70125011 Få et tilbud
Derfor er Atlasbjergene et must på rejsen til Marokko

Derfor er Atlasbjergene et must på rejsen til Marokko

Planlæg din rejse i Marokko, så du også får et par dage i de smukke Atlasbjerge.

Marokko er en fascinerende blanding af østlige og vestlige kulturer, og det kommer tydeligt til udtryk i landets arkitektur, køkken og landskaber. En af landets enestående perler er Atlasbjergene. De er imponerende, rå og fyldt med nomadisk kultur, og derfor er de et must på din rejse rundt i Marokko.

Derfor er Atlasbjergene et must på rejsen til Marokko
Chefchaoun

Marokko. Alene navnet fremtryller billeder frem på nethinden af livlige markeder, duftende krydderier, myntete og rideture på kamelryg gennem Saharas sandklitter. Men hvis du virkelig ønsker at opleve landets kultur og traditioner fra deres bedste og mest spændende side på rejsen, skal du afsætte tid til Høje Atlas, der er hjemsted for nogle af Nordafrikas ældste og mest fjerntliggende landsbyer og befolkningsgrupper.

Berbernes oprindelse

Høje Atlas, der blandt de lokale er kendt som Idraren Draren, bjergenes bjerge, er Nordafrikas højeste bjergkæde. Den løber cirka 1.000 kilometer tværs gennem Marokko og adskiller de milde Atlanterhavs- og Middelhavskyster fra den barske og knastørre Sahara ørken i syd.

Derfor er Atlasbjergene et must på rejsen til Marokko

De ældgamle bjergkæder blev dannet for flere millioner år siden, da landmasserne i Europa og Afrika stødte sammen. Med en højde på 4.167 meter er Toubkal i det sydvestlige Marokko bjergkædens højeste top. Bjergene består primært af tørre ørkenlandskaber med klipper i mørkeorange farvenuancer, fyrretræer, cedertræer, snedækkede toppe og frodige grønne dale, hvor den nomadiske berberbefolknings lerhuse ligger spredt. 

Berberne er de oprindelige folkeslag i disse områder. Stolt kalder de sig selv Amazigh (“frie folk” eller “ædle mænd”), og de har en historie i det vestlige Nordafrika, der går mere end 12.000 år tilbage i tiden. Siden begyndelsen har de trodset de ofte barske forhold, der er i bjergene. Mens nogle fortsat bor i lerhytter og huler som deres forfædre, bor andre sammen i de små landsbyer i dalene. Uanset hvordan de bor, forbliver de tro over for deres traditioner og den nomadiske levevis.

Berberne har konsekvent bevaret deres kultur gennem fortællinger og sange, og deres traditionelle tro er en integreret del af deres liv. Når du vandrer gennem landsbyerne, vil du høre rytmiske trommer og fløjten, som de lokale danser til ved fester og ritualer.

En anden dybt rodfæstet tradition er tæppevævning. Berberkvinderne har vævet tæpper i århundreder, og det er derfor naturligt, at Marokko fremstiller nogle af verdens fineste tæpper. Der anvendes naturlige plantefarver til at fremhæve de karakteristiske og enkle, geometriske mønstre. De er ofte en illustrativ fremstilling af de mange historier, der er gået i arv fra den ene generation til den næste. De er også dygtige til at fremstille babouches (tøfler), kaftaner (tunikaer) og sølvsmykker.

Traditionelt var berberne købmænd, der transporterede deres varer over de store bjerge og gennem dalene til det nordlige Marokko, men i dag er deres nomadiske livsstil koncentreret om husdyravl, hvor de udnytter deres erfaring med tæmning af hovdyr som kameler, heste og æsler.

En af de bedste måder at opleve, forstå og nyde den ældgamle og enestående kultur på, er ved at bo på en af de mange miljøvenlige lodges, der er etableret i området. En af de første var Kasbah du Toubkal, der blev startet af to britiske brødre som en oprigtig hyldest til berberkulturens gæstfrihed. Den muromkransede fæstning på højdedraget er et formidabelt syn med Nordafrikas højeste bjergtop som imponerende baggrund. Kasbah’en (citadellet) var tidligere sommerbolig for en lokal stammeleder og en forfalden ruin indtil midten af 1990’erne.

Lodgen blev opført med håndkraft, og hver eneste sten er båret op af landsbyboerne eller på ryggen af æsler. Dette omfattende arbejde skabte det internationale, prisbelønnede og bæredygtige overnatningssted, hvor du kan bo i dag.

Og restaureringen resulterede ikke kun i en af de fineste lodges i verden, men skabte også en tæt relation til lokalsamfundet i bjergene. Størstedelen af medarbejderne i kasbah’en er lokale, og samtidig modtager lokalsamfundet støtte. Det er midler, der for eksempel kan gå til at købe en ambulance, eller finansiere børnenes skolegang.

Derfor er Atlasbjergene et must på rejsen til Marokko

Gæstfriheden, der er så karakteristisk for berberne, er til stede i hver eneste mursten i lodgen. Når receptionspersonalet byder dig velkommen med den ikoniske marokkanske te, forsødes den med historier om deres familieliv. Og kigger du ud på terrassen, bliver du mødt af det varmeste smil fra en lokal kvinde, der har travlt med at bage det brød, som du vil spise til dine måltider. Går du på bjergstierne gennem landsbyerne, vil du blive budt indenfor i flere gæstfrie berberfamiliers ydmyge hjem, hvor du kan smage en delikat, traditionel frokost.

Bor du på Kasbah du Toubkal under din rundrejse i Marokko, kan du opleve Høje Atlas’ naturlige skønhed i sin helhed. Her kan du nyde den imponerende og evigt vekslende udsigt, hvor solen glider hen over bjergkæden, mens du slapper af i de hyggelige omgivelser med brændeovnen, der også holder dig varm om natten.

Mens du nyder en tagine, en lokalret, der serveres i en karakteristisk lertøjsgryde sammen med velduftende couscous, drømmer du om at kunne blive her for evigt

Lige så spændende er de mange trekking- og vandrestier, der vil udfordre dig til at udforske bjergene og føle den friske luft i ansigtet. Undervejs fortæller din bjergguide dig om de utallige oprindelige planter, der vokser i området, og som bruges til at fremstille naturmedicin. Du kan også slappe af og lade op i en typisk marokkansk hammam (dampbad).

Og når du sætter dig op på dit muldyr på den sidste tur tilbage til byen for at fortsætte din Marokko-rejse, forlader du samtidig rammerne for den nomadiske livsstil. Men vær sikker på, at du vil sætte pris på den grænseløse følelse af frihed resten af livet.

Lad os sammensætte din rejse til de pragtfulde bjerge i Marokko

rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Relevante rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.

Derfor er Atlasbjergene et must på rejsen til Marokko

Tanzania: Luksussafari og barfodsparadis

  • Unikke safarioplevelser
  • Luksus og eksklusiv indkvartering
  • Fabelagtige strande på Zanzibar

15 dage fra 80.190 kr pr. person

Medinaernes magi og naturskønne Beni Mellal

Medinaernes magi og naturskønne Beni Mellal

  • Udforsk det kosmopolitiske Casablanca
  • Find vej gennem Fez’ labyrintlignende medina
  • Oplev Beni Mellals barske landskaber og livlige ørkenkultur

8 dage fra 27.000 kr pr. person

Saharas eventyrlige fortællinger

Saharas eventyrlige fortællinger

  • Udforsk den magiske by Marrakesh
  • Opdag Saharas uendelige gyldne ørken
  • Tag med på trekking i Høje Atlas-bjergene

13 dage fra 57.000 kr pr. person

Kenya langt fra alfarvej

Kenya langt fra alfarvej

  • Storbyen Nairobi
  • Unikke safarier i Masai Mara & Ol Pejeta
  • Safarier i verdensklasse

13 dage fra 61.490 kr pr. person

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev. Du kan altid tilbagekalde din tilmelding.

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Bestil Her