70125011 Få et tilbud
Opdag Yucatán: Natur og ruiner

Opdag Yucatán: Natur og ruiner

9 dage fra 28.800 kr pr. person
rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Fra skønne Cancun til farverige kolonibyer og ældgamle mayaruiner i Chichen Itza. Oplev alt dette på denne rejse til Mexico, der afsluttes på Isla Mujeres’ uberørte strande.

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag rejser du fra Danmark til Cancun.

Dag 1-3: Cancun

Ved ankomsten til Cancun bliver du mødt af den lokale repræsentant, der vil sørge for transporten til dit hotel i de første to nætter, det moderne InterContinental Presidente Cancun Resort. Hotellet ligger lige ud til den hvide sandstrand og de svajende palmer. Værelserne er smagfuldt indrettede, rummelige og med balkon, hvor du kan læne dig tilbage til lyden af det Caribiske Havs bølger og indånde den tropiske atmosfære. Cancun ligger på Yucatán-halvøen i staten Quintana Roo, og er omkranset af kilometervis af hvide sandstrande, der både lokker med aktiviteter og ren afslapning. Men Cancun er ikke kun sol og strandliv. Det er en malerisk by, der rummer mayaernes ruiner, museer (hvor et er undersøisk) og udendørs aktiviteter som snorkling, zip-lines og hulevandringer. Det kulinariske er også en stor og vigtig del af oplevelserne i Cancun. Kast dig ud i Yucatecan-specialiteter som panuchos, der er fyldte tortillas, eller de mexicanske klassikere som tacos og burritos. Frisk fisk og skaldyr er også et ”must”, når du er her. Og så er der nattelivet, som Cancun er så berømt for. Festen starter, når solen går ned, og stopper ikke før, at den er oppe igen.

Udflugter:

Historie og eventyr i spektakulære Tulum

På denne tur skal du besøge byen Tulum i Quintana Roo, der ligger to timers kørsel syd for Cancun. Stedet er kendt for de velbevarede ruiner af en mayafæstning fra det 13. århundrede. Når du når frem, tilbagelægger du det sidste stykke op til indgangen på cykel eller bagpå en traktor. Indenfor fortsætter du op ad trappen til toppen af den storslåede stenstruktur El Castillo (slottet), der blev bygget som vagttårn, så man kunne holde øje med de både, der passerede det nærliggende koralrev. Herfra kan du nyde den fabelagtige udsigt ud over Det Caribiske Hav. Hør om stedets historie og betydning, blandt andet som stor havneby, der var knudepunkt for købmænd fra hele Mexico og Mellemamerika. Og prøv at forestille dig, hvordan Tulum har været i sin storhedstid, når du besøger de andre store bygningsværker som ”Temple of the Frescoes” og ”Temple of the Descending God”. Oplev og nyd også vægmalerierne, stenfigurerne med gudebilleder, de ciselerede døre og alle de andre detaljer i mayaernes arkitektur. Følg stien nord for Castillo, der leder dig frem til den uberørte hvide sandstrand, hvor du enten kan tage en dukkert i det turkisblå hav eller gå en tur langs kysten forbi kroge og smalle passager hugget ind i kalkstensklipperne. Kør derefter op til Xel-Ha i nærheden, der er et naturligt vandland med en overflod af tropisk undervandsliv med adventure-aktiviteter, samt mulighed for mad og drikke. Her kan du opbygge en sund naturlig appetit, når du håndpadler langs floden, springer ud fra klipperne, snorkler, zip-liner eller tager en forfriskende dukkert i et naturligt vandhul. Derefter kan du genoplade med en drink fra baren, en overdådig mexicansk buffet og afslapning i en af hængekøjerne i haven, mens du reflekterer over din indholdsrige dag og gør dig klar til at tage tilbage til dit hotel.

Heldagsudflugt. Turen inkluderer transport i bil med aircondition, indgang til Tulum-pladsen og et all-inclusive besøg på Xel-Ha som beskrevet på deres hjemmeside. Medbring badetøj, badesko, behageligt tøj, ekstra tøj og et håndklæde. Denne tur inkluderer ingen aktiviteter på Dolphinarium.

Dag 3–5: Mérida

I dag fortsætter rejsen mod Mérida. Det er en køretur på 305 km., der tager cirka 3 ½ time. Du skal bo to nætter på Hacienda Santa Rosa, der ligger sydvest for selve Mérida. Den skønne private ejendom i kolonistil er helt omkranset af tropisk jungle, og med huler og ruiner i umiddelbar nærhed. Her finder du også den smukke botaniske have, der er hjemsted for påfugle. Mérida er hovedstaden i Yucatán og det er en spændende smeltedigel af forskelligartede kulturer. De smalle gader, der står i kontrast til de store pladser, minder dig om byens koloniale fortid. Her kan du opleve fine eksempler på spansk arkitektur, der findes over alt i bybilledet. Frist dine smagssanser med Yucatáns autentiske, kulinariske lækkerier, som du finder på de lokale markeder, se de udsøgte kunstværker på museerne og opsøg den levende kultur på teatrene. Mérida gør det også til det ideelle udgangspunkt til udforskning af de fascinerende attraktioner i nærheden. Det kunne være den præcolumbianske mayaruinby Uxmal, eller cenoterne, de naturlige ferskvandshuller med krystalklart vand.

Udflugter

Nyd Santa Barbaras fantastiske cenoter

Her tilbringer du en afslappet dag med at udforske det storslåede Yucantán-landskab med de spredte koloniale haciendas og turkisblå cenoter. Efter en tidlig morgenmad på dit hotel, tager du afsted for at udforske de fornemme haciendas i landskabet omkring Santa Barbara. Hør om deres dagligdag med at producere agavesirup, der bruges som sødestof, og den allestedsnærværende tequila fra de hårdføre agaveplanter – det grønne guld, som de er blevet kaldt. Du oplever også cenoterne, som findes over hele regionen, fra en charmerende hestetrukken jernbanevogn. I de lokales overleveringer mener man, at cenoter er de mytologiske veje til underverdenen, som er mayagudernes fristed. De stillestående cenoter er geologiske jordfaldshuller, dannet af erosion af kalkstensgrundfjeldet gennem tiderne, og som nu er åbne til det underliggende grundvand. Tag en afslappende dukkert i det dejlige, blå og krystalklare vand, før du sætter dig til rette med en skøn mexicansk frokost på en lokal restaurant. Turen går tilbage til dit hotel efter frokost.

Privat heldagsudflugt fra morgen med transport. Let fysisk krævende. Frokost inkluderet. Let tøj og komfortable sko anbefales, og husk solhat, solbriller, solcreme og myggebalsam. Medbring også badetøj og håndklæde til cenoterne.

Dag 5–6: Chichen Itza

I dag går rejsen fra Mérida mod Chichen Itza i bil. Det er en tur på 125 km., som tager cirka halvanden time. Her skal du bo en enkelt nat på Hacienda Chichen, der er et “grønt” boutique resort, bygget med bæredygtighed for øje, og hvor alt lige fra maden til spabehandlingerne er økologisk. Her bor du i dejlige, komfortable værelser, smagfuldt indrettet med mayakunsthåndværk, og med en stor terrasse, hvor du kan nyde udsigten over den frodige vegetation.

Udflugter:

Yucatán eventyr i Chichen Itza & Valladolid

Forbered dig på en fabelagtig dag i de ældgamle mayaområder, og få et indblik i regionens koloniale historie, på denne spændende tur til Chichen Itza og Valladolid. Du starter tidligt ud fra Quintana Roo, og målet er UNESCO verdensarvsstedet Chichen Itza. Det storslåede og velbevarede arkæologiske område var i sin tid en blomstrende maya-storby, som i dag er udråbt til at være ét af de nye syv vidundere i verden. Oplev den fine arkitektur med din engelsktalende guide, før der gøres hold ved Hacienda Selva Maya. Bliv frisket op med en svømmetur i det svalende vand i den private cenote på haciendaen, og nyd en lækker mexicansk frokost. Derefter går turen til den lille, tilbagelænede, spanske koloniby Valladolid. Her kan du spadsere gennem den smukke by, der er et udsøgt eksempel på blandingen af den rige mayaarv og Mexicos senere koloniale historie. Besøg også det historiske torv med de smukke bygninger, parker og kirker, før du vender tilbage til hotellet.

Privat heldagsudflugt fra morgen med transport. Moderat fysisk krævende. Frokost inkluderet. Let tøj og komfortable sko anbefales, og husk solhat, solbriller, solcreme og myggebalsam. Medbring også badetøj, sandaler og håndklæde til cenoten.

Dag 6–8: Isla Mujeres

Der er afgang fra morgenstunden fra Chichen Itza til Cancun. Køreturen er på 210 km. og tager 2 ½ time, hvorefter du har en privat transport til havneområdet, hvor færgen afgår mod Isla de Mujeres. Her, på den skønne, paradisiske ø, skal du bo 2 nætter på Zoëtry Villa Rolandi, hvor der er garanti for et afslappet og tilbagelænet ophold. De rummelige værelser har en fantastisk havudsigt over det turkisblå Caribiske Hav, som du kan nyde fra dit private terrassebad. Isla Mujeres er et stykke tropisk paradis, rigt overstrøget med kunst, kultur og historisk arv. Playa Norte, der betragtes som den bedste strand i Mexico, lokker med bløde, hvide sandstrande, vand så blåt som himlen, og svajende palmer, der alt sammen indbyder til at læne sig tilbage og slappe helt af. Den maleriske ø er også stedet, hvor du finder det unikke undervandsmuseum, hvor skulpturerne under vandoverfladen giver ideelle betingelser for korallers vækst. Få en historisk saltvandsindsprøjtning på det gamle mayatempel, som ligger på en rå klippe i Punta Sur, eller ved ruinerne af Hacienda Mundaco, med solurhaven, der er anlagt af en lokal pirat! Den nærliggende Garrafon Natural Reef Park er perfekt til snorkling og kajaksejlads i det skønne caribiske havvand eller til at mærke suset fra ziplining på tværs af øen. Undlad ikke at gøre holdt ved Tortuga Granja, der er et beskyttet område og rugeplads for havskildpadder. Her kan du opleve babyskildpadder, søheste og djævlerokker.

En tur til den maleriske fiskerby bliver helt fuldendt, hvis du besøger en af restauranterne og smager de eksotiske, friskfangede fisk og skaldyr. De lokale specialiteter er hummer-ceviche og reje-chilaquiles.

Dag 8: Cancun

Rejsen i Mexico nærmer sig sin afslutning, og i dag går rejsen igen tilbage til Cancun. Du bliver afhentet på Zoëtry Villa Rolandi og har privat transport til lufthavnen.

Dag 9: Ankomst til Danmark

Efter en spændende og indholdsrig rejse rundt i Mexico ankommer du til Danmark.

Fotogalleri

Priseksempel

9 dage fra 28.800 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbud
Pris pr. person

fra kr. 28.800 pr. person ved 2 voksne*

*Vores priser er vejledende, og de er baseret på midtersæsonen. Derfor afhænger priserne af, hvilken sæson du rejser i, samt udbuddet af fly og hoteller. Tal med din rejsekonsulent og få mere information. Højsæsonen omfatter rejsemålets mest efterspurgte perioder på året, eksempelvis ferier og når vejret er mest behageligt.

Inkluderet i prisen:
  • Flyrejse fra Danmark til Cancun tur/retur
  • Lufthavnsskatter
  • 2 overnatninger på InterContinental Presidente Cancun Resort
  • 2 overnatninger på Hacienda Santa Rosa
  • 1 overnatning på Hacienda Chichen (Standard room)
  • 2 overnatninger på Zoëtry Villa Rolandi (Junior Superior Room Ocean Front)
  • Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
  • Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
  • MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
  • Fuld CO2 kompensation
Ikke inkluderet i prisen:
  • Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Visum og turistskatter
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Skræddersy din rejse

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejseformen og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Opdag Yucatán: Natur og ruiner

Opdag Yucatán: Natur og ruiner

  • Nyd strandlivet ved Det Caribiske Hav
  • Oplev de imponerende mayatempler
  • Mærk Mexicos farverige kultur

9 dage fra 28.800 kr pr. person

Opdag Yucatán: Natur og ruiner

Det nordlige Mexico

  • Mærk storbyens puls i Mexico City
  • Oplev de farverige bjergbyer
  • Nyd livet på Mexicos riviera

13 dage fra 44.550 kr pr. person