70125011 Få et tilbud
Roadtrip: Californien og Hawaii

Roadtrip: Californien og Hawaii

Kør den ikoniske og naturskønne tur ad Highway 1 fra San Fransisco til Los Angeles, og fortsæt drømmerejsen i det vestligste USA på Hawaiis tropiske Stillehavsøer.

 

Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration. Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.

20 dage fra 43.367 kr
Pris pr. person ved 2 voksne

Når du sender en forespørgsel, kontakter vi dig på SMS, e-mail eller telefon til en indledende snak om din rejse.

*Feltet skal udfyldes..

Dine informationer er sikre og deles aldrig med tredje part. Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles sikkerhedspolitik og generelle betingelser gælder.

Roadtrip: Californien og Hawaii

Roadtrip: Californien og Hawaii. Der findes næppe en bedre måde at opleve Californien på, end at køre ad den berømte Highway 1 på strækningen mellem San Fransisco og Los Angeles. På Hawaii skal du opleve den helt unikke og sagnomspundne kultur, der byder dig velkommen med et oprigtigt ”Aloha!”. Og naturen på de isolerede øer i Stillehavet er fantastisk.

Fra San Francisco til Los Angeles

Rejsen gennem det sydvestlige USA byder på alt fra pulserende storbyer og storslåede nationalparker til smukke køreture, eksklusive vinområder og fantastiske strande. Du starter med at udforske farverige og mangfoldige San Francisco, inden turen går sydpå ad den legendariske highway, der snor sig langs den smukke Stillehavskyst. På vejen har du god tid til at opleve de mange småbyer, vinområder og den dramatiske natur. Du skal på hvalsafari i Monterey, gøre stop og dyppe tæerne under svajende palmer i Santa Barbara, og måske smage på danske specialiteter i Solvang, inden køreturen slutter i Los Angeles. Her har du mulighed for at køre forbi Hollywoodstjernernes hjem og komme bag kulisserne i filmens verden i Universal Studios. Du skal naturligvis også besøge det eksklusive Beverly Hills og slentre gennem Rodeo Drive med alle luksusbutikkerne.

Tropisk klima på Hawaii

Den enestående rejse fortsætter til Hawaii, hvor der venter de ikoniske, fantastiske strande, et skønt tropisk klima, en forførende, eksotisk stemning og naturoplevelser i en klasse for sig selv. På rejsen til Hawaii oplever du to af øgruppens vidunderlige øer: Oahu og Maui. Øerne er meget forskellige, og overgår hinanden i storslåede og uforglemmelige naturoplevelser. Med stednavne som Pearl Harbor, Waikiki Beach og Honolulu er Oahu indbegrebet af en rejse til Hawaii. Solelskere strømmer hertil for at nyde de dejlige strande, og surfere fra hele verden drømmer om at prøve kræfter med nordkystens tårnhøje bølger, mens dykkere og snorklere begejstres over de fantastiske koralrev og utallige farvestrålende fisk. Strandene på Maui er blandt de bedste i øgruppen. Når du er træt af at snorkle gennem endeløse koralhaver eller prøve kræfter med surfing på Mauis legendariske bølger, kan du snøre vandreskoene og udforske vulkanske månelandskaber i Haleakala National Park.

rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Kør den ikoniske og naturskønne tur ad Highway 1 fra San Fransisco til Los Angeles, og fortsæt drømmerejsen i det vestligste USA på Hawaiis tropiske Stillehavsøer.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag rejser du fra Danmark til San Francisco.

Dag 1-3: San Francisco

Efter ankomsten til San Francisco bliver du mødt af vores lokale repræsentant, der sørger for privat transport til The Marker Hotel, hvor du skal bo i to nætter. Hotellet har en meget central beliggenhed i San Franciscos bymidte, tæt på Union Square og en række populære attraktioner. Dette nyrenoverede hotel har til huse i en historisk bygning fra 1910. San Francisco er beliggende yderst på en halvø ved den ikoniske Golden Gate Bridge, der går henover det ofte tågedækkede stræde, der forbinder bugten med Stillehavet. Tag en tur med de legendariske sporvogne, og nyd den fantastiske udsigt over byen, eller slentre en tur gennem den store, grønne park, Presidio, der rummer kilometervis af gangstier. Kunstkendere vil elske de klassiske udstillinger på de Young Museum, og de farverige og udtryksfulde vægmalerier i Mission District. Fisherman's Wharf er berømt for friskgrillet fisk og skaldyr, og er du heldig, vil du også kunne betragte søløverne, der ligger og soler sig på molerne. Midt i San Francisco-bugten ligger den ikoniske og berygtede ø, Alcatraz, med det nu nedlagte fængsel, der er et besøg værd. For madelskere byder San Francisco på utallige lækkerier, lige fra de trendy barer i Castro, til restauranterne i bydelen Chinatown, der er kontinentets ældste, og de fashionable spisesteder på Union Square. 

Udflugter: 

Guidet cykeltur til Golden Gate Bridge 

Udforsk San Franciscos berømte og ikoniske havnefront på denne cykeltur, der går fra Fisherman's Wharf til den solrige by, Sausalito. Det hele foregår i et stille og roligt tempo, og du er ledsaget af en erfaren guide, der vil introducere dig til San Franciscos spændende historie, mens I cykler forbi Aquatic Park Cove, og nyder udsigten over Alcatraz Island og Golden Gate Bridge. Her kan du også beundre udsigten fra Fort Mason Center og fra Marina Boulevard med rækken af eksklusive boliger. Derefter passerer I Palace of Fine Arts og Crissy Field med retning mod Fort Point ved foden af Golden Gate Bridge. Udnyt den fantastisk fotomulighed ved de ikoniske, røde tårne, før du krydser broen over til Vista Point, som har en udsigtsplatform med naturskøn udsigt over bugten og byens skyline. Til sidst når I den lille by Sausalito med den maleriske udsigt over San Francisco, muligheden for naturskønne vandreture ved vandet og de yachtfyldte lystbådehavne. 

Gruppeudflugt på 3 timer uden transport. Måltider er ikke inkluderet. Let fysisk krævende. Cykel og hjelm til rådighed. 

Golden Gate Bay Cruise 

Sejlturen går langs San Franciscos spektakulære havnefront, under den storslåede Golden Gate Bridge og rundt om den berygtede Alcatraz Island på denne naturskønne, guidede sejltur. Den afgår fra Fisherman’s Wharfs Pier 43 ½, sejler forbi det pulserende kvarter, North Beach, der er bærer stærkt præg af italiensk kultur, og San Francisco Maritime National Historical Park. På vejen mod Golden Gate Bridge kan du se Fort Mason og det dejlige Marina District, og du kan beundre den maleriske udsigt over Crissy Field og det 1.500 hektar store skov- og parkområde, The Presidio. Begge steder er tidligere militærbaser. Derefter sejler du under den 1.280 meter lange Golden Gate Bridge, og videre forbi Marin Headlands og Sausalito, hvor du skal holde øje med søløver, marsvin og pelikaner. Den berømte hængebro, der går hen over Golden Gate-strædet, forbinder San Francisco Bay med Stillehavet. Afslutningsvis sejler I rundt omkring den berygtede Alcatraz Island, før kursen bliver sat tilbage mod kysten 

Varighed 1 time. Gruppeaktivitet uden transport. Ingen måltider inkluderet. Høretelefoner udlånes.

Dag 3–4: Napa wine region

Her til morgen tager du ind til området omkring Union Square, hvor du skal afhente din udlejningsbil. Derefter sætter du kursen nordpå til Wine Region (North Coast) på en køretur, der cirka tager en times tid. Her skal du bo en enkelt nat på River Terrace Inn, der ligger centralt i Napas bymidte. Californiens nordlige vinland er en oplevelse for alle sanser med de bølgende bakkelandskaber og frodige vinmarker, hvor der dyrkes druer til en righoldig buket af rød- og hvidvine. Vinlandet, der strækker sig over flere californiske amter, er også kendt som North Coast AVA (eller American Viticultural Area). Her kan du indånde den lune og rene luft i Napa og Sonoma Valleys, på din vej gennem skovene med de tårnhøje redwood-træer, der ligger ud til vidtstrakte engarealer. Her vil enhver vinelsker føle sig hjemme med vinsmagninger og -turer, der forkæler smagsløgene og næsen. Dertil kommer, at den vinproducerende region byder på lækre, veltilberedte retter med fantastiske og friske råvarer, som udsøgt gedeost, olivenolie og andre lækkerier til gourmeten. Om aftenen, når solen er gået ned, er der masser af spændende steder, hvor du kan forkæle dig selv med lækker vin og underholdning. Her spænder de gode steder fra fashionable vinbarer i Napa Valley til spillesteder med levende musik i Sonoma County. 

Udflugter 

Hess Art Collection og vinsmagning 

The Hess Art Collection i Napa udstiller kunstværker af mindre kendte kunstnere, opkøbt siden 1966 af den schweiziske vinmager og kunstsamler Donal Hess. Han er er en af verdens største kunstsamlere, iværksættere og grundlægger af Hess Family Wine Estates. Samlingen er en udstilling af samtidskunst i verdensklasse, hvor Hess samler to af sine skabende lidenskaber – kunst og vin – under ét tag. Den meget forskelligartede samling omfatter blandede materialer og teknikker, ligesom der indgår malerier på store lærreder af kunstnere som Francis Bacon, Katsura Funakoshi, Gerhard Richter, Magdalena Abakanowicz, Robert Rauschenberg og Robert Motherwell. Og her kan du også nyde et fornemt udvalg af vine, der spænder fra cabernet sauvignons til chardonnays og den eksklusive viognier. 

Varighed 2 - 3 timer på egen hånd. Uden guide, transport, entreer og måltider. Let fysisk krævende.

Dag 4–6: Yosemite

I dag går turen fra Wine Region og North Coast mod Yosemite National Park. Det tager dig cirka 4 timer at køre turen. Du skal bo to nætter på Yosemite View Lodge, der er en fredfyldt indkvartering i vildmarken med udsigt over Merced River. Lodgen er beliggende i udkanten af Yosemite National Park, og små fire kilometer fra Arch Rock Entrance. Yosemite National Park, der er omkranset af Californiens Sierra Nevada-bjerge, lokker med alle de storslåede naturskatte. Her kan du blandt andet opleve de majestætiske, gigantiske sequoia træer, der har flankeret området i århundreder. Det ikoniske, naturskønne spot, Tunnel View, byder på en spektakulær udsigt over Yosemite Valley, mens de tårnhøje granitklipper, Half Dome og El Capitan, står stolte, som de har gjort siden urtiden. En af de bedste måder at udforske parken på, er på de naturskønne vandreture, som fører dig gennem vidtstrakte enge og ad romantiske stier. Ved Bridalveil Fall kan du betragte det betagende syn af vandmasserne, der tordner ned ad høje klipper. Hvis du tager en pause fra al den naturlige skønhed, er der masser af spændende ting at se på Yosemite Museum, især hvis du er kulturelsker. Det samme gælder Ansel Adams Gallery, der udstiller fotografens berømte sort-hvide landskabskunst. Den maleriske Yosemite Village er også værd at besøge. Her kan du slappe af med en forfriskende drink på en hyggelig café eller slentre gennem de charmerende gader, der er fyldt med souvenirbutikker. 

Udforsk Yosemite National Park på egen hånd 

Udforsk de imponerende vandfald, engene og spektakulære klippeformationer i den verdensberømte Yosemite National Park! Få mere information om de bedste og mest oplevelsesrige vandrestier fra din rejsekoordinator, der med glæde vil hjælpe med specifikke anbefalinger, alle sammen efter dine ønsker. Gå for eksempel turen gennem Mariposa Grove of Giant Sequoias, der er hjemsted for mere end 500 af de ældgamle, gigantiske sequoias, og mærk de brusende vandmasser ved Yosemite Falls og Sentinel Falls. Og besøg de berømte udsigtspunkter, Tunnel View og Glacier Point, der byder på en virkelig betagende udsigt over Yosemite Valley, og betragt de enestående granitformationer, Half Dome og El Capitan fra bunden af dalen. For entusiatiske vandrere er der 1.200 kilomter stier at vælge mellem, hvor Yosemite Valley Hike og Glacier Point Road er blandt de mest populære valg. Du kan afslutte dagen med at kigge stjerner på den klare nattehimmel. 

Heldagsudflugt på egen hånd. Guide, måltider og transport er ikke inkluderet. Let fysisk krævende.

Dag 6–8: Monterey

Dagens køretur tager fire timer, og bringer dig fra Yosemite National Park til Monterey. Monterey Tides, hvor du skal bo i 2 nætter, ligger ved den maleriske Monterey Bay og har privat strand. Monterey ligger smukt på Californiens centrale kyststrækning, og i den sydlige del af Monterey Bay. Byen har inspireret berømte kunstnere gennem århundreder, men er i dag bedst kendt som badeby med naturskønne udsigter og et righoldige havmiljø. Den historiske Old Fisherman's Wharf er hjemsted for en række restauranter og farverige butikker, lige som det er afgangsstedet for hvalsafarier. Monterey Bay Aquarium er uden tvivl det største trækplaster i området med et unikt design og hundredvis af fascinerende displays, der kaster lys over regionens liv under havoverfladen. Frisk fisk og skaldyr topper listen med delikatesser, der kan pirre dine smagsløg. Hvis du ikke kan få nok af naturskønne udsigter, skal du besøge Carmel-by-the-Sea og den berømte 17 Mile Drive, der ligger kun et stenkast væk! 

Udflugter: 

Hvalsafari i Monterey Bay 

Monterey Bay er kendt for de gode chancer for at se hvaler, og findes der en bedre måde at prøve lykken end på en bådtur? Spring ombord og nyd panoramaudsigten over den klippefyldte kystlinje, mens du sejler ud og håber på, at en pukkelhval eller delfin dukker op og redder din dag. Bådens opvarmede kahyt er rummelig og med gode siddepladser, og her kan du i snackbaren snuppe en drink og måske en bid mad. Hold øje med hvaler, delfiner, marsvin og fugle, og nyd den friske havbrise og bølgernes bevægelse.

Halvdagsudflugt (gruppe) med guide. Snacks er inkluderet. Let fysisk krævende. Turen er ikke egnet for børn under 3 år og gravide. Observationer afhænger af sæsonen og er ikke garanteret.

Dag 8–10: Pismo Beach

I dag kører du videre på din rejse fra Monterey til Pismo Beach. Det tager cirka tre timer. Du har to nætter på Spyglass Inn, der er et hotel ved havet ved Shell Beach’ stejle klipper. Stedet har udsigt over San Luis Obispo-bugten, og ligger tæt på flere naturattraktioner i områderne langs Highway 1. Du skal opleve Pismo Beach, der er en lille, nostalgisk by på den ikoniske Central Coast. Nærmere præcist ligger byen på Pacific Coast Highway mellem San Francisco og Los Angeles. Her finder du brede strande ved de stejle klipper, og de mange, spredte havgrotter og bugter. Du kan prøve masser af vandsportaktiviteter her, med de ideelle vindforhold og bølger til kiteboarding og surfing. Pismo Preserve har udsigt over Stillehavet, og rummer vandre- og cykelstier samt mulighed for ridning. Stedet er kendt som ”Verdens muslingehovedstad”, så her er masser af disse delikatesser, parret med fine vine fra San Luis Obispos nærliggende vinområde. Oceano Dunes er kystnære sandklitter, lige syd for byen, der byder på offroad-eventyr. Mellem oktober og februar vækkes Pismo State Beach Monarch Butterfly Grove til live, og du kan her nyde synet af de tusindvis af monarksommerfugle. Den ikoniske mole ved Pismo Beach og den tilstødende strandpromenade, er ideelle steder at være vidne til de fantastiske solnedgange og årlige hvalvandringer. 

Udforsk Pismo Beach på egen hånd 

Start dagen med en ikke krævende vandretur på stierne, der snor sig over Pismo Preserve. Hold øje med dyrelivet, og stop op og nyd den smukke panoramaudsigt over Stillehavet. Hvis du er ude efter et adrenalinsus, så hop ombord i en strandbuggy eller sæt dig op på en ATV, og begiv dig ud i de populære sandklitter, Oceano Dunes. Derefter skal du tage ned til sydsiden af klitterne, hvor de duftende eukalyptustræer er hjem for tusindvis af monarksommerfugle. Når sulten melder sig, skal du prøve en frisklavet muslingesuppe, der serveres i en skål, lavet af surdej, på et af strandens spisesteder. Tilbring eftermiddagen med at nyde solen og opleve strandpromenaden. Afrund dagen med den smukke solnedgang fra molen, og gør eventuelt et stop på vejen hjem i en af barerne, og nyd et glas lokalproduceret årgangsvin, før du endegyldigt siger godnat. 

Heldagstur på egen hånd uden guide og transport. Entréer og måltider er ikke inkluderet.

Dag 10–12: Los Angeles

Køreturen fra Pismo Beach til Los Angeles tager små fire timer. Du skal bo to nætter på The Grafton on Sunset, der ligger på den berømte Sunset Strip i West Hollywood.

Du skal opleve alle de glitrende og glamourøse seværdigheder i Los Angeles, der også er kendt som Englenes By. Betragt det store, ikoniske Hollywood-skilt og besøg de højprofilerede filmstudier som Universal og Warner Brothers. Gå en tur ad Hollywood Boulevard, og find din favoritkendis navn på stjernebesatte Walk of Fame. Kunstelskere kan besøge udstillingerne i Getty Center med moderne kunst, mens en tur op til Griffith Observatory giver en fantastisk udsigt over byen. Nyd den finurlige atmosfære i Venice Beach, og Santa Monica Pier med de små markedsboder og den lille forlystelsespark. I nærheden finder du Rodeo Drive med alle de smarte og stilfulde butikker, der vil henrykke enhver modebevidst besøgende. Snup også en drink på en af de hippe caféer på Sunset Boulevard, inden du begiver dig ud i at udforske de forbløffende kulinariske tilbud i byen. Fra varme burritos, serveret i taco-foodtrucks, de karakteristiske LA-cheeseburgere, den sundhedsbevidste gourmetmad i Echo Park og designersushien i Little Tokyo. Mulighederne er utallige i LA! Og mens solen går ned, og lysene tændes, er der levende musik på The Strip. 

Udflugter: 

Udforsk Autry Museum of the American West på egen hånd 

Brug en eftermiddag i det vilde vesten med et besøg på dette usædvanlige museum, der er skabt af den populære syngende cowboy, Gene Autry. Autry Museum, der har til huse i Griffith Park, ligger lige overfor Los Angeles Zoo. Besøg de spændende udstillinger om det amerikanske vesten, lige fra den forhistoriske periode, gennem tiden med de spanske conquistadors og franciskanske missionærer, og helt op til begejstringen for det vilde vesten i populærkulturen. Oplev livet og tiden med berømte personligheder som Billy the Kid og Wyatt Earp, og beundre museets samling af indiansk kunst, filmgenstande og historiske skydevåben. 

Udflugt på egen hånd på op til to timer. Uden guide og transport. Entrebilletter og måltider er ikke inkluderet. Let fysisk krævende. 

Besøg The Petersen Automotive Museum på egen hånd 

Følg bilernes historie på dette usædvanlige sted på Museum Row i Los Angeles. Tag dig til start lidt tid til at beundre museumsbygningens banebrydende arkitektur, før du træder indenfor. Hvis du er en bilentusiast, er der masser af ting, du vil blive fascineret af i den vidunderlige samling af køretøjer. Gå gennem museets omfattende udstillinger, der spænder lige fra de allerførste bilmodeller til et fantastisk indblik i fremtidens transportformer. Petersen Automotive Museum rummer også samlerobjekter, der tidligere var ejet af berømtheder som Elvis Presley.Og er du heldig, kan du opleve nogle af de særudstillinger, som museet huser til tider. 

Udflugt på egen hånd på op til to timer. Uden guide og transport. Entrebilletter og måltider er ikke inkluderet. Let fysisk krævende.

Dag 12-15: Oahu

Fra morgenstunden kører du til Los Angeles’ internationale lufthavn, hvor du skal aflevere din udlejningsbil. Den følgende flyvetur fra Los Angeles til Honolulu tager lidt over fem timer. Velankommet til Oahu vil du blive budt velkommen med den traditionelle ”lei” med friske blomster og den fortryllende hilsen, ”Aloha”. Der er arrangeret privat transport til dig fra lufthavnen og videre til Vive Hotel Waikiki ved Oahu’s Waikiki Beach, der ligger mindre end en times kørsel fra Honolulu. Her skal du bo i tre nætter.

Oahu, Hawaiis tredje største ø, har en righoldig, kulturel historie, fantastiske strande og uberørte, tropiske landskaber. Det er her, at Honolulu, Hawaiis hovedstad, og flådebasen Pearl Harbor ligger. Den ikoniske Waikiki-strand har udsigt over Diamond Head-krateret og har et pulserende natteliv, en lang række spisesteder og masser af butikker. Besøg Iolani Palace, der er det eneste kongelige palads i USA, og Bishop Museum, hvor du kan overvære en hula-optræden. Du skal også snorkle i Hanauma Ba, hvor du vil opdage det pragtfulde havmiljø og livet under vandoverfladen. Og udforsk Windward Coasts smaragdgrønne dale med de mange rustikke ranches og ananas- og sukkerrørsmarker. Du skal også finde vej gennem verdens største – og måske også eneste – ananaslabyrint på Dole Plantation, og nyde en lækker Dole Whip som belønning, når du har fundet vejen ud. På Pearl Harbor National Memorial kan du høre om det amerikanske engagement i Anden Verdenskrig. Besøg også det polynesiske kulturcenter, hvor du kan deltage i Ali'I Luau, der er en traditionel fest med lokale retter som ”imu”, svinekød tilberedt i jordovn og ”lomi-lomi”, salat med gravad laks, alt sammen til levende og festlig underholdning. 

Udflugter: 

Vandretur til Manoa Falls (gruppe) 

Oplev et af Oahus skjulte vandfald på denne hyggelige vandretur. Starten går fra Waikiki sammen med din erfarne guide, og ind i den smukke Manoa Valley. I bevæger jer gennem en privat, tropisk regnskov, når I følger stien til Manoa Falls, flankeret af utallige planter og blomster, der kun vokser her. Her kan du også se det 150 meter høje vandfald, hvor kaskader af vand styrter ned ad klippesiden. Der er tid til at tage billeder af vandfaldet, der er kendt fra Steven Spielbergs Jurassic Park, før turen går tilbage til hotellet. 

Halvdagsudflugt (gruppe) på 4 timer med transport fra hotellet i Waikiki. Moderat fysisk krævende. Indeholder 1½ times vandring på grussti med klipper og mudder, når det er vådt. Samlet strækning er cirka 4 kilometer. 

Besøg ved Arizona Memorial og  byrundtur i Honolulu City 

Udforsk Oahus historiske vartegn og nationale monumenter, særligt dem der mindes 2. verdenskrig, på denne dagstur. På vejen til Pacific National Monument vil chaufføren fortælle om de højdepunkter, der passeres. Senere, på Arizona Memorial, ser I udstillingerne og går en tur på det omkringliggende område. Ved det amerikanske krigsskib, USS Missouri, hører I om afslutningen på 2. verdenskrig, inden vejen lægges gennem Punchbowl National Memorial Cemetery of the Pacific, som ære de soldater, der mistede livet under krigen. Turen afsluttes i Honolulus centrum, hvor du hører om byen, inden du vender tilbage til dit hotel. 

Halvdagsudflugt (gruppe) med delt transport fra hoteller i Waikiki. Alle entreer er inkluderet. Let fysisk krævende. Officielt udstedt ID/pas påkrævet for ikke-amerikanske deltagere.

Dag 15–19: Maui

Der er arrangeret privat transport fra hotellet til Honolulus lufthavn. Herfra flyver du turen til Kahului lufthavnen på Maui. Turen tager cirka 40 minutter, hvorefter der igen er arrangeret privat transport til hotellet. Køreturen tager tre kvarter. Du skal bo fire nætter på Kāʻanapali Beach Hotel, der ligger direkte til Mauis Kāʻanapali Beach.

“The Valley Isle” (daløen), som Maui også kaldes, er den næststørste ø i Hawaii-øgruppen, og kendt for de verdensberømte strande og utrolige omgivelser. Udforsk Lahaina, den tidligere hovedstad på Hawaii, og i dag et surferparadis. Hovedgaden, som løber langs havet, er fyldt med bindingsværksbygninger, og et mægtigt banyantræ dominerer retsbygningen. Molokini, der ligge få sømil væk, er ét af kun tre kendte, delvist nedsænkede vulkankratere i verden, og samtidig Hawaiis eneste, fredede havområde. Det er et glimrende sted at snorkle og observere dybhavsdyrearter. Tag på hvalsafari med havbiologer og lær om pukkelhvaler. En køretur til Hana byder på en dejlig udsigt med vejen, der omfavner kysten og de frodige dale undervejs, der er sprængfyldt med vandfald. I Upcountry Maui, der slynger sig gennem Makawao, er berømt for de hawaiiske cowboys og er samtidig et blomstrende kunstnersamfund med gallerier, glasblæserier og trækunstværksteder. Find fascinerende udstillinger på Hui Noeau Visual Arts Center, og besøg det 100 år gamle Komoda Bakery, der er kendt for de velsmagende cremeboller. 

Udflugter: 

Solopgang på Haleakala 

Se solen stige op fra toppen af verden: Haleakala – solens hus. Turen fører dig op ad Haleakalas skråninger, når du skal byde den nye dag velkommen med en herlig udsigt over solopgangen. Den klare, skarpe bjergluft og ikke mindst højden, giver dig en spektakulær udsigt over øerne Hawaii, Kahoolawe, Lanai og Molokai i det fjerne. På vejen ser du de unikke og sjældne Sølvsværd-planter og Hawaiis nationalfugl, Hawaiigåsen. De frodige tropiske grønne og duftende blomster afløses af størknet lava, jo højere du kommer op. Toppens mystiske, vulkanske landskab står som et månelandskab, der er fyldt med kratere og ujævne bakker. 

Sejltur og snorkeleventyr 

Stig ombord på katamaranen, Teralani, og tag på et førsteklasses snorkeleventyr. Læn dig tilbage og slap af med en kop Kona-kaffe eller tropisk juice og en bid morgenmad, mens du har kurs mod et fantastisk sted af snorkle. Det kan eksempelvis være Honolua Bay eller Honokohau Bay ved Maui. Hvis du er erfaren snorkler, kan du springe direkte i vandet, mens mindre erfarne kan få en lektion ombord først. I vandet skal du holde udkig efter den berømte langnæbbet delfin, der er hjemmehørende i denne del af Hawaii.

Alt udstyr udlånes. Morgenmad og frokost er inkluderet.

Dag 19: Afrejse fra Hawaii

Efter morgenmaden er der arrangeret privat tranport til den 45 minutter lange køretur til Kahului Airport. Derefter påbegynder du hjemrejsen mod Danmark.

Dag 20: Ankomst til Danmark

Efter en spændende rundrejse i Californien og på Hawaii, ankommer du til Danmark.

Fotogalleri

Kort

Priseksempel

20 dage fra 43.367 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbud
Pris pr. person

fra kr. 43.367 pr. person ved 2 voksne

Tillæg i højsæson: ca. kr. 5.000 - 10.000 pr. person*

 

*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.

Prisen inkluderer
  • Flyrejse fra Danmark til San Fransisco og retur fra Maui
  • Indenrigsfly Los Angeles-Honolulu og Oahu - Maui
  • Alle lufthavnsskatter
  • 2 overnatninger på The Marker Hotel (Deluxe Two Double Beds)
  • 1 overnatning på River Terrace Inn (Village View King)
  • 2 overnatninger på Yosemite View Lodge (Mountain View Room)
  • 2 overnatninger på Monterey Tides (Standard King)
  • 2 overnatninger på Spyglass Inn (Standard Room)
  • 2 overnatninger på Grafton on Sunset West Hollywood (Classic King)
  • 3 overnatninger på Vive Hotel Waikiki (Cosmopolitan Room)
  • 4 overnatninger på Kāʻanapali Beach Hotel (Garden View Room)
  • Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
  • Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
  • MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
  • Fuld CO2 kompensation
Tilkøb til rejsen
  • Opgradering til Business class
  • Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Visum og turistskatter
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Tilpas rejsen

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Udflugter

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

USA - Californien - LA - Universal Studios

Universal Studios Hollywood

En fantastisk dag med vilde forlystelser og et kig ind bag kulisserne i filmens magiske verden.

USA - Hawaii - Oahu - Honolulu - USS Arizona Memorial - 1.jpg

Udflugt til Pearl Harbor fra Honolulu

Oplev historiens vingesus på denne udflugt til den amerikanske flådebase Pearl Harbor fra Honolulu.

USA - Californien - San Francisco - Golden Gate - 6

Sejltur på San Francisco Bay

Stå til søs, og oplev San Franciscos seværdigheder og smukke beliggenhed fra bugten.

USA - Californien - Santa Monica - Pier - (2).jpg

Santa Monica cykeltur

Tag med på en guidet cykeltur ved Santa Monica og Venice Beach, og lær området at kende med en lokal guide.

Leopard som vilar på trädgren i Serengeti, Afrika

San Diego Zoo

San Diego Zoo er en af verdens største dyreparker, så her venter store dyreoplevelser for alle.

USA - Californien - Los Angeles - Rodeo Drive.jpeg

Los Angeles hop-on hop-off busser

Oplev det bedste af Los Angeles i byens Hop-on/Hop-off busser, som har over 70 stoppesteder i byen.

USA - Hawaii - Maui - Luau - Dans_1.jpg

Lokal Luau fest på Hawaii

Intet besøg på Hawaii er komplet uden at opleve en ægte Hawaiiansk Luau fest.

USA - Sequoia.jpg

Kæmpetræer og vingårde

Gå en tur blandt kæmpetræerne i Muir Woods, og besøg vingårde i Napa og Sonoma på denne tur fra San Francisco.

USA - Californien - Monterey Bay - hval

Hvaltur på Monterey Bay

Oplev det rige liv i Monterey Bay i Californien på denne hvalsafari med guide.

USA - Californien - San Francisco - Huse (2)

Hop-on hop-off bus i San Francisco

Udforsk San Franciscos kvarterer og seværdigheder med byens hop-on hop-off busser.

USA - Nevada - Las Vegas - Wolfgang Puck.jpeg

Guidet tur og gourmet på The Strip

Nyd lækker mad på udvalgte restauranter i Las Vegas på denne guidede rundtur i byen. 

pearl harbor memorial

Guidet rundtur på Oahu

Tag med på en guidet tur gennem Oahus frodige landskaber til dramatiske bjerge, hyggelige småbyer og smukke strande. 

USA - Arizona - Grand Canyon - Helikopter - 4

Grand Canyon helikoptertur

Grand Canyons storhed opleves allerbedst på en helikoptertur ind mellem de stejle klippevægge.

USA - AJaleo

Gourmet-rundtur i Las Vegas

Der venter en aften fyldt med nye sanseindtryk, når du besøger nogle af Las Vegas’ bedste restauranter.
 

USA - Arizona - Grand Canyon - hilikopter.jpg

Grand Canyon fra Las Vegas

Flyv i helikopter fra Las vegas til Gran Canyon.

USA - Californien - San Francisco - Sporvogn - 3.jpg

Få rabat med San Francisco CityPASS

Få rabat på fire af San Franciscos største attraktioner samt ubegrænset kørsel i sporvogn med dette CityPASS.

USA - Californien - San Francisco - Golden Gate - 7.jpg

Deluxe Sunset Cruise i San Francisco

Oplev San Francisco på smukkeste vis fra en båd på bugten ved solnedgang.

USA - Hawaii - Maui - Hana - Natur - Vandfald - 2.jpg

Dagstur langs Mauis vilde Hana-kyst

Oplev dramatiske kyster, brusende vandfald og hyggelige småbyer på denne dagstur langs Mauis vilde østkyst.

USA - californien - San francisco - golden gate - cykel 1.jpeg

Cykeltur over Golden Gate Bridge

Oplev San Franciscos vartegn, Golden Gate Bridge, på to hjul og fortsæt eventuelt til hyggelige Sausalito.

Alaska - Katami National park - bjørn

Bjørnetur i Katmai fra Anchorage

Oplev den smukke natur i Kaimai national Park på denne heldagstur fra Anchorage.

USA - Californien - Napa Valley (2).jpg

Vintur til Napa Valley og Sonoma

Besøg de berømte vinområder Napa Valley og Sonoma på denne dagstur fra San Francisco.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Roadtrip: USA’s nordlige nationalparker

Roadtrip: USA’s nordlige nationalparker

  • Opsøg pionerernes vilde vesten i Cheyenne
  • Oplev nationalparkernes righoldige dyreliv
  • Kom tæt på Yellowstones frygtindgydende gejsere

15 dage fra 45.500 kr pr. person

Roadtrip i Canada og Alaska

Roadtrip i Canada og Alaska

  • Udforsk Canada og Alaskas vilde nationalparker
  • Oplev utæmmet vildmark mellem snedækkede bjerge
  • Gå i guldgravernes fodspor – og mærk guldfeberen

26 dage fra 74.520 kr pr. person

Roadtrip: Denver til Las Vegas

Roadtrip: Denver til Las Vegas

  • Oplev det vestlige USA’s bjergrige natur
  • Nyd en eksklusiv togrejse med Rocky Mountaineer
  • Udforsk det farverige og neonoplyste Las Vegas

14 dage fra 48.128 kr pr. person

Roadtrip: USA’s nordvestlige nationalparker

Roadtrip: USA’s nordvestlige nationalparker

  • Unikt roadtrip gennem det nordvestlige USA
  • Udforsk de imponerende nationalparker
  • Nyd San Franciscos mangfoldige atmosfære

19 dage fra 39.600 kr pr. person

Roadtrip: Det vestlige USA

Roadtrip: Det vestlige USA

  • Oplev de naturskønne nationalparker
  • Besøg de fascinerende og ikoniske storbyer
  • Nyd friheden på et roadtrip i egen bil

22 dage fra 45.437 kr pr. person

Roadtrip: Californien og Hawaii

Roadtrip: Californien og Hawaii

  • Oplev to af USA’s mest ikoniske storbyer
  • Kør ad Highway 1 langs Stillehavskysten
  • Opdag Hawaiis kultur- og naturskatte

20 dage fra 43.367 kr pr. person

Den store Hawaii rejse

Den store Hawaii rejse

  • Besøg fire af Hawaiis øer
  • Frodig natur og vulkanlandskaber
  • Tropiske badestrande

18 dage fra 36.850 kr pr. person

kauai-hawaii

Hawaiis højdepunkter

  • 3 eksotiske Hawaii øer
  • Tropiske strande og vulkaner 
  • Rundtur på Hawaii Island i bil

14 dage fra 32.500 kr pr. person

USA - Alaska - Bjoern - Natur - 2.jpg

Kør-selv i Alaska

  • Oplev verdens sidste vildmark
  • Bestem selv rute og tempo
  • Mød elge og bjørne i fri natur

16 dage fra 40.779 kr pr. person

Det vestlige usa i bil

Det vestlige USA i bil

  • Dramatiske nationalparker
  • Fascinerende storbyer
  • Frihed i egen bil

16 dage fra 26.910 kr pr. person

USA's vilde vesten og Yellowstone

USA's vilde vesten og Yellowstone

  • Fra Wyoming til New Mexico
  • Oplev ørken, gejsere og bjerge
  • Nyd friheden i egen bil

16 dage fra 29.912 kr pr. person

Route 66 i bil

Route 66 i bil

  • Et ægte road trip på Route 66
  • Tid ved Grand Canyon
  • Nostalgi og storbyer

17 dage fra 27.324 kr pr. person

Strand, by og natur i det vestlige USA

Strand, by og natur i det vestlige USA

  • God tid til at opleve USA
  • Den perfekte familieferie
  • Storby og naturoplevelser

21 dage fra 29.498 kr pr. person

USA - wyoming -  Yellowstone - buffalo.jpeg

Nordvestlige USA og Canada i bil

  • Road trip i USA og Canada 
  • Imponerende nationalparker
  • Nyd stemningen i storbyerne
     

16 dage fra 32.603 kr pr. person

USA - Alaska - Bjoern - Grizzly.jpg

Yukon og Alaska i bil

  • Oplev uberørte vildmarker
  • Besøg charmerende små byer
  • Nyd friheden i egen bil

15 dage fra 39.744 kr pr. person