70125011 Få et tilbud
Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

16 dage fra 66.000 kr pr. person
rejsekonsulent

Vi gør dine rejsedrømme til virkelighed

Send os dine ønsker til rejsen, så skræddersyer vi et rejseforslag til dig - helt uforpligtende.

bestil her

Rejsen dag for dag

Route: Tokyo - Kanazawa - Kyoto - Osaka - Hakone

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag rejser du fra Danmark til Tokyo.

Dag 2-6: Tokyo

Efter ankomsten til Tokyos internationale lufthavn, er der arrangeret delt transport til Hotel Gracery Shinkuju, hvor du skal bo de fire første nætter. Det er kun en kort gåtur fra Shinjuku Station, Japans største togstation, og derfor er hotellet et ideelt udgangspunkt til at udforske Japans hovedstad.

Tokyo er ikke som nogen anden by. Den er gennemsyret af banebrydende design, finurlig kreativitet og sin helt egen unikke gamle kultur. Byen definerer på fineste måde det bedste fra to verdener – den gamle og den nye. Det er et helt specielt sted, hvor blomstrende kirsebærtræer, funklende neonreklamer på byens skyskrabere og fine Shinto-helligdomme kæmper om opmærksomheden. Tokyos ikoniske popkultur har med sin manga og anime erobret verden, ligesom den finurlige mode og meget karakteristiske mad. Få andre byer har ligeså mange Michelin-stjerner som Tokyo. Med menukort, der rummer alt lige fra en simpel skål nudler til gourmet-sushi lavet med friskfanget fisk og skaldyr, kan du nyde Tokyos køkken, der er præget af et ekstremt fokus på detaljer og de allerfineste friske råvare. Det er ikke noget under, at den japanske mad er kommet med på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Tokyo vil forbløffe dig med sin mangfoldighed, hvor den lille bar i gyden og det elegante, luksuriøse spisested holder sig til de samme høje standarder inden for kvalitet, ekspertise og håndværk. Det er Tokyo i en nøddeskal! 

Udflugter: 

Privat dagstur i det traditionelle Tokyo

Der venter en rigtig god dag, hvor du besøger nogle af Tokyos mest kendte vartegn sammen med din lokale guide. I begynder turen ved Asakusa, der er kendt for sin "shitamachi", der bedst kan oversættes med ”gammeldags stemning”. Du vil også besøge Sensoji-templet, et buddhistisk tempel, der menes at være Tokyos ældste. Ved siden af templet finder du Nakamise dori, hvor du kan smage traditionelle lækkerier, hvis du har lyst. Tag derefter på tværs af byen til Omotesando, hvor du kan udforske de luksuriøse mærkevarebutikker og ikke mindst den spektakulære arkitektur på hovedboulevarden. Derefter har du dit sidste stop ved den berømte Meiji-helligdom, der er dedikeret til kejser Meijis ånd. Helligdommen er omgivet af et skovområde med 365 forskellige træsorter, og det er et populært bryllupssted, så bliv ikke overrasket, hvis du støder på brudepar, der er smukt klædt til deres store dag. 

Privat heldagstur fra kl. 09:00 eller 14:00. Offentlig transport mellem stederne på turen. Let fysisk krævende.

 

En dag i en sumobryders liv 

Oplev Ryogoku, der er centrum i Japans sumobryder-verden. Følg med guiden til Kokugikan Sumo Stadium og til størstedelen af Tokyos heyas, der betyder sumostalde. Alle rikishi - eller brydere – hører til i disse heyas, og du kan besøge en af dem for at se, hvordan de lever, spiser og træner. Kom tæt på disse gigantiske mænd og se deres morgentræning, også kaldet asa geiko. Oplev de lavere rangerende brydere, der vågner tidligst om morgenen og træner lidt, inden de går i gang med deres tildelte opgaver. De højest rangerende brydere træner derefter mellem kl. 7 og 10. Efter flere timers opvarmning og teknikøvelse, kan du se hvordan bryderne underholder sig med en omgang ”Slottets Konge”, hvor en bryder står midterst i ringen og kæmper mod alle de andre, der står omkring ham, indtil det tidspunkt, hvor han er besejret. Når træningen er overstået, er det også afslutningen på turen. Derefter har du mulighed for at opleve Ryogoku og det øvrige Tokyo på egen hånd.

Morgenudflugt på 2 timer med delt transport. Let fysisk krævende. Gennemføres ikke i marts, juli og november måned.

 

MORI Building Digital Art Museum: TeamLab Borderless

Besøg Team Lab Borderless, hvor en gruppe af kunstværker bevæger sig frit i rummet, former forbindelser og relationer med de besøgende, kommunikerer med de øvrige værker, interagerer og blander sig med hinanden, og alt sammen med den samme tidsfornemmelse som menneskekroppens. Du finder selv tilbage til hotellet efter at have oplevet alt dette.

Billetter til Teamlab Borderless kan købes fra en måned før besøget. I tilfælde af udsolgt vil vi skaffe billetter til en anden udstilling, Teamlab Planets.

 

Kulinarisk aften i Tokyo

Oplev de lækre lokale retter på denne gourmettur i Tokyo. Du mødes med din guide på hotellet, og sammen følges I til en af de berømte kulinariske gader i nabolaget. Sæt tænderne i lækker yakitori, kylling grillet på spyd og serveret med salt eller "tare" (et udvalg af søde, sojabaserede saucer). Prøv flere af de populære retter, for eksempel sashimi, monjayaki eller okonomiyaki, sprødt japansk stegt kylling og braiserede grøntsager og skaldyr, lige som du ønsker det. I slutningen af middagen tager du afsked med din guide, og du kan nu blive længere og smage endnu flere retter, hvis du har lyst.

 Aftenarrangement fra 17:30. Maksimalt 4 gæster. Let middag, inklusiv en omgang yakitori, samt en drink. Øvrige retter afhænger af den besøgte restaurant.

Dag 6–8: Kanazawa

Der er arrangeret privat transport i taxi fra hotellet til Tokyo banegård, hvor du stiger ombord på Shinkansen fra Kanazawa. Efter togturen, der tager 2 ½ time, finder du selv vej til Hotel Vista Kanazawa, der ligger tæt på stationen. Du skal bo to nætter på dette nye og moderne hotel.

Kanazawa er nok bedst kendt for slotshaven Kenroku-en fra det 17. århundrede, som er nabo til den ikoniske japanske feudale fæstning, Kanazawa Castle. Byen har længe været forbundet med traditionel japansk kunst og håndværk. Især er den berømt for sit snirklede udskårne bladguld, der er blevet produceret siden det 16. århundrede. I dag fremviser museer som Kanazawa Yasue Gold Leaf Museum ting og sager, der er forbundet med byens bladfremstillingstradition, mens mange værksteder og butikker stadig bruger bladguld i mange forskellige former for håndværk. Kanazawa er i dag forbundet med Tokyo gennem Japans netværk af højhastighedstog, Shinkansen, og den tidligere lidt oversete historiske perle er dermed blevet en seriøs rival til Kyoto. For at få en autentisk fornemmelse af, hvordan det feudale Japan har været, har Kanazawa bevaret historiske kvarterer, hvor landets samuraier og geishaer oprindeligt boede. Du vil blive fortabt i de smukke markeder, fredfyldte templer og de mange museer, der ligger spredt ud over denne udsøgte by!

 

Udflugter: 

Privat Kanazawa te-ceremoni

Nyd den unikke oplevelse at deltage i en autentisk te ceremoni med en sado (tevært) i en charmerende japansk tesalon. Få et indblik i ceremoniens kunst og historie, når værtens assistent fortæller om dens betydning i japansk kultur. Når du træder ind i tesalonen får du alle detaljerne med fra den private japanske teceremoni, og du nyder hvert minut af den næsten timelange seance, der leder dig ind i hjertet af japansk æstetik og tradition.

 Arrangement på 2 timer uden transport. Let fysisk krævende. Teceremonier foregår knælende på tatami-måtter, men der er stole til rådighed efter forudgående aftale.

 

Privat rundvisning i Kanazawas skatte

Oplev den skønne Kenroku-en fra det 17. århundrede, der er kendt for at være blandt Japans tre fineste haver. Kenroku-en rummer springvand, vandfald, broer, stenlægninger og tehuse, der alt sammen bidrager til indtrykket af den smukke have året rundt. Et sofistikeret vandsystem leder vandet frem til havens to damme, Kasumigaike og Hisagoike. Havens midtpunkt er en enorm tobenet stenlygte, Kotojitoro. Gå på de bugtende stier, der skærer sig gennem skovene med kirsebærtræer og Karasaki-fyrtræer. Besøg også den velbevarede Seisoanku Samurai villa, der ligger ved siden af. Senere skal du også besøge det unikke samurai-område, Nagamachi. Nomura-ke, højdepunktet i dette område, er en historisk samurai-bolig med arvestykker og antikviteter fra Edo-perioden, samurai kalligrafi, en skøn gårdhave og et teceremonirum. Se det 400 år gamle japanske porse-træ på stedet, de japanske cypresslofter og de traditionelle malerier, kaldet fusuma-e.

 Privat halvdagstur på 4 timer fra kl. 09:30 eller 13:00. Moderat fysisk krævende.

Dag 8–12: Kyoto

Her til morgen tager du turen til togstationen i Kanazawa på egen hånd, hvor du skal med toget til Kyoto, hvilket tager to timer. Transporten fra stationen i Kyoto til hotellet foregår i privat taxi. Du skal bo hele fire nætter på Noku Roxy Kyoto, som ligger mindre end et minuts gang fra metrostationen Marutamachi. Det stilfulde hotel fremhæver Kyotos håndværkstraditioner og fungerer som et ideelt udgangspunkt, når du skal gå på opdagelse i Japans ikoniske historie.

Kyoto skal opleves før man tror på stedet. Med ikke mindre end 17 UNESCO Verdensarvssteder indkapsler byen den ældgamle japanske kultur og de mange traditioner. Du kan besøge de uendeligt mange gamle helligdomme, nyde matcha på de fredfyldte tesaloner, slappe af på traditionelle ryokan’er (kroer) med tatamimåtter spredt ud i minimalt indrettede rum, eller øv dig i kunsten at føre en samtale med en geisha. Der er en umiskendelig atmosfære af sindsro omkring Kyoto. Som Japans tidligere hovedstad er det samtidig en af landets bedst bevarede byer, der tiltrækker tusindvis af rejsende fra hele verden med sin karakteristiske charme. Kyoto havde en helt særlig status i japanernes hjerter som det kongelige magtsæde og kejserens bopæl fra slutningen af det 6. århundrede til det 17. århundrede.

 Udflugter: 

Oplev samuraiernes sværddans

Lær om disse frygtindgydende krigere og Bushido-kodekset, som de levede deres liv efter. Dette er din mulighed for at få et glimt bag masken og opleve, hvordan de gamle samuraier levede og kæmpede. Du vil blive iklædt en samuraiudrustning, lære etiketten og blive indført i livsstilen for samuraier og prøve at løfte på et af de berømte samuraisværd, katanaen. Du skal prøve begynderniveauet i Kenbu, der er en meget enkel udført sværddans, som samuraierne praktiserede som et koncentrationsværktøj under vejledning af en erfaren Kenbu-mester.

 Gruppeaktivitet på en time fra 11:30 eller 15:30 på mandage, tirsdage, torsdage og lørdage. Transport er ikke inkluderet. Let fysisk krævende. Fra 13. januar til 20. marts tilbydes et forkortet program.

 

Privat byrundtur til Kyotos højdepunkter

Omgiv dig med det feudale Japans dufte og lyde ved de traditionelle seværdigheder i landets bedst bevarede by i selskab med din dygtige, lokale guide. Besøg de mange UNESCOs Verdensarvssteder, der ligger spredt over hele Kyoto, begyndende med Kinkakuji-templet, der oprindeligt blev bygget til Shogun’en. Efter hans ønske blev Shogun’ens villa omdannet til buddhistisk tempel efter hans død. Oplev det storslåede Nijo Castle fra det 15. århundrede med sine pragtfuldt bevarede middelalderlige haver fra Japans Edo-periode. Før du begiver dig mod det travle Nishiki Market, vil du beundre det gamle monuments uendelig mange detaljer og typiske arkitektoniske finurligheder. Du kan spise dig stopmæt i lækker street food i madgaden, som kendes som Kyotos Køkken. Her ligger de mange madboder som perler på en snor mellem de utallige restauranter og traditionelle spisehuse. Prøv de typiske, lokale delikatesser som eksempelvis syltede grøntsager, tørret fisk og sushi. Afrund dagen med et besøg i den smukke Arashiyama bambuslund.

 Privat heldagstur med offentlig transport. Varighed 8 timer med start kl. 09:00. Moderat fysisk krævende. Smagsprøver betales på stedet.

 

Privat Higashiyama-tur med besøg i Kawai Kanjiros hus

Sammen med din erfarne guide udforsker du det historiske Higashiyama-distrikt, der ligger langs de nedre skråninger af Kyotos østlige bjerge. I starter turen med transport til Kyoto Station, efterfulgt af en kort bustur til Higashiyama-distriktet. Her besøger du først Kawai Kanjiro Memorial Museum, der er hjemsted for den dygtige japansk keramiker, digter, forfatter, arkitekt og billedhugger. Nyd synet af de patinerede trægulvbrædder, de åbne pejse, samlingen af hans yndlingsgenstande, de store keramiske skulpturer og noborigama’en (tunnelovn) med otte kamre. Turen fortsætter til Kodaiji-templet, der blev opført i 1605 til minde om den store politiske leder, Toyotomi Hideyoshi. Besøg også den imponerende 50 meter høje, femdelte Yasaka Pagoda, der er den sidste rest af Hokanji-templet, og den berømte Yasaka-helligdom (Gion-helligdommen), der blev grundlagt for mere end 1350 år siden. Foran den store sal er der en dansescene med hundredvis af lygter, der tændes hver aften. Ved siden af ligger Maruyama Park, som er særdeles velbesøgt, når kirsebærtræerne er i fuld blomst.

 Privat halvdagstur med delt transport og med start 09:00 eller 13:00. Alle entréer er inkluderet, men er eksklusive måltider. Moderat fysisk krævende.

 

Besøg et privat hjem og lær Ikebana i Kyoto

Fordyb dig i den righoldige, kulturelle tradition med Ikebana i byen, den stammer fra. Ledsaget af din lokale guide, besøger du en Ikebana mesters hus, hvor du bliver indført i denne meditative blomsterkunstform i afslappede omgivelser. Ud over at lære den japanske æstetik, bliver du også bekendt med de grundlæggende begreber i Ikebana, og hvor den adskiller sig fra de vestlige stilarter inden for blomsterarrangementer. Efter den korte lektion i Ikebana-historien og det åndeliges betydning, demonstrerer din vært de forskellige teknikker og giver dig nyttige tips, når du bruger de mange naturmaterialer til at lave dit eget unikke arrangement. Hvis der er tid tilovers, afsluttes med en japansk teceremoni, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og lære endnu mere, inden du vender tilbage til byen.

 Privat arrangement på 2 ½ time med transport med start 09:30, 10:00, 13:00 og 15:30. Let fysisk krævende.

Dag 12–14: Osaka

I dag bliver du mødt af din chauffør ved hotellet i Kyoto, der vil køre dig til Osaka. Turen til det elegante Mitsui Garden Hotel Osaka Premier tager en times tid. Her skal du bo 2 nætter i det urbane hjerte af den pulserende by med udsigt over Nakanoshima-floden.

Osaka er den tredjestørste by i Japan og har altid været hjemsted for handlende og købmænd. Den er også kendt for Japans ældste tempel, Shinto Sumiyoshi-taisha, og det majestætiske Osaka Castle fra det 16. århundrede. En smuk flod løber gennem den farverige by og giver den liv og en umiskendelig karakter. Osaka er også kendt for sit pulserende natteliv, de blændende neonskilte og indkøbsgader. Med et delikat køkken kan du smage på byens lækre gastronomi, lige fra de ydmyge nudelboder og yakitori-boder til de avancerede sushirestauranter. Osaka ligger tæt på Kansai lufthavnen, og de mange fremragende hoteller gør det til et naturligt valg til et stop-over.

 

Udflugter: 

Oplev Osaka Castle Abeno Harukas

Denne udflugt byder på fascinerende oplevelser i to af den store metropols attraktioner. Gå rundt i det storslåede Osaka Castle med de majestætiske stenmure og voldgrave, mens din guide fortæller om den interessante fortid og de mange anekdoter. Indånd den historiske atmosfære i det berømte slot, der er blevet fuldstændig genopbygget efter Anden Verdenskrig, så det fremstår fuldstændig moderne, men med den oprindelige facade bevaret. Efter at have udforsket slottet og det omkringliggende område, går turen videre til skyskraberen Abeno Harukas, der er Japans højeste bygning med en højde på 300 meter. Nyd den 360 graders udsigt over byen fra observationsplatformene, der er fordelt over bygningens tre øverste etager. Turen nærmer sig sin afslutning, og det går tilbage til dit hotel.

 Halvdagsudflugt på 4 timer med start 09:30 eller 13:30. Let fysisk krævende.

 

Privat kulinarisk tur rundt i Osaka

Oplev de kulinariske delikatesser i denne pulserende storby, der ofte omtales som Japans gourmethovedstad. Sammen med din guide tager du offentlig transport til et af de to fødevaredistrikter, Shinsekai eller Dotonbori, hvor I går ad gågaderne, der er fyldt med spændende spisesteder og barer. Se de steder, der er mest besøgt af lokalbefolkningen, lige fra ramen-barer til lækre restauranter. Prøv et udvalg af de lokale snacks, blandt andet takoyaki, stegt blæksprutte og okonomiyaki, der er en slags saltet pandekage. Smag også kushikatsu eller spyd med kød og grøntsager, hvortil du skal nyde en forfriskende drink. Du kan også bede din guide om at stoppe ved en traditionel izakaya-bar eller en af de typiske, lokale beværtninger, inden det er tid til at tage tilbage.

 Privat halvdagsudflugt med delt transport (delvis offentlig transport). Start 11:30 eller 17:00. Let fysisk krævende. Prøvesmagninger og entréer er inkluderet. Opsamling og returnering på hoteller i områderne Dotonbori og Shinsekai. Bemærk venligst, at denne street food tur ikke er egnet for personer med fødevareallergi eller strenge kostkrav.

Dag 14–16: Hakone

Du bliver i dag kørt fra hotellet til stationen i Osaka i taxi. Her stiger du ombord på Shinkansen, der bringer dig fra Shin Osaka til Odawara Hakone. Efter togrejsen, der tager 2 ½ time, bliver du mødt af din chauffør, der kører dig til hotellet. Du skal bo to nætter på Susukinohara Ichinoyu Ryokan, der ligger i Sengokuhara Onsen-distriktet i Hakone, kun en kort gåtur fra Hakones botaniske have og Hakone Lalique Museum.

Hakone er det typiske billede af Japan med den majestætiske baggrund med Mount Fuji, der træder frem med de nåleskovsdækkede bjergsider, søer og varme kilder, onsen på japansk. Hvis Tokyo er Japans pulserende hjerte, er Hakone det rolige hjerte, der byder på et afslappet ophold. Beliggende ved den smukke Ashino-ko-sø, står den traditionelle port (torii) ved det stillestående vand og byder dig velkommen til denne hellige region. Her er også noget for den mere aktive besøgende, da det er det perfekte sted at vandre ad de mange stier, der indrammer de omkringliggende bjerge og søer. Som du kommer højere op, kan du nyde den spektakulære udsigt over de smukke landskaber, der ligger spredt ud under dig. Lad dig glide ind i den maleriske og charmerende verden med traditionelle japanske kroer og badehuse, der ligger overalt i Hakone. En dukkert i en varm kilde er den ideelle måde at afslutte din dag efter trekking og oplevelser i højden.

 

Udflugter: 

Hakone Travel Pass (kun billet)

Nyd din rejse til Hakone med det bekvemme og økonomiske Hakone Freepass. Rejsepasset giver dig ubegrænset adgang til otte forskellige transportsystemer i området, som eksempelvis Hakone Tozan Line og Hakone Ropeway. Dermed har du friheden til at udforske Hakone godt og grundigt. Mod et ekstra gebyr og med pladsreservation, kan du også benytte panoramatoget e-Romance Car.

 Guide og entréer er ikke inkluderet.

Dag 16: Afrejse fra Tokyo

Her til morgen er der arrangeret privat transport til Odawara Hakone togstationen, hvor du skal med Shinkansen tilbage til Tokyo (det tager en halv time) og med lufthavnstoget videre ud til Narita lufthavnen (1 time). Herfra flyver du hjem mod Danmark.

Dag 16: Ankomst til Danmark

Efter en spændende rejse rundt i Japan ankommer du til Danmark.

Fotogalleri

Kort

Priseksempel

16 dage fra 66.000 kr
Pris pr. person ved 2 voksne
Bestil tilbud
Pris pr. person

fra kr. 66.000* pr. person ved 2 voksne

 

*Vores priser er vejledende, og de er baseret på midtersæsonen. Derfor afhænger priserne af, hvilken sæson du rejser i, samt udbuddet af fly og hoteller. Højsæsonen omfatter rejsemålets mest efterspurgte perioder på året, eksempelvis ferier og når vejret er mest behageligt. Tal med din rejsekonsulent og få mere information.

 

Prisen inkluderer
  • Flyrejse fra Danmark til Tokyo tur/retur
  • Lufthavnsskatter
  • 4 overnatninger på Hotel Gracery Shinkuju (Superior Double Room) inkl. halvpension
  • 2 overnatninger på Hotel Vista Kanazawa (Superior Double Room) inkl. morgenmad
  • 4 overnatninger på Noku Roxy Kyoto (House King Room) inkl. morgenmad
  • 2 overnatninger på Mitsui Garden Hotel Osaka (Moderate Queen Room) inkl. morgenmad
  • 2 overnatninger på Susukinohara Ichinoyu Ryokan (Japanese Western Room) inkl. halvpension
  • Udflugter og aktiviteter som beskrevet i rejseplanen
  • Transport til destinationerne, samt til og fra lufthavnen og til dit hotel
  • MyPlanets Concierge service (tilgængeligt 24 timer i døgnet)
  • Fuld CO2 kompensation
Tilkøb til rejsen
  • Opgradering til business class
  • Entréer og yderligere måltider, der ikke er beskrevet i rejseplanen
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Visum og turistskatter
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
Tilpas rejsen

Rejsens varighed og indhold kan naturligvis tilpasses helt efter dine ønsker. Det samme kan rejsemåden og antallet af rejsedeltagere. Snak med en rejsekonsulent om mulighederne.

Relevante udflugter på rejsen

Disse udflugter kunne også være interessante for dig at søge inspiration i.

Kerala: Templer, traditioner og strande

Kerala: Templer, traditioner og strande

  • Oplev den kulturelle smeltedigel i Kochi
  • Overnat ombord på en husbåd i Keralas vådområder
  • Besøg te- og krydderiplantagerne i Munnar

16 dage fra 31.000 kr pr. person

Nordindiens højdepunkter

Nordindiens højdepunkter

  • Udforsk det nordlige Indiens unikke og farverige verden
  • Oplev Rajasthans enestående gæstfrihed og køkken
  • Følg i maharajaernes fodspor i de kongelige paladser

12 dage fra 38.500 kr pr. person

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

Japans kultur, gastronomi og samuraiernes historie

  • Oplev det spektakulære og imponerende Tokyo
  • Templer i Kyoto og streetfood i Osaka
  • Kom tæt på samurai, sumobrydere og mangakultur

16 dage fra 66.000 kr pr. person

Bambusskoven i Arashiyama

Japan - Templer, traditioner og legender

  • Udforsk pulserende Tokyo og historiske Kyoto
  • Overnat i et traditionelt munkekloster
  • Smag på Osakas lokale delikatesser

15 dage fra 36.810 kr pr. person

Japan helt klassisk - Tokyo og Kyoto

Japan helt klassisk - Tokyo og Kyoto

  • Storbyen Tokyo
  • Tempel og kultur
  • Kyoto

9 dage fra 37.000 kr pr. person