Overnatning

Hotel Zed Tofino

Hotel Zed Tofino

Farverigt boutiquehotel ved Canadas vilde vestkyst

Hotel Zed Tofino ligger mellem regnskoven og Tofino Inlet på Vancouver Islands vestkyst, kun omkring syv minutters gang fra Chesterman Beach. Her møder Canadas vilde kystnatur et hotel, der på ingen måde forsøger at ligne alle andre.

Indenfor fortsætter 70’er-stilen med stærke farver, retrodetaljer og møbler, der leder tankerne tilbage til en helt anden tid. I lobbyen finder du blandt andet et nedsænket loungeområde med pejse, mens en lille disco med spejlkugler og lysende dansegulv gemmer sig i nærheden.

Hotellet har også en skjult arkade, et såkaldt Psychic’s Den med tarotkort og krystalkugle og en cykelsti, der ganske usædvanligt fører direkte gennem lobbyen.

Udenfor ændrer stemningen sig igen. En kort sti gennem regnskoven fører ned til hotellets private adgang til Tofino Inlet og et fuglereservat, mens strandene og bølgerne ved Stillehavet ligger få minutter væk.

Hotel Zed passer derfor godt til dig, der gerne vil opleve Tofino, men også synes, at selve hotellet gerne må være lidt af en oplevelse.

Få en forsmag på, hvor du skal bo

Hotel Zed Tofino
Hotel Zed Tofino
Hotel Zed Tofino
Hotel Zed Tofino
Hotel Zed Tofino

Retrodetaljer helt ind på værelset

Værelserne på Hotel Zed Tofino fortsætter hotellets legende retrostil med stærke farver, upcyclede møbler og detaljer inspireret af 1970'erne.

På værelserne finder du blandt andet klassiske drejeskivetelefoner, retro-vækkeure og specialfremstillede keramikkrus skabt i samarbejde med en lokal keramiker fra området.

Der findes forskellige værelsestyper, blandt andet værelser med king-size-seng og kategorier med tekøkken, så opholdet kan tilpasses både korte og længere ophold i Tofino.

Det er ikke minimalistisk canadisk lodge-stil. Her er der bevidst skruet op for farver, humor og små detaljer, der gør værelset til en forlængelse af resten af hotellet.

Værelse på Hotel Zed Tofino

Værelse på Hotel Zed Tofino

Afslappede smagsoplevelser i Tofino

Hotellets egen restaurant ROAR arbejder med live-fire cooking, hvor flammer og gløder er en aktiv del af tilberedningen. Køkkenet tager udgangspunkt i lokale råvarer og passer godt til Tofinos rå kystlandskab og hotellets mere uformelle stil.

Restauranten serverer måltider fra morgen til aften, og du kan spise i restauranten, på terrassen eller i hotellets karakteristiske sunken living room.

Vil du bare have kaffe og noget mindre, ligger ROAR Coffee & Shop også på hotellet med lokalt ristet kaffe, bagværk og små måltider.

Senere på dagen kan restauranten og loungen blive et samlingspunkt med drinks, musik og hotellets mere livlige side.

Lounge område på Hotel Zed Tofino

Lounge område på Hotel Zed Tofino

Fra regnskovssauna til mini-disco

Hotel Zed har gjort en dyd ud af, at der også skal ske noget, når du ikke er ude i Tofino.

Mellem træerne ligger en stor hot tub med plads til op mod 15 personer og en barrel sauna med udsigt gennem vinduet mod regnskoven. Efter en dag på stranden kan du skylle sandet af under hotellets varme udendørs brusere, der er formet som surfboards.

Indenfor kan du lede efter den skjulte arkade, prøve mini-discoens lysende dansegulv eller slå dig ned i det nedsænkede loungeområde foran pejsen.

Og vil du opleve Tofino på cykel, begynder turen næsten bogstaveligt talt inde på hotellet. En cykelsti løber gennem lobbyen og videre ud til områdets Multi-Use Path.

Slå dig ned i loungeområdet foran pejsen

Slå dig ned i loungeområdet foran pejsen

Surf, regnskov og naturoplevelser i Tofino

Tofino ligger helt ud mod Stillehavet på Vancouver Islands vestkyst og er omgivet af brede strande, tempereret regnskov og fjorde.

Fra Hotel Zed er der omkring syv minutters gang til Chesterman Beach, en af Tofinos kendte surfstrande. Ved hotellet kan du leje surfudstyr, booke undervisning eller tage et paddleboard med ned til Tofino Inlet.

Lidt længere mod syd ligger Long Beach i Pacific Rim National Park Reserve, hvor den brede strand strækker sig langs Stillehavet og giver mulighed for både vandreture, surf og lange ture langs kysten.

Tofino er også et godt udgangspunkt for ture på havet og langs kysten. Her arrangeres både hvalsafari og bjørnesafari, hvor sorte bjørne på bestemte tidspunkter kan opleves langs kysten, når de søger efter føde ved lavvande.

Efter en dag ude kan du vende tilbage gennem regnskoven til Hotel Zed, hoppe i den varme pool eller sauna og slutte aftenen på ROAR.

Bjørnesafari ved Tofino

Bjørnesafari ved Tofino

Lad os hjælpe dig med at planlægge din tur til Canada

Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at starte planlægningen!

Derfor skal du rejse med MyPlanet

Mere end en ferie

Siden 1963 har vi skabt rejser med fokus på oplevelser, nærvær og minder, du tager med dig videre.

Eksperter på området

Vores eksperter har selv rejst på vores destinationer og ved, hvilke oplevelser du ikke må gå glip af.

Personlig rådgivning

Du bliver matchet med en rejserådgiver, der forstår dine behov og sammensætter netop din drømmerejse.

Tryghed hele vejen

Vi er med dig hele vejen før, under og efter rejsen, så du kan fokusere på det vigtigste: at nyde oplevelsen.

Få inspiration og rejsetilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag ugentlige rejsetips, nyheder og gode tilbud.

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795


© 2026 MyPlanet Denmark A/S

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795

© 2026 MyPlanet Denmark A/S

Hotel Zed Tofino | Boutiquehotel på Vancouver Island