70125011 Få et tilbud
Roadtrip: Det vestlige USA

Roadtrip: Det vestlige USA

22 dage fra 36.400 kr pr. person
rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Et roadtrip i det vestlige USA med storslåede ørkener, Grand Canyon og den vilde Stillehavskyst. Du besøger de charmerende kystbyer, neonoplyste spillebyer og pulserende storbyer.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag rejser du fra Danmark til Los Angeles.

Dag 1-3: Los Angeles

Efter ankomsten til Los Angeles skal du afhente din udlejningsbil i lufthavnen. Derefter kører du ind til hotellet, The Garland. Det er et centralt beliggende boutiquehotel i den trendy del af North Hollywood, der hedder Studio City. Her skal du bo i to nætter.

Du skal opleve alle de glitrende og glamourøse seværdigheder i Los Angeles, der også er kendt som Englenes By. Betragt det store, ikoniske Hollywood-skilt og besøg de højprofilerede filmstudier som Universal og Warner Brothers. Gå en tur ad Hollywood Boulevard, og find din favoritkendis navn på stjernebesatte Walk of Fame. Kunstelskere kan besøge udstillingerne i Getty Center med moderne kunst, mens en tur op til Griffith Observatory giver en fantastisk udsigt over byen. Nyd den finurlige atmosfære i Venice Beach, og Santa Monica Pier med de små markedsboder og forlystelsesparken. I nærheden finder du Rodeo Drive med alle de smarte og stilfulde butikker, der vil henrykke enhver modebevidst besøgende. Snup også en drink på en af de hippe caféer på Sunset Boulevard, inden du begiver dig ud i at udforske de forbløffende kulinariske tilbud i byen: varme burritos, serveret i taco-foodtrucks, de karakteristiske LA-cheeseburgere, den sundhedsbevidste gourmetmad i Echo Park og designersushien i Little Tokyo. Mulighederne er utallige i LA! Og mens solen går ned, og lysene tændes, er der levende musik på The Strip.

 

Udforsk The Huntington Library, Art Collections & Botanical Gardens på egen hånd 

Du vil blive imponeret af rækkerne af uvurderlige bøger på Huntington i San Marino, Los Angeles. Museet og biblioteket, der ligger midt i en frodig, botanisk have, er en fascinerende oplevelse. Gå turen gennem bibliotekets udstillingshal, og besøg Huntington Art Gallery med udstillingerne med de berømte værker af Gainsborough, Edward Hopper og Andy Warhol og mange andre. Gå derefter gennem det dejlige Huntington-område med de eksotiske haver, mellem liljedammene, de kinesiske og japanske haver med deres mange bonsaiplanter og besøg drivhuset med orkideer, kameliaer og cikader. 

Udflugt på 2 – 3 timer på egen hånd eksklusiv guide, transport, entreer og måltider. Let fysisk krævende. 

Oplev Venice Beachs strandpromenade på egen hånd 

Gå en afslappet tur langs den populære strandpromenade ved Venice Beach på kysten ud for Los Angeles. Nyd den omfavnende havbrise, mens du slentrer ned ad en af de mest kosmopolitiske strækninger i LA, nyd en is og bliv underholdt af de mange gadekunstnere. Denne mere end en kilometer lange strandpromenade er nok det allerbedste sted at sidde og se på mennesker. Promenaden er også hjemsted for trendy caféer, restauranter og gadeboder, der byder på alle slags favoritsnacks. Nyd dem, mens du bliver underholdt af de mange forestillinger og gadeshows, som lokale gadekunstnere opfører hver eneste dag.

 

Udflugt på cirka en time på egen hånd eksklusiv guide, transport, entreer og måltider. Let fysisk krævende.

Dag 3–4: Palm Springs

I dag sætter du kursen mod Palm Springs. Køreturen tager cirka tre timer. Her skal du bo en enkelt nat på 29 Palms Inn, der er en charmerende indkvartering, beliggende i Californiens High Desert, tæt på Joshua Tree National Park, Mojave Trails National Monument og Mojave National Preserve.

Her i den solrige, sydcaliforniske by, Palm Springs, oplever du virkelig hvad det betyder at ”leve det gode liv”. Omkranset af de storslåede landskaber i Sonoran-ørkenen og Coachella-dalen, byder det verdensberømte feriested på utallige udendørs aktiviteter, lige fra vandreture og ridning til cykling og golf. Her kan du blive forkælet i luksuskurbadene og de varme kilder, og efterfølgende kan du slentre ned ad Palm Springs Drive med alle modebutikkerne og shoppingcentrene. Kulturinteresserede vil elske bymidten med den moderne arkitektur i Uptown Design District, og de interessante udstillinger på Architecture and Design Center. Når solen går ned, kan du opleve hipster-stemningen til byens ”Villagefest”, der afholdes hver torsdag med lokal kunst, kunsthåndværk og underholdning.

Oplev Joshua Tree National Park på egen hånd 

Gå på opdagelse i Joshua Tree National Park, hvor de to forskellige økosystemer i Mojave- og Colorado-ørkenerne mødes. Den californiske ørken har masser at byde på, lige fra episke landskaber, fyldt med unik flora og fauna, til de kreative småsamfund omkring parken. Her vil du finde skjulte oaser, ”skæve” kunstinstallationer og ikoniske klippeformationer. Indian Cove Nature Trail, hvor du kører mellem flotte klippestykker og kampesten, er den ideelle rute til joshua-træerne, som området er opkaldt efter. Tag videre op til udkigspunktet Keys View, som ligger i Little San Bernandino-bjergene, og nyd den spektakulære udsigt over Coachella Valley og den berømte og berygtede San Andreas Fault. Besøg også seværdigheder som tekstilmuseet, Crochet Museum, og Noah Purifoy's Desert Art Museum. Om natten byder parkens åbne himmel på fantastiske muligheder for stjernekiggeri. 

Halvdagsudflugt på egen hånd eksklusiv guide, transport, entreer og måltider. Let til moderat fysisk krævende. 

Stjernekiggeri i Joshua Tree National Park 

Udnyt de helt unikke muligheder for stjernekiggeri i det californiske ørkenlandskab på denne udflugt til Joshua Tree National Park. Turen starter om aftenen, hvor du mødes med din ekspertguide og tager hen til udsigtspunktet i parken. Her kan du gøre dig komfortabel i behagelige stole med tæpper og puder. Nationalparkens klare ørkenhimmel får enhver stjernekiggers drømme til at gå i opfyldelse. Betragt himlen gennem et stort, kraftigt teleskop, hvor din guide vil udpege stjernebilleder og galakser. Du kan også bruge en almindelig kikkert til at se på de enkelte stjerner og stjernevrimlen. Du får en spændende, videnskabelig indsigt i stjernehimmelen, og hører de myter og legender, som er forbundet med stjernerne. 

Privat halvdagsudflugt uden transport. Snacks og drikkevarer er inkluderet. Entre til nationalparken er ikke inkluderet. Let fysisk krævende. Teleskop, kikkert, tæpper, puder og stole stilles til rådighed.

Dag 4-5: Phoenix

Dagens strækning tager cirka fem timer, når du kører fra californiske Palm Springs til Phoenix i nabostaten Arizona. Her skal du bo en enkelt nat på Pointe Hilton Tapatio Cliffs Resort, der ligger små 20 minutter fra centrum af Phoenix.

Lige siden Clark Gable og Carole Lombard tjekkede ind på Arizona Biltmore, er Phoenix blevet betragtet som en legeplads for de rige og berømte. Byen er fyldt med luksuriøse hoteller, lækre kurbade og golfbaner i mesterskabsklassen. Samtidig er der her massevis af uformel og skæv charme, lige fra Mystery Castle, der ligger på en stejl bjergskråning i Phoenix's South Mountain Park, til Tovrea Castle med "bryllupskage"-designet, som skyder op fra en kaktusdækket bjergskråning i tre niveauer. Og væk din barndoms fascination af brandmænd til live, med et besøg i Hall of Flame, der rummer snesevis af gamle brandbiler, ildslukningsudstyr og mindeafdelingen, National Firefighting Hall of Heroes. Blandt de andre attraktioner i byen er Deer Valley Rock Art Center med mere end 1.000 stykker gammel klippekunst, og den kampestensdækkede Papago Park med Hunt's Tomb, hvor statens første guvernør er begravet. Orpheum Theatre er en fuldt restaureret, smukt udsmykket, spansk barokbygning fra 1929, der lægger scene til koncerter, musicals, balletter og store begivenheder.

Oplev Phoenix på egen hånd 

Start din dag med en gåtur på en af Phoenix' mange vandrestier, eller svæv over Sonoran-ørkenen i en varmluftballon. Og læg vejen forbi kunstdistrikterne Roosevelt Row og Grand Avenue, hvor du kan besøge kunststudier, gallerier og museer. Installationer som Janet Echelmans ”Her Secret is Patience” i Phoenix Civic Space Park, og Yayoi Kusamas ”Firefly Infinity Mirror Room”, er kunst, som får dig til at stoppe op og beundre. Besøg også Musical Instrument Museum, der rummer mere end 15.000 musikinstrumenter fra hele verden, blandt andet den sjældne og næsten surrealistisk store oktobas. Er du interesseret i det vilde planteliv, skal du besøge Desert Botanical Garden, hvor stierne er ordnet efter tema med den fascinerende Sonoran-ørkenflora. Spring på en cykel og udforsk Indian Bend Wash Greenbelts snoede stier, der forbinder haverne, søerne og parkerne. Om sommeren kan du spotte den mexikanske flagermus, der svæver rundt omkring et tidligere vandreservoir, nu kendt som Phoenix Bat Cave. Er du golfspiller kan du glæde dig over, at der ligger 160 baner spredt i området omkring Phoenix. 

Halvdagsudflugt på egen hånd eksklusiv guide, transport, entreer og måltider.

Dag 5-7: Grand Canyon National Park

I dag kører du fra Phoenix til Grand Canyon National Park, hvilket tager dig omkring fire timer. Her skal du bo to nætter på Grand Canyon Plaza Hotel, der er ideelt beliggende i Tusayan, tæt på den sydlige indgang til Grand Canyon National Park.

Der er intet, der viser det storslåede Red Rock Country fra sin bedste side, som Grand Canyon National Park. Her er fantastiske panoramaudsigter, præget af klipper, kløfter og afsatser, som giver et indtryk af, hvordan Jorden må have set ud da den blev skabt i tidernes morgen. Følg også solopgangen ved Lipan Point med udsigten over kløften, der åbner sig i morgenlyset. På Mather Point og Yavapai Observation Station kan du se de lagdelte klipper, der ser ud til at skifte farve alt efter hvor højt solen står på himlen. Utallige udendørs aktiviteter venter dig, fra rafting ned ad Colorado River til vandreture i North Kaibab Trail, Bright Angel Creek og Ribbon Falls. Det historiske Desert View Watchtower, designet af den berømte arkitekt Mary Colter, falder ind i det omkringliggende landskab med de stenede søjler, mens de detaljerige udskæringer øverst oppe minder om det ældgamle Puebloan-folks kultur. Ved aftenstide kan du nyde den spektakulære aftenhimmel fra udsigtspunkterne, eksempelvis Grandview med Horseshoe Mesa liggende nedenfor.

Helikoptertur over Grand Canyon 

Nyd den betagende udsigt fra luften over den storslåede Grand Canyon på denne spændende flyvetur med helikopter. Spænd sikkerhedsselen, og tag med på denne helt uforglemmelige tur. Den følger Colorado Rivers løb mod North Rim, og du vil her være vidne til parkens storslåede og betagende landskaber. Sådan en tur, hvor du ser det hele foroven, er den bedste måde at forstå Grand Canyons omfang og skønhed på.

Halvdagsudflugt (gruppe) uden transport. Let fysisk krævende. Minimum 2 personer. Husk kamera! 

Oplev solopgang og solnedgang over Grand Canyon 

Nyd en smuk solopgang eller solnedgang fra et af de mange udsigtspunkter over Grand Canyon. Vælg Mather Point eller Yaki Point til en uforglemmelig solopgang, og Hopi Point på Hermit Road til en ligeså uforglemmelig solnedgang, som gradvist toner ud i de smukkeste nuancer af lyserød, lilla og blå. Andre udsigtspunkter, der byder på en spektakulær udsigt over kløften og Colorado-floden, er Mohave og Pima, der ligger ved Hermit Road. Besøg Lipan Point, nær Desert View, og nyd den utrolige udsigt over kløften med San Francisco Peaks mod syd, Painted Desert i det fjerne og et stort stykke af floden nedenfor. Det bedste sted at opleve det omskiftelige lys og skyggerne i kløften, er på den bugtede Canyon Rim Trail. 

Varighed 1 – 2 timer på egen hånd eksklusiv guide, transport, entreer og måltider. Let fysisk krævende.

Dag 7-9: Las Vegas

Køreturen fra Grand Canyon National Park til Las Vegas tager cirka fire timer. Du skal bo to nætter på Tropicana Las Vegas- a DoubleTree by Hilton Hotel, der ligger i den sydlige ende af Las Vegas Strip.

Du skal opleve Las Vegas i dit helt eget tempo. Start fra morgenstunden med den spektakulære udsigt over Red Rock Conservation Area, og læg derefter vejen forbi Old West Ranch, der er en romantiseret fortælling om pionerdagene Hvis du ønsker at holde dig inden for bygrænsen, kan du nyde dyrene i Siegfried & Roy's Secret Garden og Dolphin Habitat. Derefter kan du forkæle dig selv med lidt shopping i indkøbscentrene på Fremont Street, mens dem, der er interesseret i nyere historie kan tjekke det unikke Neon Museum, der udstiller gamle neonskilte, og Mob Museum, som fortæller om byens organiserede kriminalitet. Efter frokost kan du tilbringe en afslappet eftermiddag omgivet af frodige haver og årstidens blomster på Bellagio Conservatory & Botanical Gardens, eller slentre forbi indie-gallerierne og de hyggelige barer i Arts District. Når solen går ned, er det tid til at finde den neonoplyste The Strip på den berømte Las Vegas Boulevard, der er fyldt med ikoniske kasinoer og imponerende hoteller som The Bellagio og The Venetian. Overvær et show på MGM Grand eller Caesar's Palace eller nyd retrostemningen på Golden Gate eller Golden Nugget Hotel. Afrund den spændende dag med et solidt aftensmåltid på et lokalt steakhouse, eventuelt efterfulgt af en sen aftenspadseretur gennem byen.

Udflugter:

Kulinariske oplevelser og neonlys 

Forkæl dig selv med en lækker og ekstravagant, gastronomisk tur i Las Vegas, der kulminerer i en uforglemmelig helikoptertur over byen. Side om side med en guide, der har masser af insiderviden, besøger du fire af Las Vegas’ mest anerkendte restauranter. Og med VIP-adgang betyder det, at du ikke kommer til at stå i kø for at få et bord. Nyd tre til fire signaturretter på hver af disse restauranter, mens guiden fortæller historier og giver gode tips om verdens underholdningshovedstad. Derefter går turen i luksuslimousine til Maverick Helicopters, hvor du nyder et glas champagne inden ombordstigning. Helikopterturen tager 12 – 15 minutter, og tager dig med over den østlige og vestlige ende af The Strip. Nyd fugleperspektivet over Bellagio, Caesars Palace, MGM Grand, Eiffeltårnet og Las Vegas’ bymidte. Efter den helt uforglemmelige flyvetur kører limousinen dig tilbage til hotellet. 

Gruppetur på 5 timer med delt transport. Middage inkluderet. Maksimalt 6 personer. 

Klassisk tur til Red Rock Canyon 

Udforsk den magiske og dramatiske Red Rock Canyon på denne halvdagsudflugt, hvor din guide henter dig på hotellet, og I kører de cirka 20 kilometer til Grand Canyon. Dalen har været med i snesevis af film, og din guide fortælle om en del af dem. Se de imponerende Wilson Cliffs, hvis klippevægge er brugt som lærred til kunstværker. I gør stop ved Canyon Visitor Center, og ser de interaktive udstillinger. Her hører du om områdets dyreliv, hvor du blandt andet skal holde øje med ørkenskildpadder. Se også de fantastiske Calico Hills, som er ældgamle sandklitter, der med tiden er hærdet til sten. Her kan du finde fossiler af dyr og planter, der er bevaret i klippen. Hvis lyset står rigtigt, vil du også kunne se et kalejdoskop af lyserøde, røde og orange farver, der giver Red Rock Canyon sit navn. Afslut din tur med panoramaudsigten fra Red Rock Overlook. 

Gruppeudflugt på 4 timer med transport. Måltider er ikke inkluderet. 2 – 9 personer. Let fysisk krævende.

Dag 9-10: Mammoth Lakes

Du skal afsætte halvdelen af dagen i dag til køreturen fra Las Vegas til Mammoth Lakes, da den tager fem timers tid. Her skal du bo en enkelt nat på Mammoth Mountain Inn. En baggrund med høje bjergtinder, og den omkringliggende Inyo National Forest, skaber en smuk beliggenhed. Mammoth Mountain og June Mountains skiområder er store trækplastre i vintersæsonen. Mammoth Mountain er mere en 3.350 meter højt. Tag en naturskøn gondollift til toppen og besøg Sierra Interpretive Center, et museum, der beskriver regionens historie, geologi og kultur. I sommerperioden er der masser af mountainbikeruter, der kan udforskes, lige som der er varme kilder og gode muligheder for at fiske. Byen er også vært for Bluesapalooza Jazz Jubilee og Mammoth Motocross om sommeren.

Dag 10–12: Yosemite

I dag går turen fra Mammoth Lakes til Yosemite National Park. Det tager dig små tre timer at køre turen. Du skal bo to nætter på Yosemite View Lodge, der er en fredfyldt indkvartering i vildmarken med udsigt over Merced River. Lodgen er beliggende i udkanten af Yosemite National Park, og små fire kilometer fra Arch Rock Entrance. Yosemite National Park, der er omkranset af Californiens Sierra Nevada-bjerge, lokker med alle de storslåede naturskatte. Her kan du blandt andet opleve de majestætiske, gigantiske sequoia træer, der har flankeret området i århundreder. Det ikoniske, naturskønne spot, Tunnel View, byder på en spektakulær udsigt over Yosemite Valley, mens de tårnhøje granitklipper, Half Dome og El Capitan, står stolte, som de har gjort siden urtiden. En af de bedste måder at udforske parken på, er på de naturskønne vandreture, som fører dig gennem vidtstrakte enge og ad romantiske stier. Ved Bridalveil Fall kan du betragte det betagende syn af vandmasserne, der tordner ned ad høje klipper. Hvis du tager en pause fra al den naturlige skønhed, er der masser af spændende ting at se på Yosemite Museum, især hvis du er kulturelsker. Det samme gælder Ansel Adams Gallery, der udstiller fotografens berømte sort-hvide landskabskunst. Den maleriske Yosemite Village er også værd at besøge. Her kan du slappe af med en forfriskende drink på en hyggelig café eller slentre gennem de charmerende gader, der er fyldt med souvenirbutikker.

Udforsk Yosemite National Park på egen hånd 

Oplev de imponerende vandfald, sletter og spektakulære klippeformationer i den verdensberømte Yosemite National Park. Få mere information om de mest udbytterige vandrestier fra din rejsekoordinator, der med glæde vil hjælpe med specifikke anbefalinger, baseret på dine interesser og lyster. Gå turen gennem Mariposa Grove of Giant Sequoias, der er hjemsted for mere end 500 gamle, gigantiske sequoia-træer. Oplev spændingen ved de brusende vandfald, Yosemite Falls og Sentinel Falls. Og besøg de berømte udsigtspunkter, Tunnel View og Glacier Point, som byder på nogle virkelig betagende udsigter over Yosemite Valley med spektakulære klippeformationer, blandt andet Half Dome og El Capitan. Vandreentusiaster har mere end 1.200 kilometer stier, hvor Yosemite Valley Hike og Glacier Point Road er blandt de mest populære valg. Afrund dagen med stjernekiggeri på den klare nattehimmel. 

Heldagsudflugt på egen hånd eksklusiv guide, transport, entreer og måltider. Let fysisk krævende.

Dag 12-15: San Francisco

Du forlader Yosemite National Park og sætter kurs mod storbyen San Francisco. Efter den cirka fire timer lange køretur, tjekker du ind på det historiske, familieejede Handlery Union Square Hotel på den livlige Union Square, midt i centrum mellem alle restauranterne, pubberne og kunstgallerierne. Her skal du bo i tre nætter.

San Francisco er beliggende yderst på en halvø ved den ikoniske Golden Gate Bridge, som går henover det ofte tågedækkede stræde, der forbinder bugten med Stillehavet. Tag en tur med de legendariske sporvogne, og nyd den fantastiske udsigt over byen, eller slentre en tur gennem den store, grønne park, Presidio, der rummer kilometervis af gangstier, en golfbane og naturskøn udsigt. Kunstkendere vil elske de klassiske udstillinger på de Young Museum og også de farverige og stærke vægmalerier i Mission District. Fisherman's Wharf er berømt for friskgrillet fisk og skaldyr, og er du heldig, vil du også kunne betragte søløverne, der ligger og soler sig på molerne. Midt i San Fransisco-bugten ligger den ikoniske og berygtede ø, Alcatraz, med det nu nedlagte fængsel, der er et besøg værd. For madelskere byder San Francisco på utallige lækkerier, lige fra de trendy barer i Castro, til restauranterne Chinatown, der er kontinentets ældste, og de fashionable spisesteder på Union Square.

Udflugter:

Golden Gate Bay Cruise

Sejlturen går langs San Franciscos spektakulære havnefront, under den storslåede Golden Gate Bridge og rundt om den berygtede Alcatraz Island på denne naturskønne, guidede sejltur. Den afgår fra Fisherman’s Wharfs Pier 43 ½, sejler forbi det pulserende kvarter, North Beach, der er bærer stærkt præg af italiensk kultur, og San Francisco Maritime National Historical Park. På vejen mod Golden Gate Bridge kan du se Fort Mason og det dejlige Marina District, og du kan beundre den maleriske udsigt over Crissy Field og det 1.500 hektar store skov- og parkområde, The Presidio. Begge steder er tidligere militærbaser. Derefter sejler du under den 1.280 meter lange Golden Gate Bridge, og videre forbi Marin Headlands og Sausalito, hvor du skal holde øje med søløver, marsvin og pelikaner. Den berømte hængebro, der går hen over Golden Gate-strædet, forbinder San Francisco Bay med Stillehavet. Afslutningsvis sejler I rundt omkring den berygtede Alcatraz Island, før kursen bliver sat tilbage mod kysten. 

Varighed 1 time. Gruppeaktivitet uden transport. Ingen måltider inkluderet. Høretelefoner udlånes. 

Redwoods & Vinlandet med gourmetfrokost 

Få en oplevelse for alle sanser mellem de gamle redwood-træer og det frodige, californiske vinland. Se den tidlige morgentåge lette fra de kæmpe Coastal Redwood trætoppe, mens du slentrer gennem ældgamle skove, der er hjemsted for flora og fauna som kystbregner, kløver, egern og ræve. Kør gennem de maleriske vinmarker i Sonoma til den første vinsmagning, hvor din guide vil fortælle dig om de lokale klima- og jordbundsforhold, der giver de californiske vine deres helt unikke smag og karakter. På den historiske Sonoma Plaza kan du forkæle dig selv med en gourmetoplevelse, bestående af sæsonbestemte, lokale råvarer og fantastiske regionale vine. Resten af eftermiddagen går med en tilbagelænet køretur gennem den naturskønne Napa Valley, hvor der venter yderligere to boutique-vinsmagninger. Hvis sigtbarheden tillader det, er der indlagt en pause på vejen tilbage til dit hotel, hvor du kan nyde den betagende udsigt over Golden Gate Bridge, Marin Headlands, Alcatraz og Bay Bridge. 

Heldagsudflugt (gruppe) med guide og transport. Turen inkluderer tre vinsmagninger og gourmetfrokost. Let fysisk krævende.

Dag 15–16: Monterey

Dagens køretur tager små tre timer, og bringer dig fra Yosemite National Park til Monterey. Hotellet, Monterey Tides, hvor du skal bo en enkelt nat, ligger ved den maleriske Monterey Bay og har privat strand. Byen ligger smukt på Californiens centrale kyststrækning, og i den sydlige del af Monterey Bay. Byen har inspireret berømte kunstnere gennem århundrederne, men er i dag bedst kendt som badeby med naturskønne udsigter og et righoldigt havmiljø. Den historiske Old Fisherman's Wharf er hjemsted for en række restauranter og farverige butikker, lige som det er afgangsstedet for hvalsafarier. Monterey Bay Aquarium er uden tvivl det største trækplaster i området med et unikt design og hundredvis af fascinerende displays, der kaster lys over regionens liv under havoverfladen. Frisk fisk og skaldyr topper listen med delikatesser, der kan pirre dine smagsløg. Hvis du ikke kan få nok af naturskønne udsigter, skal du besøge Carmel-by-the-Sea og den berømte 17 Mile Drive, der ligger kun et stenkast væk.

Udflugt:

Hvalsafari i Monterey Bay 

Monterey Bay er kendt for hvalobservationer, og findes der en bedre måde at prøve lykken på, end ombord på en båd? Hop ombord og nyd panoramaudsigten over den klippefyldte kystlinje, mens du kigger efter hvaler. Kryds fingre for, at det lykkes at se en pukkelhval eller delfin. Bådens opvarmede kahyt er rummelig og med gode siddepladser, og her kan du i snackbaren snuppe en drink og måske en bid mad. Hold øje med hvaler, delfiner, marsvin og fugle, og nyd den friske havbrise og bølgernes vuggende bevægelser.

Halvdagsudflugt (gruppe) med guide. Snacks er inkluderet. Let fysisk krævende. Turen er ikke egnet for børn under 3 år og gravide. Hvalobservationer afhænger af sæsonen og er ikke garanteret.

Dag 16–17: Santa Barbara

Dagens strækning går 380 kilometer sydpå fra Monterey til Santa Barbara, og du skal afsætte fire timer til turen.

I Santa Barbara skal du bo på Inn by the Harbor, der ligger charmerende ud til Stillehavet, kun en kort gåtur fra den hyggelige promenade. Byen er stykke middelhavscharme, beliggende på Californiens centrale kyststrækning, og omkranset af Santa Ynez-bjergene og de grønne vinmarker i det fjerne. Santa Barbara fremkalder solrige billeder af svajende palmer, azurblåt hav, spanske, koloniale haciendas med røde tegltage, og lyse bougainvillea. Når du er i byen, skal du besøge Mission Santa Barbara fra det 18. århundrede, den katolske kirke og Lotusland, der er den lokale, botaniske have. Hvis du rejser med børn, er en tur på Museum of Exploration and Innovation (MOXI) og i den skønne Santa Barbara Zoo et must. For dem, der elsker udendørsaktiviteter, er der meget at lave omkring havnefronten, såsom sejlads, kajakroning og paddleboarding. Du kan få en fornemmelse af den lokale atmosfære på de mange markeder med landbrugsvare og på Santa Barbara Public Market. Smag de lækre fisk og skaldyr, de lokale vine og middelhavsanretninger på de smarte spisesteder og trendy barer, der ligger langs den historiske mole, Stearns Wharf.

Udforsk Santa Barbara Museum of Natural History Sea Center på egen hånd 

Santa Barbara Museum of Natural History Sea Center ligger på den historiske Stearns Wharf. Museet, der blev renoveret i 2018, har til huse i lave bygninger i spansk stil, og de otte museumsrum rummer unikke, interaktive udstillinger, som spænder fra naturhistorie og havmiljø til geologi, astronomi, paleoetologi og antropologi. Museet omfatter også den centrale Stillehavskysts eneste planetarium og et Sea Center med et 22,5 meter langt, ikonisk blåhvalskelet. Undervisere og naturvejledere giver dig et indblik i økologien og mangfoldigheden under vandoverfladen i farvandet lige uden for Santa Barbara. I det store bassiner kan du se (og i visse tilfælde røre) blæksprutter, muræner, vandmænd, eremitkrabber og de særegne californiske ballonhajer. Maximus Art Gallery fremviser mere end 3.500 graveringer og litografier, der afbilleder naturhistorie fra det 17. til det 19. århundrede. På Sukinanik'oy Garden of Chumash Plants hører du om mere end 150 plantearter, som alle har stor betydning i den indianske Chumash-kultur, både før i tiden og nu. 

Varighed 2 – 3 timer på egen hånd. Uden guide, transport, entreer og måltider.

Dag 17-20: San Diego

Du kører i dag fra Santa Barbara til San Diego, hvilket tager små fire timer. Her skal du bo tre nætter på Blue Sea Beach Hotel, der ligger lige ud til Mission Beach, 10 minutters kørsel fra Pacific Beach Park og centrum af San Diego.

Byen er velsignet med et lunt klima, og er hjemsted for utallige naturoplevelser og kulturelle tilbud, der tiltrækker besøgende året rundt. En dag er måske ikke nok til at udforske den vidtstrakte Balboa Park, hvor attraktionerne spænder fra den altid populære San Diego Zoo til kunstmuseer og uafhængige kunstneres studier. Den gamle bydel er et must med de store koloniale bygningsværker og historiske monumenter, der er  bygget af de første spanske bosættere på vestkysten. Tilbring en afslappet eftermiddag i det fine hvide sand på Mission- og Coronado-strandene, eller udforsk skønne kroge i La Jolla Cove. Når solen går ned, har de festglade kurs mod det livlige Gaslamp Quarter i centrum, der er kendt for sit pulserende natteliv, spisesteder og attraktioner som den ikoniske Horton Plaza.

Besøg USS Midway Museum på egen hånd 

Gå ombord i et eventyr på det verdenskendte, amerikanske hangarskib fra 2. verdenskrig, USS Midway. Her kan du få indblik i livet for US Navys personel under verdenskrigen og Operation Desert Storm gennem snesevis af interaktive udstillinger og lydcollager. Gå på tværs af det imponerende fly- og hangardæk, og stig ned i cockpittet på et af de renoverede fly. Rundviserne, hvoraf mange er tidligere marinepiloter, fortæller om de voldsomme katapultstarter og landinger med fangline. Bagefter besøger du skibets kommandocenter og hører om luftoperationer og ser på navigationskort. Desuden ser du kaptajnens og admiralens kahytter, kabysserne, afdelingsrummene, sømandskøjerne, posthuset og besætningens opholdsrum. Du kan også prøve en af flysimulatorerne, og selv møde ”fjenden” i et luftslag. Sæt dig til rette og se den spændende 15-minutters film, ”Voices of Midway”, på det holografiske Battle of Midway Theater. Afslutningsvis skal du forbi Fantail Cafe, der serverer hangarskibets autentiske menu fra 1945. 

Udflugt på 3 – 4 timer og på egen hånd. Eksklusiv guide, transport, entreer og måltider. Let fysisk krævende. Åben 10:00 – 17:00 året rundt. 

Oplev San Diegos Little Italy på egen hånd 

Nyd et besøg i det maleriske centrum af Little Italy, der ligger langs San Diegos havneområde. Dette ikoniske distrikt var engang en tunfiskerby, befolket af portugisiske og italienske tilflyttere. Vartegnet, Little Italy-skiltet, der er dekoreret med mosaikker, står i hjertet af Little Italy på India Street. Her finder du fine spisesteder, gode shoppemuligheder og underholdning i verdensklasse. Træd indenfor i Our Lady of the Rosary Catholic Church, hvor du kan beundre de mange glasmalerier, og læg vejen forbi brandmuseet, San Diego Firehouse Museum, hvor du kan se gammelt udstyr til brandbekæmpelse og andre historiske genstande. Du kan også tage en omgang boccia med de lokale, når de spiller i Bocce Ball Courts i Amici Park. Efter at have gået den afmærkede, en mil lange tur gennem Little Italy, kan du nu slappe af med drinks i byens ældste hus, som nu er en vinbar. Hvis du er her på onsdage og lørdage, skal du sørge for at besøge torvemarkedet med de lokale råvarer. Slut det hele af med solnedgangen over Stillehavet fra den pragtfulde havnefront. 

Halvdagstur på egen hånd. Eksklusiv guide, transport, entreer og måltider. Let fysisk krævende.

 

Dag 20–21: Santa Monica

Du sætter kurs mod rejsens sidste by, Santa Monica, når du i dag forlader San Diego og kører strækningen på små tre timer. Du skal bo den sidste nat på Ocean View Hotel Santa Monica, der ligger en kort gåtur fra den verdensberømte Santa Monica Pier og tæt på Santa Monica State Beach. Helt ud til Stillehavets blå vand ligger Santa Monica som et farverigt og pulserende byområde, lige vest for Los Angeles’ centrum. Den livlige Santa Monica Pier er hjemsted for det spændende akvarium, den historiske Looff Hippodrome Carousel og forlystelsesparken, Pacific Amusement Park. Denne by er kendt for sine kurbade, så hvis du leder efter personlig forkælelse, er det her, at du skal slå til. Santa Monica State Beach er perfekt til svømning, surfing og solbadning, mens Original Muscle Beach byder på udendørs, fysisk træning. Nyd den kunstneriske atmosfære på Bergamot Station, og begiv dig derefter mod den legendariske Sunset Boulevard, der er stedet for mode og shopping. Brug dine aftener med at udforske nattelivet i centrum, lige fra de smarte vinbarer og fine restauranter, til tagterrasser med udsigt over havet.

Dag 21: Afrejse fra Los Angeles

Du skal køre den korte tur på under en halv time til Los Angeles’ internationale lufthavn, hvor du afleverer udlejningsbilen. Derefter påbegynder du hjemrejsen mod Danmark.

Dag 22: Ankomst til Danmark

Efter en spændende rundrejse i det vestlige USA, ankommer du til Danmark.

Fotogalleri

Kort

Priseksempel

22 dage fra 36.400 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbud
Pris pr. person

fra kr. 36.400 pr. person ved 2 voksne

Tillæg i højsæson: ca. kr. 5.000 - 10.000 pr. person*

 

*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.

Prisen inkluderer
  • Flyrejse fra Danmark til Los Angeles tur/retur
  • Lufthavnsskatter
  • Billeje inkl. fri km, GPS og forsikringer
  • 2 overnatninger på The Garland (Deluxe Queen)
  • 1 overnatning på 29 Palms Inn (Adobe Bungalow)
  • 1 overnatning på Pointe Hilton Tapatio Cliffs Resort (Signature One Bedroom Suite)
  • 2 overnatninger på Grand Canyon Plaza Hotel (Deluxe Room)
  • 2 overnatninger på Tropicana Las Vegas - a DoubleTree by Hilton Hotel (Tower Deluxe Room)
  • 1 overnatning på Mammoth Mountain Inn (One Queen Bed)
  • 2 overnatninger på Yosemite View Lodge (Mountain View Room)
  • 3 overnatninger på Handlery Union Square Hotel (Historic Room)
  • 1 overnatning på Monterey Tides (Standard King)
  • 1 overnatning på Inn by the Harbor (Standard Two Beds)
  • 3 overnatninger på Blue Sea Beach Hotel (Standard Room)
  • 1 overnatning på Ocean View Hotel Santa Monica (Standard Room)
  • Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
  • Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
  • MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
  • Fuld CO2 kompensation
Tilkøb til rejsen
  • Opgradering til Business class
  • Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Visum og turistskatter
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Tilpas rejsen

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Udflugter

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

USA - Californien - LA - Universal Studios

Universal Studios Hollywood

En fantastisk dag med vilde forlystelser og et kig ind bag kulisserne i filmens magiske verden.

USA - Hawaii - Oahu - Honolulu - USS Arizona Memorial - 1.jpg

Udflugt til Pearl Harbor fra Honolulu

Oplev historiens vingesus på denne udflugt til den amerikanske flådebase Pearl Harbor fra Honolulu.

USA - Californien - San Francisco - Golden Gate - 6

Sejltur på San Francisco Bay

Stå til søs, og oplev San Franciscos seværdigheder og smukke beliggenhed fra bugten.

USA - Californien - Santa Monica - Pier - (2).jpg

Santa Monica cykeltur

Tag med på en guidet cykeltur ved Santa Monica og Venice Beach, og lær området at kende med en lokal guide.

Leopard som vilar på trädgren i Serengeti, Afrika

San Diego Zoo

San Diego Zoo er en af verdens største dyreparker, så her venter store dyreoplevelser for alle.

USA - Californien - Los Angeles - Rodeo Drive.jpeg

Los Angeles hop-on hop-off busser

Oplev det bedste af Los Angeles i byens Hop-on/Hop-off busser, som har over 70 stoppesteder i byen.

USA - Hawaii - Maui - Luau - Dans_1.jpg

Lokal Luau fest på Hawaii

Intet besøg på Hawaii er komplet uden at opleve en ægte Hawaiiansk Luau fest.

USA - Sequoia.jpg

Kæmpetræer og vingårde

Gå en tur blandt kæmpetræerne i Muir Woods, og besøg vingårde i Napa og Sonoma på denne tur fra San Francisco.

USA - Californien - Monterey Bay - hval

Hvaltur på Monterey Bay

Oplev det rige liv i Monterey Bay i Californien på denne hvalsafari med guide.

USA - Californien - San Francisco - Huse (2)

Hop-on hop-off bus i San Francisco

Udforsk San Franciscos kvarterer og seværdigheder med byens hop-on hop-off busser.

USA - Nevada - Las Vegas - Wolfgang Puck.jpeg

Guidet tur og gourmet på The Strip

Nyd lækker mad på udvalgte restauranter i Las Vegas på denne guidede rundtur i byen. 

pearl harbor memorial

Guidet rundtur på Oahu

Tag med på en guidet tur gennem Oahus frodige landskaber til dramatiske bjerge, hyggelige småbyer og smukke strande. 

USA - Arizona - Grand Canyon - Helikopter - 4

Grand Canyon helikoptertur

Grand Canyons storhed opleves allerbedst på en helikoptertur ind mellem de stejle klippevægge.

USA - AJaleo

Gourmet-rundtur i Las Vegas

Der venter en aften fyldt med nye sanseindtryk, når du besøger nogle af Las Vegas’ bedste restauranter.
 

USA - Arizona - Grand Canyon - hilikopter.jpg

Grand Canyon fra Las Vegas

Flyv i helikopter fra Las vegas til Gran Canyon.

USA - Californien - San Francisco - Sporvogn - 3.jpg

Få rabat med San Francisco CityPASS

Få rabat på fire af San Franciscos største attraktioner samt ubegrænset kørsel i sporvogn med dette CityPASS.

USA - Californien - San Francisco - Golden Gate - 7.jpg

Deluxe Sunset Cruise i San Francisco

Oplev San Francisco på smukkeste vis fra en båd på bugten ved solnedgang.

USA - Hawaii - Maui - Hana - Natur - Vandfald - 2.jpg

Dagstur langs Mauis vilde Hana-kyst

Oplev dramatiske kyster, brusende vandfald og hyggelige småbyer på denne dagstur langs Mauis vilde østkyst.

USA - californien - San francisco - golden gate - cykel 1.jpeg

Cykeltur over Golden Gate Bridge

Oplev San Franciscos vartegn, Golden Gate Bridge, på to hjul og fortsæt eventuelt til hyggelige Sausalito.

Alaska - Katami National park - bjørn

Bjørnetur i Katmai fra Anchorage

Oplev den smukke natur i Kaimai national Park på denne heldagstur fra Anchorage.

USA - Californien - Napa Valley (2).jpg

Vintur til Napa Valley og Sonoma

Besøg de berømte vinområder Napa Valley og Sonoma på denne dagstur fra San Francisco.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

USA - las vegas (2)_0

Las Vegas og St. George

  • Oplev Utah med ørkenbyer og nationalparker
  • Et eventyr med spændende aktiviteter
  • Oplev Las Vegas' pulserende atmosfære

12 dage fra 66.390 kr pr. person

Roadtrip: Det bedste af Alaska

Roadtrip i Alaska – den yderste grænse

  • Udforsk gletsjervildmarken
  • Oplev majestætiske Denali, Nordamerikas højeste bjerg
  • Opdag charmerende Fairbanks eventyrlige sider

14 dagar fra 54.140 kr pr. person

USA - Utah - Zion National Park.jpg

Rocky Mountaineer: Las Vegas til Denver

  • Nyd den glamourøse atmosfære i Las Vegas
  • Tag på vandretur og se på fugle i Zion National Park
  • Besøg den berømte Secret Antelope Canyon og Horseshoe Bend Overlook
  • Oplev de ikoniske sandstensbuer i Arches National Park
  • Nyd den naturskønne tur ombord på et luksustog fra Moab til Denver
  • Udforsk de kulturelle, kulinariske og historiske attraktioner i Denver

14 dage fra 42.900 kr pr. person

Roadtrip: Det vestlige USA

Big Island, Maui og Kauai: Udendørs aktiviteter og eventyr

  • Eventyr og spændende aktiviteter
  • Regnskov, vandfald og koralrev
  • Big Island, Kauai og Maui

12 dage fra 54.488 kr pr. person

Miami sunset

New York, Miami og Key West

  • Tag på et gastronomisk eventyr i Williamsburg og lær New Yorks mange dufte og smage at kende
  • Sejl gennem den utrolige Everglades National Park i en airboat
  • Nyd Key Wests mange kulturelle og kulinariske højdepunkter på en skøn gåtur

13 dage fra 45.900 kr pr. person

Miami til Key West

Miami til Key West

  • Besøg lokale spisesteder i Miami og smag på det cubansk-inspirerede køkken
  • Tag på opdagelse i Den Mexicanske Golf på jagt efter delfiner og søkøer
  • Svøm, snorkel og sejl i kajak omkring Florida Keys og Key West

14 dage fra 45.900 kr pr. person

Roadtrip: Deep Souths højdepunkter

Roadtrip: Deep Souths højdepunkter

  • Oplev natur, kunst, mad og meget andet i Chattanooga
  • Udforsk den enestående musikhistorie i Nashville 
  • Sejl på Mississippi-floden og nyd New Orleans

14 dage fra 41.900 kr pr. person

Roadtrip: Det vestlige USA

Roadtrip: Det bedste af Alaska

  • Udforsk gletsjervildmarken i Knik River Valley
  • Oplev majestætiske Denali, Nordamerikas højeste bjerg
  • Opdag charmerende Fairbanks eventyrlige sider

10 dagar fra 34.400 kr pr. person

Roadtrip til New England Mountains og Cape Cod

Roadtrip til New England Mountains og Cape Cod

  • Benyt smukke Bar Harbor som udgangspunkt til udforskning af Acadia National Park
  • Gå en del af den legendariske vandrerute, Appalachian Trail i White Mountains
  • Oplev pukkelhvaler, spækhuggere og vågehvaler på en hvalsafari omkring Cape Cod

22 dage fra 39.600 kr pr. person

Roadtrip i USA: Nordøstkysten

Roadtrip i USA: Nordøstkysten

  • Fordyb dig i nogle af USA's største og vigtigste historiske øjeblikke
  • Oplev det storslåede liv i havet på en hvalsafari fra Cape Cod
  • Udforsk alle facetter af verdens mest spektakulære metropol, New York City

16 dage fra 31.600 kr pr. person

USA Roadtrip: Det nordøstlige USA's perler og små hemmeligheder

Roadtrip: Det nordøstlige USA's perler og små hemmeligheder

  • Oplev Boston og nyd den vidunderlige natur i White Mountains.
  • Besøg kunstgallerierne og håndværksbutikkerne i Portland og Rockport
  • Besøg Washington D.C. og fordyb dig i USA's politiske historie

24 dage fra 42.800 kr pr. person

Roadtrip: USA’s nordlige nationalparker

Roadtrip: USA’s nordlige nationalparker

  • Opsøg pionerernes vilde vesten i Cheyenne
  • Oplev nationalparkernes righoldige dyreliv
  • Kom tæt på Yellowstones frygtindgydende gejsere

15 dage fra 36.400 kr pr. person

Roadtrip i Canada og Alaska

Roadtrip i Canada og Alaska

  • Udforsk Canada og Alaskas vilde nationalparker
  • Oplev utæmmet vildmark mellem snedækkede bjerge
  • Gå i guldgravernes fodspor – og mærk guldfeberen

26 dage fra 59.600 kr pr. person

Roadtrip: Denver til Las Vegas

Roadtrip: Denver til Las Vegas

  • Oplev det vestlige USA’s bjergrige natur
  • Nyd en eksklusiv togrejse med Rocky Mountaineer
  • Udforsk det farverige og neonoplyste Las Vegas

14 dage fra 38.500 kr pr. person

Roadtrip: USA’s nordvestlige nationalparker

Roadtrip: USA’s nordvestlige nationalparker

  • Unikt roadtrip gennem det nordvestlige USA
  • Udforsk de imponerende nationalparker
  • Nyd San Franciscos mangfoldige atmosfære

19 dage fra 31.600 kr pr. person

Roadtrip: Det vestlige USA

Roadtrip: Det vestlige USA

  • Oplev de naturskønne nationalparker
  • Besøg de fascinerende og ikoniske storbyer
  • Nyd friheden på et roadtrip i egen bil

22 dage fra 36.400 kr pr. person

Roadtrip: Californien og Hawaii

Roadtrip: Californien og Hawaii

  • Oplev to af USA’s mest ikoniske storbyer
  • Kør ad Highway 1 langs Stillehavskysten
  • Opdag Hawaiis kultur- og naturskatte

20 dage fra 77.350 kr pr. person

Den store Hawaii rejse

Den store Hawaii rejse

  • Besøg fire af Hawaiis øer
  • Frodig natur og vulkanlandskaber
  • Tropiske badestrande

18 dage fra 79.900 kr pr. person

Roadtrip: Det vestlige USA

Roadtrip: Sol og eventyr i Florida

  • Eventyr og oplevelsesrige aktiviteter
  • Sol, hav og hvide sandstrande
  • Spændende forlystelsesparker

18 dage fra 65.390 kr pr. person

kauai-hawaii

Hawaiis højdepunkter

  • 3 eksotiske Hawaii øer
  • Tropiske strande og vulkaner 
  • Rundtur på Hawaii Island i bil

14 dage fra 35.000 kr pr. person

USA's vilde vesten og Yellowstone

USA's vilde vesten og Yellowstone

  • Fra Wyoming til New Mexico
  • Oplev ørken, gejsere og bjerge
  • Nyd friheden i egen bil

16 dage fra 23.900 kr pr. person