Rejser til Filippinerne

Mere end 7.000 øer med tropiske eventyr

Se alle rejser
Coron Island i Filippinerne
Intro

Derfor skal du rejse til Filippinerne

Fra skjulte laguner og farverige koralrev til frodig regnskov og varme møder med lokalbefolkningen.
Om Filippinerne

Rejser til Filippinerne med paradisstrande og natur

Rejser til Filippinerne byder på spændende oplevelser i naturen, hvide sandstrande og fantastisk smukke øer. Her kan du tage på delfinsafari ved Bohol, snorkle blandt farverige fisk og havskildpadder eller udforske skjulte laguner og grotter ved El Nido og Coron.

Rejser du længere ind i landet, venter frodig jungle, grønne risterrasser, vulkaner og autentiske samfund, mens hovedstaden Manila byder på spændende historie, kultur og lokale madoplevelser. Uanset om du drømmer om en afslappende ferie ved havet, en rundrejse mellem øerne eller en kombination af byer, natur og eventyr, er Filippinerne det perfekte rejsemål.

Flotte palmetræer og lagune på Bohol

Flotte palmetræer og lagune på Bohol

Lad os hjælpe dig med at planlægge din tur til Filippinerne

Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!

Øhop blandt mere end 7.000 øer

Med øhop får du den perfekte mulighed for at besøge flere forskellige øer på rejser til Filippinerne. Landet består af mere end 7.000 øer, som hver især har deres egen karakter, fra livlige kystbyer og frodig jungle til øde øer med vanvittigt smukke strande og krystalklart badevand. Netop derfor er øhop en af de mest populære måder at opleve Filippinerne på.

Du kan kombinere ikoniske destinationer som El Nido, Coron, Cebu og Bohol med mindre kendte steder, hvor tempoet er langsommere, og naturen får lov til at fylde. Mange steder sejler du mellem de smukke øer på få timer, hvilket gør transporten til en oplevelse i sig selv.

Besøg frodige Coron Island i Filippinerne

Besøg frodige Coron Island i Filippinerne

En undervandsverden i verdensklasse

Filippinerne ligger midt i Coral Triangle i Stillehavet, som regnes for et af verdens mest artsrige havområder. Under havets overflade kan du snorkle eller dykke med farverige fisk, imponerende koralrev og et marineliv i særklasse.

Mange af de bedste områder findes omkring Palawan, Cebu og Bohol, hvor du kan snorkle direkte fra stranden eller tage på bådture til afsides rev. Med lidt held kan du spotte havskildpadder, rokker og store stimer af tropiske fisk, mens nogle områder også giver mulighed for at svømme med de fredelige hvalhajer.

Uanset om du har dykkercertifikat eller blot ønsker at prøve snorkling for første gang, byder Filippinerne på flere oplevelser i verdensklasse.

Svøm med havskildpadder, rokker og eksotiske fisk

Svøm med havskildpadder, rokker og eksotiske fisk

Fra Chocolate Hills til frodig regnskov

Selvom Filippinerne er kendt for sine smukke strande, gemmer landet på langt mere end kystlandskaber. På øen Bohol finder du de berømte Chocolate Hills, hvor mere end tusind kalkstensbakker rejser sig over landskabet. I samme område lever den lille tarsier, som er en af verdens mindste primater og byder på et fascinerende møde med Filippinernes unikke dyreliv.

På hovedøen Luzon kan du gå på opdagelse i de UNESCO-beskyttede grønne risterrasser, som gennem århundreder er blevet anlagt i bjergsiderne af lokalsamfund. Eller hvad med at sejle gennem verdens længste underjordiske flod i Palawan, som også er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Rundt omkring i landet venter desuden vulkaner, vandfald og grønne bjerge, hvor du kan tage på vandretur og nyde smukke naturoplevelser. Filippinerne er derfor et oplagt rejsemål, hvis du både ønsker afslappende strandliv, aktive oplevelser og spektakulær natur.

De berømte Chocolate Hills på Bohol

De berømte Chocolate Hills på Bohol

Afslappende dage ved strandkanten venter
De berømte Chocolate Hills på Bohol
En af verdens mindste primater, tarsier på Bohol
Romersk-katolsk kirke fra 1565 i Cebu City
Banaue-risterrasser på UNESCO-listen

Den filippinske kultur og gæstfrihed

Hos MyPlanet handler rejser til Filippinerne ikke kun om dejlige strande og tropiske øer, men også om mødet med en levende kultur og en af Asiens mest gæstfrie befolkninger. Over 80 procent af filippinerne er katolikker, og religion spiller en central rolle i hverdagen. Overalt i landet møder du imponerende kirker fra den spanske kolonitid, farverige processioner og lokale festivaler, hvor musik, dans og stærke traditioner samler hele lokalsamfund.

På øerne bliver du mødt af små samfund, hvor hverdagen stadig leves i et roligt tempo, og hvor den varme gæstfrihed hurtigt får dig til at føle dig velkommen. Det er netop kombinationen af autentiske kulturmøder, stolte traditioner og imødekommende mennesker, der gør Filippinerne til et elskværdigt rejsemål, som rækker langt ud over de paradisiske strande.

Mød den lokale kultur og gæstfrihed

Mød den lokale kultur og gæstfrihed

Hovedstaden Manila med historisk byliv

På rejser til Filippinerne kan du med fordel besøge hovedstaden Manila, som byder på en spændende blanding af historie og moderne storbyliv. Her kan du udforske den historiske bydel Intramuros, besøge Rizal Park og finde kirker fra den spanske kolonitid side om side med moderne shoppingcentre, hyggelige caféer og restauranter.

Manila giver et spændende indtryk af landet og er samtidig et godt udgangspunkt for resten af rejsen. Det er ofte mødet med menneskene, den afslappede stemning og den varme gæstfrihed, der gør lige så stort indtryk som naturen.

Manila Cathedral i Intramuros-bydelen

Manila Cathedral i Intramuros-bydelen

Filippinsk mad og smagsoplevelser

På rejser til Filippinerne kan du også smage det mangfoldige køkken, hvor lokale råvarer og internationale påvirkninger mødes. Gennem århundreder har spanske, kinesiske og amerikanske traditioner sat deres præg på den filippinske madkultur, hvilket har skabt et køkken med masser af smag og variation. Langs kysterne serveres friskfanget fisk og skaldyr, mens tropiske frugter som mango, ananas og kokos indgår i mange retter.

På lokale restauranter og markeder kan du smage klassikere som adobo, sinigang og lechon, men også en lang række regionale specialiteter, der varierer fra ø til ø. Mange steder spiser du med udsigt til stranden eller direkte ved havnen, hvor dagens fangst tilberedes kort efter, den er landet. Madoplevelserne er en vigtig del af kulturen og giver et autentisk indblik i hverdagen. Uanset om du foretrækker street food eller hyggelige restauranter, byder Filippinerne på varieret og smagfuld mad.

Lokal madoplevelse med grillet fisk på bananblade

Lokal madoplevelse med grillet fisk på bananblade

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende rejser til Filippinerne.

Generelt set kan du rejse til Filippinerne året rundt. Det bedste rejsetidspunkt er dog typisk fra november til april, hvor vejret er tørt, solrigt og ideelt til øhop, snorkling og afslapning ved skønne sandstrande. I denne periode er havet ofte roligere, og sigtbarheden under vandet er god.

Regntiden falder mellem maj og oktober, men som så mange andre steder i Sydøstasien regner det ikke konstant, men snarere i korte og kraftige intervaller. Så selv i denne periode vil du kunne få solrige dage og i tillæg få lov til at opleve landet i fuldt, grønt flor.

Filippinerne er dog et stort øhav, så klimaet kan variere mellem de forskellige øer og vejret kan være foranderligt. I MyPlanet hjælper vi dig gerne med at vælge den destination og rejseperiode, der passer bedst til dine ønsker for Filippinerne.

Det afhænger af, hvilke oplevelser du søger. Palawan er kendt for El Nidos kalkstensklipper, skjulte laguner og krystalklare vand. Bohol byder på Chocolate Hills, tarsieraber og delfinsafari, mens Cebu er populær for dykning og vandfald.

Boracay er især berømt for White Beach, som regnes blandt verdens smukkeste sandstrande. Mange vælger at kombinere flere øer på én rejse. Kontakt vores rejseeksperter for en uforpligtende snak om netop din drømmerejse.

Filippinerne byder på et imponerende dyreliv både på land og under havets overflade. Du kan snorkle eller dykke blandt farverige koralrev, skildpadder og store stimer af tropiske fisk. Flere steder er der mulighed for at svømme med hvalhajer eller tage på delfinsafari. På land kan du opleve den lille tarsier, som er en af verdens mindste primater, samt et rigt fugleliv i landets regnskove og nationalparker.

Slet ikke. Selvom de hvide sandstrande og det turkisblå hav er blandt landets største trækplastre, rummer Filippinerne også spektakulære naturoplevelser, spændende byer og unik kultur. Du kan besøge de UNESCO-beskyttede risterrasser på Luzon, vandre til vulkaner og vandfald, se den sjældne tarsierabe på Bohol eller udforske den historiske bydel Intramuros i Manila.

Du kan også sejle i kajak blandt de spektakulære kalkstenslaguner ved El Nido, eller opleve Puerto Princesas UNESCO-beskyttede underjordiske flod – verdens længste sejlbare underjordiske flod. På Panglao kan du tage på delfinsafari ved solopgang, mens Siquijor byder på gamle baletetræer og en afslappet østemning.

I Dumaguete kan du opleve hyggelige strandpromenader, lokale markeder og tage på dagsture til Apo Island, som er kendt for nogle af Filippinernes bedste snorkeloplevelser. Besøger du Cebu City, kan du opdage landets historie ved Magellan's Cross og Fort San Pedro.

Mulighederne er mange på Filippinerne-rejser, hvilket gør destinationen særdeles alsidig og attraktiv. Vi skræddersyr gerne rejsen efter netop dine ønsker.

Er du klar til palmer og paradis på Filippinerne?

Kontakt os med dine ønsker, så laver vi et skræddersyet og helt uforpligtende rejseforslag til dig.

Sådan kan MyPlanet hjælpe med din rejse til Filippinerne

Skræddersy din drømmerejse

Vi kan skræddersy din rejse til Filippinerne, så den indeholder lige dét, du går og drømmer om

Hjælp til planlægning

Vi hjælper med en samlet pakkerejse med alt fra fly og hotel til udflugter og aktiviteter

Ekspertviden og personlige tips

Vi har selv rejst i Filippinerne og ved præcis, hvad du ikke må gå glip af

Aktiviteter for enhver smag

Vi kan arrangere alt fra svømmeture med hvalhajer til kulturelle udflugter med lokale

Hoteller og overnatning

Vi har håndplukket de bedste hoteller med fantastisk beliggenhed tæt på strand og natur

Bekymringsfri proces

Vi står for alt det praktiske, så du bare skal læne dig tilbage og nyde de mange indtryk

Få inspiration og rejsetilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag ugentlige rejsetips, nyheder og gode tilbud.

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795


© 2026 MyPlanet Denmark A/S

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795

© 2026 MyPlanet Denmark A/S