Luksusrejse i Blixens fodspor med Masai Mara-safari og Zanzibar

Eksklusiv safari i privat reservat og femstjernet strandliv på Zanzibar
Dette rejseforslag er til dig, der vil opleve Kenya med høj komfort og i gennemført særklasse. Du begynder i Nairobi med et stemningsfuldt besøg på Karen Blixens farm, hvor fortællingen om Kenya, kolonihistorien og landskabet ved Ngong Hills stadig kan mærkes.
Herefter flyver du til Masai Mara for en komfortabel rejse videre uden lang transporttid på landevejene. Glæd dig til hele tre nætter med enestående safari i det private Mara Naboisho Conservancy. Med færre køretøjer, store åbne vidder og privat safarijeep med egen chaufførguide får du en eksklusiv og nærværende oplevelse af savannen.
Rejsen rundes af på Zanzibar med femstjernet resort, privat villa med egen pool og god tid til at nyde Det Indiske Ocean. En luksuriøs kombination af historie, safari og strand, hvor hver del af rejsen er nøje udvalgt for at give dig mere tid, komfort og større oplevelser.
Højdepunkter på turen
Skræddersyet rejse
Bliv inspireret af rejseforslag, hvor hele eller dele af rejsen kan tilpasses.
fra
51.500,-
/person
ved to personer der rejser sammen
Inkluderet i rejsen
Fly
Overnatning
Transfers
Aktiviteter
Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed
Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig – helt uforpligtende.

Rikke
"Oplev luksus, safari og Zanzibar i Afrikas vilde hjerte"
Rejsen i billeder
Få en forsmag på, hvad du kan glæde dig til at opleve på denne tur





Forslag til dagsprogram
Dette dagsprogram er sammensat af vores eksperter med indgående kendskab til destinationen. Brug det som inspiration, og lad os tilpasse rejsen til dine drømme.
Første aften i Kenyas hovedstad, Nairobi
Karen Blixens farm i udkanten af Nairobi
Bo midt på savannen i Masai Mara
Vær heldig at se geparder i Masai Mara
Stranden på Zanzibar i Tanzania
Farvel til magiske solnedgange i Kenya
Dag 1: Eventyret begynder i Nairobi
I dag starter eventyret og du rejser fra Danmark med kurs mod Kenya, hvor hverdagen langsomt glider i baggrunden. Ombord på flyet er der tid til at finde ro, mens forventningen til de kommende dages oplevelser tager form.
Undervejs bevæger du dig gennem forskellige tidszoner og landskaber, og følelsen af at være på vej mod noget helt særligt bliver tydeligere for hver time.
Når du nærmer dig Kenya, ændrer lyset sig, og landskabet under dig åbner sig i vidder, der varsler de oplevelser, der venter. Tilbring den første aften i Nairobi på skønne omgivelser på hotellet.
Detaljer om dagen
Prisoversigt
Fra-priser pr. person baseret på to personer der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse.
Januar, februar, juni og oktober
Dobbeltværelse
57.000,-
Marts - maj og november
Dobbeltværelse
51.500,-
Juli - september og december
Dobbeltværelse
65.000,-
Hvad er inkluderet i prisen?
Fly fra Danmark til Nairobi, Kenya inkl. indtjekket bagage, forplejning, skatter og afgifter
Transfer fra lufthavn til hotel i Nairobi
2 nætter på Fairmont The Norfolk Hotel i Nairobi inkl. morgenmad
Udflugt til Karen Blixens farm inkl. frokost på Karen Blixen Coffee Garden Restaurant & Cottages
Transfer fra hotel til Wilson Airport, Nairobi
Fly fra Wilson Airport i Nairobi til Mara Airstrip inkl. indtjekket bagage, skatter og afgifter
Transfer fra Mara Airstrip til lodge i Masai Mara
3 nætter på Saruni Leopard Hill i Masai Mara ibkl. helpension
Privat safarijeep med egen chaufførguide, game drives og aktiviteter i Masai Mara
Transfer fra lodge til Mara Airstrip
Fly fra Mara Airstrip til Wilson Airport i Nairobi inkl. indtjekket bagage, skatter og afgifter
Transfer fra Wilson Airport i Nairobi til Jomo Kenyatta International Airport i Nairobi
Fly fra Nairobi til Zanzibar inkl. indtjekket bagage, skatter og afgifter
Transfer fra lufthavn til resort på Zanzibar
4 nætter på Baraza Resort and Spa på Zanzibar inkl. helpension
Transfer fra resort til lufthavn på Zanzibar
Fly fra Zanzibar, Tanzania til Danmark inkl. indtjekket bagage, forplejning, skatter og afgifter
Bidrag til Rejsegarantifonden
Rejse- og afbestillingsforsikring
Visum/indrejsetilladelse til Kenya og Tanzania
Vaccinationer (kontakt egen læge. Du får 15 % rabat hos Danske Lægers Vaccinations Service ved fremvisning af et rejsebevis fra MyPlanet. Læs mere her)
Drikkepenge
Så nemt er det at skræddersy en rejse
Fortæl om dine ønsker
Så kontakter vi dig for at få styr på alle detaljer.
Modtag et tilbud
Vi sender dig et skræddersyet tilbud baseret på dine ønsker.
Tilpas tilbuddet
Vi tilpasser tilbuddet sammen med dig, indtil du er tilfreds.
Bestil rejsen
Når du er tilfreds, betaler du depositum, og vi bestiller det hele.
Klar til afrejse
Nærmere afrejse betaler du restbeløb, og vi sender alle rejsedokumenter til dig.
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de vigtigste spørgsmål om denne rejse.
Man vil oftest kalde Mara Naboisho Conservancy et privat bevaringsområde eller privat safarireservat.
Området adskiller sig fra de statslige parker og fungerer på en lidt anderledes måde. Området er ejet af hundredvis af lokale masai-familier, der har lejet jorden ud til nøje udvalgte safarilodges. Formålet er at beskytte naturen, fremme dyrelivet og skabe indtægter til lokalbefolkningen gennem bæredygtig turisme.
For at bevare naturen og sikre en eksklusiv oplevelse uden masseturisme er der meget strenge grænser for, hvor mange besøgende og safaribiler der må være i området.
Derudover må man i modsætning til offentlige nationalparker ofte køre off-road for at komme tæt på dyrene, og du kan komme på både aftensafari og vandresafari for at opleve dyrene på en unik måde.
Området ligger i det sydvestlige Kenya og grænser direkte op til den verdensberømte Masai Mara National Reserve.
På denne rejse er flytransporten valgt for at give dig den mest komfortable og eksklusive oplevelse. Du bruger mindre tid på transport og får mere tid i selve safariområdet.
Samtidig får du en spektakulær udsigt over Kenyas landskaber fra luften, inden du lander midt på savannen og kan begynde oplevelserne næsten med det samme. Tiden bruges med andre ord på safari og afslapning frem for lange køretider.
Mara Naboisho Conservancy er kendt for sit meget dyrerige område. Her har du gode muligheder for at opleve "The Big Five" med elefanter, løver, bøfler, næsehorn og leoparder. Derudover er der også mange giraffer, zebraer, gnuer og forskellige antilopearter, som du kan se i deres naturlige omgivelser.
Området er især berømt for sine store løveflokke og en høj koncentration af rovdyr. Med lidt held kan du spotte leoparder, geparder og hyæner, som alle lever i området. Samtidig tiltrækker de åbne græsarealer og sæsonbestemte vandløb store flokke af planteædere, hvilket skaber ideelle forhold for safari året rundt.
Overnatningerne på denne rejse hører under vores premium kategori, nøje udvalgt med fokus på komfort, atmosfære og eksklusive oplevelser.
I Nairobi bor du på det ikoniske Fairmont The Norfolk Hotel, som siden 1904 har været et af Kenyas mest prestigefyldte hoteller. Hotellet er kendt for sin koloniale charme, frodige haver, opvarmede pool, spa og flere restauranter. Her får du en elegant start på rejsen i historiske omgivelser.
I Masai Mara bor du på Saruni Leopard Hill, en eksklusiv safarilodge i det private Mara Naboisho Conservancy. Lodgen består af luksuriøse teltsuiter med store panoramavinduer, privat terrasse og udsigt over savannen. Her kan du nyde gourmetmåltider, afslapning mellem safarierne og beliggenhed midt i naturen.
Rejsen afsluttes på Zanzibar på det prisvindende Baraza Resort and Spa, som regnes blandt øens mest eksklusive resorts. Du bor i en rummelig villa med egen pool, stor terrasse og klassisk swahili-inspireret indretning. Resortet byder blandt andet på flere restauranter, spa, fitnesscenter, vandsportsaktiviteter og direkte adgang til den hvide Bwejuu-strand ved Det Indiske Ocean.
Priserne på denne rejse følger ikke en traditionel opdeling i høj- og lavsæson. I stedet afspejler de de faktiske priser på fly, safaricamps og resorts på Zanzibar, som kan variere betydeligt fra måned til måned.
Nogle perioder er særligt populære på grund af skoleferier, højtider eller optimale vejrforhold, mens andre måneder kan have lavere efterspørgsel og dermed mere attraktive priser. Derfor kan du opleve, at enkelte måneder ligger i samme priskategori, selvom de ikke ligger lige efter hinanden i kalenderen.
Fra-prisen følger de reelle omkostninger ved rejsen, så du får den mest retvisende pris for netop den periode, du ønsker at rejse i. Priserne er dog som altid vejledende, så kontakt os endelig for et uforpligtende tilbud på netop din rejse.
Viser 4 / 5 resultater
Lignende rejser
Ikke sikker på denne tur? Måske vil du synes om en af disse rejser.
Dyk ned i vores blogunivers
Lad dig inspirere af rejseberetninger og guides fra vores eksperter og rejsende
Derfor skal du rejse med MyPlanet
Mere end en ferie
Siden 1963 har vi skabt rejser med fokus på oplevelser, nærvær og minder, du tager med dig videre.
Eksperter på området
Vores eksperter har selv rejst på vores destinationer og ved, hvilke oplevelser du ikke må gå glip af.
Personlig rådgivning
Du bliver matchet med en rejserådgiver, der forstår dine behov og sammensætter netop din drømmerejse.
Tryghed hele vejen
Vi er med dig hele vejen før, under og efter rejsen, så du kan fokusere på det vigtigste: at nyde oplevelsen.















