^

Kommende foredrag

 

Autocamperferie i Canada og USA

Rejsen går til Canada eller USA, men skal det være bil eller autocamper/motorhome?

Foredraget er for dig som

  • ikke har købt rejsen
  • er i tvivl om fordelene ved at køre autocamper/motorhome
  • gerne vil vide mere om de forskellige typer af autocampere

En ferie i motorhome handler om frihed og uafhængighed. Frihed til at lade nysgerrigheden styre dagen og ruten. Frihed til selv at bestemme og være uafhængig af køreplaner, reservationer, indtjekning og udpakning. Og det er ikke dyrere at holde ferie i motorhome end i bil.

Udfra egne oplevelser og erfaringer vil Arne Naamansen fortælle om fordelene ved at rejse gennem Canada og USA i motorhome. Han kommer ind på det praktiske omkring motorhomet, hvordan er det indrettet, hvilke typer motorhomes MyPlanet lejer ud og hvad det koster.

Med billedsshow og billeder fra campingpladser, landevejene, den enestående natur underbygger Arne argumenterne for ferie i motorhome. Når aftenen er omme er du afklaret med om du også er til motorhomeferie. Men er du til natur, camping og selv vil bestemme, hvornår du spiser ude, så er det Arnes påstand, at så er du også til ferie i autocamer/motorhome.

Om foredragsholderen
Arne Naamansen har rejst i Canada og USA flere gange end de fleste af os har hænder og fødder. Han er en erfaren foredragsholder og forfatter til flere rejsebøger om Canada og USA. De seneste tolv år har Arne været på ferie i autocamper tolv gange.

Blogs af Arne

Arne har gennem de seneste år skrevet et utal af rejseblogs fra sine mange rejser.
www.motorhomeblog.blogspot.dk
www.rejsertilusa.blogspot.com

Bøger af Arne Naamansen

Det sydvestlige USA i forruden.
De canadiske Rocky Mountains. Guide til Banff, Jasper og Yoho nationalparkerne.
Chilkoot Trail. I guldgravernes fodspor gennem Alaska og British Columbia.
Alaska og Yukon. Guide til et af verdens sidste vildmarksområder.
Canadisk Potlatch. Oplevelser og historier fra kyst til kyst i Canada.
Rejsen til Australien. Fra blog til bog om en rejse Down Under.
Route 66. Rejseerindringer fra en tur ad Modervejen fra Chicago til Los Angeles.