Solstice_Sidney_.jpg

Krydstogt i Stillehavet og Sydney

Denne rejse tager dig fra Australiens smukke storby Sydney til tropiske paradisøer i Stillehavet om bord på krydstogtskibet Celebrity Solstice.

 

Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.

 

Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.

 

18 dage fra kr. 25.200

Pris pr. person ved 2 voksne

Når du sender en forespørgsel, kontakter vi dig på SMS, e-mail eller telefon til en indledende snak om din rejse.

*Feltet skal udfyldes

Din rejse begynder i fantastiske Sydney; Australiens største og mest berømte by. Her finder du blandt andet Utzons Operahus, Sydney Harbour Bridge, Bondi og Manly Beach, Circular Quay og meget mere. Du har hele fire dage til at udforske alt hvad denne fantastiske by har at byde på. For et godt overblik over byen kan du tage på en guidet byrundtur. En dagstur til den smukke nationalpark Blue Mountains lige uden for Sydney indgår også i rejsen.

Efter Sydney venter nogle skønne dage i Stillehavet om bord på Celibrity Cruises skib Celebrity Solstice. Skibet har et bredt udvalg af aktiviteter og faciliteter. Der er noget for alle aldre. Udover de sjove oplevelser ombord venter der dig en række spændende stop undervejs, hvor du får indblik i lokale kulturer og kan nyde nogle afslappende timer på de smukke strande.

Brandene i Australien

Er du i tvivl om, hvordan brandene i Australien påvirker din rejse eller rejseplaner? Så læs mere på siden Brandene i Australien.

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

staff-dk.png

Udvalgte højdepunkter

AdobeStock_94431259.jpeg
CO2-neutrale rejser

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.

Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.

Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.

Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.

Eksempler på CO2-udslip

En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år. 

Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:

Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Krydstogt 1.jpeg
Krydstogt - luksus og eventyr for alle

Hvad er det ved krydstogter, du så godt kan lide?

”Jeg har altid rejst meget i vestlige lande som Australien, New Zealand, USA og Canada. Så at komme på krydstogt til steder som Caribien og Mexico er jo vildt eksotisk for mig. Jeg kan godt lide, at det er trygt at rejse, og den mulighed giver krydstogtet mig. Der er styr på alt, og jeg skal bare følge med og tage alle oplevelserne til mig. Det er helt perfekt.

Og så elsker jeg morgnerne ombord. Jeg vågner altid tidligt, og når man er på krydstogt, har det sine fordele. Jeg bestiller altid en kahyt med balkon, for der er bare ikke noget bedre end at stå op og liste ud på balkonen med en kop kaffe, mens resten af familien sover. Solen kravler langsomt op over horisonten, mens skibet stille glider ind i havnen, hvor nogle få morgenfriske er ved at stille an til dagens besøgende. Forventningerne vokser, og jeg kan sidde i ro og mag og glæde mig til dagens eventyr. En morgen gik jeg en morgentur på skibet, og det var også en skøn oplevelse. Der var stadig helt stille på dækket bortset fra nogle enkelte kinesere på jagt efter det perfekte billede af solopgangen, og de obligatoriske rygere, der sad og nød udsigten. Det blev til intet mindre end 35 runder på løbebanen, mens der stille og roligt blev liv på skibet igen.

Hvem har du været på krydstogt sammen med?

”Mit første krydstogt var sammen med en god veninde i Bahamas. Vi sejlede med et af de mindre skibe, men alligevel var jeg vildt imponeret over skibet og de mange muligheder for oplevelser i land. Det måtte jeg prøve igen, så jeg slæbte min kæreste med på et krydstogt til Jamaica, Mexico og Haiti. Så blev det endelig børnenes tur til at prøve det. Vi rejste fra New Orleans til Mexico, Honduras og Belize, og de elskede det! Min seneste tur gik igen til Caribien, og om et par måneder tager vi alle sammen afsted igen til Bahamas og Haiti.

Alle, jeg har rejst med, har været ret vilde med krydstogt-rejseformen af forskellige grunde. Krydstogt er nemlig for alle. Celebrity Cruises egner sig for eksempel godt til ældre mennesker og par, mens andre rederier er rigtig gode til børnefamilier. For eksempel Norwegian Cruise Line og Royal Caribbean. Det handler om at finde det rette skib og den rette rute.

Hvilke oplevelser i land har gjort størst indtryk på dig?

”Jeg nyder tiden på skibet, men for mig er det primært oplevelserne i land, der gør krydstogtet til en god rejseform. I Mexico var vi på en udflugt, hvor vi blandt andet besøgte en lokal familie. Jeg var meget optaget af det og nød oplevelsen. Men Jens på 9 år var ikke så let at imponere. Han konstaterede tørt ”Mor, er du klar over, at den her tur har kostet 4.200 kr. for os alle sammen, og så kan vi ikke engang forstå, hvad de siger!”

Den store legeplads på vandet ud for en smuk mexicansk strand faldt mere i drengenes smag. Vi faldt i snak med en guide om, hvor det mon var bedst at snorkle efter fisk, og så endte han med at trække afsted med de to drenge i hver deres badering. De kom helt ud til det yderst rev, og havde en fantastisk dag! Udflugten ind i Honduras’ jungle, hvor vi så både aber, papegøjer og varaner i det fri, var vi også alle enige om, var en ret vild oplevelse.

Jeg plejer at booke udflugterne hjemmefra, og ofte går jeg efter dem som rederierne selv anbefaler. På den måde er jeg sikker på, at der er plads på udflugterne, og vi har noget at glæde os til. Eller det vil sige, at jeg har noget at glæde mig til. For drengene vil helst bare være på skibet, hvis de selv kunne vælge.”

Hvad synes børnene om at være på krydstogt?

”Børnene er vilde med det. Det er jo lidt som en charterrejse men med flere oplevelser undervejs. Vælger du det rigtige skib, så er der et hav af aktiviteter for børn. Der er swimmingpools, spil, teater, legepladser og meget mere.

Vi sad ved det samme bord og spiste de fleste aftener, havde den samme tjener, og Jens spiste pizza med pepperoni hver dag. Skibene er store, men det er bare så trygt og rart for børnene samtidig med, at de er godt underholdt hele tiden. Og bare det at være ombord på så stort et skib er jo en spændende oplevelse for børnene. Især ved indsejlingen til en ny havn er det sjovt at følge med i, hvad der sker på kajen og få de første glimt af, hvad der er for et sted, vi skal opleve.”

Hvorfor skal andre vælge et krydstogt?

Det er nemt, der er god underholdning, du oplever en masse, maden er god, og så er det egentlig en ret luksuriøs måde at rejse på. Som par kan man få en skøn romantisk ferie på et krydstogt. Bestil et værelse med balkon, spis på de fantastiske restauranter, slap af ved poolen, og oplev en masse samtidig. Er du en familie med børn, bør du vælge et skib, der er indrettet til det. Børnene vil elske at udforske skibet, og der er så mange gode aktiviteter for dem. Både hvor der er fart over feltet, men også mere kreative aktiviteter. Ja, der er endda aktiviteter for børn mellem ½ og 3 år og deres forældre. Så mit råd til alle er: Glem alle fordomme og prøv det!

Australien - New South Wales - Blue Mountains 2
Blue Mountains dagstur

En dagstur til Blue Mountains byder på storslåede naturoplevelser og en rigtig god introduktion til Australiens unikke dyreliv. Du bliver hentet på hotellet tidligt om morgenen, og snart er kursen sat mod naturskønne Blue Mountains cirka halvanden times kørsel vest for Sydney. Dyrelivet i Blue Mountains er utrolig rigt, og der er gode chancer for at se kænguruer, papegøjer og et væld af andre dyr i det fri.

Du besøger blandt andet det spektakulære Wentworth Falls, hvor der er mulighed for at nyde en kop te/kaffe og gå en tur i den storslåede natur. Næste stop er Echo Point og den berømte klippeformation Three Sisters.Turen fortstætter mod byen Katoomba, hvor frokosten nydes på en lokal restaurant.

Om eftermiddagen er der mulighed for at komme tæt på blandt andet koalaer og kænguruer i Featherdale Wildlife Park.

Turen slutter med et 'Harbour Cruise' tilbage til Sydney, hvor du står af ved Circular Quay.

Australien - New South Wales - Sydney - Operahuset (2).jpg
Oplev Operahuset i Sydney

Operahuset i Sydney kan opleves på flere forskellige måder. Lad f.eks. MyPlanet arrangere en koncerttur, evt. kombineret med en lækker middag. Du kan også få en grundig guidet tur rundt i bygningen, mens du hører om bygningsværkets fantastiske historie samt et væld af sjove anekdoter. Vi kan sågar arrangere en tur backstage, hvor du får mulighed for at betræde de lokaler, som alverdens berømtheder har opholdt sig i. Kontakt en af MyPlanets rejsekonsulenter, og få arrangeret det helt rigtige besøg i Operahuset.

Australien - New South Wales - Sydney - Skyline3_0
Guidet rundtur i Sydney

Denne tur viser dig Sydneys største seværdigheder, og du får et godt overblik over byen og de omkringliggende områder. Du besøger blandt andet det historiske område, The Rocks, hvorfra du har en fantastisk udsigt mod Operahuset og Harbour Bridge. Fortsæt mod den kendte strand Bondi Beach, hvor der er tid til at nyde panoramaudsigten over stranden, evt. køb en god kop kaffe. Vejen tilbage til Sydney går via Double Bay, Kings Cross og Mrs Macquaries Point for et sidste magisk udsigtspunkt over havnen før du ankommer tilbage i centrum af Sydney.

Kort

Rejsen dag for dag

Denne rejse tager dig fra Australiens smukke storby Sydney til tropiske paradisøer i Stillehavet om bord på krydstogtskibet Celebrity Solstice

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag går du om bord på flyet mod Australien og Stillehavet. Rejsen går via Asien, hvor du kan vælge at gøre stop i et par dage i for eksempel Hong Kong, Dubai, Singapore eller Bangkok.

Dag 2: Mellemlanding i Asien

Når flyet mellemlander i Asien er der mulighed for at strække benene, inden du fortsætter videre mod Australien.

Dag 3: Ankomst Sydney, Australien

Endelig er du fremme i fantastiske Sydney. Du bor på et centralt beliggende hotel og er derfor aldrig langt fra byens seværdigheder og attraktioner, som du har fire dage til at udforske.

Dag 4: Sydney byrundtur

Den bedste måde at få et godt overblik over byen og alle seværdighederne er at tage en guidet byrundtur. Du kommer til byens mest kendte steder som området The Rocks, Darling Harbour, Sydney Operahus, Harbour Bridge og Circular Quay. Du besøger også den kendte strand Bondi Beach, hvor du kan nyde en kop kaffe med udsigt over stranden. Turen tilbage til Sydney går via Double Bay, Kings Cross og Mrs. Macquarie’s Point, hvorfra du har en enestående udsigt til havnen og Operahuset. Denne formiddagstur kan med fordel kombineres med et frokostkrydstogt i Sydney havn.

Dag 5: Sydney og Blue Mountains

I dag går turen til nationalparken Blue Mountains, som er et smukt naturområde, der er at finde på UNESCO’s verdensarvsliste. Parken er hjem for mange eukalyptustræer, og når varmen rammer Blue Mountains fordamper olien fra eukalyptustræerne og danner en dis over landskaberne. Denne dis har et blåligt skær, og det er den parken har fået sit navn fra. Du bliver hentet om morgenen ved dit hotel, og derefter går turen over Sydney Harbour Bridge. På vejen op i bjergene gøres der stop, så du kan nyde en kop morgenkaffe i den australske bush, hvor kænguruer, kakaduer og papegøjer holder til. Med lidt held får du nogle at se allerede mens du drikker din morgenkaffe. På denne guidede dagstur kører du i firehjulstrækker, hvilket gør, at du kan komme længere ind i parken end de store turistbusser. Turen går fra klippeformationen Three Sisters, som er et af Australiens mest kendte naturfænomener, til spektakulære kløfter og vandfald. Frokosten bliver serveret på et smukt historisk bjerghotel. Om eftermiddagen går turen til Katoomba, hvor verdens stejleste jernbane afgår fra. Efter Katoomba venter et besøg i Featherdale Wildlife Park, som er hjem for både koalaer og kænguruer. Turen afsluttes med en sejltur tilbage til Sydney og Circular Quay.

Dag 6: Sydney

Du begynder dagen med en guidet rundtur i Sydneys operahus. Efterfølgende har du resten af dagen på egen hånd. Du kan tage færgen ud til Manly Beach, nyde en herlig middag på en af de fantastiske restauranter ved Circular Quay eller besøge Sydney Aquarium. Der findes desuden flere smukke naturområder unden for Sydney, som er et besøg værd. Du kan smage vin på vingårdene i Hunter Valley, eller spejde efter vilde dyr i bushen syd for Sydney. Flere foreslag til udflugter i Sydney kan du se nederst på siden.

Dag 7: Krydstogt i Stillehavet

I dag kan du bruge formiddagen på at nyde de sidste timer i Sydney, inden det er tid til at tage hul på rejsens anden del – nemlig krydstogtet i Stillehavet. Du skal rejse med skibet Explorer of the Seas, som forlader Sydney havn kl. 18:45. Husk, at du skal være klar til at tjekke ind senest nogle timer inden afgang. Når du er kommet om bord kan du finde dig til rette i din kahyt, nyde en drink og forberede dig på det eventyr, der venter dig i Stillehavets øhav.

Dag 8 - 9: Til havs

Du har nu to hele dage til havs, hvor du har mulighed for at udnytte alle de fantastiske faciliteter, som skibet har at byde på. Foruden at nyde solen, poolen og afslapning i en liggestol kan du for eksempel prøve kræfter med klatrevæggen, tage et spil minigolf eller måske løbe en runde på løbebanen. Her findes noget for både store og små lige meget hvor aktiv man ønsker at være. Du kan desuden se frem til underholdning i verdensklasse og et stort udvalg af restauranter.

Dag 10: Nouméa, Ny Kaledonien

Dagens stop, som du ankommer til kl. 8.00, er Ny Kaledoniens charmerende hovedstad Nouméa. Dette er den tredje største ø i Stillehavet, og her finder du blandt andet verdens største lagune og andet største koralrev. Desuden er øen delvis fransk, hvilket betyder at køkkenet er fabelagtigt, og du har aldrig langt til et glas fyldig, fransk vin. Klokken 17.00 sejler du videre mod nye eventyr.

Dag 11: Mystery Island, Vanuatu

Efter en god nattesøvn er du nu nået til den næste paradisø på dit krydstogt; Mystery Island. Du ankommer allerede kl. 8.00 om morgenen og har helt til kl. 17.00 til at nyde denne skønne plet. Øen er ubeboet og ligger i det sydligste Vanuatu, og blev under Anden Verdenskrig brugt som landingsplads for de allierede styrker. I dag finder du kun palmer og skønne, hvide sandstrande. Dette er med andre ord det helt perfekte sted for par, strandelskere og alle som bare vil koble af på et smukt sted.

Dag 12: Isle of Pines, Ny Kaledonien

Du ankommer til Isle of Pines kl. 8.00 om morgenen. Øen er dækket af høje slanke nåletræer – deraf navnet Isle of Pines, som betyder ”nåletræernes ø”. Træerne skaber et smukt landskab, men det er i høj grad de azurblå laguner, det bløde hvide sand og det rige liv under havoverfladen, der gør øen unik. Det er derfor ikke så svært at forstå, hvorfor øen ofte kaldes ”øen tættest på paradis”. Oplev denne lille del af Ny Kaledonien, og lad dig fortrylle af dens skønhed og charme. Skibet sejler videre igen kl. 17.00 om eftermiddagen.

Dag 13: Lifou, Loyalitetsøerne

Dagen i dag skal du tilbringe ved Lifou, som er hovedstaden på Loyalitetsøerne. Disse øer ligger ud for Ny Kaledonien, og Lifou er kendt for sin skønhed og sin venlige indbyggere. Stemningen er afslappet og øen er en sand paradisø.

Dag 14 - 15: Til havs

Efter fire stop på spændende stillehavsøer venter et par herlige dage på skibet, hvor du kan slappe af og nyde gode måltider i skibets restauranter. Oplev et show i teateret, tag en tur på skøjtebanen og i spillearkaden, eller lav dine egne smykker i smykkeværkstedet. To dage går hurtigt, for her er aktiviteter nok.

Dag 16: Ankomst Sydney

Efter en sidste nat om bord på Explorer of the Seas ankommer du til Sydneys havn kl. 6.30 om morgenen. Et skønt krydstogt med oplevelser både til havs og på nogle af Stillehavets smukkeste øer tager sin afslutning. Nu venter en sidste dag med oplevelser og måske lidt shopping i Sydney, inden du begynder rejsen tilbage til Danmark.

Dag 17: Afrejse Sydney

I dag går flyet hjem til Danmark igen. Måske vil du gøre stop i Asien på vejen hjem eller forlænge besøget i Australien. Mulighederne er mange.

Dag 18: Ankomst Danmark

I dag lander du hjemme i Danmark igen, fyldt med oplevelser fra både smukke Stillhavsøer og skønne Sydney.

Vis alle dage

Priseksempel

18 dage fra kr. 25.200

Pris pr. person ved 2 voksne

Kundernes oplevelser

Se hvad vores kunder synes om os i deres anmeldelser på Truspilot.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
Fiji Island - Fiji Princess.jpg

4 dages krydstogt ved Fiji

Oplev vidunderlige sandstrande, lokal kultur og snorkel med ufarlige revhajer, på dette eventyrlige krydstogt ved Fiji.

4 dage fra kr. 7.700

Fiji - first Landing - Beach Shot (Custom)

Oplev tropeparadiset Fiji

Forlæng rejsen til Australien med den ultimative badeferie i det tropiske paradis Fiji.

5 dage fra kr. 4.400

Flere rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.
Resort med bungalows i blå lagun på Bora Bora, Tahiti

Ø-hop på Tahiti, Bora Bora og Moorea

  • Perfekt som bryllupsrejse
  • Romantik, sol og afslpaning
  • Besøg tre smukke øer

16 dage fra kr. 39.500

Vit sandstrand med palmer och turkost vatten, Cook

Jorden rundt - Japan, New Zealand, Cook-øerne & USA

  • Vilde og charmerende storbyer
  • Store naturoplevelser
  • Strandferie på Cook-øerne

34 dage fra kr. 36.900

rsz_aitutaki_0746_DK

Rarotonga, Atiu og Aitutaki

  • 3 øer på én rejse
  • Sol, strand og afslapning
  • Smukke naturoplevelser

16 dage fra kr. 37.900

Rejser til Cook-øerne

New Zealand og Cookøerne

  • Autocamper i New Zealand
  • Sol og strand på Cook Islands
  • Perfekt for familien

26 dage fra kr. 27.400

Grön ö i Stilla havet, Fiji

New Zealand med Hongkong og Fiji

  • Storbyferie i Hongkong
  • Rundrejse på Nordøen
  • Badeferie på Fiji

20 dage fra kr. 34.900

pacific_resort_aitutaki_beach DK

Cook-øerne med stil

  • Luksus og romantik
  • ​Bryllupsrejse med stil
  • Magiske solnedgange

16 dage fra kr. 44.300

Vy över Rarotonga och Stilla Havet, Cook

Cook-øernes perler

  • Hvide paradisstrande
  • Besøg to fantastiske Cook-øer
  • Afslapning og aktiviteter

16 dage fra kr. 31.600

Par som badar i hav vid sandstrand med palmer, Cook

Romantik på Cook-øerne

  • Den perfekte bryllupsrejse
  • Romantik, sol og varme
  • Besøg to smukke øer

16 dage fra kr. 34.800

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

staff-dk.png