Strand, by og natur i det vestlige USA
En tur som denne er perfekt for familien, og åbner op for nye oplevelser i det vestlige USA’s. Vi lytter til dine rejselængsler og deler gerne de helt specielle steder i USA med dig.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
21 dage fra kr. 18.100
Pris pr. person ved 2 voksne
En fantastisk rejse for dig, der vil opleve det vestlige USA’s bedste naturområder og storbyer. Vel at mærke med god tid undervejs og flere overnatninger mange steder, hvilket gør det til den perfekte familieferie.
Storbyer og nationalparker
Højdepunkterne er mange. Fra filmbyen Los Angeles med Hollywood kører du via oasebyerne Palm Springs og Scottsdale i ørkenen til Grand Canyon, hvor du oplever den mageløse solnedgang. Helt andre oplevelser venter i neonoplyste Las Vegas, inden du fortsætter gennem Death Valley til Mariposa på vestsiden af Sierra Nevada-bjergene. Mariposa er et godt udgangspunkt for besøg ved hele tre af Californiens mest storslåede nationalparker: Yosemite, Sequoia og Kings Canyon. Nyd den fantastiske natur med kæmpetræer og dramatiske bjerge samt det rige dyreliv, inden turen fører dig til den charmerende storby San Francisco. Her har du hele tre dage til at udforske byens mange seværdigheder og særlige stemning.
Californiens kyst og Highway 1
Fortsæt sydpå langs Highway 1, der snor sig gennem dramatiske kystlandskaber med hyggelige historiske byer, mulighed for hvalsafarier og glimrende vinområder. Rejsen slutter i en af USA's mest oversete byer, San Diego, der byder på gode strande, flot natur og et væld af attraktioner for hele familien. San Diego ligger desuden kun en kort køretur fra grænsen til Mexico.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Fuldend rejsen til USA med et besøg ved kløfternes kløft: Grand Canyon.
Grand Canyon er USA’s nok mest storslåede naturfænomen, og mindst én gang i livet bør du unde dig selv at opleve denne imponerende kløft, der dramatisk skærer sig vej gennem noget af Nordamerikas vildeste natur.
Kløftens dimensioner siger det hele: 446 kilometer lang, op til 1,6 kilometer dyb og 15 km bred på det smalleste sted. Dermed kan Grand Canyon snildt måle sig med andre store attraktioner som for eksempel Yellowstone, Yosemite og Zion National Park.
Sæt god tid af til Grand Canyon
Grand Canyons størrelse taget i betragtning er det ikke underligt, at det tager tid at fatte kløftens udstrækning. Derfor anbefaler vi, at du afsætter mindst én fuld dag ved Grand Canyon. Dermed får du også mulighed for at opleve Grand Canyon ved solnedgang eller solopgang, hvor landskabets mange rødlige farver tager sig aller smukkest ud. Det er også her, at du vil kunne tage de smukkeste billeder af Grand Canyon.
Forbered dig inden turen ned i Grand Canyon
Det er muligt at vandre til bunden af Grand Canyon, men det tager tid og kræver forberedelse. Husk at medbringe rigeligt vand – også på kortere ture i landskabet.

Spillebyen Las Vegas imponerer med sine vilde forlystelser, spektakulære shows, imponerende hoteller og enorme udbud af restauranter.
Las Vegas er omgivet af den tørre ørken, og som du nærmer dig byen, er det svært at forestille sig, at der ligger en pulserende storby midt i de øde landskaber. Men pludselig dukker byens skyline op i horisonten som et lysinferno midt i mørket.
The Strip
Stedet, hvor det sker, i Las Vegas kaldes The Strip. The Strip er et bombardement af alle sanser og kan virke meget overvældende. Det kan derfor være en god ide at starte dit besøg i Las Vegas med en tur til toppen af Stratosphere Hotel & Tower. Herfra har du det store overblik over byen og ørkenen, der omgiver den. Imponerende hoteller ligger side om side og konkurrerer om folks opmærksomhed ved at fremføre det ene mere spektakulære show efter det andet.
Underholdning i verdensklasse
Las Vegas er i sandhed de voksnes legeplads. Her kan du prøve lykken på kasinoerne, nyde god mad på de mange restauranter, og opleve imponerende koncerter og shows af enhver art. Las Vegas har noget for alle, og der sker noget alle døgnets 24 timer.

San Francisco charmerer alle med sine stejle gader, hyggelige kvarterer og farvestrålende victorianske bygninger.
Du kan nemt komme rundt i San Francisco til fods. Men med de mange bakker kan det være fristende at hoppe på en af de smukke gamle sporvogne, der bumler gennem gaderne. En af dem kører blandt andet til den velkendte Lombard Street, der snor sig ned ad en stejl bakke midt i byen.
China Town og Fishermans Warf
For en lille smagsprøve på kinesisk kultur må du tage til China Town. Små, sjove butikker ligger side om side og tilbyder alt fra naturmedicin til kopier af diverse mærkevarer. Fortsætter du nordpå kommer du til Fisherman’s Wharf, hvor du passende kan nyde en god frokost på en af de mange fiskerestauranter. Det er også her du kan opleve søløverne, som dovent ligger og slapper af i solen.
Golden Gate Bridge og Alcatraz
San Francisco Bugten byder på to særlig interessante seværdigheder. Én af dem er San Franciscos vartegn nummer ét; Golden Gate Bridge. Du kan gå over broen og nyde den smukke udsigt til byen, eller du kan leje en cykel og køre hele vejen fra San Francisco til den hyggelige by Sausalito på den anden side af bugten.
Fra Golden Gate Bridge kan du blandt andet se helt til fængselsøen Alcatraz, hvor nogle af USA’s værste kriminelle holdt til fra 1934 til 1963. Det er muligt at besøge fængslet, som i dag er et museum. Her kan du lære om hverdagen i fælgslet og hører historierne om de kreative flugtforsøg, der har været forsøgt gennem tiderne.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Ankomst til Los Angeles
Dag 2: Los Angeles
Dag 3: Palm Springs
Distance: ca. 200 km fra Los Angeles til Palm Springs.
Dag 4: Scottsdale/Phoenix
Distance: ca. 450 km fra Palm Springs til Scottsdale.
Dag 5-6: Grand Canyon
Distance: ca. 375 km fra Scottsdale til Grand Canyon.
Dag 7: Route 66 og Las Vegas
Distance: ca. 475 km fra Grand Canyon til Las Vegas via Seligman og Route 66.
Dag 8: Las Vegas
Dag 9: Death Valley mod Mariposa/El Portal
Distance: ca. 450 km fra Las Vegas til Mariposa.
Dag 10: Yosemite eller Sequoia National Park
Dag 11: San Francisco
Distance: ca. 350 km fra Fresno til San Francisco.
Dag 12-13: San Francisco
Dag 14: Highway 1 mod Monterey/Carmel
Distance: ca. 200 km fra San Francisco til Carmel/Monterey.
Dag 15: Highway 1 mod Santa Maria
Distance: ca. 270 km fra Carmel til Santa Maria.
Dag 16: Mod San Diego
Du fortsætter tværs gennem Los Angeles mod San Diego, der er en af Californiens ofte oversete perler. På vejen er der rig mulighed for at gøre stop i populære strandforstæder som Venice Beach og Malibu. Eller besøg Disneyland, der næsten ligger på vejen. Vel fremme i San Diego indlogeres du på dit hotel for de kommende tre nætter.
Distance: ca. 450 km fra Santa Maria til San Diego.
Dag 17-18: San Diego
Dag 19: Los Angeles
Distance: ca. 200 km fra San Diego til Los Angeles Airport.
Dag 20: Hjemrejse mod Danmark
Dag 21: Ankomst til Danmark
Priseksempel
21 dage fra kr. 18.100
Pris pr. person ved 2 voksne
Lavsæson: fra kr. 18.100 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. kr. 3.000 - 5.000 pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse Danmark – USA tur/retur
- 19 døgns leje af bil (Ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin og ekstra førere). Den anbefalede bilstørrelse varierer afhængigt af antal rejsende.
- 3 nætter på godt turistklassehotel i Los Angeles
- 1 nat på godt turistklassehotel i Palm Springs
- 1 nat på godt turistklassehotel i Scottsdale
- 2 nætter på godt turistklassehotel i Grand Canyon
- 2 nætter på godt turistklassehotel i Las Vegas
- 2 nætter på godt turistklassehotel i Mariposa/El Portal
- 3 nætter på godt turistklassehotel i San Francisco
- 1 nat på godt turistklassehotel i Monterey
- 1 nat på godt turistklassehotel i Santa Maria
- 3 nætter på godt turistklassehotel i San Diego
- Voucher til Simon Shoppings mange outletcentre
-
Fuld CO2-kompensation
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
