Vintur til Waiheke Island
Oplev smuk natur og fantastiske vine på denne vintur til Waiheke Island fra Auckland.
1 dag fra kr. 770
En smuk 40 minutters sejltur tager dig fra Auckland til øen Waiheke Island, hvor tempoet er et helt andet end i hektiske Auckland. Temperaturerne er også gennemsnitligt fem grader varmere end i Auckland, og der falder mindre regn, hvilket gør Waiheke Island ideelt til vindyrkning.
Første stop er Mudbrick Vineyard, der giver en god introduktion til øens vine. Du får naturligvis lov at smage på den seneste høst, og møder de passionerede vinmagere. Fortsæt til øens ældste vingård, The Goldie Room, hvor der serveres lidt snacks til vinsmagningen. Turens sidste vingård er Te Whau, der er berømt for sine udsøgte kvalitetsvine. Vingården huser desuden en meget rost restaurant indrettet i en flot arkitekttegnet bygning med en fabelagtig udsigt. Herefter er resten af dagen fri til at udforske øen på egen hånd. Med det inkluderede buspas, kan du let komme rundt til flere vingårde eller nyde øens smukke natur på en vandretur. Men sørg for at være tilbage ved Matiatia Wharf, inden den sidste færge sætter kurs tilbage mod Auckland.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
