Den store USA rejse
Tag på en rejse fyldt med fantastiske storbyoplevelser i det østlige USA efterfulgt af en forrygende kør-selv-tur rundt i det vestlige USA.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
20 dage fra kr. 23.950
Pris pr. person ved 2 voksne
Rejsen starter i magtens centrum Washington D.C. som byder på både en interessant historie, smukke regeringsbygninger og museer for enhver smag. Turen går videre med tog til pulserende New York City, hvor museer, gode restauranter og et væld af seværdigheder som Empire State Building, Brooklyn Bridge og Times Square venter. Fra det østlige USA flyver du til Las Vegas, hvor der venter dig et par farverige dage i spillebyen, inden du henter din lejebil og kører mod Los Angeles på vestkysten. Forude venter en køretur ad Highway 1, som tager dig til kystbyen Santa Barbara, vindistriktet Paso Robles og Monterey-halvøen, inden rejsen slutter med et par dage i San Francisco. Her kan du nyde livet på Fisherman’s Wharf, udforske Chinatown, cykle over Golden Gate Bridge og opleve det farverige kvarter The Castro, inden du sætter dig ombord på flyet og sætter kurs tilbage mod Danmark.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Med et buspas til New Yorks hop-on hop-off busser ligger byen for dine fødder. Busserne stopper mere end 50 steder rundt omkring i byen. Det gør det dejligt nemt for dig at komme rundt til New Yorks mange seværdigheder. Gå en tur i Central Park, hør gospel i Harlem, og oplev skoven af skyskrabere fra toppen af Empire State Building. Du kan sågar tage på en særlig aftentur, hvor du oplever byens funklende lyshav. Undervejs fortæller bussens engelsktalende guide underholdende historier og fascinerende facts om de steder, du kører forbi. Med andre ord får du friheden til at udforske New York på egen hånd uden at skulle bekymre dig om at finde vej.

Monterey Bay er det ideelle sted for en hvalsafari hele året rundt. På denne hvaltur har du en dygtig marinbiolog med som din guide, og han eller hun vil undervejs give masser af interessant information om både delfiner, hvaler og andre havdyr. Du bliver desuden klogere på områdets natur og dens historie. Turen varer typisk mellem 2,5 og 3 timer, og der er gode chancer for at opleve både delfiner, sæler, hvaler og masser af havfugle undervejs.

Udforsk San Francisco om bord på byens hop-on hop-off busser, der kører i rutefart mellem San Franciscos største seværdigheder. Billetten er gyldig i 24 eller 48 timer fra første påstigning og giver dig mulighed for frit at stå af og på bussen ved et væld af spændende steder rundt om i byen. Der iblandt Golden Gate Bridge, enorme Golden Gate Park, og den hyggelige by Sausalito på den anden side af bugten. Undervejs vil guiden fortælle om de områder, du kører forbi, eller du kan vælge at lytte til den gratis audioguide, der findes på adskillige forskellige sprog.

Spillebyen Las Vegas imponerer med sine vilde forlystelser, spektakulære shows, imponerende hoteller og enorme udbud af restauranter.
Las Vegas er omgivet af den tørre ørken, og som du nærmer dig byen, er det svært at forestille sig, at der ligger en pulserende storby midt i de øde landskaber. Men pludselig dukker byens skyline op i horisonten som et lysinferno midt i mørket.
The Strip
Stedet, hvor det sker, i Las Vegas kaldes The Strip. The Strip er et bombardement af alle sanser og kan virke meget overvældende. Det kan derfor være en god ide at starte dit besøg i Las Vegas med en tur til toppen af Stratosphere Hotel & Tower. Herfra har du det store overblik over byen og ørkenen, der omgiver den. Imponerende hoteller ligger side om side og konkurrerer om folks opmærksomhed ved at fremføre det ene mere spektakulære show efter det andet.
Underholdning i verdensklasse
Las Vegas er i sandhed de voksnes legeplads. Her kan du prøve lykken på kasinoerne, nyde god mad på de mange restauranter, og opleve imponerende koncerter og shows af enhver art. Las Vegas har noget for alle, og der sker noget alle døgnets 24 timer.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Ankomst Washington D.C.
Dag 2: Washington D.C.
Du overnatter to nætter i Washington D.C.
Dag 3: Tog fra Washington D.C. til New York City
Dag 4-5: New York City
Du overnatter tre nætter i New York City.
Dag 6: Fly fra New York til Las Vegas
Dag 7: Las Vegas
Dag 8: Las Vegas og mulighed for helikoptertur til Grand Canyon
Du overnatter tre nætter i Las Vegas.
Dag 9: Afhentning af lejebil og Los Angeles
Dag 10: Los Angeles
Du overnatter to nætter i Los Angeles.
Dag 11: Santa Barbara
Dag 12: Santa Barbara
Du overnatter to nætter i Santa Barbara.
Dag 13: Paso Robles
Du overnatter en nat i Paso Robles.
Dag 14-15: Monterey
Du overnatter to nætter i Monterey.
Dag 16: San Francisco og aflevering af bil
Dag 17- 18: San Francisco
Du overnatter tre nætter i San Francisco.
Dag 19: Hjemrejse
Dag 20: Ankomst Danmark
Priseksempel
20 dage fra kr. 23.950
Pris pr. person ved 2 voksne
Lavsæson: fra kr. 23.950 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. kr. 3.000 - 5.000 pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Fly til Washington D.C.
- 2 nætter i Washington D.C. på godt turistklassehotel i stil med Holiday Inn Washington Central/White House (3*)
- Amtrak tog fra Washington D.C. Union St til New York Penn Station på Manhattan
- 3 nætter på Manhattan i New York City på godt turistklassehotel i stil Hotel Edison (3*)
- 24-timers hop-on hop-off pas i New York City
- Indenrigsfly fra New York City til Las Vegas
- 3 nætter på The Strip i Las Vegas på tema hotel i stil med MGM Grand Hotel And Casino (4*)
- Middag på Hard Rock Cafe i Las Vegas
- 7 dages leje af Ford Mustang eller lignende ved 2 personer og Full Size SUV i stil med Chevy Tahoe ved 4 personer (Ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin og ekstra førere)
- 2 nætter i Los Angeles på godt turistklassehotel i stil Best Western Hollywood Plaza Inn (2*)
- 2 nætter i Santa Barbara på godt turistklassehotel i stil med Best Western Plus Encina Inn and Suites (3*)
- 1 nat i Paso Robles på godt turistklassehotel i stil med Best Western Black Oak Motor Lodge (3*)
- 2 nætter i Monterey på godt turistklassehotel i stil med Comfort Inn Monterey By The Sea (2*) inkl. morgenmad
- Hvalsafari fra Oxnard eller Monterey
- 3 nætter i San Francisco på godt turistklassehotel i stil med Holiday Inn Fisherman's Wharf (3*)
- 24-timers Hop-on hop-off pas i San Francisco
- Flyrejse fra San Francisco til Danmark
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
