Rejse til Costa Rica - eventyr og strand

Eventyr og strand i Costa Rica

Costa Rica er en naturskøn perle, fyldt med oplevelser til den eventyrlystne. Tag på vandretur ved vulkaner, eller zip-line gennem junglen. Du kan også vælge at slappe af ved stranden med udsigt til det flotte Stillehav.

 

Vores passionerede rejseeksperter har designet dette rejseforslag til inspiration. Du bestemmer afrejsedato, antal dage og indhold. Dette er et eksempel på, hvordan en rejse kan se ud.

11 dage fra kr. 39.600

Pris pr. person ved 2 voksne

Når du sender en forespørgsel, kontakter vi dig på SMS, e-mail eller telefon til en indledende snak om din rejse.

*Feltet skal udfyldes

På denne luksusrejse til Costa Rica, vil du på et tidspunkt spørge dig selv, om du mon drømmer. Men bare rolig, vi kan forsikre dig om, at dette naturparadis virkelig findes. Du vil gang på gang blive overvældet, når du begynder at udforske de uberørte regnskove i Pacuaré og vulkanerne i Arenal. Du vil kunne mærke pulsen dunke, når du tager på spændende vandreture og andre adrenalinfremkaldende eventyr. Om aftenen kan du slappe af og fordøje alle de mange indtryk, alt imens natten falde på over Costa Rica. Afslut din rejse med et par afslappende dage på de smukke strande ved den nordlige stillehavskyst.

Skræddersy denne rejse, så den passer til dine ønsker! Vores rejsekonsulenter fortæller dig gerne mere om de uendelige muligheder for at gøre denne rejse til din helt egen drømmerejse - kontakt os og aftal en uforpligtende konsultation!

 

Rejsen dag for dag

Kombinér Costa Ricas rige natur med eksotisk storbyferie i San José og vulkanske vandreture ved Arenal Volcano.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag starter din rejse til det smukke Costa Rica. Du tager afsted fra Danmark og lander i Costa Ricas hovedstad San José, hvor du vil blive kørt fra lufthavnen til dit hotel. Din første nat i Costa Rica tilbringes på det lækre Hotel Presidente, der ligger i hjertet af byen.

Dag 1-2: San José og Central Valley

San José ligger i 1.150 m højde, og byen har ifølge de lokale kun én årstid: Evigt forår. Der er noget om snakken, for klimaet er virkelig behageligt. Byen er desuden blandt de hyggeligste hovedstæder i Centralamerika. Ikke mindst omkring bymidtens lange gågade, der vrimler med butikker, gode spisesteder og hyggelige fortovscaféer, hvor du kan nyde en kop lokal kaffe, mens du betragter livet omkring de smukke pladser. Flere fine historiske bygninger pryder gaderne, og små, glimrende museer fortæller om områdets rige fortid. Særligt guldmuseet er et besøg værd med sine fantastiske guldskatte fra tiden før spaniernes ankomst.

Dag 2-5: Det Caribiske lavland

Efter en god morgenmad holder bilen klar til at køre dig mod jungle-lodgen Pacuare stik øst for hovedstaden. Turen fører dig først gennem San Josés forstæder til den gamle hovedstad Cartago. Herefter tynder det hurtigt ud mellem husene, og spredte sukkerrørsplantager begynder at dukke op i landskaberne. Eventyret begynder for alvor nær San Martin, hvor du forlader bilen og sætter dig til rette i en gummibåd. Forude venter en fantastisk rafting-tur på jungle-floden mod lodgen. Snart er du omgivet af vild natur, mens floden fører dig ind gennem en række kløfter, hvor vandfald vælter ud over siderne. Andre steder flyder floden stille gennem tæt regnskov, hvor du kan være heldig at se fugle og dyr langs vandet. Efter cirka halvanden times sejlads kommer lodgen til syne i et sving forude. Dette er uden tvivl den mest eventyrlige måde at ankomme til en afsidesliggende junglelodge på.

Pacuare lodge ligger som en oase af ypperlig luksus dybt inde i junglen. Der er flere forskellige typer villaer at vælge imellem og du skal bo i de dejlige garden suites, der alle har egen privat terrasse. Men du kan også vælge at opgradere til eksempelvis Canopy Suiterne, der er store, stråtækte villaer beliggende på en jungleklædt bjergskråning. De nås via hængebroer og byder blandt andet på privat pool på terrassen, hvorfra du har en storslået 180 graders udsigt over regnskoven. Særlig magisk er stemningen i suiterne om aftenen, når de oplyses af flakkende levende lys. Forkæl eventuelt krop og sjæl oven på raftingturen i den indbydende spa-afdeling ned til floden, inden det er tid at sætte sig til bords til en lækker middag. Måltiderne er en oplevelse i sig selv. Menuerne byder ofte på innovative overraskelser, og restauranten er både hyggelig og stemningsfuld. Eller hvad med at nyde en romantisk middag i stearinlysets skær langs floden eller sågar i en trætop? Det står hurtigt klart, at Pacuare Lodge bestemt ikke er nogen almindelig junglelodge, og det bedste af det hele er næsten, at du har tre nætter i disse vidunderlige omgivelser.

Udflugter:

Eventyr i regnskoven omkring Pacuaré Lodge
Dagene på lodgen inkluderer 8 forskellige aktiviteter, der lader diopleve naturen på forskellig vis. Tag på river rafting ned ad floden, der bruser gennem stejle kløfter og ned af små vandfald. Du kan også udforske floden i kajak, komme tæt på regnskovens dyr og planter på en guidet vandretur, samt nyde stemningen i det tidlige morgengry, når naturen vågner til endnu en dag. Kig efter farvestrålende fugle med en dygtig guide, eller besøg de lokale indianere i deres landsby. En anden mulighed er at rappelle ned i den afsidesliggende El Tesorito Creek Canyon, eller opleve livet i trækronerne via et netværk af ziplines spændt ud mellem træerne. Både dyre- og fuglelivet er særdeles rigt omkring lodgen. Med held oplever du aber hoppe fra gren til gren eller måske et dovendyr, der bevæger sig gennem trækronerne i slowmotion. Farverige sommerfugle flakker gennem den varme tropeluft, mens eksotiske fugle går på vingerne på udkig efter den næste godbid. Men også større dyr såsom jaguarer og ozelotter lurer mellem træerne, om end det kræver stort held at se dem. Så der er lagt op til et ægte jungleeventyr tilsat en ordentlig dosis vanedannede luksus.

Dag 5-8: Arenal

Fra Pacuare Lodge går turen nu til den smukke Arenal region, der er det perfekte udgangspunkt for at udforske Costa Ricas højland med sine vulkaner, gamle huler, varme kilder og nationalparker.
Arenal-vulkanen slumrede i mere end 400 år indtil den 29. juli 1968, hvor den pludselig med enorm kraft gik i udbrud. To landsbyer blev ødelagt, tusindvis af kvæg mistede livet, og marker og skove blev dækket af lava. Lige siden har vulkanen næsten dagligt sendt store askeskyer mod himlen.
Store dele af nationalparken ligger i dag øde hen. Endnu har planter og dyr ikke formået at indtage dette golde Mars-agtige landskab.
Området, der blev erklæret nationalpark i 1995, rummer dog en enorm biodiversitet i de skove, der endnu står. En anden ganske særlig oplevelse er at bevæge sig rundt på Arenal-hængebroerne, der er et anlagt stisystem af hængebroer højt oppe under de enorme trækroner. Det er en stor oplevelse at se skoven i fugleperspektiv. Samtidig kommer du helt tæt på dyrelivet i junglens top.
Du Arenal har i hele 3 nætter på det lækre Tabacon Grand Spa Thermal Resort, der bl.a. kan prale af at have Costa Rica største samling af varme kilder.

Udflugter:

Udforsk trætoppene i Arenal National Park
Tag på en fascinerende vandretur gennem regnskovens trætoppe ad de berømte hængebroer i Arenal National Park.
Dette 3 kilometer lange stisystem snor sig gennem de tætte skove og giver et helt unikt perspektiv af junglen og en helt fantastisk oplevelse. Hvis du er heldig, kan du få øje på brøleaber, edderkopaber, kapucineraber, flokke af farverige fugle, sommerfugle og bæltedyr på din tur gennem junglens træer.

Vulkanske vandreture, varme kilder og aftensmad ved Arenal Volcano
Hvis du er vild med vulkanske landskaber, er denne vandretur en fantastisk mulighed for at se en aktiv vulkan fra et sikkert udsigtspunkt. Efter morgenmaden på dit hotel, går turen til den nordvestlige side af Arenal Vulkanen, der befinder sig mindre end en halv times kørsel væk. Stå af ved Las Coladas vandrestien og gå gennem tropiske regnskove og forbi en afkølet lavastrøm, der dannedes for næsten tre årtier siden. På Las Coladas vandrestien, kan du også spotte fascinerende lavaformationer. Hold også øje med områdets flora og fauna, da du med lidt held kan støde på en række arter af aber, dovendyr og fugle. Stien slutter ved et udsigtspunkt, der byder på en spektakulær udsigt over vulkanen. Når vejret tillader det, kan du se den glødende lava løbe ned ad bjergsiden! Efter dagens vandretur, kan du gå ned til Ecotermales varme kilder. Tag et beroligende bad i kildens termisk opvarmede vand. Udforsk de frodige tropiske haver, der er hjemsted for naturlige vandfald og opvarmede søer. Nyd en lækker middag, inden du tager tilbage til dit hotel.

Sky Tram og Sky Trek på Arenal-vulkanen
Denne udflugt byder på en helt unik måde at opleve regnskoven fra oven. Oplev en adrenalinfyldt tur med Sky Tram svævebanen efterfulgt af Sky Trek trætopstien over den tykke regnskov ved Arenal Volcano. Fra svævebanen har du et ekstraordinært udsyn til Costa Ricas flora og fauna. Stop et øjeblik ved observationsdækket på svævebanens højeste punkt for at få en udsigt du aldrig vil glemme. Når du vender tilbage til udgangspunktet på Sky Tram, skal du forberede dig mentalt til dit næste eventyr. Sky Trek i Arenal National Park byder på zip-lines, der fører dig ned ad bjergskråningerne. Flyv hen over kløfterne og træerne i den tropiske jungle. Undervejs kan du stoppe ved flere observationstårne ​​for at nyde den fantastiske udsigt.

Dag 8-11: Den nordlige stillehavskyst

Fra Arenals vulkanske landskaber sættes kursen mod den nordlige Stillehavskyst, der med sine uberørte strande og det azurblå vand er et sandt tropisk paradis. Denne maleriske region er også kendt som Gold Coast og strækker sig fra Nicoya-halvøen til Papagayo Bay.

Du har nu tre nætter på det dejlige boutique-resort Bosque del Mar, som ligger direkte på den smukke strand Playa Hermosa. Her venter fredfyldte dage med sol, badning og afslapning i rummelige, indbydende suiter med havudsigt fra din egen private balkon. Resortet er smukt indrammet af tropiske skove, og her kan du tilbringe dagene på din terrasse og køle af i dit private jacuzzi, mens du lader dine øjne glide hen over det smukke hav eller tag en tur gennem den velplejede have. Slut dagen af med en cocktail i hånden og nyd spektakulære solnedgange på stranden eller ved hotellets udendørs pool. En perfekt afslutning på en aktiv og begivenhedsrig rejse.

Dag 11: Afrejse til Danmark

I dag går turen hjemad mod Danmark igen. Du vil blive kørt til Daniel Oduber Quirós International Airport , hvorfra din hjemrejse kan begynde.

Vis alle dage

Priseksempel

11 dage fra kr. 39.600

Pris pr. person ved 2 voksne

Kundernes oplevelser

Se hvad vores kunder synes om os i deres anmeldelser på Truspilot.

Flere rejseforslag

Disse rejseforslag kunne også være interessante for dig at søge inspiration i. Alle vores forslag kan tilpasses dine ønsker, så du får præcis den rute, den varighed og de oplevelser, som du drømmer om.
Klassiska Costa rica

Costa Rica - fra Arenal til Manuel Antonio

  • Oplev den imponerende Arenal vulkan
  • Vandre langs hængebroer gennem trætoppene
  • Regnskov og sandstrand i Manuel Antonio

 

10 dage fra kr 35.000

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

staff-dk.png