^
  • New Zealands kontraster

    20 dage fra kr. 40.100

  • New Zealands kontraster

    20 dage fra kr. 40.100

  • New Zealands kontraster

    20 dage fra kr. 40.100

  • New Zealands kontraster

    20 dage fra kr. 40.100

  • New Zealands kontraster

    20 dage fra kr. 40.100

New Zealands kontraster

Komfortabelt og sjovt: Oplev det bedste af New Zealand med engelsktalende guide

20 dage fra kr. 40.100

Pris pr. person, når 2 voksne rejser sammen
Prisen inkluderer: Fly, overnatninger, rundrejse med guide, udflugter samt en del måltider

En rejse som denne, i selskab med en dygtig engelsk guide og ligesindede rejsende, giver dig en unik mulighed for at opleve New Zealands fantastiske kultur og natur på en komfortabel og sjov måde.

Det er nemt
Glem alt om GPS-ruter, overnatninger og planlægning. Transport, gode hoteller og de bedste oplevelser er arrangeret på forhånd, så du skal blot følge med og nyde turen, som arrangeres i samarbejde med vores partner AAT Kings.

Du besøger alle New Zealands store atrraktioner
Turen begynder i Auckland på Nordøen, går derfra til solbeskinnede Bay of Islands og videre til Rotorua, der er kendt for sin livlige geotermiske undergrund og rige maori-kultur. De ti dage på Sydøen begynder med en sejltur gennem Marlborough Sound og bringer dig desuden til naturvidundere som Franz Josef gletsjeren, Milford Sound og Mt. Cook National Park, hvorefter der sluttes af i Christchurch.

Prisen inkluderer mange måltider og udflugter
Turen inkluderer rigtig mange måltider og udflugter. Men det er samtidig en tur med fleksibilitet, da der er indlagt flere dage, hvor du selv kan vælge, hvad du vil opleve.

Kom til rejseforedrag om New Zealand
I løbet af året holder vi foredrag om rejser til New Zealand. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse Danmark

Der er afrejse fra Danmark mod Østen.

Dag 2: Mellemlanding i Østen

Du mellemlander i Østen, inden du flyver videre til New Zealand. Hvis du har lyst til at stoppe et par dage i Østen på vejen, kan det let arrangeres.

Dag 3: Auckland

Du bliver hentet i Aucklands lufthavn og kørt til det centralt beliggende hotel. Her vil du møde din rejseguide og den gruppe, som du skal rejse sammen med, over en dejlig velkomstmiddag på hotellet.

Dag 4: Bay of Islands

I dag går turen mod Bay of Islands. Du krydser Aucklands tæt trafikerede Harbour Bridge og kører videre op langs Hibiscus Coast til det subtropiske Bay of Islands. Forude venter et smukt område med grønne, bølgende bakker, hvide sandstrande, krystalklart vand og masser af gode vandrestier. Du har god tid til at nyde landskaberne, som du også oplever på en sejltur til "Hole in the Rock", som er en smuk klippeformation ude i vandet.

Dag 5: Bay of Islands

Dagen i dag er fri til at nyde Bay of Islands på egen hånd. Her finder du et væld af gode vandrestier, som tager dig af kortere eller længere ruter rundt i de smukke skove og til dejlige sandstrande, der indbyder til en forfriskende dukkert. Det er desuden muligt at tilkøbe udflugter på stedet.

Dag 6: Auckland

Formiddagen er til rådighed i Bay of Island. Interesserer du dig for New Zealands historie og kultur, er det værd at besøge Waitangi Treaty House, som ligger nord for byen Paihia. Det var her New Zealands "grundlov" blev underskrevet, og du får et indblik i landets historie og den oprindelige maori-kultur. Om eftermiddagen vender du tilbage til Auckland, hvor du overnatter.

Dag 7: Rotorua

Denne morgen sættes kursen mod Waitomo Caves. Her venter en spændende guidet tur gennem de mystiske underjordiske kalkstenshuler, hvor imponerende drypsten skaber et eventyragtigt landskab. Tusindvis af glødeorme holder til i hulerne, og de små lys fuldender den magiske stemning. Du fortsætter mod Rotorua, hvor du tjekker ind på dit hotel for de kommende 2 nætter. 

 

Dag 8: Rotorua

Dagen starter med Agrodome fåreshow, hvor du oplever de dygtige fårehunde arbejde med fåreflokken. Eftermiddagen har du til rådighed på egen hånd, og der er rigeligt at tage sig til i Rotorua. Området er særligt kendt for sin geotermiske aktivitet. Mudderet i mudderpølene bobler lystigt, det damper op af sprækker i jorden, og de mange gejsere syder og sprutter. 

Om aftenen får du mulighed for at opleve maoriernes gæstfrihed og kultur ved en ægte maori-festaften. Aftenen byder nemlig på en såkaldt "hangi", som er en middag tilberedt på traditionel newzealandsk vis. Aftenen fuldendes med sang og dans.

Dag 9: Wellington

Der venter en smuk køretur i dag. Ruten går ad Thermal Explorer Highway til hjertet af Nordøen. På vejen oplever du den dampende Wairaki Steam Valley og Huka Falls, hvor 220.000 liter vand buldrer ud over faldets kant hvert sekund. Du kommer også forbi Lake Taupo, som er den største ferskvandssø i New Zealand. Søens vand er rent og klart, luften frisk og omgivelserne imponerende smukke. Fra Lake Taupo går turen videre sydpå mod det vidtstrakte, vulkanske plateau med Tongariro National Park, hvor rå vulkanske landskaber kun afbrydes af smukke azurblå bjergsøer. Dagen i dag ender i New Zealands hovedstad Wellington.

Dag 10: Picton

Denne morgen har du tid til selv at udforske New Zealands hovedstad. Vi anbefaler, at du besøger udsigtspunktet på Mount Victoria, hvorfra du har en fantastisk udsigt over byen, havneområdet og de omkringliggende bløde, grønne bakker. Eller hop på en af de historiske sporvogne til den charmerende forstad Kelburn. Byens har desuden et stort udbud af gode restauranter, som nyder godt at de lokale landbrug mod nord og havets lækkerier mod syd. Så der er rig mulighed for at nyde et godt måltid.

Senere på dagen besøges New Zealands Nationalmuseum, Te Papa, hvor avanceret computerteknologi og audiovisuelle midler sørger for, at det bliver et museumsbesøg ud over det sædvanlige. Derefter venter en smuk sejltur over Cook Strait til Picton på Sydøen.

Dag 11: Christchurch

I dag kører du gennem det kendte vinområde, Marlborough. Her er der langt imellem husene, og området domineres af vinmarker. Marlborough kom for alvor på verdenskortet, da man skiftede fårene ud med vinstokke. I dag er området blandt New Zealands mest berømte vindistrikter. Turen går over Kaikoura til dagens sidste stop Christchurch.

Dag 12: Omarama

Turen i dag går fra Christchurch over Canterburys flade sletter og mod New Zealands højeste bjerg, Mount Cook, der rejser sig 3.765 m mod himlen. Her er det muligt at tilkøbe en flyvetur over de imponerende sneklædte tinder. Undervejs besøger du også søerne Lake Pukaki samt Lake Tekapo med den smukt beliggende stenkirke, Church of the Good Sheperd, fra 1935.

Dag 13: Dunedin

Fra Omarama går turen til Dunedin, som udforskes på en byrundtur. Dunedin adskiller sig fra de fleste andre newzealandske byer med sine mange fine sandstensbygninger. Byen har desuden stærke skotske rødder, og det præger byen, som blandt andet har mange ølbryggerier, whiskydestillerier, sækkepibespillende herrer og haggis på menukortet.

Eftermiddagen er til fri disposition. En mulighed kunne være at besøge Otago-halvøen. På den yderste spids findes verdens eneste fastlandskoloni af albatrosser, og på halvøens havside kan du opleve en koloni af guløjede pingviner. Et privat bevaringsprojekt har gennem et skyttegravsagtigt stisystem gjort det muligt at komme helt tæt på små dyr.

Dag 14: Te Anau

Fra Dunedin går turen til den lille by Te Anau i dramatiske Fiordland. Te Anau ligger ved søen Manapouri, og en sejltur til Te Anau Glow Worm-grotterne kan anbefales. Glow worms er et underligt lille dyr, der lyser for at tiltrække føde. De tusindvis af små lys gør besøget i hulerne til en ganske særlig oplevelse.

Dag 15: Milford Sound

Dagen er dedikeret New Zealands storslåede fjordområde på en sejltur på Milford Sound.

Området er uden tvivl et af de smukkeste i New Zealand. Der falder 8.000 mm regn om året, og det har en positiv virkning på vegetationen. Mos, bregner og gigantiske træer dækker de stejle bjergsider, bjergtinderne rækker mod himlen, og vandfald sender kaskader af vand ned i fjordens spejlblanke vand.

Dag 16: Queenstown

Queenstown ligger smukt ved Lake Wakatipu og med bjergkæden The Remarkables i ryggen. Byen i sig selv er charmerende, og du kan let bruge dagen på bare at slentre rundt og shoppe lidt. Queenstown har desuden alt, hvad hjertet begærer af aktivitetsmuligheder. Skal der være fart over feltet med jetboating og river rafting, eller skal det være en sejltur i et mere roligt tempo? Du kan også tage med svævebanen til toppen af bjerget bag Queenstown. Herfra er der en smuk udsigt over byen, søen og de omkringliggende bjerge. Eller lej cykler og tril ad smukke veje til den historiske guldgraverby Arrowtown. Dette er blot nogle få af de mange muligheder i Queenstown.

Dag 17: Franz Josef

Du forsætter nordpå langs Lake Wanaka til Haast Pass, som fører over Southern Alps. Du er nu på Sydøens vestkyst, hvor der venter nye spektakulære scenerier efter hvert eneste sving. På ruten venter også Franz Josef-gletsjeren, som stammer fra ismassiver i de nærliggende bjerge. Ismasserne har fundet vej hele vejen ned gennem regnskoven, hvilket er meget udsædvanligt for en gletsjer og et højst særpræget syn.

Dag 18: Christchurch

Dagens første stop er Hokitika, der er bedst kendt som New Zealands "jadeby". Herfra går turen videre mod Greymouth og gennem Arthur's Pass, hvor du stiger om bord på toget The TranzAlpine, der bringer dig det sidste stykke mod Christchurch.

Christchurch er en meget engelsk by, og det ses blandt andet på mange af bygningerne i centrum og på de britisk klingende gadenavne. De tidlige engelske immigranter interesserede sig meget for havekunst og grundlagde allerede i 1863 den botaniske have, som i dag er omgivet af den store Hagley Park. Christchurch lever derfor til fulde op til sit kælenavn The Garden City.

Dag 19: Hjemrejse

Rejsen tager sin afslutning, og der er transport til lufthavnen. Du kan vælge at flyve via Sydney i Australien og tage nogle dage i en af verdens skønneste storbyer, inden rejsen fortsætter mod Danmark.

Dag 20: Ankomst Danmark

Du ankommer til Danmark først på dagen.

Kort

Pris pr. person

Rejseperioder Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 40.100 Kontakt os for pris
 Højsæson  Fra kr. 45.200  Kontakt os for pris

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - New Zealand t/r
  • Flyskatter
  • 16 overnatninger på forskellige moteller, hoteller og lodges (3-stjernede)
  • Al transport som beskrevet
  • Engelsktalende rejseleder på hele turen
  • Sejltur til "Hole in the Rock"
  • "Glow-worm" tur ved Waitomo
  • Agrodome Fåreshow
  • Hangimiddag i Rotorua
  • Cruise på Milford Sound
  • Togtur: The TranzAlpine
  • 16 X morgenmad
  • 11 X middag
  • Transport mellem lufthavn og hotel t/r
  • Færgetransport mellem Nordøen og Sydøen
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Højsæson

Højsæson for rejser til New Zealand er generelt i perioden september til marts samt omkring højtider.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.