Dubai, New Zealand og Bali
Kombinér Dubai, New Zealand og Bali på én og samme rejse. Der venter dig storbyoplevelser, fantastisk natur og afslapning på Bali.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
24 dage fra kr. 29.900
Pris pr. person ved 2 voksne
Hvorfor ikke kombinere tre skønne destinationer på én og samme rejse? Denne tur tager dig først til Dubai’s pulserende storbyjungle, hvor skyskrabere, menneskeskabte øer og shopping i verdensklasse ligger side om side med smukke hvide sandstrande, der indbyder til en forfriskende dukkert. Fra Dubai flyver du videre til New Zealand, hvor der venter dig en uforglemmelig kør-selv tur fra syd til nord. Turen er spækket med fantastisk natur, og undervejs venter der dig en række meget forskellige oplevelser. Fra New Zealand går turen igen mod nord-vest, men inden du sætter fod på dansk jord igen, gør du stop på Bali, hvor du kan fordøje de seneste tre ugers eventyr i moderne og luksuriøse omgivelser på resortet Le Meridien Bali Jimbaran.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Byen tilbyder vilde oplevelser af enhver art, så her kan du få et adrenalinsus af de helt store.
Queenstown er en rigtig hyggelig by med et fint gågademiljø fyldt restauranter, caféer og butikker. Det er dog ikke det, byen er mest kendt for. I Queenstown findes nemlig et massivt udbud af action-prægede aktiviteter. Uanset om du vil springe bungeejump, prøve en tur i zipline eller tage en tur med jetbåd på søen, så kan et lade sig gøre i Queenstown. Er du ikke til adrenalinsus, kan du i stedet tage svævebanen til toppen af bjerget bag Queenstown. Herfra har du en fantastisk udsigt over byen, søen og de omkringliggende bjerge.
Ikke langt nord for Queenstown ligger byen Wanaka ned til Wanaka søen. Området indbyder til udendørsaktiviteter, og der er masser af muligheder at vælge imellem. Her kan du for eksempel tage på en vandretur, sejle på søen, tage på en flyvetur over Mount Aspiring National Park, fiske eller køre på firehjulstrukne motorcykler. Lige meget hvad du vælger, foregår det i skønne omgivelser.

Oplev The City of Sails på din rejse rundt i New Zealand.
Auckland er New Zealands største by og hjem for en fjerdedel af landets befolkning. Den er placeret oven på 63 udslukte vulkaner, og flere af de grønklædte høje omkranser byen. Fra toppen af for eksempel One Tree Hill, Mount Eden og Mount Albert er der en dejlig udsigt over byen og vandet.
Auckland midtby er et interessant sted at slentre rundt. Gaderne Queen Street og Karangahape Road er de bedste indkøbsgader, og det er også på disse kanter, mange etniske befolkningsgrupper fra Stillehavet holder til. Her finder du butikker med alt fra lækre frugter, eksotiske grøntsager til farvestrålende stoffer. Beøsøg også Ponsonby Road, som byder på et hav af shoppingmuligheder samt restauranter og cafeer i massevis. Her kan du desuden finde moderne New Zealandsk brugskunst og interiørbutikker.
City of Sails
Auckland er omgivet af vand, og der er altid mange sejlbåde på bugten ud for byen. Af samme årsag er byen kendt som City of Sails. Tag en tur med en af turbådene, som blandt andet sejler til de omkringliggende ubeboede vulkanøer, hvor du kan gå en tur hen over den størknede lava. Et andet udflugtsmål med båd kunne være bydelen Devonport, hvor du finder små kunstforretninger og victorianske bygninger. Du kan også nyde nogle dage ved stranden eller boltre dig med surfbrættet i de store bølger.

Oplev Christchurchs engelske stemning og smukke haver.
Christchurch er Sydøens største by og hjem for cirka 310.000 indbyggere. Byen beskrives ofte som den mest engelske by uden for England. Bygningerne har et tydeligt engelsk præg, og flere gadenavne er også engelsk inspirerede.
De engelsk immigranter bragte også deres store passion for havekunst med sig til New Zealand, og allerede i 1863 blev den botaniske have grundlagt. Den er omgivet af den endnu større Hagley Park, og flere steder i byen finder du smukke blomsterhaver med pelargonier, georginer og krysantemum. Ikke så underligt at byen går under navnet The Garden City.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst i Dubai
Dag 2: Dubai
Dag 3: Afrejse Dubai
Dag 4: Ankomst Christhurch
Dag 5: Christchurch
Dag 6: Dunedin
Dag 7: Te Anau
Dag 8-9: Queenstown
Queenstown er en rigtig hyggelig by med et fint gågademiljø fyldt med restauranter, caféer og butikker. Men skal det være lidt vildere, kan du for eksempel springe bungeejump, prøve en tur i zipline eller tage en tur i fuld fart med jetbåd på søen. Er du ikke til helt så meget fart over feltet, så tag for eksempel svævebanen til toppen af bjerget bag Queenstown. Herfra har du en fantastisk udsigt over byen, søen og de omkringliggende bjerge.
Dag 10: Wanaka
Dag 11: Glacier Region
Dag 12-13: Nelson
Dag 14: Wellington
For det helt store overblik, kan du besøge et af udsigtspunkterne på Mount Victoria, hvor du får en fantastisk udsigt ud over byen, havneområdet og de bløde grønne bakker bag byen.
Dag 15: Tongariro National Park
Udforsk en af de mange vandreruter i området. Der findes noget for enhver smag og i forskellige sværhedsgrader. Eller hvad med en flyvetur over nationalparken, hvor du kan få det helt store overblik over de barske og dramatiske landskaber?
Dag 16: Rotorua
Benyt lejligheden til at lære mere om maorikulturen, og oplev for eksempel en traditionel Hangi middag, kogt på varme sten begravet i jorden. Der vil være underholdning, i form af traditionel dans og sang, og du vil få en smagsprøve på nogle maorikulturens skikke og traditioner. (ikke inkluderet).
Dag 17-18: Coromandel-halvøen
Dag 19: Afrejse fra Auckland og ankomst til Bali
Dag 20-23: Le Meridien Bali Jimbaran
Fra resortet er der mulighed for at tage på kortere og længere ture, hvor du for eksempel kan opleve nogle af de smukke templer, der findes i området. Det kunne være det imponerende Taman Ayun-tempel eller Tanah Lot-templet, der ligger smukt på en klippe lige ved kysten (ikke inkluderet).
Efter fire dage på Bali er det blevet tid at vende hjem igen. Du skal dog først flyve efter midnat, så du har hele dagen til at lade op til hjemrejsen og nyde det sidste af Bali.
Dag 24: Afrejse fra Bali og ankomst i Danmark
Priseksempel
24 dage fra kr. 29.900
Pris pr. person ved 2 voksne
Lavsæson: fra kr. 29.900 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. 2.000 - 5.000 kr. pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i ferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Flyrejse fra Danmark til Dubai
- 2 nætter i Dubai
- Flyrejse fra Dubai til Christchurch i New Zealand
- 15 dages billeje inkl. fri km, forsikringer og lokale skatter
- 2 nætter i Christchurch
- 1 nat i Dunedin
- 1 nat i Te Anau
- 2 nætter i Queenstown
- 1 nat i Wanaka
- 1 nat i Glacier Region
- 2 nætter i Nelson
- Færge Fra Picton til Wellington
- 1 nat i Wellington
- 1 nat i Tongariro
- 1 nat i Rotorua
- 2 nætter i Coromandel
- Alle overnatninger er på gode standard hoteller
- Flyrejse fra Auckland til Bali
- 4 nætter på Le Meridien Bali Jimbaran på Bali
- Flyrejse fra Bali til Danmark
- Fuld CO2-kompensation – læs mere her
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
