Fra nord til syd i camper
Den perfekte New Zealand tur for familien i camper med god tid til at nyde New Zealands smukke natur.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
26 dage fra kr. 23.400
Pris pr. person ved 2 voksne
Den ultimative frihed
New Zealand er oplagt til kør-selv-ferie. Vælger du en camper, får du den ultimative frihed, og for især familier er det en ideel måde at holde ferie på. Det kræver ikke erfaringer som campist, blot lysten til at opleve.
Forslaget her inkluderer både Nordøen og Sydøen og viser, hvad man kan nå i løbet af 26 dage.
Markedets bedste camper
Du kører i en Maui-camper, som er en af markedets bedste campere. Her er kælet for detajlen og tænkt over de små ting, som gør camperen til en fornøjelse af opholde sig i - og det er dejligt, eftersom det er dit hjem de næste mange uger!
Slut evt. rejsen af med et ophold på eksotiske Fiji - en ægte tropeø. Priser fra kun kr. 2.200.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Oplev The City of Sails på din rejse rundt i New Zealand.
Auckland er New Zealands største by og hjem for en fjerdedel af landets befolkning. Den er placeret oven på 63 udslukte vulkaner, og flere af de grønklædte høje omkranser byen. Fra toppen af for eksempel One Tree Hill, Mount Eden og Mount Albert er der en dejlig udsigt over byen og vandet.
Auckland midtby er et interessant sted at slentre rundt. Gaderne Queen Street og Karangahape Road er de bedste indkøbsgader, og det er også på disse kanter, mange etniske befolkningsgrupper fra Stillehavet holder til. Her finder du butikker med alt fra lækre frugter, eksotiske grøntsager til farvestrålende stoffer. Beøsøg også Ponsonby Road, som byder på et hav af shoppingmuligheder samt restauranter og cafeer i massevis. Her kan du desuden finde moderne New Zealandsk brugskunst og interiørbutikker.
City of Sails
Auckland er omgivet af vand, og der er altid mange sejlbåde på bugten ud for byen. Af samme årsag er byen kendt som City of Sails. Tag en tur med en af turbådene, som blandt andet sejler til de omkringliggende ubeboede vulkanøer, hvor du kan gå en tur hen over den størknede lava. Et andet udflugtsmål med båd kunne være bydelen Devonport, hvor du finder små kunstforretninger og victorianske bygninger. Du kan også nyde nogle dage ved stranden eller boltre dig med surfbrættet i de store bølger.

Oplev Christchurchs engelske stemning og smukke haver.
Christchurch er Sydøens største by og hjem for cirka 310.000 indbyggere. Byen beskrives ofte som den mest engelske by uden for England. Bygningerne har et tydeligt engelsk præg, og flere gadenavne er også engelsk inspirerede.
De engelsk immigranter bragte også deres store passion for havekunst med sig til New Zealand, og allerede i 1863 blev den botaniske have grundlagt. Den er omgivet af den endnu større Hagley Park, og flere steder i byen finder du smukke blomsterhaver med pelargonier, georginer og krysantemum. Ikke så underligt at byen går under navnet The Garden City.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1-2: Til New Zealand via Asien
Dag 2: Rejsen går via Asien, hvor du skifter fly og fortsætter det sidste stykke mod New Zealand. Hele flyturen tager som regel lidt over et døgn. Men hvorfor ikke bryde rejsen op med et par dage i storbyerne Bangkok, Singapore eller Hong Kong? Her venter masser af eksotiske oplevelser og - ikke mindst - shopping i verdensklasse.
Dag 3: Ankomst i Auckland
Dag 4: Auckland
Dag 5-6: Bay of Islands
Dag 7-8: Coromandel Peninsula
Dag 9: Rotorua
Dag 10-11: Napier
Dag 11: Napier er først og fremmest kendt for sin bykerne med de mange bygninger i art déco-stil. Det er en god ide at tage med på en guidet bytur og høre om jordskælvet i 1931, der lagde byen i ruiner, og som er baggrunden for den store koncentration af art déco-bygninger. På en guidet tur kommer man også ind i forskellige bygninger og ser, hvordan de karakteristiske art déco-dekorationer og detaljer kommer til udfoldelse inden for murene. Området omkring Napier og Hastings hører til et af de varmeste og mest solrige i New Zealand. Der har været dyrket vin her siden 1850'erne, og på grund af den meget varierede jordbund er forholdene ideelle for mange forskellige druetyper. Ved Cape Kidnappers sydøst for Napier ligger der en sulekoloni. Det er en af verdens største sulekolonier på land, og man regner med, at den tæller omkring 20.000 suler. Er du her mellem september og april, kan vi anbefale en guidet tur (4WD), hvor du oplever fuglene styrtdykke fra de stejle skrænter.
Du skal vide...
det er muligt at komme med på en guidet vintur, som inkluderer besøg på både små familieejede vingårde og store vingårde med en international tilgang.
Dag 12: Wellington
Dag 13: Nelson
Dag 14: Hokitika
Dag 15: Fox/Franz Josef Glacier
Du er nu kommet til et område i New Zealand, hvor der er færre campingpladser at vælge imellem, og i højsæsonen er det derfor en god ide at bestille plads i forvejen.
Dag 16-18: Queenstown
Dag 19-20: Fiordland National Park
Dag 21-22: Dunedin
Dag 22: Otago-halvøen øst for Dunedin er et paradis for ornitologer og naturelskere. Yderst på halvøen ved Taiaroa Head ligger der en albatroskoloni, hvor man kan opleve den kæmpemæssige fugl, der har et vingefang på tre meter. Du kan også møde den sjældne guløjede pingvin, som har været i fare for at uddø. Yellow Eyed Penguin Conservation Reserve opstod på lokalt initiativ, og stedet har udviklet sig til en turistattraktion og en forskningsinstitution. Et net af overdækkede og kamuflerede gange gennemskærer området, og på den måde kommer man helt tæt på pingvinerne, der er meget sky.
Du skal vide...
Du kan opleve både albatroskolonien og pingvinreservatet på en heldagstur fra Dunedin.
Dag 23-24: Christchurch
Dag 25-26: Afrejse mod Danmark
Dag 26: Der er ankomst til Danmark først på dagen.
Du kan evt. også vælge at flyve via Sydney i Australien og tage nogle dage i en af verdens skønneste storbyer.
Priseksempel
26 dage fra kr. 23.400
Pris pr. person ved 2 voksne
Lavsæson: fra kr. 22.900 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. 2.000 - 5.000 kr. pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse København - New Zealand t/r
- Flyskatter
- 2 overnatninger på hotel i Auckland
- Sejltur i Auckland (inkl. frokost)
- 3 ugers camperleje inkl. fri km, ekstra fører af bilen, skatter og fuld forsikring
- Færgetransport mellem Nordøen og Sydøen
- Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
- Fuld CO2-kompensation – læs mere her
- Dansk indenrigstilslutning
- Rejseforsikring
- Afbestillingsforsikring.
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
