Rejsemagasin om USA

Højdepunkter i det vestlige USA

Oplev det vestlige USA’s seværdigheder på denne rejse gennem Californien, Arizona og Nevada.

 

Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.

 

Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.

15 dage fra kr. 14.800

Pris pr. person ved 2 voksne

Når du sender en forespørgsel, kontakter vi dig på SMS, e-mail eller telefon til en indledende snak om din rejse.

*Feltet skal udfyldes

Besøg det vestlige USA's største seværdigheder
Oplev det vestlige USA's højdepunkter på denne rejse til Californien, Arizona og Nevada. Højdepunkterne er mange. Oplev filmbyen Los Angeles, oasebyerne Palm Springs og Scottsdale i ørkenen samt naturligvis Grand Canyon, hvor du ser den mageløse solnedgang. Flere eventyr venter i neonoplyste Las Vegas, inden du overnatter midt i Death Valleys solbagte landskaber.

Oplev smuk natur og storby
Fortsæt mod Yosemite National Park, der byder på kæmpetræer, dramatiske bjerge og rigt dyreliv, samt den hyggelige storby San Francisco. Her har du god tid til at nyde storbyen, inden turen fører dig sydpå ad Highway 1 langs den dramatiske Stillehavskyst mod Los Angeles. På vejen er der rig mulighed for at besøge de mange historiske kystbyer, tage på hvalsafari og smage på vin på de lokale vingårde. 

Forlæng med badeferie på Hawaii
Det er muligt at forlænge rejsen med badeferie på Hawaii, der byder på legendariske strande, aktive vulkaner, spændende kultur og fantastisk snorkling. Ring til os for mere information. 

Udvalgte højdepunkter

AdobeStock_94431259.jpeg
CO2-neutrale rejser

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.

Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.

Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.

Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.

Eksempler på CO2-udslip

En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år. 

Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:

Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Santa Monica strand, rejse til Los Angeles, USA
Rejser til Los Angeles

Los Angeles byder på en perlerække af ikoniske seværdigheder som Hollywood, Beverly Hills og Venice Beach.

 

Læg vejen forbi stjernernes hjem i det fashionable Beverly Hills, eller shop side om side med de kendte i mærkevarebutikkerne på Rodeo Drive. Filmmagien mærker du dog først virkelig i Hollywood, hvor hundredvis af stjerner i fortovet vidner om de mange kendte, der har sat deres aftryk på USA’s filmscene gennem årene.

Santa Monica og Venice Beach

Det er også værd at køre ad Sunset Boulevard til kysten, hvor de mindre strandforstæder Santa Monica og Venice Beach byder på hver sin unikke stemning. Her er der liv fra morgen til aften samt et væld af butikker, restauranter og skønne strande, som blot venter på at blive udforsket.

Los Angeles’ forlystelsesparker

Helt andre oplevelser venter i Disneylands eventyrlige univers, hvor du kan møde Mickey Mouse, Anders And og alle de andre velkendte figurer. Et besøg i Los Angeles er dog ikke komplet uden et besøg i Universal Studios, som giver indblik i filmens forunderlige verden.

Fantastisk naturlig geologisk formation - Grand Canyon i Arizona, sydlige Rim, Det vestlige USA
Rejser til Grand Canyon

Fuldend rejsen til USA med et besøg ved kløfternes kløft: Grand Canyon.

 

Grand Canyon er USA’s nok mest storslåede naturfænomen, og mindst én gang i livet bør du unde dig selv at opleve denne imponerende kløft, der dramatisk skærer sig vej gennem noget af Nordamerikas vildeste natur.

 

Kløftens dimensioner siger det hele: 446 kilometer lang, op til 1,6 kilometer dyb og 15 km bred på det smalleste sted. Dermed kan Grand Canyon snildt måle sig med andre store attraktioner som for eksempel Yellowstone, Yosemite og Zion National Park.

Sæt god tid af til Grand Canyon

Grand Canyons størrelse taget i betragtning er det ikke underligt, at det tager tid at fatte kløftens udstrækning. Derfor anbefaler vi, at du afsætter mindst én fuld dag ved Grand Canyon. Dermed får du også mulighed for at opleve Grand Canyon ved solnedgang eller solopgang, hvor landskabets mange rødlige farver tager sig aller smukkest ud. Det er også her, at du vil kunne tage de smukkeste billeder af Grand Canyon.

Forbered dig inden turen ned i Grand Canyon

Det er muligt at vandre til bunden af Grand Canyon, men det tager tid og kræver forberedelse. Husk at medbringe rigeligt vand – også på kortere ture i landskabet.

Golden Gate Bridge i San Francisco, USA
Rejser til San Francisco

San Francisco charmerer alle med sine stejle gader, hyggelige kvarterer og farvestrålende victorianske bygninger.

 

Du kan nemt komme rundt i San Francisco til fods. Men med de mange bakker kan det være fristende at hoppe på en af de smukke gamle sporvogne, der bumler gennem gaderne. En af dem kører blandt andet til den velkendte Lombard Street, der snor sig ned ad en stejl bakke midt i byen.

China Town og Fishermans Warf

For en lille smagsprøve på kinesisk kultur må du tage til China Town. Små, sjove butikker ligger side om side og tilbyder alt fra naturmedicin til kopier af diverse mærkevarer. Fortsætter du nordpå kommer du til Fisherman’s Wharf, hvor du passende kan nyde en god frokost på en af de mange fiskerestauranter. Det er også her du kan opleve søløverne, som dovent ligger og slapper af i solen.

Golden Gate Bridge og Alcatraz

San Francisco Bugten byder på to særlig interessante seværdigheder. Én af dem er San Franciscos vartegn nummer ét; Golden Gate Bridge. Du kan gå over broen og nyde den smukke udsigt til byen, eller du kan leje en cykel og køre hele vejen fra San Francisco til den hyggelige by Sausalito på den anden side af bugten.

 

Fra Golden Gate Bridge kan du blandt andet se helt til fængselsøen Alcatraz, hvor nogle af USA’s værste kriminelle holdt til fra 1934 til 1963. Det er muligt at besøge fængslet, som i dag er et museum. Her kan du lære om hverdagen i fælgslet og hører historierne om de kreative flugtforsøg, der har været forsøgt gennem tiderne.

Kort

Rejsen dag for dag

Oplev det vestlige USA’s seværdigheder på denne rejse gennem Californien, Arizona og Nevada.

Dag 1: Ankomst til Los Angeles

Fra Danmark sættes kursen mod Los Angeles, hvor din lejede bil står klar i lufthavnen. Resten af dagen er fri til at hvile ud efter rejsen, eller få de første oplevelser i den berømte filmby. Mærk filmmagien i Hollywood, hvor stjerne har sat deres aftryk i fortovet foran Mann's Chinese Theater, og kig efter nutidens stjerner i butikkerne langs Rodeo Drive. Eller kør ad berømte Sunset Boulevard mod kysten, hvor strandbyerne Santa Monica og Venice Beach summer af liv fra morgen til aften. Der er heller ikke langt til Disneylands eventyrlige univers eller Universal Studios, der byder på masser af forlystelser og et spændende smugkig ind bag kulisserne i filmens verden

Dag 2: Palm Springs

Det er tid at lægge storbyen bag dig. Det kan godt tage lidt tid at komme ud af Los Angeles. Men gradvist tager Mojave-ørkenen over, og den travle storby afløses af lange lige veje, der skærer sig gennem stenede, gyldne landskaber mod Palm Springs. Byen har været et populært tilflugtssted for Californiens kendisser og helsefolk i mere end 100 år. Folk kommer for at nyde det vidunderlige klima og de varme, mineralholdige kilder, hvis vand siges at være godt for både krop og sjæl. Der er rig mulighed for et dyp i en af kilderne. Eller tag svævebanen til en bjergtop nær byen, hvor du belønnes med en fantastisk udsigt over ørkenen.

Distance: ca. 200 km fra Los Angeles til Palm Springs.

Dag 3: Phoenix

Turen fortsætter dybere ind i ørkenen til Phoenix, der ligger som en oase i det tørre landskab. Her skinner solen mere end 300 dage om året, hvilket har givet området tilnavnet "Valley of the Sun". Phoenix byder på mange gode museer af forskellig slags. Men det er først og fremmest sport, der fanger de fleste indbyggeres interesse. Golf er særlig populært i det dejlige klima, og ikke mindre end 230 golfbaner lyser op i ørkensandet omkring byen. Kig også forbi Historic Heritage Square, der er et godt sted at starte udforskningen af denne oversete storby.

Distance: ca. 450 km fra Palm Springs til Phoenix.

Dag 4: Grand Canyon

Fra Phoenix fører vejen nordpå gennem beskyttede naturområder mod Grand Canyon. Det kan ikke undgå at tage pusten fra én, når man første gang kigger ud over den gigantiske kløft, hvor Colorado-floden gennem millioner af år har skåret sig ned i landskaberne og skabt et af verdens helt store naturvidundere. Stier fører langs kanten, hvor du belønnes med den ene fantastiske udsigt efter den anden. Hold også øje med de sjældne californiske kondorer, og besøg historiske Grand Canyon Village, inden den mageløse solnedgang får klipperne til at gløde i røde og orange nuancer.

Distance: ca. 400 km fra Phoenix til Grand Canyon.

Dag 5: Route 66 og Las Vegas

Det er værd at stå tidligt op for at nyde solopgangen og gå endnu en tur langs kanten, inden det er tid at fortsætte mod Las Vegas. På vejen kan du dreje af ved Seligman, der ligger på den legendariske Route 66. Tidligere forbandt Route 66 Chicago med Californien, og op gennem det 20. århundrede blev vejen for mange et symbol på den amerikanske drøm og friheden i egen bil. I dag er Route 66 afløst af nye motorveje. Men fra Seligman til Kingman løber stadig et af de længste tilbageværende stræk af den berømte vej. Vejens storhedstid opleves bedst i Seligman og ved Hackberry General Store, der begge oser af nostalgi fra 1950’erne. Overvej også en afstikker til spøgelsesbyen Oatman og den enorme Hoover Dam, inden du fortsætter mod spillebyen Las Vegas.

Distance: ca. 500 km fra Grand Canyon til Las Vegas via Seligman og Route 66.

Dag 6: Las Vegas

Las Vegas ligner ingen andre byer i verden. Her kæmper neonoplyste kasinoer, ekstravagante shows, fantastiske shoppingmuligheder og en række af USA's bedste restauranter om folks opmærksomhed. Ikke mindst på hovedgaden "The Strip", hvor hvert kasino viser sit tema frem på fantasifuld vis. Her kan du møde romerske soldater og sørøvere, du kan se dansende springvand, opleve et ’vulkanudbrud’ og sågar nyde stemningen i New York, Paris, Venedig eller det gamle Egypten. Gaden er flottest om aftenen, når Las Vegas ligger badet i neonlysets skær. Ønsker du det fulde overblik, er det værd at tage turen til toppen af Stratosphere Hotel Tower, hvorfra du har en fantastisk udsigt over lyshavet under dig.

Dag 7: Death Valley National Park

Helt andre oplevelser venter i dag, når du lægger storbylivet bag dig og kører mod Death Valleys solbagte landskaber. Her støder du på navne som Funeral Mountains (Begravelsesbjergene), Coffin Peak (Kistetoppen) og Starvation Canyon (Sultens kløft), der med al tydelighed viser, hvordan de tidlige pionerer oplevede dette ekstremt område. I dag er Death Valley dog langt mere tilgængelig takket være biler og aircondition, hvilket gør det muligt at udforske nationalparkens smukke sandklitter, udtørrede saltsletter og dramatiske udsigtspunkter. Death Valley er dog stadig blandt verdens varmeste steder, så det er mest behageligt at færdes udendørs sidst på eftermiddagen eller om morgenen, når solen står lav på himlen, og lyset er blødt og gyldent.

Distance: ca. 200 km fra Las Vegas til Death Valley.

Dag 8: Yosemite National Park

I dag venter en af USA's smukkeste køreture. Først fører en snoet bjergvej dig ud af Death Valley, inden du fortsætter nordpå langs Sierra Nevada-bjergene mod Lake Mono. Søen er i sig selv et spændende naturområde med tuf-formationer og et rigt fugleliv. Herfra drejer vejen vestpå tværs over Sierra Nevada-bjergene mod Yosemite nationalparken. Højere og højere snor vejen sig op over bjergpas og forbi smukke søer og alpine enge, inden turen går ned mod Yosemite-dalen og de berømte klippeformationer Half Dome og El Capitan. Gør eventuelt stop et sted i højlandet og gå en tur. Eller gem vandreturen til Yosemite-dalen, hvor stier fører rundt mellem de berømte klipper og brusende vandfald.

Distance: ca. 500 km fra Death Valley til Yosemite National Park.

Dag 9: San Francisco

Start eventuelt dagen med en gåtur til Yosemite Fall, der med et fald på 740 m er et storslået syn. Eller kør op til Tunnel View eller Glacier Point, hvorfra du belønnes med en fantastisk udsigt over dalen, inden turen fortsætter tværs gennem Californien til San Francisco. Det er let at forstå indbyggernes store kærlighed til San Francisco. For der hersker en helt unik stemning i byens gader, og beliggenheden på 43 stejle bakker ned mod Stillehavet er et storslået syn. Ikke mindst med Golden Gate-broen i baggrunden.

Distance: ca. 350 km fra Yosemite National Park til San Francisco.

Dag 10: San Francisco

San Franciscos centrum kan let udforskes til fods, men prøv også en af de historiske sporvogne, der triller gennem byens stejle gader. Et godt bud er linjen fra Powell til Hyde, der byder på fantastiske udsigter over bugten. Et andet højdepunkt er fængselsøen Alcatraz, hvor du hører om de mange fantasifulde flugtforsøg og livet bag tremmer for nogle af de mest berømte gangstere og kriminelle i USA’s historie. Eller gå en tur i San Franciscos farverige China Town, slap af side om side med de lokale i den store Golden Gate Park, og nyd stemningen ved Fisherman’s Wharf, hvor søløver soler sig mellem bådene, og duften af krydret fiskesuppe breder sig fra de mange fiskerestauranter. En anden sjov mulighed er et leje cykler og køre over Golden Gate Bridge til forstaden Saussolito, der ligger smukt ned til vandet. Herfra kan du hoppe på en færge tilbage mod centrum.

Dag 11: Highway 1 mod Monterey/Carmel

Sæt kursen sydpå ad Highway 1, der snor sig langs den dramatiske Stillehavskyst mod Los Angeles. Dette er en af USA's mest berømte vejstrækninger. Udsigterne over havet og kysten er storslåede, og vejen passerer både hyggelige byer, fine naturområder og gode vindistrikter. Dagens mål er Monterey og Carmel. Monterey var i første halvdel af det 20. århundrede præget af en stor sardin-industri. I dag er de gamle fabrikshaller restaureret og ombygget til hyggelige fiskerestauranter, små butikker og et af verdens bedste akvarier. Bugten ud for Monterey er desuden særdeles rig på liv. Både søløver, sæler og havoddere ses ofte tæt på land, og længere fra kysten er der gode chancer for at se hvaler på hvalsafarier. Fra Monterey er det kun en kort køretur til kunstnerbyen Carmel, der byder på en helt unik stemning.

Distance: ca. 200 km fra San Francisco til Carmel/Monterey.

Dag 12: Higway 1 mod Ventura/Santa Barbara

Syd for Carmel når du området Big Sur, hvor Stillehavets bølger ubarmhjertigt slår ind mod den rå klippekyst. I de små skjulte bugte mellem klipperne ses øde strande, og væk fra kysten byder skovklædte bjerge på store naturoplevelser. San Simeon er et godt sted at stoppe. Her kan du opleve mediemogulen William Randolph Hearsts fantasifulde Hearst Castle samt enorme søelefanter, der soler sig på stranden. Et andet godt sted at stoppe kunne være den ’danske by’ Solvang, hvor du kan opleve en lille bid af Danmark midt i solrige Californien.

Dagens mål er Ventura eller Santa Barbara. Santa Barbara er kendt for sin særlige stemning, der godt kan minde lidt om byerne langs Middelhavet. Her finder du også flere fiskerestauranter, et kunstmuseum og ikke mindst en lang promenade langs stranden, der prydes af høje, slanke palmetræer. Lidt længere mod syd ligger kystbyen Ventura, hvor du også kan vælge at overnatte.

Distance: ca. 450 km fra Carmel til Ventura.

Dag 13: Los Angeles

Nyd morgenen i fred og ro i Ventura, inden du fuldender cirklen og kører det sidste lille stykke mod Los Angeles, hvor du indlogeres på et hotel nær lufthavnen. Resten af dagen er fri til at nyde storbyen og gøre de sidste indkøb inden hjemrejsen.

Distance: ca. 110 km fra Ventura til Los Angeles Airport.

Dag 14: Hjemrejse mod Danmark

Det er tid til at rejse hjem, så turen går tilbage mod lufthavnen i Los Angeles. Her afleveres bilen, og flyrejsen hjem begynder.

Dag 15: Ankomst til Danmark

Du lander i Danmark igen efter en spændende tur gennem det vestlige USA.

Vis alle dage

Priseksempel

15 dage fra kr. 14.800

Pris pr. person ved 2 voksne

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.
USA - Californien - Santa Monica - Pier - (2).jpg

Santa Monica cykeltur

Tag med på en guidet cykeltur ved Santa Monica og Venice Beach, og lær området at kende med en lokal guide.

3 timer fra kr. 440

USA - Californien - LA - Universal Studios

Universal Studios Hollywood

En fantastisk dag med vilde forlystelser og et kig ind bag kulisserne i filmens magiske verden.

1 dag fra kr. 760

USA - Arizona - Grand Canyon - Helikopter - 4

Grand Canyon helikoptertur

Grand Canyons storhed opleves allerbedst på en helikoptertur ind mellem de stejle klippevægge.

25 minutter fra kr. 1.770

USA - Nevada - Las Vegas - Wolfgang Puck.jpeg

Guidet tur og gourmet på The Strip

Nyd lækker mad på udvalgte restauranter i Las Vegas på denne guidede rundtur i byen. 

3 timer fra kr. 1.035

USA - Californien - San Francisco - Huse (2)

Hop-on hop-off bus i San Francisco

Udforsk San Franciscos kvarterer og seværdigheder med byens hop-on hop-off busser.

24 timer fra kr. 375

USA - Californien - San Francisco - Golden Gate - 7.jpg

Deluxe Sunset Cruise i San Francisco

Oplev San Francisco på smukkeste vis fra en båd på bugten ved solnedgang.

4 timer fra kr. 590

Flere rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.
Bison Buffalo-besætning ved daggry i Lamar Valley of Yellowstone National Park i Wyoming USA

USA's vilde vest og Yellowstone

  • Fra Wyoming til New Mexico
  • Oplev ørken, gejsere og bjerge
  • Nyd friheden i egen bil

16 dage fra kr. 15.200

pacific coast highway 1 usa road bear autocamper rv motorhome 2500x1667px

Det sydvestlige USA i motorhome

  • Perfekt familieferie med god tid
  • Store oplevelser for hele familien
  • Nationalparker og storby

20 dage fra kr. 9.000

USA - Utah - Zion National park (2)

Strand, by og natur i det vestlige USA

  • God tid til at opleve USA
  • Den perfekte familieferie
  • Storby og naturoplevelser

21 dage fra kr. 18.100

USA - Californien - San francisco - huse.jpeg

Den store USA rejse

  • New York og Washington D.C.
  • Farverige Las Vegas
  • Highway 1 med San Francisco

20 dage fra kr. 23.950

USA - Hawaii - Oahu - Hanauma Bay - 1.jpg

Krydstogt ved Hawaii og Highway 1

  • Klassiske Highway 1
  • Hawaiis dramatiske natur
  • Krydstogt med masser af aktiviteter

17 dage fra kr. 32.000

USA - Hawaii - Maui - Tropical Beach.jpg

San Francisco og Hawaii

  • Kombinér storby med badeferie
  • Se Alcatraz og Golden Gate 
  • Nyd Hawaiis strande og natur
     

11 dage fra kr. 12.400

USA - New York - Skyline.jpg

New York og Las Vegas

  • Mærk suset i New York
  • Neonoplyste Las Vegas
  • Store naturoplevelser

9 dage fra kr. 7.800

USA - nevada - las vegas (3).jpg

Det vestlige USA i bil

  • Dramatiske nationalparker
  • Fascinerende storbyer
  • Frihed i egen bil

16 dage fra kr. 11.900

USA - Wyoming - Yellowstone - Bjorn - 1

Oplev USA's dyreliv

  • Delfiner og søløver i Monterey
  • Bjørne og bisoner i Yellowstone
  • Søkøer og alligatorer i Florida

16 dage fra kr. 16.900

USA - Arizona - Grand Canyon 9 (2)_0

Vandreferie i det sydvestlige USA

  • God tid til vandreture undervejs
  • Fantastiske nationalparker
  • Kør ad Utahs smukkeste vej

15 dage fra kr. 14.500

Amtrak - tog 3.jpg

USA med tog – Natur og storbyer

  • Afslappet rejseform med tog
  • Tre fantastiske nationalparker
  • Mormonbyen Salt Lake City
     

11 dage fra kr. 18.300

USA - Amtrek Vacations - togrejser - tog og smukke landskaber

USA med tog – Kyst til kyst

  • Udforsk USA med tog
  • Afslapning på toget
  • God tid på egen hånd

13 dage fra kr. 21.000

USA - Nevada - Las vegas - runners on course 3

Halvmaraton eller 10 km i Las Vegas

  • En uforglemmelig løbsoplevelse
  • Neonoplyste Las Vegas
  • Underholdning i verdensklasse

4 dage fra kr. 7.600

USA - nevada - las vegas (2).jpg

Det vestlige USA - The Grand Tour

  • Highway 1 along the Pacific Ocean
  • Sunset over the Grand Canyon
  • Las Vegas and San Francisco

22 dage fra kr. 20.900

Sådan bliver din unikke drømmerejse til

Hos MyPlanet tager vi os af alt det praktiske i forbindelse med din rejse. Fortæl os om dine ønsker til drømmerejsen, så skræddersyer vi din rejse.
1.png

Du kontakter os

Ring til os på 70125011 , send en forespørgsel, eller aftal et personligt møde.

2.png

Sammen skræddersyer vi din rejse

Tal med en rejsekonsulent om dine ønsker, og få sammensat din personlige rejse.

3.png

Du får et rejseforslag

Du modtager et uforpligtende tilbud på din skræddersyede rejse, som rettes til efter dine ønsker.

4.png

Du bestiller rejsen

Når rejsen er helt, som du drømmer om, bestilles rejsen, og du kan begynde at glæde dig.

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed!

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

staff-dk.png