Blues fra Chicago til New Orleans
Tag på et road trip fra Chicago til New Orleans, som byder på både storby, musik og amerikansk kultur.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
16 dage fra kr. 12.200
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 barn
Kør i musikkens fodspor tværs igennem USA. Denne rute tager dig fra Chicago i nord til New Orleans i syd. Undervejs vil du opleve det pulserende storbyliv i Chicago, legendariske Route 66, countrymusikkens hovedstad Nashville, Graceland i Memphis, blues i Vicksburg og sidst men ikke mindst jazz i New Orleans.
Du bliver taget tilbage til en svunden tid, når du kører forbi gamle bomuldsplantager og plantageejernes enorme palæer. Nyd den smukke natur, og gør stop ved en af de mange diners, som du nok kan genkende fra utallige amerikanske film. Med andre ord venter der dig et sandt eventyr på denne kør-selv ferie i bil.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

New Orleans er en vaskeægte Sydstatsby med den helt specielle stemning, som kendetegner USA’s Sydstater. Gennem byens gader bumler sporvognene afsted. Det er en nem måde at komme rundt i byen på, så tag på opdagelse i The Big Easy, som New Orleans også kaldes. Overalt i byen mærker du den franske, spanske og amerikanske kultur, der tilsammen gør New Orleans til noget helt særligt. Især den franske bydel French Quarter tiltrækker mange lokale og besøgende. Her finder du de ikoniske farverige bygninger med smukke smedejernskonstruktioner udenpå, og ud af gadens barer og restauranter strømmer jazzmusikken i de lune, subtropiske aftener.
Byens åndehuller
Trænger du til at komme væk fra byens virvar af mennesker, så er de hyggelige parker Jackson Square eller City Park de helt rette steder at søge hen. En anden mulighed er at tage en tur med en hjuldamper ad Mississippi-floden, mens der serveres et traditionelt kreolsk måltid til tonerne af jazzmusik.

Rejs til smørhullet Chicago og find en imponerende skyline, små fine cafeer og et spændende kulturliv.
Chicago er en overset storby, hvilket er en skam. For byen byder på mange af de samme ting som de mere kendte storbyer tilbyder. Her finder du en imponerende skyline, små fine cafeer og ikke mindst et spændende kulturliv.
Chicagos spændende arkitektur
Det 103 etager høje Sears Tower var før i tiden verdens højeste skyskraber. Det er den ikke længere, men Sears Tower er stadig det bedste sted at få det helt store overblik over byen og Lake Michigan. Interesserer du dig for arkitektur, kender du nok Frank Lloyd Wright. Han var en af de mest indflydelsesrige arkitekter i første halvdel af det 20. århundrede, og i Chicago kan du opleve hans smukke hus og atalier på tæt hold.
Storbycharme og natteliv
For folk med en interesse i forskellige kulturer og mad fra hele verden, er Chicago et sandt mekka. En tur i China Town og Little Italy er en oplagt idé. Her ligger spændende restauranter side om side med små butikker, der sælger alt fra spisepinde til kinesisk medicin. Aftenerne byder på gode restaurantbesøg, og måske live jazz og blues på en af byens mange caféer og barer.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Ankomst Chicago
Dag 2: Chicago
Dag 3: Springfield
Distance: ca. 325 km fra Chicago til Springfield.
Dag 4: St. Louis
Ikke langt fra centrum ligger Elk Park, hvor du kan opleve det lokale dyreliv, som blandt andet tæller bisoner, hjorte og kalkuner. Vil du vide mere om Route 66, kan du også besøge Route 66 State Park, som tilbyder en masse interessant information om Route 66’s historie.
Distance: ca. 175 km fra Springfield til St. Louis.
Dag 5-6: Nashville
Det var blandt andet her i Nashville, Dolly Parton blev en international stjerne. Interesserer du dig for countrymusik, så besøg Grand Ole Oprey, som i 1925 startede som et radioprogram, der var utroligt populært i Sydstaterne. I dag er Grand Ole Oprey en velkendt koncertscene, som hylder de største countrystjerner. Har du en forkærlighed for whisky, så besøg også Jack Daniels destilleriet, som ikke ligger langt fra Nashville.
Distance: ca. 525 km fra St. Louis til Nashville.
Dag 7-8: Memphis
Skal det handle om noget andet end musik, så besøg National Civil Rights Museum. Museet ligger ved The Loraine Motel, hvor borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King blev skudt i 1968. Med film, fortællinger og interaktive medier bliver du ført igennem udviklingen af borgerrettigheder gennem fem århundreder.
Distance: ca. 350 km fra Nashville til Memphis.
Dag 9-10: Vicksburg
Foruden musikken er Vicksburg også kendt for sin rolle under den amerikanske borgerkrig. Her var byen centrum for Vicksburg kampagnen, som blev et vendepunkt i borgerkrigen. Det kan også anbefales at gå en tur igennem byen og nyde en sejltur på Mississippi River.
Distance: ca. 400 km fra Memphis til Vicksburg.
Dag 11: Natchez
Distance: ca. 125 km fra Vicksburg til Natchez.
Dag 12: Lafayette
Lafayette er kendt for sin kulinariske kultur, Cajun, der har rødder i både det franske, canadiske og afrikanske køkken. Men Lafayette har også andet at byde på. I områdets floder og sumpe vokser træerne direkte op ad vandet, og med held får du måske øje på skildpadder eller alligatorer, der soler sig på sandbankerne. Trækker kultur og historie mere end natur, er det værd at besøge Acadian Village, hvor du lærer om områdets cajun og kreolske kultur.
Distance: ca. 250 km fra Natchez via St. Francisville til Lafayette.
Dag 13-14: New Orleans
Du kan ikke undgå at bemærke, at byen er præget af 250 års fransk, spansk og amerikansk kultur. Besøg blandt andet den franske bydel, French Quarter, hvor du vil opleve bydelens karakteristiske farvestrålende huse og indbydende jazzmusik. Hop på en af sporvognene, når du bevæger dig rundt i byen, og afslut dagen på en af byens historiske hjuldampere. Hjuldamperen tager dig ned ad Mississippi-floden, mens du nyder traditionel kreolsk gastronomi til tonerne af jazzmusik.
Distance: 230 km fra Lafayette til New Orleans.
Dag 15: Afrejse fra New Orleans
Dag 16: Ankomst Danmark
Priseksempel
16 dage fra kr. 12.200
Pris pr. person ved 2 voksne og 2 barn
Lavsæson:
fra kr. 12.200 pr. person ved 2 voksne og 2 børn
fra kr. 17.800 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. kr. 3.000 - 5.000 pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse fra Danmark til USA t/r.
- 14 døgns leje af bil inkl. forsikringer, fri km og første tankfuld benzin
- 2 overnatninger på godt turistklassehotel i Chicago
- 1 overnatning på godt turistklassehotel i Springfield
- 1 overnatning på godt turistklassehotel i St. Louise
- 2 overnatninger på godt turistklassehotel i Nashville
- 2 overnatninger på godt turistklassehotel i Memphis
- 2 overnatninger på godt turistklassehotel i Vicksburg
- 1 overnatning på godt turistklassehotel i Natchez
- 1 overnatning på godt turistklassehotel i Lafayette
- 2 overnatninger på godt turistklassehotel i New Orleans
- Voucher til Simon Shoppings mange outlet shoppingcentre
- Fuld CO2-kompensation
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
