^
  • Rejser til Yukon

    Vi sammensætter din rejse til det nordlige Canada og Yukon helt efter dine ønsker. Lad dig inspirere, og tag en snak med en, der har været der.

Rejser til Yukon

Yukon byder på endeløse vildmark, en spændende guldgraverhistorie og et rigt dyreliv.

Dette tyndt befolkede område i det nordlige Canada er hjem for flere firbenede væsner end mennesker, og naturen står her uberørt hen, som den har gjort siden tidernes morgen. Hvert år kommer ti gange så mange turister til Yukon, som der er indbyggere, og de kommer primært for at opleve de imponerende naturscenerier, som vildmarken byder på.

Kluane National Park

Besøger du Yukon, er du sikker på at få naturoplevelser, som du sent vil glemme. Fem af Canadas højeste bjerge rejser sig i Kluane National Park, der også er hjem for gletsjere, smeltevandssøer og frodige dale, som du kan udforske til fods. Og hvem ved, måske er du heldig at se bjørne, elge, ørne, bjerggeder eller andre dyr på din vej gennem Yukons ødemark.

Dawson

Yukon har en rig guldgraverhistorie fyldt med fortælleringer om store drømme og bristede håb. I byen Dawson blev der i 1896 fundet guld, og folk strømmede til i tusindvis. Byen fortæller stadig den dag i dag historien om guldfeberen og dens mange skæbner, og den er et charmerende og hyggeligt sted at gøre stop en dag eller to. 

Vi tilpasser rejsen til dig

Nedenfor ser du nogle forslag til, hvordan en rejse til det østlige Canada og Yukon kan se ud. Her kan du finde masser af inspiration til, hvordan din personlige rejse skal sammensættes.

Ring på 70 12 50 11eller send en forespørgsel, når du har brug for en snak med en rejsekonsulent, som har været der selv. Så tilpasser vi sammen rejsens varighed, rute og oplevelser til dine ønsker.