^
  • Vidunderlige New Zealand

Vidunderlige New Zealand

New Zealand byder på et væld af forskelligartede oplevelser, men for langt de fleste er det naturen, der trækker. Få andre steder i verden finder du den samme variation af landskaber inden for et så lille område som i New Zealand. Udforsk dramatiske vulkaner i Tongariro National Park og spruttende gejsere i Rotorua. Sejl mellem subtropiske strande i Abel Tasman og overnat på en båd omgivet af storslåede fjordlandskaber ved Milford og Doubtful Sound. Eller tag på hvalsafari ved Kaikoura, smag på vin i Marlborough og oplev maoriernes farverige kultur.

Se vores rejseforslag til New Zealand.

Om du foretrækker at opleve New Zealand i bil, camper eller på en guidet tur, er helt op til dig. På de følgende sider finder du en række udvalgte rejser til New Zealand. Men det er din tur, og alle forslagene kan tilpasses netop dine ønsker. Hos MyPlanet har vi lavet skræddersyede rejser til New Zealand siden 1969, så du er i de bedste hænder.

Du kan besøge New Zealand året rundt
New Zealand er med rette populær i sommermånederne. Men foråret og efteråret er også gode perioder at besøge New Zealand, og der er mange fordele ved at rejse udenfor højsæsonen. Der er færre oversøiske turister, priserne er lavere, og der er god plads på de mest populære campingpladser og hoteller. Vejret er tilmed ofte rigtig godt. Nordøen er perfekt i sensommermånederne fra marts til maj samt i foråret fra september til oktober. Klimaet på Sydøen er ligeledes meget behageligt i marts og april. Det er ikke så underligt, at mange newzealændere foretrækker at holde ferie i eksempelvis marts.

Få en god start på rejsen
New Zealand er et sikkert land med et rigtig godt vejnet. Trafikken er sjældent tæt uden for byerne, og de andre billister er hensynsfulde. Du skal dog køre i venstre side af vejen. Derfor anbefaler vi, at du har en nat på hotel, inden du sætter dig til rette i bilen eller autocamperen. Begynd eventuelt eventyret i New Zealand med nogle nætter på et centralt hotel i Auckland, hvorfra du kan gå rundt til det hele. Efter en god nats søvn er du frisk og klar til at udforske landet.