Overnatning

ANA InterContinental Manza Beach Resort

ANA InterContinental Manza Beach Resort

Strandresort omgivet af Okinawas blå hav

ANA InterContinental Manza Beach Resort ligger på en halvø ved Okinawas vestkyst med havet på flere sider og Manza Beach lige ved resortet. Her kombineres hvid sandstrand, klart vand og koralrev med et stort resortområde med pool, restauranter og et omfattende udvalg af aktiviteter på havet.

Hotellets placering gør vandet til en del af udsigten fra store dele af resortet. Du kan begynde dagen på din balkon, fortsætte ned til stranden og senere vælge mellem poolen, snorkling, kajak eller en tur længere ud på havet.

Resortet har sin egen private strand og er samtidig indrettet til, at du sagtens kan tilbringe flere dage uden at forlade området. Restauranter, caféer, barer og aktiviteter ligger samlet omkring hotellet, poolen og stranden.

Vil du opleve mere af Okinawa, ligger resortet i Onna på øens vestkyst og tæt på Cape Manza, så stranddagene nemt kan kombineres med ture rundt på øen.

Få en forsmag på, hvor du skal bo

ANA InterContinental Manza Beach Resort
Værelse
Morgenmad
Wellness
Spændende aktiviteter

Vågn med udsigt over havet

Værelserne på ANA InterContinental Manza Beach Resort er lyse og moderne indrettet med inspiration fra Okinawas hvide strande og blå hav. Fra de klassiske værelser har du privat balkon og udsigt over vandet.

Indretningen varierer mellem de forskellige værelseskategorier. På nogle af de øvre etager finder du blandt andet værelser med tekstiler inspireret af Okinawas traditionelle Bingata-design, mens resortets større suiter giver endnu mere plads.

Balkonen er en væsentlig del af oplevelsen. Her kan du træde udenfor om morgenen, mærke den varme luft og kigge ud over vandet, inden turen går ned til morgenmad og videre mod stranden.

Værelse med havudsigt

Værelse med havudsigt

Okinawanske smage og internationale retter

ANA InterContinental Manza Beach Resort har et stort udvalg af restauranter, så du kan prøve forskellige sider af både det japanske og okinawanske køkken under opholdet.

På Unkai serveres blandt andet japansk kaiseki, sushi og teppanyaki, mens Orchid tager udgangspunkt i Okinawas traditionelle Ryukyu-køkken og kombinerer middagen med lokale trommer og dans. Vil du spise tættere på havet, ligger Manza Grill ved stranden og serverer blandt andet grillet kød og seafood med råvarer fra Okinawa.

Derudover finder du internationale retter, café og barer på resortet, så måltiderne kan variere fra en hurtig frokost efter stranden til en længere japansk middag om aftenen.

Lokal gatronomi

Lokal gatronomi

Koralrev, kajak og oplevelser på havet

Havet omkring Manza er ikke kun noget, du skal kigge på. Resortet tilbyder et stort udvalg af aktiviteter, og du kan blandt andet snorkle, sejle kajak, prøve stand-up paddle og tage med på forskellige ture ud på vandet.

Vil du opleve koralrevet uden selv at hoppe i vandet, kan du tage med Submarine Jr. II. Den særlige båd har en undervandskabine, hvorfra du kan sidde og kigge ud på farverige koraller og tropiske fisk under havoverfladen.

Resortet har desuden Manza Ocean Park, et stort flydende aktivitetsområde med blandt andet rutsjebaner, trampoliner og klatrebaner på vandet. Det gør resortet særligt interessant for familier og andre, der gerne vil kombinere strandferien med masser af aktiviteter.

Du kan også tage på bådsnorkling, prøve dykning eller sejle langs kysten i kajak. Aktiviteterne afhænger af sæson, vejr og forholdene på havet, så udvalget kan variere under opholdet.

I havkajak ved resortet

I havkajak ved resortet

Lad os hjælpe dig med at planlægge din tur til Japan

Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at starte planlægningen!

Derfor skal du rejse med MyPlanet

Mere end en ferie

Siden 1963 har vi skabt rejser med fokus på oplevelser, nærvær og minder, du tager med dig videre.

Eksperter på området

Vores eksperter har selv rejst på vores destinationer og ved, hvilke oplevelser du ikke må gå glip af.

Personlig rådgivning

Du bliver matchet med en rejserådgiver, der forstår dine behov og sammensætter netop din drømmerejse.

Tryghed hele vejen

Vi er med dig hele vejen før, under og efter rejsen, så du kan fokusere på det vigtigste: at nyde oplevelsen.

Få inspiration og rejsetilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag ugentlige rejsetips, nyheder og gode tilbud.

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795


© 2026 MyPlanet Denmark A/S

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795

© 2026 MyPlanet Denmark A/S