^
  • Krydstogt i Caribien og Florida

    14 dage fra kr. 14.800 

  • Krydstogt i Caribien og Florida

    14 dage fra kr. 14.800 

  • Krydstogt i Caribien og Florida

    14 dage fra kr. 14.800 

  • Krydstogt i Caribien og Florida

    14 dage fra kr. 14.800 

  • Krydstogt i Caribien og Florida

    14 dage fra kr. 14.800 

Krydstogt i Caribien og Florida

Kombinér smukke caribiske øer, god mad og sjove aktiviteter ombord på et af verdens største krydstogtskibe med forlystelser og shopping i Florida.

Rejseforslag: 14 dage fra kr. 14.800*
Pris pr. person, når 2 voksne og 2 børn rejser sammen
Fra kr. 15.100 ved 2 voksne
Prisen inkluderer: fly, billeje og overnatninger samt krydstogt med fuld pension

*Denne rejse er blot ét eksempel på, hvordan et krydstogt i Caribien kan se ud. Der er mange at vælge mellem, og både skib og rute kan variere meget afhængig af afrejsedato. Find inspiration i vores rejseforslag, og tag en snak med en rejsekonsulent om dine muligheder.

Når du kombinerer aktiviteter i Orlando og shopping i Miami med et skønt krydstogt i Caribien, får du det bedste af to verdener. I Orlando venter en lejebil på dig i lufthavnen, og du får chance for at besøge både forlystelsesparker, Kennedy Space Center og strandene i nærheden.

Fra Orlando kører du til Fort Lauderdale, hvor et syv nætter langt krydstogt rundt i det østlige Caribien venter. Du rejser med et af verdens største krydstogtskibe, Harmony of the Seas. Foruden smukke caribiske øer som Bahamas og St. Thomas venter der dig en oplevelse udover det sædvanlige på dette enorme skib. Nyd den fantastiske mad, drikke og service på skibets over 20 forskellige restauranter, kobel af ved poolen eller i skibets spa og oplev underholdning i verdensklasse som for eksempel musicals og spektakulære is- eller vandshows. Rejsen slutter i Miami med art dect-arkitektur, shopping og afslapning på stranden ved South Beach.

Find praktisk information om Royal Caribbean Cruise Line her

Læs artiklen 7 tips til krydstogt med børn her

Du kan komme til rejseforedrag om krydstogter
I løbet af året holder vores dygtige foredragsholdere foredrag om krydstogstrejser. Tilmeld dig foredraget i dag, og få en masse inspiration, gode råd og tips med hjem. Tilmeld dig her.

Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der. Så tilpasser vi rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Få et tilbud

Rejsen dag for dag

Dag 1: Ankomst Orlando

Fra Danmark flyver du til Orlando i Florida, hvor du lander samme dag på grund af tidsforskellen. Vel fremme tjekker du ind på dit hotel, som ligger centralt i Orlando. Her bor du de følgende tre nætter. Resten af dagen kan du bruge til at slappe af efter rejsen, eller du kan allerede nu begynde at udforske området omkring hoteller.

Dag 2-3: Orlando

Du har to hele dage til at opleve noget af alt det, Orlando og omegn har at tilbyde. Det meste oplagte at besøge i Orlando er nogle af de mange forlystelsesparker som Disney World og Animal Kingdom. Her kan du let få et par dage til at gå med de mange forlystelser. Er forlystelsesparkerne ikke noget for dig, ligger Floridas strande og Kennedy Space Center kun en kort køretur væk. Du kan også svømme med vilde søkøer i Crystal River, eller besøg USA’s ældste by San Augustine. Spiller du golf, kan du prøve kræfter med nogle af Floridas mange gode golfbaner. Mange baner er designet af nogle af de største navne inden for golfens verden. Shopping i Orlando skal naturligvis også nævnes, og du kan gøre nogle rigtig gode fund i byens mange outlet shoppingcentre.

Dag 4: Orlando og krydstogt i det østlige Caribien

I dag er det tid til at køre de cirka tre timer fra Orlando til Fort Lauderdale, hvor krydstogtskibet venter. Her kan du gå ombord på et af verdens største krydstogtskibe, som skal sejle dig rundt i det østlige Caribien i syv dage.  Harmony of the Seas er et af verdens største krydstogtskibe og tilhører rederiet Royal Caribbean Cruise Line.  Ombord tilbydes du en lang række aktiviteter, fantastisk mad, underholdning i verdensklasse og afslapning i rolige omgivelser. Alt sammen krydret med spændende caribiske stop undervejs.

Skibet lægger fra kaj kl. 16.30. Men indtjekningen starter oftest cirka kl. 13.00, da der er mange som skal ombord, inden skibet forlader kajen.

Dag 5: Nassau, Bahamas

I dag venter Nassau på Bahamas. Du ankommer allerede kl. 7.00 om morgenen, og du har frem til kl. 14.30 til at se dig om i byen. Nassau er en by med en blanding af international glamour og afslappet tropisk ferieparadis, hvilket giver byen en helt særlig stemning. Byen blev en britisk koloni i 1718, og det britiske islet er tydeligt. Men det er blandingen af kolonitidsstil og vestafrikanske indflydelse, som gør Bahamas så speciel. Tag ud og udforsk den smukke ø, eller gå en tur i byen, og nyd den caribiske varme.

Dag 6: Til havs

I dag tilbringer du dagen ombord på skibet, mens kursen sættes mod Charlotte Amalie på St. Thomas. Du får mulighed for at slappe af ved poolen, shoppe, eller prøve nogle af de mange sjove aktiviteter, der findes ombord på skibet.

Dag 7: Charlotte Amalie, St. Thomas

Den idylliske ø St. Thomas, som er en tidligere dansk koloni, er krydstogtets næste stop. Du ankommer kl. 10.00 om formiddagen. St. Thomas er kendt for sine fine strande og krystalklare vand, men denne caribiske ø er også kendt for sin toldfri shopping. Køb alt fra smykker, alkohol og porselæn til krystal. Skibet sejler videre kl. 19.00 om aftenen.

Dag 8: Philipsburg, St. Maarten

God morgen st. Maarten. Du ankommer kl. 8.00 om morgenen til denne caribiske ø, som faktisk styres af to forskellige lande. Men på trods af at øen er delt i to, lever beboerne sammen i fred og ro. Den hollandske hovedstad Philipsburg har smukke brostensbelagte gader og et fantastisk udvalg af eksklusive butikker. Ganske enkelt et shoppeparadis! Du har frem til kl. 17.00 i Philipsburg, inden skibet lægger fra kaj.

Dag 9-10: Til havs

To hele dage til havs venter, og du har god tid til at udnytte alt det, som dette enorme skib har at tilbyde. Nogle af højdepunkterne er:

  • Zip Line ni etager over dækket
  • Spektakulært vandshow med lys og musik i AquaTheater
  • Broadwayshowet MAMMA MIA! - inkluderet
  • Fantastisk underholdning - inkluderet
  • Vitality SPA og stort fitnesscenter
  • Isshow og skøjtebane

Dag 11: Fort Lauderdale - Miami

Krydstogtet er ovre, når du ankommer til Fort Lauderdale kl. 6.15 om morgenen. Så du får en tidlig start på dagen og kører den korte tur til Miami, hvor du kan udforske alt, hvad denne spændende by har at tilbyde. Du har to nætter i solrige Miami blandt palmer, legendariske strande og art deco-arketiktur. Her mødes amerikansk, latinamerikansk og caribisk stemning i en skøn blanding, som viser sig både i maden og musikken. Du kommer ikke til at kede dig i Miami. Shoppemulighederne er også uovertrufne, uanset om det er mærkevarer eller outlet-fund, du er ude efter.

Dag 12: Miami

For mange er Miami lig med sol, palmer og Floridas legendariske strande flankeret af farverige livreddertårne. Små butikker med designertøj, smykker og bøger sælges i sidegaderne til South Beach og den charmerende bydel Coral Gables. Miami er også et godt udgangspunkt for udflugter rundt i denne del af Florida. Så med en hel dag til rådighed har du masser af valgmuligheder. Kig efter alligatorer i Everglades National Park, svøm med delfiner eller snorkel blandt farverige koraller ved Key largo. Du kan også opleve ægte caribisk stemning og besøge Hemingways hus i Key West.

Vil du blive længere i Miami, fortsætte til andre dele af Florida eller eventuelt gøre stop i New York på vej hjem? Snak med en rejsekonsulent for at forlænge din rejse.

Dag 13: Afrejse Miami

Afhængig af hvornår dit fly afgår, kan du måske nå at udforske endnu mere af Miami her til formiddag. Måske bliver det sol og en dukkert på Miami Beach eller en sidste shoppetur, inden turen går hjemad mod Danmark.

Dag 14: Ankomst til Danmark

Du lander i Danmark igen efter to oplevelsesrige uger fyldt med sol, varme og caribiske toner.

Kort

Pris pr. person

Rejseperiode Ved 2 voksne Ved 2 voksne og 2 børn
 Hele året*  Fra kr. 15.100  Fra kr. 14.800

 

Denne rejse er blot ét eksempel på, hvordan et krydstogt i Caribien kan se ud. Der er mange at vælge mellem, og både skib og rute kan variere meget afhængig af afrejsedato. Find inspiration i vores rejseforslag, og tag en snak med en rejsekonsulent om dine muligheder.

 

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Orlando//Miami - Danmark
  • Flyskatter
  • 3 nætter i Orlando
  • 3 dages billeje inkl. fri km, forsikring, ekstra fører og første tank benzin
  • 7-nætters krydstogt ombord på Harmony of the Seas, Royal Caribbean Cruise Line inkl:
    • 7 overnatninger i delt indvendig dobbeltkahyt
    • Alle måltider, kaffe/te/juice
    • Underholdning
    • Drikkepenge
    • Læs mere om, hvad der er inkluderet her
  • 2 nætter i Miami
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere her

Tilkøb

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Øvrige drikkevarer
Højsæson

Den danske sommer samt januar til marts er generelt højsæson for rejser til Florida. Desuden gælder dette også omkring højtider. Når det gælder krydstogter, varier priserne hele året.

Børn på rejsen

Priserne er baseret på børn i alderen 2-11 år, som overnatter i eksisterende senge sammen med voksne. Dette gælder kun hotellerne og ikke krydstogtet, hvor børnene får hver sin seng.

Rejselængde og indhold

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses dine ønsker. Det samme kan antallet af rejsedeltagere.