Krydstogt til Alaska og kør-selv i Canada
Tag på kør-selv ferie i Canadas nationalparker og slut af med et smukt krydstogt til Alaska - den perfekte rejse for naturelskere.
Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration.
Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.
16 dage fra kr. 21.100
Pris pr. person ved 2 voksne
*Denne rejse er blot ét eksempel på, hvordan et krydstogt i Alaska kan se ud. Der er mange at vælge mellem, og både skib og rute kan variere meget afhængig af afrejsedato. Find inspiration i vores rejseforslag, og tag en snak med en rejsekonsulent om dine muligheder.
Er du naturelsker, er dette den perfekte rejse for dig. Udforsk Canadas dyrerige nationalparker i bil, og sejl gennem den canadiske skærgård til Alaska på et krydstogt.
Kør-selv ferie i Canada
Bilen hentes i Edmonton, og snart er du omgivet af forrevne bjergtinder, klare søer og dybe nåleskove i nationalparkerne Jasper og Banff.
Krydstogt langs Canada og Alaskas klippekyster
Fortsæt via Kamloops til Vancouver, hvor du står til søs på et fantastisk krydstogt nordpå langs Canadas og Alaskas rå klippekyster. Kig efter bjørne, hvaler, spækhuggere og ørne, mens du sejler mellem historiske guldgraverbyer, mægtige gletsjere og barsk, uberørt natur på vej til Seward i Alaska.
Planlæg dit krydstogt
Dette rejseforslag er baseret på et krydstogt fra Vancouver til Seward. I denne retning er der afrejse om fredagen i lige uger. Der er også muligt at tage krydstogtet den modsatte vej fra Seward til Vancouver. Dette krydstogt har afrejse fredag i ulige uger. Rejseforslaget her er baseret på krydstogt med Celebrity Cruises, men krydstogtet kan også gennemføres med Royal Caribbean Cruise Line.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Udvalgte højdepunkter

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer vi derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.
Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.
Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.
Når du rejser med MyPlanet, kompenserer vi for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”, og samlet set gør kompensationen en stor forskel, idet MyPlanet årligt bidrager til en fjerdedel af projektets CO2-reduktion.
Eksempler på CO2-udslip
En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, hvilket udgør cirka en tredjedel af en danskers gennemsnitlige CO2 forbrug på et helt år.
Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:
Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Oplev nogle af Canadas mest imponerende og dramatiske bjerglandskaber i Banff National Park.
Banff National Park er en af Canadas ældste nationalparker. Det er også en af de flotteste. Parken strækker sig over et areal, der er lidt mindre end Sjælland, men indbyder trods de enorme vidder til vandreture på egen hånd. Med vandrestier af forskellig længde og sværhedsgrad er der noget for enhver smag og kondition.
Højdepunkterne på mange rejser til Banff er uden tvivl Moraine Lake og Lake Louise. Særligt smukke er de, når morgensolen hæver sig over bjergene, og søerne får deres karakteristiske smaragdgrønne farve. Lake Minnewanka og Two Jake Lake er to andre seværdige søer i Banff National Park, der også byder på rå bjergtinder, brusende floder og dybe skove, hvor du kan være heldig at se bjerggeder, bjørne, elge og et væld af andre dyr mellem træerne.
Banff by og udflugter fra Banff
Banff er mest kendt for den fabelagtige natur, men også Banff by, med sine 7.000 indbyggere, er et besøg værd. Nyd nogle gode måltider på byens hyggelige restauranter og caféer, og tag et kig i byen mange butikker. Forskellige museer tilbyder desuden udstillinger om området.
Der er også mulighed for at tage på spændende dagsture fra byen. Tag for eksempel gondolen til toppen af Sulphur Mountain, rid på hesteryg i Cascade Mountains, nyd en rolig kanotur omkring Banff, eller begiv dig ud på eventyr ad de mange gode vandrestier i området nær byen.

Vancouver er kendt som en af verdens smukkeste byer med vandet på den ene side og de snedækkede bjergtinder på den anden.
Vancouver består af flere forskellige bydele med hver sin unikke karakter, stemning og kultur. De mange forskellige kulturer, der er repræsenteret i byen, afspejler sig også tydeligt i byens mange forskellige restauranter, som tilbyder smagsoplevelser fra hele verden.
Vancouver centrum
Midtbyen er ikke større, end at du kan gå rundt til det meste. Men vil du gemme lidt energi til de store naturoplevelser der venter forude, er der mulighed for at tage busserne eller monorailen rundt i byen. Besøg for eksempel Canada Place, historiske Gastown omkring Water Street eller det centrale Stanley Park, hvor totempæle står mellem træerne. Her kan du også leje en cykel og cykle langs vandet rundt om Stanley Park. Eller læg vejen forbi Nordvestkystindianerne på Museum of Anthropology, hvor du kan se totempæle, masker og lære mere indiansk kunst og kultur.
Grouse Mountain
Fra toppen af Grouse Mountain har du en fantastiske udsigt over byen. Du tager gondolen derop, og inkluderet i billetten er desuden indgangen til Theatre in the Sky, hvor du kan se film om Vancouver og den oprindelige befolkning. Herudover kan du opleve et skovhuggershow og brune bjørne, der holdes på sikker afstand bag et hegn.

Rejser du til Alaska, så kan du opleve urørt natur med imponerende nationalparker, Nordamerikas højeste bjerg - Mount Denali, bjørne der fanger laks og masser af andet dyreliv. Alaska er sammen med Yukon en af verdens sidste ægte vildmarker, og på en rejse til Alaska er du garanteret naturoplevelser i absolut verdensklasse. En rejse til Alaska (og Yukon) kan gøres på mange niveauer, så skal det være vildt eller mere roligt og behageligt, så er alt muligt når du rejser til Alaska.
Bjørne, hvaler og masser af andre dyr
Hold udkig efter bjørne, elge, rensdyr og et væld af andre dyr i Denali National Park, eller tag på hvalsafari fra Valdez og Seward. Du kan også tage på bjørnesafari til Katmai National Park, fiske helleflynder fra Homer eller laks i Kenai River. Oplev lange lyse sommerdage eller nordlys i Fairbanks, mens hovedbyen Anchorage byder på byliv, vandflyvere og museer om Alaskas oprindelige folk.
Rejse i bil eller autocamper/motorhome
Du kan vælge at opleve Alaska og Yukon i bil eller autocamper/motorhome. Begge rejseformer giver dig friheden til at lade dig inspirere undervejs og stoppe, hvis du ser et dyr eller noget andet spændende, som skal udforskes nærmere. Rejser du i autocamper/motorhome i Alaska, kan du se frem til at campere på smukke campingpladser omgivet af naturen. Vælger du at opleve Alaska i bil, er hoteller og alt det praktiske ordnet hjemmefra, så du kan slappe af og bare nyde Alaskas smukke natur og rige dyreliv.
Rejser til Alaska og Yukon
En rejse til Alaska kan godt kombineres med andre oplevelser i USA eller med en afstikker til Yukon-territoriet i Canada, hvor du kan opleve guldfeber i Klondike, køre til Ishavet eller sejle i kano på Yukon-floden.
Hvor kan du begynde din rejse til Alaska
Du kan via Canada eller USA flyve til Anchorage i Alaska (USA) eller til Whitehorse i Yukon (Canada). I begge byer kan du leje bil eller autocamper og begge byer er et godt udgangspunkt for din rejse. Om det skal være Anchorage eller Whitehorse afhænger af dine ønske og drømme på en rejse til Alaska.

Jasper National Park kommer du helt tæt på Canadas smukke natur og rige dyreliv.
Besøg Jasper Nationalpark og nyd udsigten til blikstille bjergsøer og himmelstræbende bjergtinder, lyden af de brusende floder og duften af skovbund i de dybe skove.
Vandreture ved Jasper
Vil du endnu tættere på naturen, så følg nogle af de mange vandrestier i parken. Eksempelvis Path of the Glacier, der er en af de smukkeste vandrestier i hele Rocky Mountains. Eller prøv kræfter med stigningerne i bjergene omkring byen som for eksempel Whistler, Pyramid Mountain eller Mount Edith Cavell.
Køreture ved Jasper
Jasper by er et godt afbræk i vildnisoplevelserne. Gaderne Patrica Street og Connaught Drive byder på souvenirbutikker, gallerier, caféer og outdoor butikker i massevis. Med Jasper by som udgangspunkt kan du tage på udflugter i nationalparken. Kør for eksempel en tur ad Maligne Lake Road, som er et af de bedste steder i Rocky Mountains at se dyrelivet fra vejkanten. Du kan med fordel tage af sted tidligt om morgenen, for der er chancerne for at møde tykhornsfår, kronhjorte, rener og bjørne allerstørst. Vel fremme ved Maligne Lake kan du leje kanoer og tage ud på egen hånd eller hop ombord på en guidet sejltur til Spirit Island.
Kort
Rejsen dag for dag
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Brug resten af dagen på at hvile ud ovenpå rejsen, eller kig dig omkring i Albertas hyggelige statshovedstad, der ikke ser ret mange udenlandske turister. Edmonton er en ægte canadisk storby med glimrende shopping, gode restauranter og en udpræget stolthed omkring byens ishockyhold. Edmonton byder desuden på et rigt kulturliv og en populær musikfestival. Og så venter Canadas storslåede natur lige uden for bygrænsen.
Dag 2: Jasper National Park
En anden mulighed er Whistler-bjerget sydvest for Jasper. Prøv kræfter med den otte kilometer lange og krævende vandretur til toppen, eller vælg den lette løsning og tag svævebanen. Anstrengelserne belønnes med en imponerende udsigt til dalen, Athabasca-floden og Jasper by. Stierne Path of the Glacier og Cavell Meadows syd for Jasper er også gode steder at snøre vandreskoene. Begge stier er blandt de smukkeste i Rocky Mountains og meget populære. Så der er ofte mange andre vandrer at følges med. Denne aften overnatter du i Jasper.
Distance: ca. 375 km fra Edmonton til Jasper
Dag 3: Icefield Parkway til Banff
Stå op med solen, og begynd køreturen i det tidlige morgengry, når dyrene kæmper med morgensolen om asfalten. Stop eventuelt ved Athabasca-vandfaldet, inden du fortsætter til Athabasca-gletsjeren, som du kan udforske i en specialbygget bus.
Længere sydpå afløser det ene storslåede udsigtspunkt det andet. For eksempel Peyto Lake, hvor smeltevand fra den omkringliggende gletsjer skifter farve alt efter lyset. Naturen langs Icefield Parkway er let tilgængelig fra bilen. Men der er også rig mulighed for at strække benene med små vandreture undervejs, hvis du ønsker det.
Sørg dog for at gemme tid til de to smaragdgrønne søer Moraine Lake og Lake Louise, hvis beliggenhed mellem forrevne bjergtinder og slanke nåletræer fanger den vilde, canadiske natur på storslået vis. Du kan leje en kano ved både Moraine Lake og Lake Louise, inden turen fortsætter det sidste stykke til hotellet i den hyggelige by Banff.
Distance: ca. 275 km fra Jasper til Banff
Dag 4: Banff National Park
Dag 5: Kamloops
Ved Mount Revelstoke er det værd at tage Meadows in the Sky Parkway, der snor sig gennem utallige hårnålesving til parkeringsområdet nær toppen af bjerget. Herfra tager en gratis bus et par måneder om året de besøgende den sidste kilometer til toppen, hvorfra der er flere gode muligheder for vandreture gennem den smukke alpine natur. Længere fremme smyger vejen sig langs Lake Shuswap på vej mod skisportsstedet Sun Peaks nær Kamloops, hvor du overnatter.
Distance: ca. 550 km fra Banff til Kamloops
Dag 6: Mod Vancouver og kysten
I Whistler kan du tage svævebanen op på en af de omkringliggende bjergtoppe, hvorfra du har en fantastisk udsigt over Canadas bjerglandskaber. På vej op og ned er der gode muligheder for at se bjørne, hjorte og andre dyr, der ynder at holde til i de åbne passager under svævebanerne. Eller besøg Garibaldi Provincial Park, hvor havørne i stort antal samler sig, når laksene kommer op ad Squamish River for at gyde og senere dø i den stenede flod.
Vel fremme i Vancouver indlogeres du på dit centralt beliggende hotel for de kommende to nætter. Herefter er det måske tid til at strække benene på en kort gåtur. Vancouvers beliggenhed mellem havet og bjergene gør den til en stærk kandidat til titlen som verdens smukkeste storby. Et godt sted at starte udforskningen er Stanley Park, der prydes af smukke totempæle.
Distance: ca. 500 km fra Kamloops til Vancouver (via Whistler)
Dag 7: Vancouver
Vi anbefaler at du tager gondolen til Grouse Mountain, hvor der er en fantastisk udsigt over Vancouver. På toppen af bjerget er der skovhuggershow, brunbjørne i indhegning og Theatre in the Sky; en biograf med en smuk film om Vancouver og de oprindelige folk. Alt sammen er gratis, når du først har indløst billet til gondolen. En anden spændende mulighed er at køre ud til Capilano-broen eller tage færgen til Vancouver Island. En del hvaler holder desuden til i havet ud for byen, og hvalsafarier giver gode chancer for at komme tæt på havets kæmper.
Dag 8: Udsejling fra Vancouver
Celebrity Cruises er kendt for sine komfortable og moderne skibe, som har et væld af faciliteter. Skibet er reelt et flydende luksushotel med alt, hvad der hører sig til. Tag en dukkert i poolen, forkæl dig selv med en lækker spa-behandling, og nyd udsigten fra de store panoramadæk med en kop varm kaffe eller en kold drink fra baren. Når sulten melder sig, kan du vælge mellem otte forskellige restauranter (hvoraf de fire koster et ekstrabeløb), inden aftenen byder på hygge i de overdådige loungeområder eller måske en forestilling i skibets store teater. Med andre ord er der lagt op til en rejse med forkælelse og oplevelser for alle sanser.
Dag 9: Gennem Inside Passage
Dag 10: Ketchikan, Alaska
Southeast Alaska Discovery Center giver en god introduktion til områdets natur og oprindelige befolkning, mens Tongass Historical Museum dykker dybere ned i områdets historie. Totem Heritage Center, hvor du kan opleve en fantastisk samling af mere end 100 år gamle totempæle fra Tlingit og Haida-folkene, er også et besøg værd. Flere totempæle kan opleves i Saxman Totem Park og Totem Bight State Historical Park lidt uden for byen. kl. 15.00 sejler skibet videre mod nord.
Dag 11: Icy Strait Point
Icy Strait Point er bygget omkring de historiske bygninger, hvor Hoonah Packing Company i sin tid producerede fisk på dåse. I dag er det dog naturen, der trækker. Gåture fører i alle retninger, og nær havnen findes hyggelige restauranter og et gratis museum. Du kan også opleve naturen på cykel og suse mellem trætroppene på en af verdens længste ziplines. Du har en god del af dagen til at udforske området, inden skibet kl. 20.00 fortsætter sin rejse.
Dag 12: Juneau
For mange er områdets største attraktion dog den enestående natur, der venter lige uden for bygrænsen. Her ligger smukke fjord side om side med skovklædte dale og mægtige gletsjere, der bare venter på at blive udforsket. Som altid tilbyder krydstogtsskibet et væld af udflugter af forskellig art. Overvej eksempelvis et besøg ved Mendelhall-gletsjeren, hvor mægtige isklumper knækker af og falder ned i en lille sø. SKibet sejler i dag videre kl 21.00 om aftenen, så du har en god lang dag til at opleve Juneau.
Dag 13: Skagway
Du kan høre meget mere om dette farverige kapitel i Alaskas historie på Klondike Gold Rush National Historical Park Visitor Centre og Skagway Museum. Eller besøg nogle af de historiske bygninger, der ligger spredt rundt i byen. Deriblandt Mascot Saloon, der i sin tid var én blandt 70 barer i byen. Trækker naturen mere, kan omgivelserne udforskes på adskillige vandrestier og organiserede udflugter. Kl. 16.00 sejler skibet igen.
Dag 14: Hubbard-gletsjeren
Dag 15: Ankomst til Seward og hjemrejse
Dag 16: Ankomst til Danmark
Priseksempel
16 dage fra kr. 21.100
Pris pr. person ved 2 voksne
Lavsæson: fra kr. 21.100 pr. person ved 2 voksne
Tillæg i højsæson: ca. kr. 3.000 - 5.000 pr. person*
*Højsæson omfatter de mest populære tidspunkter at besøge destinationen på som i skoleferier, ved højtider, og når klimaet er bedst.
- Fly Danmark - Edmonton
- 7 dages billeje inkl. forsikringer, extra fører, fri km og første tankfuld benzin
- 1 overnatning på hotel i Edmonton
- 1 overnatning på hotel i Jasper National Park
- 2 overnatninger på hotel eller lodge i Banff National Park
- 1 overnatning på hotel i Sun Peaks
- 2 nætter i Vancouver
- Hop-on-Hop-off classic bus pas i Vancouver
- 7 nætters krydstogt ombord på Celebrity Millennium; Celebrity Cruises inkl:
- 7 overnatninger i delt indvendig dobbeltkahyt
- Alle måltider
- Drikkevarer (med forbehold for aktuelle kampagner)
- Underholdning
- Drikkepenge - Bustransfer fra Seward til Anchorage
- Fly fra Anchorage til Danmark
- Fuld CO2-kompensation
- Opgradér til udvendig kahyt (Ocean View Stateroom)
- Opgradér til udvendig kahyt (Deluxe View Stateroom Veranda)
- Drikkepakker
- Dansk indenrigstilslutning
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring
Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
