Rejser til Uganda
Sjældne bjerggorillaer, chimpanse-trek og frodige regnskove

Derfor skal du rejse til Uganda
Oplev Ugandas rige dyreliv, smukke landskaber og unikke møder med gorillaer og chimpanser i hjertet af det østlige Afrika.
Rejser til Uganda, Afrikas perle
Rejser til Uganda byder først og fremmest på helt særlige møder med de fantastiske primater. I det østlige Afrika kan du vandre gennem tæt regnskov på jagt efter sjældne bjerggorillaer, se elefanter og løver på savannen og opleve Nilen ved de kraftfulde Murchison Falls. Uganda byder samtidig på grønne områder i højlandet, kratersøer og et rigt dyreliv, der gør landskaberne bemærkelsesværdigt varierede.
En rejse til Uganda er en ideel destination for naturelskere, eventyrlystne og aktive rejsende, som gerne vil tæt på naturen og de truede dyr. Her handler oplevelserne ikke kun om at betragte dyrene fra en safaribil. Gorilla- og chimpanse-trek på vandretur i regnskoven bringer dig ind i landskabet, mens bådture giver nye perspektiver på dyrelivet.
Hos MyPlanet skræddersyer vi din Uganda-rejse med safari, naturoplevelser, samt komfortable lodges og transport, så du kan glæde dig til en fantastisk rejse.

Vulkaner og bjerge i Volcanoes National Park
Lad os hjælpe dig med at planlægge din rejse til Uganda
Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!
Bjerggorillaer i Bwindi, et møde for livet
Gorilla-trekking i Bwindi Impenetrable National Park er en af Ugandas mest særlige naturoplevelser. Landets sydvestlige del er hjemsted for sjældne bjerggorillaer blandt kuperet regnskov, og her begiver du dig ind mellem bregner, lianer og høje træer sammen med erfarne guider. Vandreturen kan variere i både længde og sværhedsgrad, fordi gorillaerne bevæger sig frit gennem skoven. Gode vandresko og en rimelig grundform er derfor en fordel.
Når gruppen er lokaliseret, foregår mødet efter faste regler og på respektfuld afstand. Det giver mulighed for at betragte gorillaernes adfærd og samspil i deres naturlige omgivelser. Netop kontrasten mellem den aktive trekking og den stille observation, hvor du kan komme tæt på de fascinerende dyr, gør oplevelsen helt særlig.
Uganda deler bestanden af bjerggorillaer med Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo. I Uganda kan gorilla-trekking også opleves i Mgahinga Gorilla National Park, hvilket understreger landets centrale rolle i beskyttelsen af denne truede menneskeabe.

Kom tæt på bjerggorillaer
Safari i Uganda, fra åbne sletter til træklatrende løver
Safari i Uganda kan foregå med store variationer i landskabet. Queen Elizabeth National Park i den vestlige del af landet rummer vådområder, kratersøer og skovområder. På safari i det åbne græsland kan du blandt andet holde udkig efter elefanter, bøfler, antiloper, flodheste og leoparder samt et imponerende fugleliv.
Mod syd ligger Ishasha-området i nationalparken, som især er kendt for sine træklatrende løver. Her kan du være heldig at se løver hvile på grenene af store figentræer, en usædvanlig adfærd, der har gjort området til et af Ugandas højdepunkter for mange safarirejsende.
Lake Mburo National Park giver safarioplevelsen en anden karakter. Parken er mindre og præget af savanne, søer og akacieskov, og her lever blandt andet zebraer, giraffer og forskellige antiloper. Kombinationen af flere nationalparker giver dermed mulighed for at opleve Ugandas mangfoldige dyreliv i forskellige miljøer.

Regnskoven i Nyungwe Forest National Park
Murchison Falls, hvor Nilen viser sine kræfter
Udforsk Ugandas største nationalpark, Murchison Falls National Park med dramatiske landskaber. Her presses Nilen gennem en smal kløft, hvor vandet styrter ned i et flot vandfald og fortsætter gennem nationalparken. Mærk flodens kræfter og se, hvordan Nilen former naturen omkring sig.
En oplagt mulighed er at komme på bådtur på Nilen, og få et helt andet perspektiv på nationalparken. Fra vandet kan du holde udkig efter flodheste og krokodiller, mens elefanter, bøfler og andre dyr kan søge mod bredden for at drikke af vandet. Området har samtidig et rigt fugleliv.
Murchison Falls National Park kombinerer dermed flere oplevelser på samme sted. Du får den åbne savannes dyreliv, Nilen som gennemgående landskab og selve vandfaldet som dramatisk højdepunkt. Det gør området til en markant kontrast til Ugandas tætte regnskove længere mod syd.

Impalaer i Akagera National Park





Chimpanser i Kibale og Budongo
Uganda er et af Afrikas bedste steder at opleve primater, og chimpanse-trekking giver et fascinerende indblik i livet blandt vores nærmeste slægtninge. I Kibale National Park bevæger du dig til fods gennem frodig regnskov sammen med en guide, mens du lytter efter kald og bevægelse mellem trækronerne. Parken er kendt for sin store bestand af chimpanser og rummer desuden en usædvanlig variation af andre abearter.
Budongo Forest Reserve er et andet vigtigt område for chimpanse-trekking. Den gamle tropiske skov ligger nær Murchison Falls og er præget af høje træer og tæt vegetation. Her bliver selve vandringen gennem skoven en væsentlig del af oplevelsen, mens guiden hjælper med at finde spor efter chimpanserne og fortæller om deres adfærd.
I modsætning til klassisk safari foregår mødet til fods. Primaterne bevæger sig hurtigt og kan både opholde sig på skovbunden og højt i træerne, hvilket giver oplevelsen en helt særlig dynamik.

Smukke udsigter over Lake Kivu
Lake Bunyonyi og Ugandas mange søer
Ugandas landskab er tæt forbundet med vand, og landets mange søer skaber rolige kontraster til de mere aktive naturoplevelser. Lake Bunyonyi ligger mellem stejle, grønne bakker i det sydvestlige Uganda og er kendt for sit smukke højlandslandskab med små øer spredt ud over søen. Efter dage med trekking er området et oplagt sted at sænke tempoet og nyde udsigterne fra bredden eller vandet.
Længere mod øst ligger Lake Victoria, Afrikas største sø målt på areal. Uganda deler den enorme sø med Kenya og Tanzania, og den har gennem århundreder spillet en central rolle for handel, fiskeri og livet i regionen. Ved Jinja forlader Den Hvide Nil Lake Victoria og fortsætter sin lange rejse nordpå.
Andre steder møder du Lake George og Lake Edward, mens mindre kratersøer ligger spredt gennem det vestlige højland. Søerne er dermed ikke blot naturskønne omgivelser. De er en gennemgående del af Ugandas geografi og giver rejsen endnu større variation og dimension.

Skyline i Kigali
Fra kongeriger til levende traditioner
Er du interesseret i kultur og historie, rummer Uganda mange etniske grupper med egne sprog, traditioner, musik og håndværk, og mødet med den imødekommende befolkning kan give rejsen en ekstra dimension. I små landsbyer og lokalsamfund kan du få indblik i hverdagsliv og traditioner, mens hovedstaden Kampala åbner døren til landets historie.
Et vigtigt sted er Kasubi-gravene i Kampala, som er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. Her ligger fire tidligere konger af Buganda begravet. Stedet er fortsat et vigtigt spirituelt og kulturelt centrum for Baganda-folket og fortæller om Buganda-kongerigets centrale rolle i Ugandas historie.
Uganda blev et britisk protektorat i 1894 og opnåede selvstændighed i 1962. Landets historie rækker dog langt længere tilbage og er præget af flere traditionelle kongeriger. I dag lever denne kulturarv videre side om side med det moderne Uganda, hvilket du kan opleve gennem historiske steder, lokale traditioner, musik og møder med mennesker undervejs.

Fra teplantager til bløde bakker i højlandet
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende rejser til Uganda.
Uganda kan opleves hele året, men klimaet varierer mellem regionerne. Ved Victoriasøen og i de lavere områder ligger dagtemperaturerne ofte omkring 25-30 °C, mens højderne omkring Bwindi og Virungabjergene har et køligere klima. Her kan dagene være behagelige, mens aftener og morgener føles kølige.
Juni til august og december til februar er normalt de tørreste og mest stabile måneder. Veje og vandrestier er ofte lettere at færdes på, hvilket gør perioden populær til safari, gorilla-trekking og chimpanse-trekking. På safari samler dyrene sig ofte omkring vandhuller, og den tørre vegetation giver bedre udsyn.
Regntiderne ligger typisk fra marts til maj og fra september til november. Regnen kommer ofte som kraftige byger, men i regnskovene kan vejret skifte hurtigt, og regn kan forekomme året rundt. Stierne kan blive mudrede og glatte, og køretiderne længere. Til gengæld er landskabet frodigt, vandfaldene fyldte, og fuglelivet særligt aktivt. Der er ofte også færre besøgende.
Det bedste rejsetidspunkt afhænger derfor af dine prioriteter: Vælg de tørre sæsoner for mere stabile forhold eller regntiden for frodig natur og færre rejsende.
Gorilla-trekking kræver en rimelig grundform, men du behøver ikke være erfaren vandrer. I Bwindi Impenetrable National Park kan en trekking vare cirka to til syv timer afhængigt af, hvor gorillaerne befinder sig. Terrænet kan være kuperet, tæt bevokset, mudret og glat og højdeforskelle kan gøre nogle ruter mere krævende end andre.
Gode vandresko, lange bukser og praktisk tøj er vigtigt, og regntøj er værd at have med, da vejret i regnskoven hurtigt kan ændre sig. Tempoet tilpasses gruppen, men du skal være forberedt på flere timers vandring gennem tæt natur. Når gorillaerne er fundet, får du normalt op til en time sammen med den tilvænnede gorillafamilie.
Du bevæger dig gennem gorillaernes naturlige levested frem for et område indrettet til besøgende. Har du særlige ønsker eller er usikker på din fysiske form, kan det være en god idé at tage det op med din rejsekonsulent i planlægningsprocessen, så kan vi guide dig bedst muligt.
Uganda er generelt en tryg destination at rejse til, men det anbefales for alle rejsende at være ekstra forsigtige i hele landet på grund af risiko for kriminalitet. Det gør god planlægning og lokalkendskab vigtigt. Når du rejser med MyPlanet, er du i trygge hænder fra start til slut. Vi står for hele planlægningen og samarbejder med erfarne, lokale partnere, som kender områderne, ruterne og de praktiske forhold indgående. Det giver dig en veltilrettelagt rejse med fokus på både sikkerhed og gode oplevelser.
Vi planlægger transport, overnatninger og aktiviteter, så du ikke selv skal navigere i ukendte områder eller tage stilling til de praktiske detaljer undervejs. Du rejser med lokale guider og chauffører, der følger dig gennem programmet, og du har adgang til MyPlanets døgnåbne nødnummer, hvis der opstår behov for hjælp under rejsen.
Vi anbefaler altid, at du holder dig opdateret om de aktuelle rejsevejledninger og indrejsekrav hos de relevante myndigheder inden afrejse.
Begge lande byder på enestående primatoplevelser, men rejserne har lidt forskellig karakter. Vælg Uganda, hvis du vil have den mest varierede rejse med gorillaer, chimpanser og klassisk safari på samme tur. Uganda har større afstande og mere transport, men til gengæld får du flere forskellige landskaber og mulighed for at kombinere primatoplevelser med savannedyr, floder og nationalparker. Det passer godt til dig, der gerne vil have en oplevelsesrig rundrejse og ikke har noget imod længere køredage.
Vælg Rwanda, hvis du først og fremmest drømmer om gorilla-trekking og gerne vil have en mere enkel og kompakt rejse. Gorillaoplevelsen i Volcanoes National Park foregår i et dramatisk vulkanlandskab, og landet er lettere at overskue geografisk. Det gør Rwanda velegnet til en kortere rejse eller som kombination med andre destinationer i Østafrika. Savannedyr i Akagera National Park kan også indgå, men Rwanda har ikke samme bredde inden for klassisk safari som Uganda.
MyPlanet tilbyder rejser til både Uganda og Rwanda og kan skræddersy rejsen efter dine ønsker og den tid, du har til rådighed. Du er altid velkommen til at tage en uforpligtende snak med vores rejseeksperter, hvis du er i tvivl og har brug for råd og hjælp til planlægningen.
Ja, danske statsborgere skal have visum til Uganda, og skal søges inden afrejse. Hvis du også rejser til Kenya eller Rwanda, kan East African Tourist Visa være relevant. Det er et fælles turistvisum, der giver mulighed for at rejse mellem Uganda, Kenya og Rwanda på samme rejse. Hvis Uganda er dit eneste rejsemål, skal du normalt søge et almindeligt ugandisk turistvisum i stedet.
Kontrollér altid de aktuelle krav hos Udenrigsministeriet og de ugandiske myndigheder inden afrejse. Husk også, at visum og dokumentation for vaccination mod gul feber er to forskellige indrejsekrav.
Viser 4 / 5 resultater
Er du klar til fantastiske bjerggorillaer i Uganda?
Kontakt os med dine ønsker, så laver vi et skræddersyet og helt uforpligtende rejseforslag til dig.
Sådan kan MyPlanet hjælpe med din rejse til Uganda
Skræddersy din drømmerejse
Vi kan skræddersy din rejse til Uganda, så den indeholder lige dét, du går og drømmer om
Hjælp til planlægning
Vi hjælper med en samlet pakkerejse med alt fra fly og hotel til udflugter
Ekspertviden og personlige tips
Vores rejseeksperter har selv rejst i Uganda og ved, hvilke unikke oplevelser du ikke må gå glip af
Aktiviteter for enhver smag
Vi kan arrangere alt fra gorilla-trekking til fantastiske naturoplevelser
Hoteller og overnatning
Vi har udvalgt de bedste camps og lodges tæt på natur- og dyreliv
Bekymringsfri proces
Vi står for alt det praktiske, så du bare skal læne dig tilbage og nyde de mange indtryk
Dyk ned i vores blogunivers
Lad dig inspirere af rejseberetninger og guides fra vores eksperter og rejsende
Viser 6 / 6 resultater


























