Vildmarksafari på Knight Inlet Lodge
3 dages safari i vildmarken, hvor du oplever Canadas natur og dyreliv fra en flydende lodge.
3 dage fra kr. 8.600
Pris pr. person ved 2 voksne
Knight Inlet Lodge er et paradis for naturelskere. Lodgen flyder på en kæmpe trætømmerflåde ved udmundingen af Glendale River, der er kendt for sine mange bjørne, spækhuggere og andre dyr. Turen ind til lodgen foregår med vandflyver, og tiden på lodgen er fyldt med inkluderede aktiviteter, der lader dig komme tæt på vildmarken og dyrelivet.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

Rejsen dag for dag
Dag 1: Ankomst til Campbell River
Ved ankomsten til Campbell River bliver du hentet i lufthavnen og kørt til Comfort Inn & Suites i Campbell River. Herefter er resten af dagen fri til at nyde byen og de skønne omgivelser. Campbell River er en hyggelig by med cirka 35.000 indbyggere omgivet af vild natur. Hvis du ankommer tidligt på dagen, er det i høj grad værd at overveje en bjørnesafari i Bute Inlet langs fastlandskysten
Dag 2: Vandfly og safari
Området omkring lodgen er kendt for sin store koncentration af sortbjørne, grizzlybjørne og spækhuggere i sommerhalvåret, og der bliver rig mulighed for at kigge efter begge arter i løbet af dagens to ekskursioner. Den ene er en bjørnesafari, der, alt efter hvor bjørnene opholder sig, foregår enten med båd eller fra en særlig udsigtsplatform, hvor du kan være heldig at se bjørnene fiske i floden.
Den anden ekskursion er en sejltur mod udmundingen af floden, hvor det næringsrige vand i sommerhalvåret tiltrækker et væld af havdyr. Med held får du måske øje på søløver og sæler, der soler på stenene, eller delfiner der hopper i vandskorpen. Også pukkel- og minkhvaler ses af og til i disse farvande. Men det er først og fremmest den store koncentration af spækhuggere, der lokker professionelle naturfotografer fra hele verden til dette hjørne af Canada.
Tilbage på lodgen kan du sætte dig til rette til en dejlig middag, mens natten sænker sig over bjergene udenfor. Aftenerne på lodgen er en afslappet affære. Nyd en drink i loungen, eller lyt til en af lodgens eksperter, der fortæller om naturen og dyrelivet.
Dag 3: Morgensafari og afrejse
Forlæng opholdet
Pris
3 dage fra kr. 8.600
Pris pr. person ved 2 voksne
Ved 2 voksne fra kr. 8.600.
Ved 2 voksne og 2 børn fra kr. 6.500
Ved 2 voksne fra kr. 9.900.
Ved 2 voksne og 2 børn fra kr. 7.700
- 1 nat på Comfort Inn & Suites i Campbell River
- Transfer fra Campbell River til vandflyverbase tur/retur (hvis du er ankommet til Campbell River med fly)
- Flyvetur om morgenen dag 2 med vandflyver fra vandflyverbasen i Campbell River til Knight Inlet Lodge tur/retur
- 1 nat på Knight Inlet Lodge i deluxe-værelse med privat badeværelse
- 1 x frokost, 1 x middag med vin, 2 x morgenmad
- Velkomstorientering
- 2 timers bjørnesafaritur. Transport til og fra udsigtsplatform, hvorfra vi kan se bjørnene fra slutningen af august og til oktober (I foråret og til ultimo august foregår bjørnesafariturene i både).
- 2 timers Knight Inlet sightseeing bådtur
- Mulighed for ekstra bjørnesafaritur. Tidlig morgen på afrejsedagen
- Alle ture med velkvalificerede guider
- Aftenprogram med bjørnesnak
- Regntøj, hvis nødvendigt
- Drikkepenge til personalet
Kundernes oplevelser
Relevante udflugter på rejsen
Flere rejseforslag
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
