Typisk foregår safari i en safarijeep. Men prøv også at snøre vandreskoene og udforsk Sydafrikas vilde natur til fods. Det gjorde MyPlanets rejsekonsulent Lene, og hun fik en helt anden safari-oplevelse.
”Det er vigtigt, at I holder jer tæt på mig”, forklarer vores guide, mens han svinger geværet op over skulderen. ”Men der er ikke noget at være bange for. Bare slap af og nyd det”. Jeg var nu ikke helt sikker. Der er stor forskel på at sidde i en safarijeep og så gå rundt mellem dyrene. Pludselig er der intet mellem dem og dig, og du føler dig sårbar på en helt anden måde. Men det er også det, der gør vandresafarier så dragende, og det er netop følelsen af at være helt i ét med naturen, jeg gerne vil prøve.
Vores lille gruppe anført af guiden forlader lodgen og sætter kurs mod en lysning i det fjerne. Solen bager ned fra en skyfri himmel, og middagsheden ligger som en dyne over de åbne landskaber og får horisonten til at flimre. Man oplever naturen anderledes til fods end fra en safaribil. Det er som om sanserne bliver skærpet. Jeg kan høre græsset under mine sko, og dufte naturen omkring mig. Jeg lytter intenst efter puslen i krattet og spejder hele tiden omkring efter dyr. Det varer da heller ikke længe, før vi får øje på en flok zebraer, der græsser i det fjerne Bag et buskads overrasker vi også en stor kudu-antilope, der kigger nysgerrigt efter os. Jeg når lige at tænke, om der mon er løver i nærheden, da guiden gør tegn til, at han vil vise os noget.
Et glubsk rovdyr
”Det er spor fra en honning-grævling”, forklarer han og peger på et dyrespor i sandet. ”Det lyder som en hyggelig lille fyr, men honning-grævlingen skal man ikke spøge med. De er meget aggressive, og de er ikke er bange for at angribe en løve med deres skarpe kløer, hvis de føler sig truet.” Jeg kigger mig instinktivt omkring for at se, om der skulle ligge en honning-grævling på lur bag mig. ”Bare rolig”, griner guiden, ”de kommer stort set kun ud om natten, så den ligger og sover i sin hule nu.” Det beroliger mig en del, og vi fortsætter vores vandring mod lysningen i det fjerne.
Over den næste times tid ser vi mange flere dyrespor, og vi studerer spøjse insekter, vi aldrig ville have opdaget fra safarijeepen. Vi finder også en fuglerede gemt mellem græsset på jorden, og ser et vortesvin genne sine uregerlige unger i retning af et lille vandhul. Sågar løvespor finder vi. Men løverne ser vi heldigvis ikke skyggen af, hvilket jeg kun er glad for. Løver vil jeg helst se fra en safarijeep. Ikke til fods trods guiden er bevæbnet.
Således flyver tiden afsted, og inden jeg ved af det, dukker lodgen op forude. Er det de store safaridyr, du gerne vil se, så er en safarikørsel i jeep ideelt. Men vil du gerne have detaljerne med, så ser man bare nogle ting til fods, som man overser fra en bil. For når man først slapper og bare nyder følelsen af at være i naturen, er det svært at forestille sig en mere intens safari-oplevelse end en til fods.