, hvad de selv foretrækker at spise. Nyd det duftende, friskbagte baguette og smag på det dejlige glas vin, der passer perfekt til den serverede gourmetost. Hør om den lokale mads historie, der er en fusion af forskellige kulturers køkkener, blandt andre britisk, fransk, amerikansk og indisk. Du skal prøvesmage cirka 15 forskellige produkter, mens kokken beskriver dem for dig. De er alle udvalgt efter, hvad der er bedst på markedet lige præcis den dag. Afrund din tur med en god kop kaffe på en af fortovscaféerne.
Varighed 2 ½ time. Gruppeaktivitet uden transport. Prøvesmagninger er inkluderet. Let fysisk krævende. Antal deltagere er begrænset til 15 pr. guide.
I dag kører du til Québec Citys internationale lufthavn, hvor du returnerer udlejningsbilen. Derfra starter flyrejsen hjem mod Danmark.
Efter en spændende rejse i det østlige Canada ankommer du til Danmark.
Kort
Priseksempel
21 dage fra 38.813 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbudfra kr. 38.813 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. kr. 5.000 - 10.000 pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse fra Danmark til Toronto og retur fra Québec
- Lufthavnsskatter
- 3 overnatninger på Queens Landing Hotel (Traditional Room)
- 2 overnatninger på Chelsea Hotel (Chelsea Room)
- 2 overnatninger på Delta Kingston Waterfront (Waterview Room)
- 2 overnatninger på Lord Elgin Hotel (Classic Room)
- 3 overnatninger på Chateau Versailles (Traditional Queen) inkl. morgenmad
- 3 overnatninger på Le Baluchon Eco Resort (Classic Room)
- 2 overnatninger på Hotel Tadoussac (Standard Room)
- 2 overnatninger på Hotel Chateau Bellevue (Old Quebec Bellevue Room)
- Leje af bil inkl. ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin og ekstra førere
- Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
- Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
- MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
- Fuld CO2 kompensation
- Opgradering til Business class
- Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
- Personlige udgifter og drikkepenge
- Visum og turistskatter
- Sygdomsafbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Udflugter
Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Hvalsafari ved Victoria
Oplev spækhuggere, gråhvaler, sæler og meget mere på denne hvalsafari på sundet ved Victoria.

Zip-line bjørnetur ved Whistler
Oplev bjørne oppefra, når du bevæger dig via zip-line kabler og hængebroer over skoven ved Whistler og Blackcomb Mountain.

Wildlife flodsafari ved Blue River
På denne tur sejler du ad Blue River kendt som Grizzly Bear Valley, hvor du kan opleve både elge, bjørne og ørne.

White water rafting i Banff
Tag på white water raftingtur ad Bow River gennem Horseshoe Canyon i Banff.

Vintur fra Toronto
Nyd en guidet vintur fra Toronto med gode vine og dejlig mad undervejs.

Vin- og cidertur ved Montreal
Smag på de lækre vine og cider, som produceres lige uden for Montreal.

Vildmarksafari på Knight Inlet Lodge
3 dages safari i vildmarken, hvor du oplever Canadas natur og dyreliv fra en flydende lodge.

Vild white water rafting i Banff
Vild white water rafting ad Kicking Horse River. Adrenalinsus og skøn natur for alle pengene.

Victoria med vandflyver fra Vancouver
Tag med vandflyver fra Vancouver til Victoria, hvor du får en hel dag til at opleve byens seværdigheder.

Vancouver og Capilano-hængebroen
Oplev det bedste af Vancouver og se regnskoven fra oven fra Capilano-hængebroen.

Vancouver hop-on hop off bus og Vancouver Lookout
Udforsk byens mange ansigter, bydele og attraktioner med et hop-on hop-off buspas og billet til Vancouver Lookout

Udlev cowboy-drømmen på La Reata
3 dages ægte cowboy-eventyr på Canadas åbne prærie.

Udforsk Banff fra Calgary
Lær om geologien, urbefolkningens historie og områdets dyreliv, mens du udforsker Banff National Park.

Svævebane-eventyr ved Banff
Oplev de storslåede bjerglandskaber omkring Banff med svævebane til toppen af Sulphur Mountain.

Tur til Niagara Falls fra Toronto
Oplev det imponerende Niagara Falls, og besøg den hyggelige by, Niagara-on-the-Lake.

Svævebane-eventyr i Whistler
Oplev bjerglandskaberne omkring Whistler i fugleperspektiv på det ultimative svævebane-eventyr.

Spirit Island Cruise
Nyd en sejltur på en af Rocky Mountains’ smukkeste søer, Maligne Lake, og gør stop ved Spirit Island.

Snorkel og kajak fra Vancouver
Snorkel blandt sæler, besøg fuglekolonier og sejl i kajak gennem de smukke landskaber i Howe Fjord nær Vancouver.

Sejltur ved The 1000 Islands i Ontario
Tag med på en times sejltur gennem området The 1000 Islands, som gemmer på både storslåede slotte og et forunderligt landskab med små grønne øer.

Sejltur ved Niagara Falls
Kom helt tæt på Niagara Falls’ enorme vandmasser om bord på Hornblower Niagara Cruises katamaran.

Sejltur blandt Canadas vilde dyr
Kom tæt på Canadas vilde dyr i deres naturlige omgivelser, mens du sejler igennem smukke Discovery Passage
Relevante udflugter på rejsen
Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Roadtrip i Canada og Alaska
- Udforsk Canada og Alaskas vilde nationalparker
- Oplev utæmmet vildmark mellem snedækkede bjerge
- Gå i guldgravernes fodspor – og mærk guldfeberen
26 dage fra 74.520 kr pr. person

Østlige Canada for alle sanser
- Oplev de fascinerende Niagara Falls helt tæt på
- Opdag små hyggelige byer og naturperler
- Nyd den franske stemning i Québec
21 dage fra 38.813 kr pr. person

Roadtrip: Canadas Stillehavskyst og Vancouver Island
- Roadtrip i Canadas unikke skærgård
- Oplev stemningsfyldte Vancouver
- Udforsk skøn natur og vildt dyreliv
20 dage fra 61.065 kr pr. person

Med tog på tværs af Canada
- Tag med på en af verdens mest episke togrejser
- Oplev Rocky Mountains og de skønne bjergbyer
- Udforsk Vancouvers farverige mangfoldighed
14 dage fra 55.890 kr pr. person

Nordvestlige USA og Canada i bil
- Road trip i USA og Canada
- Imponerende nationalparker
- Nyd stemningen i storbyerne
16 dage fra 32.603 kr pr. person

Yukon og Alaska i bil
- Oplev uberørte vildmarker
- Besøg charmerende små byer
- Nyd friheden i egen bil
15 dage fra 39.744 kr pr. person

Western Wonders Canada
- Storslået kør-selv rejse
- Indtag den imponerende natur
- Nyd Calgary og Vancouver
16 dage fra 29.498 kr pr. person

Canada på luksusklasse
- Togrejse med Rocky Mountaineer
- Albertas nationalparker i bil
- Udforsk vildmarken
13 dage fra 46.782 kr pr. person

Det vestlige Canada i bil
- Ruten er lagt og hotellerne bestilt
- Nationalparkerne Banff og Jasper
- Oplev Canadas rige dyreliv
23 dage fra 45.437 kr pr. person

Toronto, Niagara Falls og Montreal
- Storbypuls i spændende Toronto
- Tæt på mægtige Niagara Falls
- Fransk kultur i Québec-provinsen
15 dage fra 21.425 kr pr. person

Blandt bjørne og hvaler
- Oplev Vancouver Islands dyreliv
- Nyd Victorias storbycharme
- Spændende ture undervejs
12 dage fra 32.499 kr pr. person

Den store Canada rejse
- Niagara og fransk kultur i øst
- Rocky Mountains i vest
- Luksus-togrejse gennem bjergene
20 dage fra 46.265 kr pr. person