Rejser til Seychellerne
Hvor granitklipper møder turkisblå laguner

Derfor skal du rejse til Seychellerne
Besøg det tropiske paradis i Det Indiske Ocean med 115 øer, kendt for sine kridhvide strande, frodig natur og ro i særklasse.
Velkommen til et af verdens smukkeste øparadiser
Seychellerne er et tropisk øparadis i Det Indiske Ocean, beliggende nordøst for Madagaskar og omkring 1.800 kilometer fra Afrikas østkyst. Øgruppen består af 115 øer, hvoraf kun 20 er beboede, kendt for deres kridhvide strande, turkisblå laguner og karakteristiske granitklipper, som har gjort Seychellerne til et af verdens mest eftertragtede rejsemål.
Her kan du kombinere afslapning med naturoplevelser og udforske øer som Mahé, Praslin og La Digue, der hver især byder på deres egen stemning og skønhed. Oplev frodige regnskove, sjældne dyrearter og nogle af verdens mest fotograferede strande, eller nyd det rolige øliv i eksklusive omgivelser.
Seychellerne er det oplagte valg for dig, der drømmer om en ferie med smuk natur, tropisk klima og en afslappet atmosfære, hvor hver ø gemmer på nye oplevelser.

Smukke solnedgange på Mahé
Lad os hjælpe dig med at planlægge din tur til Seychellerne
Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!
Øer med hver sin personlighed
En rejse til Seychellerne byder ikke kun på én destination, men på en øgruppe fyldt med kontraster. Hovedøen Mahé er hjemsted for både den internationale lufthavn og hovedstaden Victoria, en af verdens mindste hovedstæder. Her finder du eksotisk natur, høje bjerge, lokale markeder og hyggelige hoteller omgivet af regnskov og hav.
Praslin, Seychellernes næststørste ø, er især kendt for Vallée de Mai, hvor den sjældne Coco de Mer vokser blandt tæt vegetation. På La Digue sænkes tempoet yderligere, hvor cykling især er en populær måde at udforske øen på. Dertil kommer mindre øer som Silhouette Island og Bird Island, der byder på unikke oplevelser i naturskønne omgivelser. Seychellerne består af mange forskellige øer, og netop variationen mellem dem gør Seychellerne-rejser til noget helt særligt.

Vallée de Mai-regnskoven på Praslin
Verdensberømte paradisstrande
Seychellerne er kendt for nogle af verdens smukkeste strande, og mange forbinder med rette en rejse til Seychellerne med postkortsmukke kystlandskaber. På La Digue ligger den ikoniske Anse Source d'Argent, hvor hvidt sand, skulpturelle granitklipper og vajende palmer udgør et af verdens mest fotograferede motiver. Her finder du også Grand Anse, der byder på mere rå natur og åbne vidder.
På Praslin finder du Anse Lazio, som ofte fremhæves blandt verdens bedste strande takket være det krystalklare vand og sine spektakulære granitformationer. På Mahé er Anse Royale kendt for sin afslappede atmosfære, mens Beau Vallon tilbyder vandsport og et livligt miljø. Fra små bugter til lange kyststrækninger med smukke hvide sandstrande rummer Seychellerne nogle af de mest fantastiske strande i Det Indiske Ocean.

Ikoniske Anse Source d'Argent på La Digue





Fra vandrestier i regnskoven til farverige koralrev
For mange er snorkling og dykning blandt de største oplevelser på Seychellerne. De naturlige koralrev omkring øerne er hjemsted for mere end 900 fiskearter og skaldyr, hvor du kan opleve farverige fisk, havskildpadder og et fascinerende liv i havet. Mange resorts og hoteller tilbyder udflugter til koralrev og laguner, hvor både begyndere og erfarne kan snorkle eller dykke.
Men aktiviteterne stopper ikke ved havet. Mahé og Praslin har flere vandrestier gennem regnskov og frodig natur, hvor du belønnes med udsigtspunkter over kysten og øerne. På La Digue er cykling en populær måde at udforske landskaberne på, mens øhop giver mulighed for at opleve flere sider af øgruppen. Uanset om du søger afslapning eller eventyr, byder Seychellerne på fantastiske naturoplevelser både til lands og til vands.

Tag på vandretur i naturen langs kyst og regnskov
Mød kæmpeskildpadder og sjældne fugle i naturen
Det er helt oplagt at udforske det unikke dyreliv på en rejse til Seychellerne. Øgruppen er nemlig hjemsted for flere arter, som kun findes her. På øen Curieuse kan du opleve kæmpe landskildpadder, der bevæger sig frit gennem det fredede område. Du kan også møde de gigantiske skildpadder på La Digue, hvor der findes mindre reservater og parker, samt på flere private øer og resorts. Nogle hoteller på både Mahé, Praslin og mindre øer har egne bestande af skildpadder, som gæster kan opleve under opholdet.
Seychellerne er også hjemsted for den sjældne sorte papegøje, som især findes på Praslin. Dertil kommer et rigt fugleliv med flere endemiske arter, som kan ses på guidede ture eller på vandreture i naturen.
I havet omkring øerne lever både fisk, rokker, havskildpadder og delfiner, som du kan være heldig at opleve på snorkel- eller sejlture. Kombinationen af frodig regnskov, koralrev og beskyttede naturområder gør Seychellernes dyreliv til noget ganske særligt.

Kæmpeskildpadder på øen Curieuse
Kreolsk kultur og smage fra hele verden
Seychellernes kultur udgøres af afrikanske, europæiske og asiatiske rødder. Historisk har både afrikanske slaver, franske plantageejere og handelsfolk af indisk afstamning sat deres præg på øernes identitet. Resultatet er en levende kreolsk kultur, som kommer til udtryk i musik, arkitektur, traditioner og hverdag. Den gæstfri og imødekommende befolkning bidrager til den afslappede stemning, som mange forbinder med Seychellerne.
Også gastronomi spiller en vigtig rolle. På lokale restauranter serveres frisk fisk og skaldyr, eksotiske frugter og retter krydret med lokale krydderier. Her smelter smage fra Afrika, Europa og Asien sammen til spændende kulinariske oplevelser. Uanset om du nyder den udsøgte gastronomi på et resort eller besøger små lokale spisesteder, er køkken og kultur en naturlig del af oplevelsen på Seychellerne.

Dyk ned i kultur og smage fra hele verden
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende rejser til Seychellerne.
Seychellerne har et tropisk klima med varme temperaturer året rundt, typisk mellem 24 og 31 grader. Derfor kan destinationen nemt besøges hele året. April, maj, oktober og november regnes ofte som de mest behagelige måneder med roligt hav og gode forhold til både afslapning, snorkling og aktiviteter.
Rejser du mellem december og marts, er naturen særligt frodig, mens juni til september byder på lidt mere vind og lavere luftfugtighed. Det bedste rejsetidspunkt afhænger derfor af, om du prioriterer strandliv, snorkling eller aktive oplevelser. Vores rejseeksperter kan hjælpe dig med at finde det ideelle tidspunkt for netop din rejse til Seychellerne.
Ja, Seychellerne er et oplagt rejsemål for både par og familier. For par er øgruppen kendt som en af verdens mest romantiske destinationer med afsides strande, eksklusive resorts, private middage ved havet og naturskønne omgivelser, der gør destinationen særligt populær til bryllupsrejser og romantiske ferier.
Samtidig er Seychellerne også et fantastisk valg for familier. De rolige laguner, børnevenlige strande og den afslappede atmosfære gør det nemt at rejse med børn. Mange hoteller tilbyder familievenlige faciliteter, og der er masser af oplevelser for alle aldre, fra møder med kæmpeskildpadder og sejlture mellem øerne til vandreture i naturen og afslappende dage ved stranden.
Uanset om du drømmer om en romantisk ferie for to eller kvalitetstid med familien, kan vi skræddersy rejsen ud fra dine ønsker.
Seychellerne byder på alt fra hyggelige boutiquehoteller og charmerende gæstehuse til eksklusive resorts i verdensklasse. Du kan bo direkte ved stranden, omgivet af enestående natur eller på private øer med fokus på luksus og privatliv. Mange resorts tilbyder pools, spa, restauranter og høj service, mens mindre hoteller ofte giver en mere lokal og autentisk oplevelse.
Normalvis opholder du dig på samme base i flere dage ad gangen, hvor du har gå- eller cykelafstand til det meste. Du kan nyde stranden, omgivelserne og tage på udflugter eller dagsture. Øhop er også en mulighed, hvor rejsen forlænges med flere forskellige ophold.
Uanset om du drømmer om en autentisk ferie tæt på lokalliv, luksuriøs forkælelse eller en afslappende ferie med familien, findes der overnatningsmuligheder, der matcher dine ønsker.
Det er overraskende nemt at rejse mellem Seychellernes største øer. Mahé, Praslin og La Digue forbindes af både færger og indenrigsfly, hvilket gør øhop til en populær del af mange rejser til Seychellerne. Transporten er velfungerende, og rejsetiden mellem øerne er forholdsvis kort.
Derfor kan du uden besvær kombinere flere forskellige oplevelser på samme ferie, fra Mahés frodige natur og Praslins naturreservater til La Digues afslappede øliv. Mange vælger netop Seychellerne for muligheden for at opleve flere øer på én og samme rejse.
Hvad rejser til Seychellerne koster, kan variere afhængigt af flere faktorer såsom rejsetidspunktet, opholdets længde, valget af overnatningssteder og måltider. Du bestemmer også selv, hvor aktivitetstæt din kalender skal være. Priserne kan også variere afhængigt af sæson og efterspørgsel.
Du kan altid få et estimat på en fra-pris på vores rejseforslag, hvor vi har sammensat vores bud på de bedste rejser til Seychellerne. Vi forsøger altid at skræddersy rejsen ud fra dine behov og ønsker til budget, så tag en uforpligtende snak med vores rejseeksperter og hør mere om mulighederne for din drømmerejse.
Viser 4 / 5 resultater
Er du klar til tropisk paradis på Seychellerne?
Kontakt os med dine ønsker, så laver vi et skræddersyet og helt uforpligtende rejseforslag til dig.
Sådan kan MyPlanet hjælpe med din rejse til Seychellerne
Skræddersy eller book nu
Vælg en af vores tilrettelagte pakkerejser eller få en skræddersyet rejse til Seychellerne
Hjælp til planlægning
Vi hjælper med alt fra fly, hotel og transport til aktiviteter
Ekspertviden og bedste tips
Vores rejseeksperter har selv rejst i Seychellerne og ved, hvilke store oplevelser du skal have
Aktiviteter for enhver smag
Vi kan arrangere alt fra snorkling og sejlture til vandreture i naturen
Hoteller og overnatning
Vi har håndplukket de bedste hoteller og resorts tæt på strand og kyst
Bekymringsfri proces
Vi står for alt det praktiske, så du bare skal læne dig tilbage og nye de mange indtryk
Dyk ned i vores blogunivers
Lad dig inspirere af rejseberetninger og guides fra vores eksperter og rejsende













