^
  • Det vestlige USA - The Grand Tour

    22 dage fra kr. 12.900

  • Det vestlige USA - The Grand Tour

    22 dage fra kr. 12.900

  • Det vestlige USA - The Grand Tour

    22 dage fra kr. 12.900

  • Det vestlige USA - The Grand Tour

    22 dage fra kr. 12.900

  • Det vestlige USA - The Grand Tour

    22 dage fra kr. 12.900

Det vestlige USA - The Grand Tour

Storslåede nationalparker, spændende storbyer og fantastiske strande venter på dette kør-selv eventyr i det sydvestlige USA.

22 dage fra kr. 12.900

Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 20.900 ved 2 voksne. Tillæg i højsæson fra kr. 4.100
Prisen inkluderer: Fly, billeje, overnatninger og detaljeret rutebeskrivelse

Denne rejse gennem det sydvestlige USA byder på alt fra pulserende storbyer og storslåede nationalparker til smukke køreture, små vinområder og eksklusive strande. Turen starter i filmbyen Los Angeles, hvor du har mulighed for at køre forbi stjernernes hjem i Beverly Hills og komme bag kulisserne i filmens verden i Universal Studios. Herefter fortsætter eventyret gennem nogle af USA’s flotteste nationalparker såsom Grand Canyon, Bryce Canyon, Death Valley og Yosemite. Tilbage ved Stillehavet udforskes San Francisco, inden turen går sydpå ad legendariske Highway 1, der snor sig langs den smukke Stillehavskyst. På vejen har du god tid til at opleve de mange småbyer, vinområder og dramatiske natur. Du kan også tage på hvalsafari i Monterey, dyppe tæerne under svajende palmer i Santa Barbara, og smage på danske specialiteter i Solvang, inden rejsen slutter tilbage i Los Angeles. 

Kom til rejseforedrag om Californien og det sydvestlige USA

I løbet af året holder vores dygtige foredragsholder Arne Naamansen foredrag om rejser til Californien og det sydvestlige USA. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

70 12 50 11

Rejsen dag for dag

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Fra Danmark flyver du vestpå mod Los Angeles, hvor du ankommer samme dag grundet tidsforskellen. Vel fremme afhenter du din lejebil, hvorefter du kører til dit centralt beliggende hotel. Resten af dagen er fri til at slappe af ovenpå flyrejsen og få de første indtryk af den fantastiske storby.

Dag 2-3: Los Angeles

Du har to hele dage til at udforske Los Angeles på egen hånd. Kør forbi stjernernes hjem i Beverly Hills, eller luft kreditkortet side om side med de kendte på Rodeo Drive. Du kunne også lægge vejen fobi Disneylands magiske univers, eller komme bag kulisserne i filmens verden i Universal Studios, som også byder på sjove forlystelser for både store og små. Helt andre oplevelser venter i de solbeskinnede strandforstæder Santa Monica og Venice Beach, der summer af liv fra morgen til aften.

Dag 4: Los Angeles – Lake Havasu

Fra Los Angeles går turen videre mod Lake Havasu City, som ligger ved Colorado-floden. Der er mange muligheder i og omkring Lake Havasu. Men byen er uden tvivl bedst kendt for en helt speciel bro, London Bridge, der blev hentet hertil fra England sten for sten. Rygterne siger, at den amerikanske rigmand, der købte broen, troede, at han havde købt Londons Tower Bridge i stedet for. Så overraskelsen må have været stor, da den genopbyggede bro stod færdig. Langs vandkanten finder du både barer og restauranter, hvor du med fordel kan nyde et lækkert måltid mad.

Distance: ca. 460 km fra Los Angeles til Lake Havasu

Dag 5: Lake Havasu – Grand Canyon

Turen går i dag videre til et af turens helt store højdepunkter; Grand Canyon. Gennem årtusinder har Colorado-floden skåret sig gennem sandstensklipperne og skabt et storslået landskab i røde og orange nuancer. Det kan i høj grad anbefales at afslutte dagen med en gåtur langs kanten, mens du nyder udsigterne over kløften og floden, der snor sig mellem klippevæggene langt under dig. 

Distance: ca. 400 km fra Lake Havasu til Grand Canyon 

Dag 6: Grand Canyon

Hele dagen er til fri disposition i dette enestående naturområde. I dag er Grand Canyon optaget af UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og det er svært at forestille sig, at de første spanske opdagelsesrejsende beskrev kløften som værdiløs. Grand Canyon er et spektakulært syn på alle tidspunkter af døgnet. Men særlig smuk er kløften ved solopgang og solnedgang, når solens bløde stråler får klipperne til at gløde. Med lidt held får du måske øje på en af de sjældne californiske kondorer, der med nød og næppe blev reddet fra kanten af udryddelse. Du kunne også lægge vejen forbi historiske Grand Canyon Village, inden det er tid til at finde det perfekte sted at nyde den fantastiske solnedgang.

Dag 7: Grand Canyon – Lake Powell

Eventyret fortsætter mod den lille by Page, som ligger nær grænsen til delstaten Utah. Her opdæmmes Colorado-floden af den store Glen Canyon-dæmning, der skaber reservoiret Lake Powell. Søen er USA’s næststørste, og det azurblå vand står i skærende kontrast til de omkringliggende røde og orange ørkenklipper. En af de bedste måder at se området på, er ved at tage en sejltur på søen, eller ved at køre over Glen Canyon Dam-broen til dæmningen, der har et godt informationscenter. Byen Page er desuden udgangspunkt for flere korte gåture. Eksempelvis til Horseshoe Bend, hvor Colorado-floden næsten slår knude på sig selv. Eller tag på en guidet tur med en indianerguide til Antelope Canyon, hvor vand og vind har forvandlet den smalle kløft til surrealistiske figurer.

Distance ca. 225 km fra Grand Canyon til Lake Powell

Dag 8: Lake Powell – Bryce Canyon

I dag venter endnu et af det vestlige USA’s helt store naturvidundere; Bryce Canyon. Undervejs passerer du byen Kanab, hvor der gennem tiderne er optaget adskillige westernfilm. Allerede på vejen mod Bryce Canyon får du en forsmag på områdets unikke klippeformationer. Men det kan umuligt forberede dig på det syn, der venter dig, når du første gang kigger ud over kanten af det store naturlige amfiteater fyldt med farverige klippespir og eroderede sandstensskulpturer. 

Distance: ca. 240 km fra Lake Powell til Bryce Canyon

USA - Utah - Bryce Canyon

Dag 9: Bryce Canyon

Du har hele dagen til at gå på opdagelse i den fantastiske nationalpark. Langs toppen af kløften findes en glimrende sti, der forbinder parkens mange udsigtspunkter. Men det kan i høj grad også anbefales at tage en af stierne, der snor sig ind og ud mellem klippeformationerne i bunden af dalen. Du kan med fordel benytte den gratis shuttlebus, som kører fra besøgscenteret til de forskellige seværdigheder i parken. Eller tag bilen og kør til den sydligste del af parken, hvor der er en fantastisk udsigt fra Rainbow Point. 

Dag 10: Bryce Canyon – Las Vegas

På turen mod Las Vegas kan du lægge vejen forbi nationalparken Zion. Det er en flot køretur gennem et råt landskab med hvide, orange og røde klipper, inden vejen snor sig ned i bunden af en dyb dal. Her kan du stille bilen ved besøgscenteret og tage shuttlebussen ind i dalen, der bugner af vandrestier. Vandrer fra hele verden kommer til Zion for at prøve kræfter med berømte vandreture som Angel’s Landing og The Narrows. Men parken byder også på mange fantastisk og mindre hårde vandreture. Efter Zion flader landskaberne ud, og du fortsætter gennem Nevada-ørkenens store, åbne vidder mod Las Vegas, der dukker op forude som et stort, neonoplyst fatamorgana.

Distance: ca. 420 km fra Bryce Canyon til Las Vegas

Dag 11: Las Vegas

Las Vegas ligner ingen andre byer i verden, og her er vitterligt noget for enhver smag. Fra farverige kasinoer til ekstravagante shows med store stjerner, og fra shopping i verdensklasse til nogle af USA’s bedste restauranter. Der er liv i byen døgnet rundt og ikke mindst på hovedgaden ”The Strip”, hvor hvert hotel og kasino har sit helt eget tema, som de viser frem på meget fantasifuld vis. I Las Vegas finder du både romerske soldater, sørøvere, dansende springvand, aktive vulkaner, en pyramide og en miniudgave af New York. Alt sammen side om side og badet i neon. Om aftenen kan det varmt anbefales at tage turen til toppen af Stratosphere Hotel Tower, hvor du kan opleve lysinfernoet strække sig i alle retninger under dig.

Dag 12: Las Vegas – Mammoth Lakes

Nyd den sidste morgen i Las Vegas, inden helt andre oplevelser venter i Death Valleys solbagte ørkenlandskaber. Området er blandt de varmeste steder i verden, og de mange dystre stednavne fortæller med al tydelighed, hvordan tidligere nybyggere oplevede dette ubarmhjertige område. Men trods de dystre navne er Death Valley fyldt med smukke landskaber, sandklitter, kløfter, saltsletter og et overraskende rigt dyre- og planteliv. Dagens køretur ender i Mammoth Lakes, hvor ørkenen er afløst af kølige søer, grønklædte bjergsider og frodige dale. Vejene fra Mammoth Lakes til Yosemite er typisk lukket fra oktober til maj på grund af sne. Derfor overnatter du i denne periode i Bakersfield/Visalia i stedet for Mammoth Lakes.

Distance: ca. 525 km fra Las Vegas til Mammoth Lakes

Dag 13: Mammoth Lakes – Yosemite

Dagens køretur er uden tvivl er blandt de flotteste i hele USA. Du kører først nordpå mod Mono Lake, der er et spændende naturområde med et rigt fugleliv. Herefter går turen mod vest, hvor du fortsætter tværs over Sierra Nevada-bjergene. Op og op snor vejen sig forbi smukke søer, bløde bjergtinder og alpine enge, inden turen går ned mod Yosemite-dalen og de kendte klippeformationer El Capital og Half Dome. Her kan du udforske de berømte klipper, frodige enge og brusende vandfald. En god, kort gåtur fører til Yosemite Fall, der med et fald på 740 meter er et storslået syn – ikke mindst om foråret, når der er ekstra meget vand i floderne.

Distance: ca. 250 km fra Mammoth Lakes til Yosemite

Dag 14: Yosemite

Hele dagen er fri til at udforske Yosemite i ro og mag. Du kunne eksempelvis tage vandreturen til Mirror Lake eller til et af de mange smukke vandfald. Du kunne også tage køreturen til Tunnel View og Glacier Point, der begge byder på storslåede udsigter over dalen. I den sydlige del af parken kan du opleve de gigantiske sequoia-træer, og overalt kan du være heldig at støde på bjørne, prærieulve, hjorte og et væld af andre dyr mellem træerne.

Dag 15: Yosemite – San Francisco

Nyd den sidste morgen i Yosemite, inden turen går videre mod San Francisco. Efter de sidste dages store naturoplevelser, kan du se frem til et par dage i storbyen. Alle San Franciscos indbyggere har en stor kærlighed til deres by, og du vil hurtigt se hvorfor. Placeringen på 43 stejle bakker ud til Stillehavet med ikoniske Golden Gate Bridge i forgrunden gør San Francisco til et storslået syn. Men San Francisco er ikke kun en smuk by. Den er også en af USA’s hyggeligste storbyer, hvilket du har god tid til at opleve over de kommende to dage. 

Distance: ca. 265 km fra Yosemite til San Francisco

Dag 16-17: San Francisco

Du har to hele dage til at udforske denne fascinerende storby. San Francisco kan nemt opleves til fods, men det kan også anbefales at hoppe på en af de historiske sporvogne, der stadig forbinder byen på kryds og tværs. Prøv eksempelvis linjen Powell til Hyde, der byder på fantastiske udsigter over byen og bugten. På fængselsøen Alcatraz kan du få et indblik i livet bag tremmer for nogle af de mest notoriske fanger i USA’s historie. Du hører også om de mange fantasifulde flugtforsøg gennem tiden. Helt andre oplevelser venter i San Franciscos eksotiske China Town og det historiske Fisherman’s Wharf, hvor fiskerestauranter serveret alt godt fra havene til lyden af gøende søløver. Andre muligheder kunne være en sejltur til den hyggelige forstad Sausalito eller en gåtur i den store Golden Gate Park, der også byder på spændende museer og sågar en lille flok bisonokser. Mulighederne er uendelige i San Francisco.

Dag 18: San Francisco – Monterey

Fra San Francisco snor Highway 1 sig sydpå langs den dramatiske Stillehavskyst. Målet for dagens køretur er den historiske by Monterey, der i første halvdel af det 20. århundrede var sardin-hovedstaden på den vestlige halvkugle. De gamle fabrikshaller er i dag ombygget til fine restauranter og små lokale butikker. Byens verdensberømte akvarium er også et besøg værd, eller oplev det rige dyreliv i bugten ud for Monterey på en hvalsafari. Her kan du være heldig at se både hvaler, søløver, havoddere, sæler og store flokke af delfiner ganske tæt på. 

Distance: ca. 190 km fra San Francisco til Monterey

Dag 19: Monterey – Santa Barbara

Turen fortsætter i dag til Santa Barbara, der byder på svajende palmetræer, hvide sandstrande og kilometerlange strandpromenader. Langs ruten ligger også en række små vinområder, hvor der er gode muligheder for at besøge vingårde og smage på den seneste høst.

Distance: ca. 380 km fra Monterey til Santa Barbara

Dag 20: Santa Barbara

Du har hele dagen til rådighed i Santa Barbara. Besøg den gamle bydel, eller tag et smut forbi havnepromenaden, hvor du finder spændende restauranter og butikker. Du kan også besøge lokale vingårde i de smukke landskaber omkring byen, der lagde baggrund til den oscarvindende film Sideways. Eller læg vejen forbi den ’danske’ by Solvang. Her vil du opleve danske vejnavne, masser af nostalgi samt ikke mindst muligheden for at smage på Californiens svar på danske specialiteter.

Dag 21: Hjemrejse

Fra Santa Barbara går turen tilbage mod Los Angeles, hvor du afleverer din lejebil og hjemrejsen mod Danmark begynder.

Dag 22: Ankomst til Danmark

Du ankommer til Danmark.

Kort

Pris pr. person

Standard: Gode turistklassehoteller 

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 20.900  Fra kr. 12.900
 Højsæson  Fra kr. 27.000  Fra kr. 17.000

Preferred: Gode turistklassehoteller + udvalgte MyPlanet anbefalinger

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Lavsæson  Fra kr. 21.900  Fra kr. 13.400
 Højsæson  Fra kr. 27.400  Fra kr. 17.200

Prisen inkluderer

  • Flyrejse til Los Angeles tur/retur
  • 20 døgns leje af bil (Ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin og ekstra førere). Den anbefalede bilstørrelse varierer afhængigt af antal rejsende.
  • 3 nætter på godt turistklassehotel i Los Angeles
  • 1 nat på godt turistklassehotel i Lake Havasu
  • 2 nætter på godt turistklassehotel ved Grand Canyon
  • 1 nat på godt turistklassehotel i Page
  • 2 nætter på godt turistklassehotel i Bryce Canyon
  • 2 nætter på godt turistklassehotel i Las Vegas
  • 1 nat på godt turistklassehotel i Mammoth Lakes
  • 2 nætter på godt turistklassehotel ved Yosemite
  • 3 nætter på godt turistklassehotel i San Francisco
  • 1 nat på godt turistklassehotel i Monterey
  • 2 nætter på godt turistklassehotel i Santa Barbara
  • Detaljeret rutebeskrivelse på dansk tilsendes elektronisk inden afrejse
  • Taske med detaljeret rutebeskrivelse på dansk inkl. kort og informationsmateriale udleveres på første overnatningssted
  • Voucher til Simon Shoppings mange outletcentre
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Højsæson

Højsæson for rejser til USA er juli og august samt omkring skoleferier og højtider.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere. 

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne.