^
  • Rejser til Orlando og Kissimmee

    Vi sammensætter din rejse til Orlando helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Rejser til Orlando og Kissimmee

Orlando og nabobyen Kissimmee er perfekte til en familieferie fyldt med oplevelser for både store og små.

Forlystelsesparker for hele familien

Kom tæt på alverdens dyr i SeaWorld og Animal Kingdom. Hjælp Harry Potter på troldmandsskolen Hogwarts, og kast dig ud i Universals mange forlystelser. Børn i alle aldre vil også elske Disney World, mens de vilde rutsjebaner i Islands of Adventure og Fun Spot America garanterer sug i maven. Du kan sågar komme til ridderturnering i Medieval Times Dinner, flyve i zipline over levende alligatorer i Gatorland, og lære alt om chokolade i Kissimmees Chocolate Kingdom. Bagefter kan rejsestøvet vaskes af i Aquatica, der byder på dejlige laguner og vandrutsjebaner. 

Outlet-shopping til gode priser 

Både Orlando og Kissimmee byder på shopping i absolut verdensklasse. Fra sjove specialbutikker til shoppingcentre som Mall at Millenia og Florida Mall. Prøv også de to Orlando Premium Outlets, hvor kendte mærkevarer sælges til stærkt nedsatte priser. 

Golf og udflugter fra Orlando og Kissimmee

Floridas strande og Kennedy Space Centre er kun en kort køretur væk. Du kan også svømme med vilde søkøer i Crystal River, og besøge USA's ældste by San Augustine. Eller prøv kræfter med de utallige golfbaner designet af spillets store legender.

Hotel eller poolvilla i Kissimmee

Kissimmee er det oplagte udgangspunkt for oplevelser i Orlando og den centrale Florida. Her er du tæt på Orlandos mange forlystelser og både Floridas øst- og vestkyst er inden for overskuelig afstand. I Kissimmee kan du vælge at bo i en dejlig poolvilla eller nyde nogle dage på et af de mange gode hoteller i området.

Vi tilpasser rejsen til dig

Nedenfor ser du nogle forslag til, hvordan en rejse til Orlando kan se ud. Her kan du finde masser af inspiration til, hvordan din personlige rejse skal sammensættes.

Ring på 70 12 50 11eller send en forespørgsel, når du har brug for en snak med en rejsekonsulent, som har været der selv. Så tilpasser vi sammen rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.

Rejseforslag

Rejseforslag