Det vestlige USA - The Grand Tour
Storslåede nationalparker, spændende storbyer og fantastiske strande venter på dette kør-selv eventyr i det sydvestlige USA.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
22 dage fra kr. 20.900
Pris pr. person ved 2 voksne
Denne rejse gennem det sydvestlige USA byder på alt fra pulserende storbyer og storslåede nationalparker til smukke køreture, små vinområder og eksklusive strande. Turen starter i filmbyen Los Angeles, hvor du har mulighed for at køre forbi stjernernes hjem i Beverly Hills og komme bag kulisserne i filmens verden i Universal Studios. Herefter fortsætter eventyret gennem nogle af USA’s flotteste nationalparker såsom Grand Canyon, Bryce Canyon, Death Valley og Yosemite. Tilbage ved Stillehavet udforskes San Francisco, inden turen går sydpå ad legendariske Highway 1, der snor sig langs den smukke Stillehavskyst. På vejen har du god tid til at opleve de mange småbyer, vinområder og dramatiske natur. Du kan også tage på hvalsafari i Monterey, dyppe tæerne under svajende palmer i Santa Barbara, og smage på danske specialiteter i Solvang, inden rejsen slutter tilbage i Los Angeles.
Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Yosemite National Park ligger blot tre timers kørsel fra San Francisco og byder på en storslået verden med dramatiske bjerge, brusende vandfald, dybe skove og et rigt dyreliv.
Yosemite National Park
Et godt udgangspunkt for dit besøg i Yosemite National Park er Yosemite-dalen. Her findes flere gode overnatningsmuligheder samt nogle af parkens største seværdigheder. Deriblandt klippeformationerne El Capitan og Half Dome. Fra dalen fører et væld af vandrestier gennem parkens fantastiske natur. Du kan blandt andet vandre til den spejlblanke Mirror Lake eller Yosemite Fall. Det bedste overblik over Yosemite-dalen fås fra udsigtspunkterne Tunnel View og Glacier Point.
Yosemite National Park ligger i den østlige del af Tuolumne, Mariposa og Madera-amterne i den centrale del af Californien. Nationalparken dækker et område på 3.081 km² og strækker sig over de vestlige skråninger plus centrale dele af Sierra Nevada-bjergkæden. Highway 120 over Tioga-passet er en populær rute når du skal fra San Francisco til Las Vegas.
Fantastisk natur og spændende dyreliv
Tag dig god tid til at vandre gennem parken. Udforsk de dybe skove, lad dig imponere over de brusende vandfald, gå over blomstrende højsletter, og nyd udsigten til de rå klippevægge. Flere steder i parken kan du også opleve nogle af verdens største træer; de gigantiske sequoia-træer i Mariposa Grove. Dyrelivet er ligeledes særdeles rigt, og med lidt held kan du opleve både hjorte, prærieulve og sågar sortbjørne på din vej gennem parken.
Planlægning af et besøg i Yosemite National Park
Yosemite National Park er en af USAs mest populære parker med mange besøgende, så planlægning er vigtig når du rejser til Yosemite National Park. Parken kan besøges hele året, men Tioga-passet er normalt lukket på grund af sne fra det sene efterår til det sene forår. Yosemite Valley er normalt åben året rundt.
Der er i Yosemite National Park 9 campingpladser du kan køre til plus nogle du kun kan vandre til. Nogle campingpladser i Yosemite kan bestilles i forvejen og andre er først-til-mølle.
5 områder i parken du bør overveje at besøge og opleve, når du rejser til Yosemite National Park: Yosemite Valley, Glacier Point, Wawona og Mariposa Grove, Tioga Road og Tuolumne Grove samt Tuolumne Meadows.

Fuldend rejsen til USA med et besøg ved kløfternes kløft: Grand Canyon.
Grand Canyon er USA’s nok mest storslåede naturfænomen, og mindst én gang i livet bør du unde dig selv at opleve denne imponerende kløft, der dramatisk skærer sig vej gennem noget af Nordamerikas vildeste natur.
Kløftens dimensioner siger det hele: 446 kilometer lang, op til 1,6 kilometer dyb og 15 km bred på det smalleste sted. Dermed kan Grand Canyon snildt måle sig med andre store attraktioner som for eksempel Yellowstone, Yosemite og Zion National Park.
Sæt god tid af til Grand Canyon
Grand Canyons størrelse taget i betragtning er det ikke underligt, at det tager tid at fatte kløftens udstrækning. Derfor anbefaler vi, at du afsætter mindst én fuld dag ved Grand Canyon. Dermed får du også mulighed for at opleve Grand Canyon ved solnedgang eller solopgang, hvor landskabets mange rødlige farver tager sig aller smukkest ud. Det er også her, at du vil kunne tage de smukkeste billeder af Grand Canyon.
Forbered dig inden turen ned i Grand Canyon
Det er muligt at vandre til bunden af Grand Canyon, men det tager tid og kræver forberedelse. Husk at medbringe rigeligt vand – også på kortere ture i landskabet.

Bryce Canyon National Park er blandt USA’s helt store naturvidundere.
Bryce Canyon National Park er blandt USA’s helt store naturvidundere. Her har elementerne eroderet Paunsagunt-plateauet og skabt utallige spektakulære klippeformationer og spir i smukke, varme nuancer.
Masser af vandrestier i Bryce Canyon
Fra besøgscenteret kører busser rundt til parkens største seværdigheder. Den bedste måde at opleve Bryce Canyon er dog til fods. Så stå af bussen, og nyd udsigten fra de mange gode udsigtspunkter. Der er rig mulighed for at tage på nogle gode vandreture langs kløftens kant, men en vandretur gennem de spektakulære klippelandskaber i bunden af dalen er en mindst lige så stor oplevelse.
Oplev Bryce på cykel eller til hest
Du kan også vælge at leje cykler i parken, hvilket giver mulighed for at komme langt omkring. En anden mulighed er at udforske parken til hest eller på ryggen af et mulddyr. Det er en dejlig måde at komme rundt i parken på og langt mindre anstrængende end at vandre.

San Francisco charmerer alle med sine stejle gader, hyggelige kvarterer og farvestrålende victorianske bygninger.
Du kan nemt komme rundt i San Francisco til fods. Men med de mange bakker kan det være fristende at hoppe på en af de smukke gamle sporvogne, der bumler gennem gaderne. En af dem kører blandt andet til den velkendte Lombard Street, der snor sig ned ad en stejl bakke midt i byen.
China Town og Fishermans Warf
For en lille smagsprøve på kinesisk kultur må du tage til China Town. Små, sjove butikker ligger side om side og tilbyder alt fra naturmedicin til kopier af diverse mærkevarer. Fortsætter du nordpå kommer du til Fisherman’s Wharf, hvor du passende kan nyde en god frokost på en af de mange fiskerestauranter. Det er også her du kan opleve søløverne, som dovent ligger og slapper af i solen.
Golden Gate Bridge og Alcatraz
San Francisco Bugten byder på to særlig interessante seværdigheder. Én af dem er San Franciscos vartegn nummer ét; Golden Gate Bridge. Du kan gå over broen og nyde den smukke udsigt til byen, eller du kan leje en cykel og køre hele vejen fra San Francisco til den hyggelige by Sausalito på den anden side af bugten.
Fra Golden Gate Bridge kan du blandt andet se helt til fængselsøen Alcatraz, hvor nogle af USA’s værste kriminelle holdt til fra 1934 til 1963. Det er muligt at besøge fængslet, som i dag er et museum. Her kan du lære om hverdagen i fælgslet og hører historierne om de kreative flugtforsøg, der har været forsøgt gennem tiderne.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2-3: Los Angeles
Dag 4: Los Angeles – Lake Havasu
Distance: ca. 460 km fra Los Angeles til Lake Havasu
Dag 5: Lake Havasu – Grand Canyon
Distance: ca. 400 km fra Lake Havasu til Grand Canyon
Dag 6: Grand Canyon
Dag 7: Grand Canyon – Lake Powell
Distance ca. 225 km fra Grand Canyon til Lake Powell
Dag 8: Lake Powell – Bryce Canyon
Distance: ca. 240 km fra Lake Powell til Bryce Canyon
Dag 9: Bryce Canyon
Dag 10: Bryce Canyon – Las Vegas
Distance: ca. 420 km fra Bryce Canyon til Las Vegas
Dag 11: Las Vegas
Dag 12: Las Vegas – Mammoth Lakes
Distance: ca. 525 km fra Las Vegas til Mammoth Lakes
Dag 13: Mammoth Lakes – Yosemite
Distance: ca. 250 km fra Mammoth Lakes til Yosemite
Dag 14: Yosemite
Dag 15: Yosemite – San Francisco
Distance: ca. 265 km fra Yosemite til San Francisco
Dag 16-17: San Francisco
Dag 18: San Francisco – Monterey
Distance: ca. 190 km fra San Francisco til Monterey
Dag 19: Monterey – Santa Barbara
Distance: ca. 380 km fra Monterey til Santa Barbara
Dag 20: Santa Barbara
Dag 21: Hjemrejse
Dag 22: Ankomst til Danmark
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Priseksempel
22 dage fra kr. 20.900
Pris pr. person ved 2 voksne
Lavsæson: fra kr. 20.900 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. kr. 3.000 - 5.000 pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse til Los Angeles tur/retur
- 20 døgns leje af bil (Ansvars- og kaskoforsikring, fri km, første tank benzin og ekstra førere). Den anbefalede bilstørrelse varierer afhængigt af antal rejsende.
- 3 nætter på godt turistklassehotel i Los Angeles
- 1 nat på godt turistklassehotel i Lake Havasu
- 2 nætter på godt turistklassehotel ved Grand Canyon
- 1 nat på godt turistklassehotel i Page
- 2 nætter på godt turistklassehotel i Bryce Canyon
- 2 nætter på godt turistklassehotel i Las Vegas
- 1 nat på godt turistklassehotel i Mammoth Lakes
- 2 nætter på godt turistklassehotel ved Yosemite
- 3 nætter på godt turistklassehotel i San Francisco
- 1 nat på godt turistklassehotel i Monterey
- 2 nætter på godt turistklassehotel i Santa Barbara
- Voucher til Simon Shoppings mange outletcentre
-
Fuld CO2-kompensation
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Kom til gratis rejseforedrag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
