^
  • CO2-neutrale rejser med MyPlanet

  • CO2-neutrale rejser med MyPlanet

  • CO2-neutrale rejser med MyPlanet

  • CO2-neutrale rejser med MyPlanet

CO2-neutrale rejser med MyPlanet



Ingen kan være i tvivl om, at vi står over for store klimamæssige udfordringer. Derfor har vi som virksomhed valgt at gøre det let og billigt for vores kunder at rejse CO2-neutralt.

Vi lever af at sende folk ud på deres drømmerejser, og hvis du køber rejsen hos MyPlanet, indgår nu fuld CO2-kompensation i rejsens pris. Både flyrejsen, lokal transport og øvrige aktiviteter under rejsen kompenseres. Som vores kunde skal du ikke foretage sig noget. Du skal bare glæde dig til rejsen og tage afsted med god samvittighed.

Vi støtter bevarelsen af Brasiliens regnskov

Der er mange gode miljø-projekter, som vi gerne vil støtte. Men effekten bliver ganske enkelt større, ved at vi vælger at fokusere på ét projekt. Når du rejser med MyPlanet kompenserer du derfor for dit CO2-udslip i forbindelse med rejsen ved at støtte projektet ”Jacundá REDD+” i Brasilien. Projektet tilhører organisationen South Pole (www.southpole.com), som varetager en lang række bæredygtighedsprojekter verden over.

 

Projektet, vi støtter, ligger i den brasilianske stat Rondônia i Amazonas. Stedet er rigt på biodiversitet og hjem for hundredvis af dyre- og plantearter. Store dele af regnskoven i området er dog i fare, da bønder i årtier har ryddet skoven, for at gøre plads til landbrug. Desuden har levevilkårene og økonomien i mange året været trykket, og mange lokale samfund er meget sårbare. Projektet "Jacundá REDD+" giver de lokale mulighed for at få en indkomst ved at opbygge en forsyningskæde for lokale produkter, der ikke er relateret til tømmer. Det kunne for eksempel være gummi, acai og paranødder. Projektets mål er desuden at beskytte 35.000 hektar regnskov fra fældning samt at etablere yderligere 95.000 hektar beskyttet skov. Der afholdes også workshops for lokale kvinder og unge med fokus på sundhed, biodiversitet og lederskab. Dette skal ruste disse ellers meget udsatte befolkningsgrupper bedre til fremtiden.

Det ikke kun socialt, projektet bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. Samlet set bidrager projektet nemlig med en reduktion i CO2-udslippet på 140.290 ton per år.

Vil du vide mere om projektet, kan du klikke her.

Sådan rejser du ansvarligt

Når du rejser med MyPlanet, kompenserer du for dit CO2-forbrug på rejsen ved at bidrage til projektet ”Jacundá REDD+”. Vi har beregnet det gennemsnitlige CO2-forbrug for rejser til vores fem destinationer, og lægger prisen for kompensationen oven i rejsens samlede pris. 70-80 % af beløbet går til projektet ”Jacundá REDD+”, mens de resterende 20-30 % går til administration og registreringsomkostning for certificering. MyPlanet tjener ikke noget på dette. 

En rejsende med MyPlanet udleder i gennemsnit 5 ton CO2 på sin rejse, og prisen for kompensationen er 14 kr. per ton CO2. Prisen inkluderer Radiative Forcing Index (RFI), og omfatter dermed flyveturens totale miljøpåvirkning. Til sammenligning udleder en dansker i gennemsnit 14,5 ton CO2 på et helt år. Så den oversøiske rejse er med andre ord en stor synder, når det gælder dit personlige CO2-udslip.

Vi lægger prisen for de 5 ton CO2 oven i rejsens pris, og vores kunder betaler derfor 70 kr. per person for at kompensere for CO2-udledningen i forbindelse med deres rejse. Når vi køber kompensation samlet på vegne af alle vores kunder samt os selv, kan vi købe det til en lavere pris, end hvis du selv skulle købe kompensationen.

Samlet set gør kompensationen en stor forskel. Årligt beskytter rejsende med MyPlanet nemlig et regnskovsareal svarende til 3.846 fodboldbaner.

Eksempler på CO2-udslip

Her kan du se nogle eksempler på, hvor meget CO2 en typisk MyPlanet rejse udleder:

Australien - 24 dage - 2 indenrigsfly = 7,45 ton CO2
New Zealand - 24 dage = 7,4 ton CO2
USA - 20 dage - 1 indenrigsfly = 4,25 ton CO2
Canada - 17 dage - 1 indenrigsfly = 3,55 ton CO2
Sydafrika - 12 dage - 2 indenrigsfly = 4,15 ton CO2

Er du nysgerrig efter at vide, hvad dit CO2-udslip er i forbindelse med din konkrete rejse, er du altid velkommen til at kontakte os. Så beregner vi det gerne.