Ekspeditionskrydstogter

Spektakulær natur, ægte eventyrlyst og oplevelser langt fra alfarvej

Se alle rejser
MS Fram i Grønland
Intro

Derfor skal du tage på et ekspeditionskrydstogt

Oplev verdens mest utilgængelige egne med små specialbyggede skibe, guidet af eksperter og med fokus på natur, dyreliv og autentiske oplevelser.
Om rejsetypen

Kom helt tæt på naturen på et ekspeditionskrydstogt

Drømmer du om at komme helt tæt på verdens mest spektakulære og utilgængelige steder? På ekspeditionskrydstogter får du mulighed for at gå i Fridtjof Nansen og Roald Amundsens fodspor og udleve din indre opdagelsesrejsende.

Du sejler med mindre, specialbyggede skibe, der kan navigere gennem isfyldte farvande, ind i afsides bugter og helt derud, hvor de store skibe aldrig når. Et ekspeditionskrydstogt er for dig, som ønsker at udforske verdens fascinerende og afsides steder, og som nyder at gøre det i luksuriøse og komfortable rammer på et mindre skib. 

Tag på ekspeditionskrydstogt til Antarktis

Tag på ekspeditionskrydstogt til Antarktis

Lad os hjælpe dig med at planlægge dit ekspeditionskrydstogt

Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at starte planlægningen!

For den eventyrlystne rejsende

Et ekspeditionskrydstogt er en rejseform for dig, der drømmer om at komme helt tæt på nogle af verdens mest betagende landskaber og uberørt natur. Ligesom på et traditionelt krydstogt får du også moderne komfort og et flydende hjem, men her handler det i højere grad om eventyr, udforskning og autentiske måder at opleve det lokale miljø på.

Daglige udflugter venter, hvor du kan vandre gennem Grønlands dramatiske fjelde, udforske Svalbards snedækkede dale eller trekke til varme kilder midt i Islands rå landskaber. I Alaska kan du padle i kajak blandt isblokke, mens stejle bjerge rejser sig i havet omkring dig, og i Galapagos kan du vandre over sorte lavafelter og op til vulkankratere med storslåede udsigter.

Gå på opdagelse i verdens mest uberørte steder

Gå på opdagelse i verdens mest uberørte steder

Foto: Visit Norway / Asgeir Helgestad

Dit eventyr guidet af specialister

Når du sejler med ekspeditionskrydstogter, er du i selskab med et erfarent ekspeditionsteam, der brænder for at dele deres viden. De er med dig hele vejen – fra spændende foredrag ombord til de planlagte landgange i gummibåde. De fungerer som dine lokale guider på ekspeditionerne, hvor I sammen går på opdagelse i afsides bugter, isfyldte fjorde og langs uberørte kyster.

Her er fokus på at komme så tæt på det lokale miljø, som muligt, og sejlruten tilpasses ofte efter vejr og dyreliv undervejs, så du får de bedst mulige møder. Ombord findes der på de fleste skibe et videnscenter, hvor du kan udforske kort, bøger og prøver fra naturen, og hvor teamet står klar til at svare på spørgsmål. Med et ekspeditionsteam ved din side er du klædt godt på til at udforske de barske landskaber og spændende kulturer.

Kom på ekspedition med teamet i Antarktis

Kom på ekspedition med teamet i Antarktis

Foto: HX Expeditions / Andrea Klaussner

Ekspeditioner til verdens yderpunkter

Ekspeditionskrydstogter til verdens yderpunkter er også en rejse ind i kulturer, der har tilpasset sig disse ekstreme omgivelser gennem århundreder. I Grønland kan du besøge små farverige bygder og møde inuitter, der deler deres historie, traditioner og viden om livet i Arktis. I Fransk Polynesien i det Sydlige Stillehav kan du møde de lokale på små øer, smage traditionelle retter lavet over åben ild og opleve den rige kulturarv.

I Alaska kan du stå foran majestætiske totempæle og høre legender fra de oprindelige folk, der gennem generationer har videregivet fortællinger om ånder, dyr og naturens kræfter. Og i Svalbard giver besøg i Longyearbyen indblik i livet i et af verdens nordligste samfund på dørtærsklen til Nordpolen.

På ekspedition kommer du helt derud, hvor civilisationen møder vildmarken, og hvor møderne med de lokale er lige så mindeværdige som landskaberne, der omgiver dem.

Aranui 5 i Fransk Polynesien

Aranui 5 i Fransk Polynesien

Gregoire Le Bacon

MS Roald Amundsen
Bartolome Island i Galápagos
Kajakker i Icy Bay, Alaska
Vandring ved Uunartoq i Grønland

Tæt på det fascinerende dyreliv

På ekspeditionskrydstogter kan du også komme helt tæt på dyrelivet. Galapagosøerne er fuld af endemiske arter som blåfodede suler, havleguaner og kæmpeskildpadder, der over tid er kommet fra fastlandet og tilpasset sig de barske forhold. Oplev havfugle, krybdyr og de farvestrålende finker, der inspirerede Darwin.

På Antarktis kan du opleve kolonier af pingviner, majestætiske hvaler og måske spotte isbjørne på jagt langs kysten. I Alaska kan du se ørne svæve over fjordene og bjørne færdes ved floderne. I Grønland kan du opleve pukkelhvaler bryde havoverfladen mellem de store isbjerge, mens sæler soler sig på isflagerne.

Besøg Svalbards uberørte natur og se alt fra rensdyr og sæler til hvalrosser og isbjørne. Og på Island kan du blandt andet se de ikoniske lunder, også kendt som søpapegøjer.

Kom tæt på dyrelivet på Galapagosøerne

Kom tæt på dyrelivet på Galapagosøerne

Specialbyggede skibe til ekstraordinære rejser

I modsætning til traditionelle krydstogtrejser er skibene på et ekspeditionskrydstogt meget mindre, og der er langt færre passagerer ombord. De er bygget til at klare ekstreme forhold, dog stadig med komfort og oplevelser for øje.

Her finder du moderne kahytter, gode restauranter, panorama-lounges og fællesarealer, hvor du kan dele dagens eventyr med andre rejsende. Mange af skibene har også et wellness-område eller sauna, hvor du kan slappe af og nyde roen mellem udflugter og ekspedition.

Ekspeditionskrydstogter er en gylden mulighed for at opleve destinationer, du normalt aldrig ville komme til, hverken med store krydstogtskibe eller med fly.

Sejl med et specialbygget skib

Sejl med et specialbygget skib

Foto: HX Expeditions / Oscar Ferrera

Ekspeditionskrydstogt med MyPlanet – vi skræddersyr rejsen til dig

Hos MyPlanet tilbyder vi personlig rådgivning og skræddersyede pakkerejser. Vi hjælper dig med at skræddersy oplevelsen, så den passer til dine interesser, drømme og tempo. Uanset om du drømmer om at sejle blandt gigantiske isbjerge i Grønland, udforske gletsjere i det frosne kontinent Antarktis eller vandre i Svalbards arktiske landskaber, sørger vi for, at alt er planlagt for dig.

Vi kan kombinere dit krydstogt med fly, hotel og eventuelle udflugter før eller efter, så du får en komplet og bekymringsfri rejse. Vores eksperter har indgående kendskab til alt fra destination til skib og vi guider dig til de bedste ruter, aktiviteter og oplevelser undervejs. Med MyPlanet ved roret kan du trygt kaste dig ud i et eventyr til verdens mest afsides og fascinerende egne.

Vi kan skræddersy dit ekspeditionskrydstogt

Vi kan skræddersy dit ekspeditionskrydstogt

Foto: HX Expeditions / Dan Avila

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Alderskrav varierer afhængigt af rederi og destination, men som udgangspunkt skal man være minimum atten år. På enkelte rejser kan børn deltage, hvis de er ledsaget af voksne, og hvis rederiet vurderer, at ruten og forholdene er egnede. Ekspeditionskrydstogter er dog generelt målrettet voksne rejsende på grund af klima, aktivitetstype og sikkerhedskrav.

De fleste ekspeditionskrydstogter kræver et almindeligt til moderat fysisk niveau. Du skal kunne gå uden hjælp, holde balancen ved ind og udstigning i gummibåd og færdes i ujævnt terræn. Du vælger selv, hvor aktiv du vil være, og der tages altid hensyn til vejr, is og deltagernes formåen. Det handler mere om stabilitet og bevægelighed end om kondition.

Prisen inkluderer som regel ophold ombord, alle måltider, udflugter og landgange, ekspeditionsteamets foredrag samt brug af specialudstyr til landgange. På mange rejser er også gummistøvler og overtøj inkluderet. Fly, transfers og drikkevarer kan være inkluderet eller tilkøb afhængigt af rejsen. Det præcise indhold varierer og gennemgås altid inden booking.

Du skal medbringe praktisk og funktionelt tøj, der kan bruges i lag, så du kan tilpasse dig skiftende vejr. Det anbefales med varmt undertøj, isolerende mellemlag og vindtæt overtøj. Mange rederier stiller støvler og ekspeditionsjakke til rådighed, men du får altid en detaljeret pakkeliste inden afrejse, så du ved præcis, hvad du skal have med.

Er du klar til at opleve verden fra havet?

Fortæl os om din drømmerejse, så sammensætter vi et personligt og helt uforpligtende rejseforslag til dig.

Sådan kan MyPlanet hjælpe med dit ekspeditionskrydstogt

Skræddersy eller book nu

{"markup":"\u003Cp\u003EV\u00E6lg en af vores tilrettelagte ruter og forl\u00E6ng eller skr\u00E6ddersy rejsen f\u00F8r og efter krydstogtet\u003C/p\u003E","blocks":{"contentData":[],"settingsData":[],"expose":[],"layout":{}}}

Hjælp til planlægning

{"markup":"\u003Cp\u003EVi hj\u00E6lper med alt fra drikkepakke og fly til transfer og evt. overnatninger f\u00F8r og efter krydstogtet\u003C/p\u003E","blocks":{"contentData":[],"settingsData":[],"expose":[],"layout":{}}}

Ekspertviden og bedste tips

{"markup":"\u003Cp\u003EVores krydstogteksperter kan hj\u00E6lpe dig med alt fra valg af kahyt og drikkepakke til rute og skib\u003C/p\u003E","blocks":{"contentData":[],"settingsData":[],"expose":[],"layout":{}}}

Aktiviteter for enhver smag

{"markup":"\u003Cp\u003EKom p\u00E5 sp\u00E6ndende udflugter med rederiet, eller lad os hj\u00E6lpe dig med aktiviteter f\u00F8r og efter krydstogtet\u003C/p\u003E","blocks":{"contentData":[],"settingsData":[],"expose":[],"layout":{}}}

Døgnåben nødtelefon

{"markup":"\u003Cp\u003EVi har en d\u00F8gn\u00E5ben n\u00F8dtelefon, du kan ringe til, hvis der mod forventning skulle opst\u00E5 problemer p\u00E5 rejsen\u003C/p\u003E","blocks":{"contentData":[],"settingsData":[],"expose":[],"layout":{}}}

Bekymringsfri proces

{"markup":"\u003Cp\u003EVi st\u00E5r for alt det praktiske, s\u00E5 du bare skal l\u00E6ne dig tilbage og nye de mange indtryk\u003C/p\u003E","blocks":{"contentData":[],"settingsData":[],"expose":[],"layout":{}}}

Få inspiration og rejsetilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag ugentlige rejsetips, nyheder og gode tilbud.

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795


© 2026 MyPlanet Denmark A/S

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795

© 2026 MyPlanet Denmark A/S