Australien - Kimberley - Gibb River Road - Pentecost River Crossing - 67456060 (Custom)

Kimberley i firehjulstrækker

Turen gennem Kimberley i firehjulstrækker fra Broome til Darwin er et af Australiens helt store eventyr.

 

Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.

 

Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.

13 dage fra kr. 24.900

Pris pr. person ved 2 voksne

Når du sender en forespørgsel, kontakter vi dig på SMS, e-mail eller telefon til en indledende snak om din rejse.

*Feltet skal udfyldes

Kast dig ud i det helt store eventyr i firehjulstrækker fra Broome til Darwin. Turen fører dig tværs gennem Kimberleys stenede, vidtstrakte ørkenlandskaber, hvor eroderede klipper præger landskaberne, og gamle baobabtræer strækker deres nøgne grene mod en høj, blå himmel. Svøm i afsidesliggende vandhuller, oplev fantastiske vægmalerier fra tidernes morgen, og kom helt tæt på Australiens unikke dyreliv, der formår at trives selv i disse tørre områder.

Du henter firehjulstrækkeren i den afsidesliggende by Broome, og snart har du lagt civilisationen bag dig. Turen fører dig ad Gibb River Road med kurs mod Darwin i Northern Territory. Her fuldendes rejsen med flere naturoplevelser, når du sejler mellem høje klippevægge i Katherine Gorge og kigger efter krokodiller, kakaduer og klippemalerier i fantastiske Kakadu National Park. Rejsen er perfekt i vores sommerferie, når det er tørtid i denne del af Australien.

Turen her kan gennemføres fra maj til september.

Brandene i Australien

Er du i tvivl om, hvordan brandene i Australien påvirker din rejse eller rejseplaner? Så læs mere på siden Brandene i Australien.

Udvalgte højdepunkter

AdobeStock_94431259.jpeg
CO2-neutrale rejser

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.

Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.

Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.

Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.

Eksempler på CO2-udslip

En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år. 

Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:

Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Australien - Northern Territory - Kakadu National Park - vandfald (2)
Kakadu National Park

Nationalparken Kakadu bugner af enestående kultur- og naturoplevelser og er en af Australiens mest overset perler.

 

Bad i fantastiske vandfald, vågn op til lyden af skrattende papegøjer, og kig efter enorme saltvandskrokodiller i vandskorpen. Nationalparken Kakadu bugner af naturoplevelser. Men området er også rig på Australiens traditionelle kultur. Derfor er Kakadu et af de meget få steder, der er indskrevet på UNESCO’s liste over verdensarv for både sin kultur og natur.

Natur og dyreliv

Kakadu er et ægte vildnis med vidtstrakte vådområder, gyldne klipper og brusende vandfald. Dyrelivet i Kakadu er ekstremt rigt, selv af australske standarder, og alt fra kænguruer og kakaduer til dingoer og vilde heste lever her. Det samme gør nogle af verdens største saltvandskrokodiller, som du kan opleve på en sejltur på Yellow Waters og i Mary Wetlands. Eller sæt firehjultrækket på prøve, og udforsk de afsidesliggende vandfald Twin Falls og Jim Jim Falls, hvor rejsestøvet kan vaskes af i naturlige swimmingpools omgivet af den vilde natur. 

Klippemalerier i Kakadu

I mere end 40.000 år har mennesket levet med og af disse landskaber, og Kakadu er et af de bedste steder at opleve Australiens oprindelige kultur. Både i form af de nulevende aboriginals, der stadig spiller en rolle i beskyttelse af parken. Men i høj grad også i de fantastiske klippemalerier ved Nourlangie Rock og Ubirr Rock, der er fuld af legender fra den lokale mytologi. 

NY - AUSTRALIEN - DARWIN2
Darwin

Rejs til Darwin og oplev kultur og historie samt den store natur omkring byen.

 

Darwin er ikke nogen storby. Men det er en både hyggelig og moderne by fuld af historie, der får det bedste ud af sin smukke beliggenhed ved havet og sit vidunderlige tropiske klima.

Darwins seværdigheder

Bussen The Tour Tub er en god måde at komme rundt mellem Darwins seværdigheder, og du kan frit stå af og på, som du har lyst. På den måde kan du opleve byen i dit helt eget tempo. Besøg eksempelvis historiske Fannie Bay Gaol, nyd udstillingerne på Darwins kunstmuseum, eller kom tæt på flyvemaskinerne på Australien Aviation Heritage Centre. Historieinteresserede bør også kigge forbi Defence of Darwin Experience, der på interaktiv vis fortæller om byens rolle under Anden Verdenskrig. 

Darwins natmarked

Lyder alt dette for aktivt, kan du let få en dag til at gå i midtbyen. Gå en tur i den fine botaniske have, udforsk midtbyens butikker og caféer, og nyd den smukke solnedgang fra stranden. Glem heller ikke det hyggelige natmarked, der bærer tydeligt præg af, at Darwin ligger meget tættere på Asien end på Sydney. 

Store naturoplevelser ved Darwin

Darwin er uden tvivl en hyggelig by. Men den er først og fremmest udgangspunkt for udforskningen af de fantastiske naturområder Kakadu, Litchfield, Mary Wetlands og Katherine Gorge, der alle byder på dramatiske landskaber, rigt dyreliv og ægte eventyr i den australske outback. 

Kort

Rejsen dag for dag

Turen gennem Kimberley i firehjulstrækker fra Broome til Darwin er et af Australiens helt store eventyr.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Fra Danmark sættes kursen via Østen mod Australien. Der er gode muligheder for at bryde rejsen op med et par dage i eksempelvis Hongkong eller Singapore, hvis du ønsker det.

Dag 2: Ankomst til Broome

Ved ankomsten til Broome indlogeres du på dit hotel, hvorefter resten af dagen er fri til at slappe af oven på rejsen eller udforske byen på egen hånd. Broome blev grundlagt af perlefiskere i 1880’erne, og byen blev hurtig storproducent af perlemor. I dag er det dog de skønne strande, det turkisblå vand og de dramatiske ørkenlandskaber omkring byen, der lokker eventyrer, kunstnere og rejsende til denne ekstremt afsidesliggende by. Omdrejningspunktet for mange besøgende er den 22 km lange Cable Beach, hvor kamelture langs stranden er en populær attraktion. Ikke mindst ved solnedgang, når solen forsvinder i Det Indiske Ocean som en stor flammende ildkugle.

Dag 3: Broome - Imintji

Eventyret begynder for alvor i dag, når du henter firehjulstrækkeren og lægger civilisationen bag dig. Kør mod nordvest til grotterne ved Tunnel Creek National Park og videre til smukke Windjana Gorge National Park. Første del af af ture går ad en god hovedvej, men det ændrer sig hurtigt, når du svinger ind på Gibb River Road. Du kører af en grusvej til Saddlers Creek Crossing og videre mod Imintji Safari Camp. Du overnatter i Imintji på Bell George Wilderness Lodge. Lodgen ligger smukt, og der bliver rig mulighed for at nyde de skønne omgivelser. På lodgen er der en bar og lounge, hvor du kan slappe af efter dagens oplevelser.

Distance: ca. 575 km.

Dag 4: Imintji - Mt. Elizabeth Station

Efter morgenmad drejer du igen ud på støvede Gibb River Road, der fører dig dybere ind i Kimberleys solbagte landskaber med røde klipper og spredte baobabtræer, der på forunderlig vis formår at overleve i den stenede jord. Du kan vaske støvet af i Galvans Gorge eller Barnett River Gorge. Husk at fylde benzin på ved Mt. Barnett Road House, inden du fortsætter til Mt. Elizabeth Station. Der er langt mellem tankstationerne i denne del af landet. Vel fremme ved Mt. Elizabeth Station indlogeres du på en ægte kvægfarm. Cowboys, der på australsk hedder jackaroos, findes stadig i Kimberleys, og det er ikke ualmindeligt at se kvæget blive indfanget fra hesteryg. Dog får de i dag ofte hjælp fra folk i helikoptere og på motorcykler.

Distance: ca. 150 km.

Dag 5: Mt. Elizabeth - El Questro

Fra Mt. Elizabeth fortsættes mod en af Kimberleys mest berømte kvægfarme, El Questro Station, der ligger omgivet af vild natur. En række scener til filmen ”Australia – The Movie” fra 2008 blev optaget i dette område, som byder på masser af rå og utæmmet natur. Her er masser at give sig til, og derfor tilbringer du de næste to nætter i lejren ved Emma Gorge Creek, der består af store kanvastelte med rigtige senge og eget toilet omgivet af Australiens vilde natur.

Distance: ca. 330 km.

Dag 6: El Questro

Du har hele dagen til at udforske de rustrøde klippelandskaber omkring lejren. Gå en tur til skjulte vandhuller, eller tag på en af de mange organiserede ture, der varierer fra vandreture, sejlture og rideture til ekspeditioner i firehjulstrækker til afsides hjørner af kvægfarmens område. Du er naturligvis også velkommen til at blive i lejren og nyde en stille og rolig dag omkring poolen efterfulgt af en god middag i den hyggelige restaurant, mens natten sænker sig over ørkenen.

Dag 7: El Questro - Kununurra

Fra El Questro fortsættes østpå, hvor Gibb River Road genforenes med hovedvejen mod Kununurra. Med sine ca. 6.000 indbyggere er Kununurra en ægte storby på disse kanter, og det er værd at benytte muligheden for at tanke og købe ind til de kommende dage. Brug eftermiddagen på at udforske nærliggende Mirima National Park, der byder på eroderede klipper og et rigt dyreliv. Eller bestig Kelly’s Knob Lookout, og nyd en fantastisk solnedgang med udsigt over byen og de omkringliggende landskaber.

Distance: ca. 125 km.

Dag 8: Kununurra - Katherine

Det er tid at lægge Kimberleys tørre landskaber bag dig, og begive dig ind i et langt mere frodigt område. Dagens mål er Katherine i Northern Territory, der er en travl lille by på hovedvejen mellem Adelaide og Darwin. Byen har en spændende historie, der går tilbage til telegraflinjen og de store opdagelsesrejsers tid. Men i dag er den bedst kendt som udgangspunkt for besøg ved den spektakulære Katherine Gorge i Nitmiluk National Park.

Distance: ca. 525 km.

Dag 9: Katherine - Kakadu National Park

Start dagen med en sejltur gennem Katherine Gorge, hvor lodrette klippevægge rejser sig på begge sider af floden og danner en række dramatiske kløfter. Sejlturen er særlig flot i det bløde morgenlys, når solens stråler får de orange klipper til at gløde. Fra Katherine går turen nordpå mod endnu et af turens helt store højdepunkter. Kakadu National Park er et gigantisk vildnis med vidtstrakte vådområder, frodige sletter og klippeformationer, der skjuler fantastiske klippemalerier fra tidernes morgen. Dyrelivet er også særdeles rigt. Så hold øje med kænguruer, dingoer og sågar vilde heste langs vejen. Fuglelivet er et kapitel for sig, og både kakaduer, rovfugle, papegøjer og vadefugle ses hyppigt i trækronerne og på himlen. Denne aften overnatter du på et hotel, der er formet som en gigantisk krokodille.

Distance: ca. 325 km.

Dag 10: Kakadu National Park

Hele dagen er fri til at udforske Kakadu. En god start på dagen kunne være en sejltur på Yellow Water Lagoon, hvor gigantiske saltvandskrokodiller lurer i vandskorpen og vadefugle søger føde i vandkanten. Helt andre oplevelser venter ved Ubirr og Noulangie Rock, der gemmer på nogle af de bedste klippemalerier i hele Australien. Nogle malerier i Kakadu er over 20.000 år gamle, og de fortæller fantastiske historier om mytiske væsener og en rig kultur, der har blomstret her i utallige generationer.

Har du mod på mere eventyr, kan du snøre vandreskoene og gå fra Nourlangie til udsigtspunktet Gunwarddehwardde, hvorfra du belønnes med en fabelagtig udsigt over Kakadus åbne sletter. Udsigten fra Nadab nær Ubirr er lige så storslået. Eller sæt bilens firehjulstræk på en prøve og kør til de afsidesliggende og svært tilgængelige vandfald Jim Jim Falls og Twin Falls. Det sidste stykke til vandfaldene må selv bilen give op, og du er nød til at fortsætte med båd eller til fods.

Dag 11: Kakadu til Darwin

Nyd formiddagen i Kakadu, inden turen går tilbage mod Darwin. På vejen er der mulighed for at stoppe ved Fogg Dam og Window on the Wetlands Visitor Centre. Eller sluk tørsten på den farverige, lokale pub, Bark Hut. Tag dig bare god tid om køreturen, for du har bilen helt til i morgen. Vel fremme i Darwin indlogeres du igen på dit hotel, hvorefter aftenen er fri til at nyde storbyens glæder. Gå en tur i den fine botaniske have, udforsk midtbyens butikker og caféer, og nyd den smukke solnedgang fra stranden.

Distance: ca. 260 km

Dag 12: Hjemrejse

Nyd morgenen i fred og ro inden hjemrejsen. Sørg dog for at aflevere bilen inden det tidspunkt, hvor du hentede den på dag 3 for at undgå ekstra gebyrer. Herefter går turen mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Dag 13: Ankomst til Danmark

Efter et flyskifte i Østen lander du i Danmark. Velkommen hjem!

Vis alle dage

Priseksempel

13 dage fra kr. 24.900

Pris pr. person ved 2 voksne

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
Australien - Northern Territory - uluru - sounds of silence.jpg

Sounds of Silence middag

Oplev en fortryllende BBQ-middag i solnedgangens skær omgivet af Australiens røde ørken.

5 timer fra kr. 1.180

Australien - northern territory - Kings Canyon

Kings Canyon vandretur

Forude venter en uforglemmelig vandretur i den imponerende Kings Canyon.

15 timer fra kr. 1.400

Field of Light Uluru - Landscape.jpeg

Field of Lights ved Uluru

Oplev den smukke kunstinstallation Field of Light ved Uluru, og nyd solopgangen over ørkenen.

3 timer fra kr. 430

Australien - Northern Territory - Kings canyon 7

Ayers Rock og Kings Canyon

På denne tre-dages tur til Ayers Rock og Kings Canyon venter der dig en række smukke naturoplevelser.

3 dage fra kr. 5.990

Australien - Northern Territory - Outback Floatlane Adventures

Den ultimative Outback tur

Der venter en perlerække af oplevelser, når du udforsker Northern Territorys landskaber til vands og i luften.

5 timer fra kr. 4.300

Australien - Northern Territory - Kakadu National Park - Ubirr Rock 3.jpg

Kakadu og Litchfield nationalparker

Oplev kultur, dyreliv og klippemalerier i Kakadu og Litchfield.

3 dage fra kr. 4.700

Australien - Northern Territory - Kakadu National Park - Yellow Waters - krokodille

Kakadu med egen bil

Kakadu National Park och Kathrine Gorge bjuder på spektakulär natur och spännande historia.
3 dagar från 4.300 kr

3 dage fra kr. 4.300

Australien - Kimberley - Gibb River Road - Pentecost River Crossing - 67456060 (Custom)

Broome til Darwin i firehjulstrækker

Turen i firehjulstrækker fra Broome til Darwin er et af Australiens helt store eventyr.

9 dage fra kr. 11.995

australien_-_northern_territory_-_kata_tjuta_-_temarejser.jpg

Solopgang ved Kata Tjuta

Oplev de smukke klippeformationer Kata Tjuta ved solopgang, og udforsk området til fods.

5 timer fra kr. 930

The Ghan 6

Rejs med tog i Australien

Oplev Australien med de legendariske tog The Ghan og Indian Pacific, og få en rejse ud over det sædvanlige.

2 dage fra kr. 5.790

australien_-_northern_territory_-_litchfield_national_park_-_termitboer_2.jpg

Dagstur til Litchfield

Denne heldagstur tager dig til en række af Litchfield National Parks største seværdigheder.
 

1 dag fra kr. 915

Australien - Northern Territory - uluru - ayers rock 22.jpg

Ayers Rock eventyr i firehjulstrækker

Denne 4-dages campingtur kombinerer alle de store ikoner med ægte eventyr i MacDonnel Ranges.

4 dage fra kr. 5.200

Real Aussie - 5D Jabiru Dreaming - TNT_Katherine.jpg

Kakadu, Katherine og Litchfield

Vild natur, rigt dyreliv, smukke vandfald og klippemalerier venter på denne tur til Kakadu, Katherine og Lichfield.

5 dage fra kr. 6.300

Australien - Northern Territory - Kakadu National Park - udsigt.jpg

Kakadu og Litchfield med guide

Tredages guidet tur til Kakadu og Litchfield. Du bor i telt og kommer helt tæt på naturen og dyrelivet.

3 dage fra kr. 4.290

Australien - Northern Territory - uluru - ayers rock 3.jpg

Se ørkenen vågne

Se solen stå op med Ayers Rock i baggrunden, og lær meget mere om Australiens røde ørken.

4 timer fra kr. 1.080

Australien - Northern Territory - Alice Springs

Alice Springs halvdagstur

Oplev den fascinerende ørkenby Alice Springs og lær mere om tilværelsen ude midt i Australiens outback.

4 timer fra kr. 560

Australien - Northern Territory - uluru - ayers rock 25

Guidet eventyr ved Ayers Rock

Oplev Ayers Rock, The Olgas og Kings Canyon på denne 3-dages safaritur fra Alice Springs.

3 dage fra kr. 4.000

Australien - Northern Territory - Kakadu National Park - Yellow Waters - krokodille

Kakadu og Arnhem Land

Oplev Kakadu National Park og sjældent besøgte Arnhem Land med guide.

2 dage fra kr. 4.480

Australien - Northern Territory - uluru - ayers rock - fra luften 3.jpg

I luftballon over Den Røde Ørken

Stig til vejrs i en luftballon over Alice Springs, mens solopgangen farver det røde landskab.

30 minutter fra kr. 1.580

Australien - Northern Territory - uluru - ayers rock - middag (supplier) 1.jpg

Tali Wiru - middag under stjerner

Skal det være mere intimt end Sounds of Silence – middagen, vil vi anbefale Tali Wiru – også ved Ayers Rock.
 

4 timer fra kr. 1.970

Flere rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.
NY - AUSTRALIEN - SYDNEY2
2 gratis indenrigsfly

Det bedste af Australien

  • Sydney og Great Barrier Reef
  • Dyrelivet på Kangaroo Island
  • Den røde ørken ved Uluru

21 dage fra kr. 29.900

Australien - Northern Territory - uluru - sounds of silence.jpg
2 gratis indenrigsfly

Luksus Down Under

  • Oplev Australiens højdepunkter
  • Luksus krydstogt og guidede ture
  • Bo på lækre lodges undervejs

26 dage fra kr. 64.900

camper
Gratis nat

Australien i camper

  • Oplev Australien i autocamper
  • Stort udvalg af autocampere
  • Find en rute der passer til dig

17 dage fra kr. 8.900

Australien - Queensland - Cape Tribulation - strand 1.jpg

Australien med guide

  • Australiens store seværdigheder
  • Rejs i en international gruppe
  • Engelsktalende rejseleder

16 dage fra kr. 45.900

Australien - Northern Territory - uluru - ayers rock - mennesker_0
2 gratis indenrigsfly

Den store Australien rejse

  • Den ultimative rejse til Australien
  • Rev, outback, storby og dyreliv
  • Masser af guidede ture undervejs

36 dage fra kr. 63.900

Australien - Queensland - Great Barrier Reef - Low Isles

Sommerferie i Australien

  • Safari i Kakadu
  • Snorkling ved Great Barrier Reef
  • Perfekt klima i sommerferien

17 dage fra kr. 20.500

Sådan bliver din unikke drømmerejse til

Hos MyPlanet tager vi os af alt det praktiske i forbindelse med din rejse. Fortæl os om dine ønsker til drømmerejsen, så skræddersyer vi din rejse.
1.png

Du kontakter os

Ring til os på 70125011 , send en forespørgsel, eller aftal et personligt møde.

2.png

Sammen skræddersyer vi din rejse

Tal med en rejsekonsulent om dine ønsker, og få sammensat din personlige rejse.

3.png

Du får et rejseforslag

Du modtager et uforpligtende tilbud på din skræddersyede rejse, som rettes til efter dine ønsker.

4.png

Du bestiller rejsen

Når rejsen er helt, som du drømmer om, bestilles rejsen, og du kan begynde at glæde dig.

Kom til gratis rejseforedrag

Rejseforedrag om Australien

AARHUS,

KØBENHAVN,
Flere datoer tilgængelige
Rejseforedrag om Australien

AARHUS,

KØBENHAVN,
Flere datoer tilgængelige

Vi vil elske at hjælpe dig med din drømmerejse

Ring til os på 70125011
Telefonen er åben hverdage kl. 9-17 og i weekenden kl. 10-15.

staff-dk.png