Roadtrip i USA
USA er den oplagte destination til et ægte roadtrip, og der venter en lang række uforglemmelige oplevelser, uanset hvilken rute gennem USA du vælger.
Afstandene i USA er store, og skal du på en længere rundrejse i USA, er kør-selv-ferie en rigtig god mulighed for at tage rundrejsen i dit helt eget tempo. Et roadtrip er også den perfekte rejseform til dig, der kun har tiden til at besøge en enkelt amerikansk stat, og ønsker friheden til at rejse i lige præcis det tempo, der passer dig.
Så lej en lækker bil, sæt din yndlingsmusik på, og mærk friheden ved et ægte amerikansk roadtrip.
Oplev den ultimative frihed på kør-selv-ferie i USA
På en kør-selv ferie i USA, er det dig, der bestemmer ruten og tempoet, og du har friheden til at gøre stop, hvor og hvornår du vil. Derudover har du også friheden til selv at bestemme dagens oplevelser, hvad enten det er vandring i nationalparkerne i vest eller Floridas gyldne strande, du drømmer om at opleve.
Vi anbefaler, at du før dit roadtrip undersøger, hvilke muligheder for oplevelser og udflugter lige netop din rute giver dig, og bestiller dine must-see på forhånd. På den måde er du sikret dine oplevelser, og det giver dig samtidig mere frihed indimellem de planlagte aktiviteter til de spontane stops og oplevelser.
Forslag til roadtrip ruter i USA
Der findes et utal af spændende roadtrip ruter i USA, der hver især byder på deres unikke natur, oplevelser og stemning. Lige fra den afslappede badeferiestemning i stater som Californien og Florida, over storslåede nationalparker, der ligger spredt over det meste af USA, til storbystemning i byer som New York, Chicago eller Washington eller sydstatsstemning i sydstaterne.
Et roadtrip på USA’s vestkyst byder på flere fantastiske nationalparker med den smukkeste natur, som bl.a. Grand Canyon eller Yosemite, samt spændende storbyer som San Francisco, Los Angeles og Las Vegas.
Går dit roadtrip til USA’s østkyst, kan du opleve legendariske storbyer som bl.a. New York, Boston og Washington og kombinere det med en skøn badeferie i solskinsstaten Florida.
En tredje mulighed er også at tage på roadtrip tværs over USA. Fra østkyst til vestkyst – eller omvendt. Her får I det bedste fra begge kyster og får samtidig mulighed for at opleve det centrale USA.
Tag bl.a. på et legendarisk roadtrip ad Route 66, der går fra Chicago i det centrale USA til Santa Monica i vest. På den rute kan du rigtig opleve variationerne i både natur og byer, efterhånden som du bevæger dig gennem det enorme land.
Se vores konkrete rejseforslag længere nede på siden og få flere ideer til roadtrip ruter i USA, og tøv ikke med at kontakte os, hvis vi skal hjælpe dig med at sammensætte den perfekte rute til lige netop dit roadtrip.
Tag på kør-selv-ferie i USA med børn
En kør-selv-ferie i USA er oplagt med børn, da turen bedre kan foregå i deres tempo og på deres præmisser.
Det kan være en god idé at involvere børnene i planlægningen af ruten eller de aktiviteter, I skal opleve undervejs. I USA findes der et utal af nationalparker, forlystelsesparker, vandaktiviteter og meget mere, som er perfekte til børn.
En kør-selv-ferie med børn kræver ofte også flere pauser, og det kan være en god idé at have planlagt noget underholdning hjemmefra.
Har du børn med på dit roadtrip i USA er det en fordel at leje en bil med god plads eller en autocamper. Især for de mindre børn kan en autocamper være en god løsning til kør-selv-ferien i USA, da en autocamper kan skabe mere tryghed for mindre børn i stedet for et nyt hotel fra dag til dag. Har du større børn med på roadtrip, kan hoteller være den bedste løsning, hvor en pool ofte falder i god jord hos børnene.
Tips til roadtrip i USA
Det kan være en god idé at have alt det praktiske omkring dit roadtrip i USA på plads, inden rejsen begynder. At være velforberedt hjemmefra betyder ikke, at der ikke er plads til at være spontan undervejs på dit kør-selv-eventyr.
Ikke nok med, at du kan spare penge ved fx at booke hoteller eller campingpladser inden afrejsen, så sikrer du også, at der plads til dig, når du ankommer efter an oplevelsesrig dag bag rattet. Det gælder særligt, hvis du rejser i højsæsonen.
Vi anbefaler også, at du har booket dit køretøj hjemmefra. På den måde står bilen eller autocamperen klar til dig, når du lander i USA, så dit roadtrip kan starte med det samme.
Derudover anbefaler vi også, at du har lavet research på den rute, du har valgt til din kør-selv-ferie gennem USA. På den måde har du det fulde overblik over de oplevelser og byer, din rute tilbyder dig.
Få input og ideer på myplanet.dk og kontakt os, hvis du vil tale med en rejsekonsulent, der selv har været på roadtrip i USA.
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.
