^
  • Florida: Farverig og forførende

Florida: Farverig og forførende

Britt F. Kümpel er vild med Florida, som hun har besøgt hele 8 gange. Og det er både klimaet, oplevelsesparkerne, naturen og arkitekturen, der trækker. Gør brug af Britts erfaring, og få hendes bedste tip til en fantastisk Florida-rejse her.

Se MyPlanets rejseforslag 'Det bedste af Florida i bil', 'Florida i motorhome', 'Florida i poolvilla' samt 'Florida og New York'.

Hvad er din bedste Florida-oplevelse?

Walt Disney World. Jeg kan ikke tage til Florida uden at hilse på Mickey og Minnie i Magic Kingdom. Selv efter 8 besøg i Florida, elsker jeg Disney. Og så at spille minigolf på sørøverskibet på Smugglers Cove Adventure Golf ved Clearwater Beach på vestkysten.

Hvor tager du hen for at nyde Floridas sol og strand?

Florida har USA's bedste strande, og stranden "Long Boat Key", der ligger som et fremskudt sanddige ved Sarasota, er i verdensklasse med blødt, finkornet sand. Det er som mel. Jeg foretrækker strandene på Golfkysten. Altså vestkysten af Florida. Det er brede strande som på Fanø. Tempoet er roligt, og det er et godt sted at slappe af.

Hvornår er det bedst at tage af sted? 

Florida er godt hele året. Men mit favorittidspunkt er maj. Det er som en dansk sommer og ikke for varmt til mig og familien.

Hvad er vigtigt, når man planlægger en rejse til Florida?

Find ud af, om du vil se mest muligt, eller om det skal være en afslappende ferie - for begge dele er muligt i Florida. Man kan se meget på 10 dage, men så skal man også pakke ud og ind hele tiden. Hvis man begrænser sig, får man set mindre, men det bliver til gengæld en meget mere afslappende ferie.

3 tip til rejsen

- Bestil bord til aftensmad i Disney allerede om formiddagen.
- Besøg Key West, men gør det på en hverdag, hvor der er færre besøgende.
- Køb Discovery Cove-billetten hjemmefra, da der er begrænsninger på, hvor mange der kan besøge parken og svømme med delfiner.

Britt anbefaler

- Key West. Solnedgang ved Mallory Square og charmen ved byen, historien og USA's sydligste punkt.
- Art deco-husene og stranden ved South Beach, Miami.
- Sumpene i Everglades National Park.
- Shoppingmalls i Fort Lauderdale og Orlando.
- Verdens største krydstogtskib "Oasis of the Seas", der sejler fra Fort Lauderdale.
- Frokost med the Disney Characters.

Se MyPlanets rejser til USA.