Cykeltur over Golden Gate Bridge
Oplev San Franciscos vartegn, Golden Gate Bridge, på to hjul og fortsæt eventuelt til hyggelige Sausalito.
24 timer fra kr. 215
Den berømte Golden Gate Bridge er ikke blot San Franciscos, men hele den amerikanske vestkysts, vartegn. Ingen tur til San Francisco er fuldendt uden en tur over dette ikoniske bygningsværk. Turen over broen i bil er en oplevelse i sig selv, men den bedste oplevelse fås uden tvivl på cykel. Du mærker vind og vejr, og du har endda mulighed for at gøre stop midt på broen og nyde den storslåede udsigt. Cykelturen er ca. 15 km lang og går fra San Francisco by over Golden Gate Bridge til den hyggelige kystby, Sausalito, der ligger på den anden side af bugten. Fra Sausalito tager du færgen tilbage til San Francisco.
Det er dog blot en af mange mulige cykelture. Prisen inkluderer leje af en god, moderne cykel, hjelm, lås, kort osv. Hvor du vælger at cykle hen er helt op til dig, og det dygtige lokalkendte personale kommer hellere end gerne med forslag og råd til ruter.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
