^

Rejser til det centrale Canada

Det Centrale Canada byder på et væld af spændende storbyer og fantastisk natur.

Du finder både fransk stemning i Quebec og Montreal, mens Toronto slægter sin amerikanske stsorebror New York City på. Det er også i Det Centrale Canada du finder det naturlige vidunder Niagara Falls. 

Toronto er et must

Brug nogle dage i den spændende storby Toronto, der er en ægte storby med skyskrabere, travle forretningsfolk og shopping i verdensklasse. Men Toronto byder også på gode museer, en stor etnisk mangfoldighed og ikke mindst en mageløs udsigt fra CN Tower i 447 meters højde. 

Ture til Niagara Falls

Toronto er også et godt udgangspunkt for ture til Niagara Falls, hvor buldrende vandmasser vælter udover klippekanten og falder i dybet. Niagara Falls kan nydes fra de mange udsigtspunkter på land, eller du kan tage båden helt tæt på de brusende vandmasser. Du kan sågar komme ind i en tunnel under bjerget og se vandfaldet bagfra. Området omkring vandfaldet byder på hyggelige småbyer og nogle af de bedste vinområder i det centrale Canada. 

Fransk stemning i Quebec og Montreal

Oplev en anden side af Canada i Quebec, der stadig er stærkt knyttet til den franske kultur. Dette opleves ikke mindst i byerne Québec City og Montreal, der byder på masser af charme, lækkert mad og et europæisk præg. Besøg også det franske Fort Louisebourg, hvor englænderne og franskmændene kæmpede om magten. Udenfor byerne byder området på smukke søer, brusende floder og masser af natur og aktivitetsmuligheder.

Vi tilpasser rejsen til dig

Nedenfor ser du nogle forslag til, hvordan en rejse til det centrale Canada kan se ud. Her kan du finde masser af inspiration til, hvordan din personlige rejse skal sammensættes.

Ring på 70 12 50 11eller send en forespørgsel, når du har brug for en snak med en rejsekonsulent, som har været der selv. Så tilpasser vi sammen rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Områder i Det centrale Canada