Rejser til Cook Islands
Et lille stykke paradis i hjertet af Stillehavet

Derfor skal du rejse til Cook Islands
Oplev de smukke stillehavsøer hvor turkise laguner, frodig natur og en varm polynesisk kultur danner rammen om uforglemmelige oplevelser.
Rejser til Cook Islands væk fra alfarvej
Tag på en eventyrlig rejse til Cook Islands, der består af 15 øer med hver sin charme i det sydlige Stillehav. Mærk den polynesiske gæstfrihed og gå på opdagelse i eget tempo langt fra hverdagens rytme.
De fleste rejser til hovedøen Rarotonga og den næststørste ø Aitutaki, der er en del af de sydlige øer. Her kan du opleve krystalklare laguner, snorkle med farverige fisk og besøge ikoniske destinationer som øerne One Foot Island og Honeymoon Island.
Cook Islands er derfor populært hos både eventyrlystne rejsende, men også for dem, der drømmer om romantik og nærvær. For familier der ønsker trygge omgivelser og rolige strande blandt nogle af de smukkeste omgivelser i verden, er det også det perfekte sted. Uanset om du drømmer om afslapning ved lagunen, aktive dage i naturen eller autentiske møder med den lokale kultur, skræddersyr vi en rejse, der matcher dine ønsker.

Idylliske solnedgange blandt tropisk paradis
Lad os hjælpe med at planlægge din rejse til Cook Islands
Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!
Rarotonga – hjertet af Cook Islands
Rarotonga er den største ø og centrum for livet på Cook Islands. Det er her, den internationale lufthavn ligger, og hvor de fleste rejsende begynder deres eventyr. Selvom øen kun er beskeden i størrelse, rummer den en imponerende variation af oplevelser.
Langs kysten finder du rolige strande og hyggelige små byer, mens øens indre er dækket af tæt regnskov, dramatiske bjergtoppe og frodig vegetation. En vandretur til Te Rua Manga, også kendt som The Needle, belønner dig med en spektakulær udsigt over hele øen.
I hovedstaden Avarua kan du udforske hyggelige markeder, små butikker og den afslappede stemning, som præger hverdagen på Cook Islands. Mange vælger også at leje cykler eller scooter og udforske øen i eget tempo, hvor du nemt kan stoppe ved små bugter, udsigtspunkter og caféer.

The Needle med spektakulær udsigt over Rarotonga
Aitutaki og One Foot Island – postkortlignende udsigter
Hvis der er ét sted, som for alvor symboliserer Cook Islands, er det øen Aitutaki. Den smukke lagune regnes blandt verdens mest spektakulære med sit turkisblå vand, hvide sandbanker og små øer omgivet af svajende palmer.
Her ligger også den ikoniske One Foot Island, som for mange er billedet på en rejse til Cook Islands. En sejltur gennem lagunen er den bedste måde at opleve området på, hvor du kan gøre stop ved små ubeboede øer, snorkle blandt farverige fisk og nyde udsigten over de krystalklare laguner.
Det rolige vand og den enestående natur skaber en stemning, der føles langt fra resten af verden. Uanset om du ønsker en afslappende dag på stranden, en romantisk picnic på en sandbanke eller en aktiv dag med snorkling, byder Aitutaki på noget for enhver. Det er ikke uden grund, at lagunen ofte fremhæves som en af de smukkeste i Stillehavet og er blevet et ikon for Cook Islands.

Ikoniske One Foot Island formet som et fodaftryk





Polynesisk kultur med livlig musik og dans
Cook Islands er hjemsted for en levende polynesisk kultur, hvor traditioner stadig spiller en naturlig rolle i hverdagen. Musik, sang og dans er en vigtig del af livet på øerne, og ved lokale arrangementer og kulturelle aftener kan du opleve de farverige optrædener, som Cook Islands er kendt for.
Trommernes rytmer, de traditionelle kostumer og den store stolthed over kulturarven skaber oplevelser, der giver et særligt indblik i øernes identitet. Samtidig er mødet med lokalbefolkningen noget af det, mange husker bedst fra deres tur.
Den varme gæstfrihed og den afslappede livsstil gør det let at føle sig velkommen, hvad end du besøger et lokalt marked i Avarua eller deltager i en traditionel middag.

Oplev traditionel polynesisk musik og dans
Snorkling, koralrev og oplevelser under havets overflade
Det krystalklare vand omkring Cook Islands gør øgruppen til et oplagt rejsemål for dig, der ønsker at udforske livet under havets overflade. Det rolige vand og farverige koralrev danner levested for tropiske fisk, havskildpadder og et rigt marineliv, som kan opleves direkte fra stranden eller på en bådtur.
Især Aitutakis lagune er kendt for sin enestående sigtbarhed og sit lave, rolige vand, der giver gode muligheder for snorkling, uanset om du prøver det for første gang eller har erfaring. Flere steder kan du sejle mellem små øer, tage på kajaktur eller se den store lagune fra et paddleboard, hvor du glider lydløst hen over det turkisblå vand.
Det er en helt særlig måde at komme tæt på naturen på, hvor tempoet er lavt, og oplevelserne får lov til at fylde. Dagene formes af tidevandet, solen og de mange muligheder for at udforske øernes smukke strande og kyster.

Tag ud at snorkle eller stå på SUP-board
Romantik, honeymoon og øjeblikke du husker
Der er en god grund til, at Cook Islands regnes blandt de mest romantiske destinationer i Stillehavet. Her handler rejsen ikke om et tætpakket program, men om at være til stede i omgivelser, der indbyder til nærvær og ro. Den afslappede stemning, de små resorts og den personlige gæstfrihed gør Cook Islands til et oplagt valg til bryllupsrejse, jubilæumsrejser eller en romantisk ferie, hvor kvalitetstid er det vigtigste.
Forestil dig en sejltur gennem Aitutakis lagune, hvor du lægger til ved One Foot Island, går hånd i hånd på de hvide sandstrande og nyder udsigten over det turkisblå hav. Om aftenen kan dagen afsluttes med middag ved stranden, mens solen langsomt forsvinder i horisonten og farver himlen i varme nuancer.
Den perfekte rejse, hvis du ønsker hvide sandstrande og intime omgivelser, som mange efterfølgende drømmer om at vende tilbage til.

Romantisk middag under stjernerne på stranden
Ofte stillede spørgsmål
Få svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende rejser til Cook Islands.
Cook Islands har et tropisk klima og kan besøges året rundt. Den mest populære periode er fra april til oktober, hvor temperaturerne er behagelige, luftfugtigheden lavere, og vejret generelt er mere tørt. Fra november til marts er klimaet varmere med flere tropiske regnbyger, som ofte falder som korte, kraftige byger efterfulgt af solskin.
Vandtemperaturen er behagelig hele året, hvilket giver gode muligheder for snorkling, sejlture og afslapning ved lagunerne uanset sæson. Det bedste rejsetidspunkt afhænger derfor mest af dine ønsker, men Cook Islands er en destination, hvor du kan nyde naturen og de smukke strande året rundt.
Ja, øhop er en af de bedste måder at opleve Cook Islands på. Øgruppen består af 15 øer, hvoraf kun en del er beboede, mens resten er små, ubeboede paradisøer. De fleste kombinerer Rarotonga med Aitutaki, men det er også muligt at besøge øer som Atiu, Mangaia og Mauke, der byder på dramatiske kalkstenslandskaber, grotter og en endnu mere autentisk atmosfære.
Afhængigt af øerne foregår transporten med indenrigsfly, og flere steder kan du tage på dagsture til mindre øer med båd. Du kan få skræddersyet rejsen til Cook Islands af vores eksperter, så den passer til netop dine ønsker.
Ja, Cook Islands er et oplagt valg for familieferie i afslappede og trygge omgivelser. De rolige laguner giver gode muligheder for at bade og snorkle, også med større børn, og tempoet på øerne er markant lavere end på mange andre tropiske destinationer.
Samtidig er afstandene korte, og der er gode muligheder for at kombinere afslapning med oplevelser som bådture, naturvandringer og besøg på lokale markeder. Ønsker I som familie tid sammen i naturskønne omgivelser uden store menneskemængder, vil I opleve, at Cook Islands tilbyder en ro og autenticitet, som er svær at finde andre steder.
Køkkenet på Cook Islands er præget af friske råvarer fra havet og lokale ingredienser som kokos, papapya, mango, bananer og taro. Især friskfanget tun, mahi mahi og sværdfisk fylder meget på menukortene, ofte serveret med kokosmælk eller tropiske frugter. En af de mest populære retter er ika mata, som minder om ceviche og består af rå fisk marineret i lime og kokosmælk.
Du finder både hyggelige caféer, små lokale spisesteder og restauranter med udsigt over lagunerne, hvor dagens fangst er omdrejningspunktet. Mange steder kan du også spise traditionelle buffeter med lokal musik og dans, som giver et spændende indblik i landets kultur og madtraditioner.
Er du klar til turkise laguner i Cook Islands?
Kontakt os med dine ønsker, så laver vi et skræddersyet og helt uforpligtende rejseforslag til dig.
Sådan kan MyPlanet hjælpe med din rejse til Cook Islands
Skræddersy din drømmerejse
Vi kan skræddersy din rejse til Cook Islands, så den indeholder lige dét, du går og drømmer om
Hjælp til planlægning
Vi hjælper med en samlet pakkerejse med alt fra fly og hotel til udflugter og aktiviteter
Ekspertviden og personlige tips
Vores rejseeksperter har selv rejst til Cook Islands og ved hvilke unikke oplevelser, du ikke må gå glip af
Aktiviteter for enhver smag
Vi kan arrangere alt fra vandreture og bådture i naturen til traditionelle shows og møder
Hoteller og overnatning
Vi har håndplukket de bedste hoteller med fantastisk beliggenhed tæt på strand og natur
Bekymringsfri proces
Vi står for alt det praktiske, så du bare skal læne dig tilbage og nye de mange indtryk













