Autocamper i Canada

Oplev Canada i et rullende hjem

Se alle rejser
Cruise Canada motorhome i Rocky Mountains
Intro

Derfor skal du tage på autocamperferie i Canada

Oplev Canadas storslåede natur i dit eget tempo med frihed til at udforske majestætiske bjerge, turkisblå søer og imponerende nationalparker.
Om autocamper i Canada

Tag på autocamperferie i Canada

Canada er et kæmpe land med storslåede landskaber, uberørt natur og vilde dyr. Med en kør selv-ferie i autocamper kan du opleve dette på bedste vis, da rejsen gennem de store vidder med god plads på de canadiske veje er en vigtig del af fornøjelsen. Der er rig mulighed for at få unikke oplevelser, når du udforsker naturen og seværdigheder på egen hånd.

På autocamperferie i Canada kommer du helt tæt på naturen, samtidig med du kan overnatte bekvemt i dit nye rullende hjem. Du kan lade nysgerrigheden styre dagen, og køre i dit eget tempo. Med en autocamper – eller motorhome/campervan/RV – har du friheden til at kombinere transport og overnatning, som du vil.

Hotel bliver udskiftet med campingplads og rastepladser midt i den uberørte natur, omgivet af Canadas fantastiske landskaber. Vågn op til lyden af naturen og nyd morgenkaffen med udsigt over smukke søer og majestætiske bjerge. Autocamperferie er til dig, der gerne vil have en intim oplevelse på første parket til naturen, fuld af nærvær og frihed til selvbestemmelse.

Naturskønne stop på autocamperferie i Canada

Naturskønne stop på autocamperferie i Canada

CanaDream

Lad os hjælpe dig med at planlægge din autocamperferie i Canada

Vores eksperter sidder klar til at rådgive og sammensætte din rejse. Kontakt os i dag for at begynde planlægningen!

Populære ruter med autocamper i Canada

Hos MyPlanet har vi stor erfaring med, hvilke ruter der bliver valgt igen og igen af en grund. Uanset om du ønsker at vælge en populær rute eller få skræddersyet ruten præcis eftre dine ønsker, kan vi hjælpe dig.

I det vestlige Canada er en rundrejse fra Vancouver gennem Rocky Mountains en klassiker, hvor nationalparkerne Banff og Jasper lokker med turkisblå bjergsøer, imponerende gletsjere og storslåede vandreruter. Har du god tid, kan du fortsætte mod Vancouver Island med mulighed for hvalsafari eller udforske de mere øde egne længere mod nord.

I det østlige Canada kan du kombinere storbylivet i Toronto, Montréal og Québec City med Niagara Falls, Algonquin Provincial Parks skove og de idylliske Thousand Islands. Længere mod Atlanterhavet venter Nova Scotias dramatiske kystlandskaber, historiske fyrtårne og naturoplevelser i Cape Breton Highlands National Park.

Drømmer du om ægte vildmark, er Yukon og Alaska oplagte med enorme bjergkæder, gletsjere og fascinerende guldgraverhistorie.

Vi hjælper dig med at sammensætte en rute, hvor både køredistancer, oplevelser og rejsetempo passer til dine ønsker.

Kom helt tæt på naturen med autocamper

Kom helt tæt på naturen med autocamper

Cruise Canada / HG.PFAFF

Det vestlige Canada i autocamper

Mangfoldig og majestætisk er nogle af de ord, der bedst beskriver det vestlige Canadas natur, der spænder fra gigantiske skovområder med floder og søer til sneklædte bjerge og endeløse prærieområder. Rocky Mountains er en del af det vestlige Canada og er en helt naturlig magnet for rejsende, der er på kør selv-ferie i autocamper.

Her kan du besøge de berømte nationalparker Banff og Jasper, samt køre den sceniske vej mellem de to ad Icefields Parkway.

Det er også oplagt at besøge den skønne storby Vancouver, når du er på autocamperferie i det vestlige Canada. Her kan rejsen f.eks. nemt starte og slutte.

Kør gennem Rocky Mountains i eget rullende hjem

Kør gennem Rocky Mountains i eget rullende hjem

Det østlige Canada i autocamper

Bjergene i vest stjæler alt for ofte opmærksomheden, når det kommer til rejser til Canada. Det østlige Canada er nemlig også beriget med en enestående natur, hvor du kan se vandfaldet Niagara Falls, sejle kajak på blanke søer, opdage en elg langs vejen og vandre i dybe skove med smukke farver på træerne.

Og så kan du kombinere naturoplevelserne med besøg i de europæisk influerede byer i Østcanada: Spis dig gennem multikulturelle Toronto, gå på opdagelse i hovedstaden Ottawa og nyd den franske kultur og charme i Montreal samt i historiske Quebec City.

Oplev efterårsfarverne i det østlige Canada

Oplev efterårsfarverne i det østlige Canada

Cruise Canada / Alex Kelly Photo

Nyd den fantastiske åbne himmel

Nyd den fantastiske åbne himmel

Fraserway

Autocamper-leje i Canada

Hos MyPlanet samarbejder vi med nedenstående udlejere, som har det bedste udvalg af autocampere i Canada. Der er en bred vifte af modeller at vælge imellem – og ligesom med hoteller er der forskel på standarden afhængigt af udlejningsselskab og model.

Vores rejseeksperter hjælper dig med at vælge, hvilken autocamper passer til dine ønsker og behov. Nyd friheden ved en lejet autocamper, når du skal på ferie i Canada.

Cruise Canada

  • Standard autocampere

  • Fem udlejningsstationer i Canada: Vancouver og Calgary i det vestlige Canada samt Toronto, Montreal og Halifax i det østlige Canada

  • Vælg mellem tre vogntyper: 4-personers C21, 5-personers C25 og 7-personers C30

En 5-personers C25 fra Cruise Canada

En 5-personers C25 fra Cruise Canada

CanaDream

  • Gode, standard autocampere

  • Syv udlejningsstationer i Canada: Whitehorse i nord, Vancouver, Calgary og Edmonton i det vestlige Canada samt Toronto, Montreal og Halifax i det østlige Canada

  • Vælg mellem otte vogntyper: 2-personers Deluxe Van, 3-personers Truckcamper, 4-personers Super Van, 6-personers Compact, 6-personers Midi, 6-personers Large, 6-personers Maxi og 7-personers Maxi Plus

En 6-personers Maxi fra CanaDream

En 6-personers Maxi fra CanaDream

CanaDream / Michael Overbeck

Fraserway

  • Premium autocampere

  • Seks udlejningsstationer i Canada: Whitehorse i nord, Vancouver, Calgary og Edmonton i det vestlige Canada samt Toronto og Halifax i det østlige Canada

  • Vælg mellem otte vogntyper: 2-personers Van Camper, 3-personers Truck Camper, 4-personers Truck Camper slide bunk, 2-personers Truck Camper Scout, 3-personers C-Small, 4-personers C-Medium, 5-personers C-Large og 6-personers C-XLarge

3-personers C-Small fra Fraserway

3-personers C-Small fra Fraserway

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende autocamperferie i Canada.

Det bedste tidspunkt for en autocamperferie i Canada er typisk fra maj til september, hvor dagene er lange, og vejret indbyder til oplevelser i naturen. Det er også højsæson for autocamperleje. Særligt juni, juli og august er populære måneder, hvis du drømmer om at udforske Rocky Mountains, vandre i nationalparkerne og nyde de turkisblå bjergsøer. Her skal du dog også forvente flere besøgende på de mest kendte ruter.

Maj og september kan være gode alternativer med færre turister og smukke naturoplevelser. Vær dog opmærksom på, at bjergområderne kan have sne og kolde nætter, selv når det er sommer længere nede i dalene.

Rejsetidspunktet afhænger derfor af, hvilke dele af Canada du vil opleve, og hvilke aktiviteter du drømmer om undervejs.

Du kan forvente at overnatte på alt fra primitive naturcampingpladser til veludstyrede campingområder med moderne faciliteter.

I nationalparker som Banff og Jasper finder du campingpladser omgivet af skov og bjerge. Her har du typisk din egen plads med picnicbord og ofte en bålplads, hvor du kan tilberede aftensmaden under åben himmel. Toiletter og drikkevand findes som regel i fællesområder, mens brusere og strøm ikke altid er tilgængelige. Nogle pladser ligger tæt på vandrestier og søer, så du kan vågne op midt i naturen.

Ønsker du mere komfort, findes der private campingpladser med strømtilslutning, vand, tømmestationer, varme bade og nogle gange vaskeri og små butikker. Der findes også mere afsidesliggende campingområder med få faciliteter, hvor du virkelig mærker stilheden og vildmarken.

Vores rejseeksperter hjælper dig med at planlægge rejsen ud fra dine ønsker og behov.

Selvom Canada byder på enorme naturområder, må du ikke nødvendigvis parkere og overnatte overalt med din autocamper. Reglerne varierer mellem provinser, nationalparker og forskellige typer offentligt og privat land. Derfor er det vigtigt at undersøge de lokale bestemmelser, inden du vælger overnatningssted.

I højsæsonen anbefaler vi at reservere campingpladser i god tid, især omkring Banff, Jasper og andre populære naturområder.

Vi anbefaler at booke din autocamperferie i Canada så tidligt som muligt, særligt hvis du vil rejse i højsæsonen fra juni til august. Her er efterspørgslen stor, især i det vestlige Canada omkring Rocky Mountains, Banff og Jasper. De mest populære autocampere og campingpladser bliver ofte reserveret tidligt, så book gerne cirka et år i forvejen.

Jo tidligere du booker, desto større er udvalget af autocampere, afrejsedatoer og afhentningssteder. Det giver også bedre muligheder for at planlægge en rute med passende køredistancer og gode overnatningssteder.

Der kan være mange spørgsmål, især hvis det er første gang, du ønsker at prøve kræfter med en autocamperferie. Vores rejseeksperter i MyPlanet står klar til at hjælpe dig godt i gang.

Som udgangspunkt kan du køre autocamper i Canada med et almindeligt dansk kørekort til personbil (kategori B). Hos mange canadiske udlejningsfirmaer kræves der ikke et særligt kørekort, selvom autocamperen er større end en almindelig personbil. Reglerne kan dog variere afhængigt af køretøjet, provinsen og udlejningsfirmaet, så det er vigtigt at få kravene bekræftet inden afrejse.

Vi anbefaler desuden, at du medbringer et internationalt kørekort som supplement til dit danske kørekort. Husk også, at udlejningsfirmaerne typisk stiller krav til din alder og køreerfaring.

Et godt råd er at være opmærksom på autocamperens højde, længde og bredde, særligt på smalle bjergveje og ved parkering. Hos MyPlanet hjælper vi dig med at finde en autocamper, der passer til dine behov.

Ja, Canada er et fantastisk rejsemål for familier, der gerne vil opleve naturen sammen. En autocamper giver frihed til at tilpasse dagene efter børnenes behov, holde pauser undervejs og have både sovepladser og køkken med på rejsen.

I nationalparker som Banff og Jasper kan I som familie opleve turkisblå søer, vandfald og smukke vandreruter i forskellige sværhedsgrader. Undervejs kan I holde øje med elge, hjorte og andre vilde dyr på sikker afstand. Mange campingpladser har desuden faciliteter, der gør opholdet behageligt for både børn og voksne.

Vi anbefaler at planlægge overskuelige køredistancer og god tid til spontane stop. Det giver plads til både eventyr, afslapning og de små oplevelser, som ofte bliver familiens bedste ferieminder.

Viser 4 / 6 resultater

Er du klar til nye oplevelser bag rattet?

Fortæl os om din drømmerejse, så sammensætter vi et personligt og helt uforpligtende rejseforslag til dig.

Sådan kan MyPlanet hjælpe med din autocamperferie i Canada

Skræddersy din drømmerejse

Vælg en af vores tilrettelagte pakkerejser eller få en skræddersyet ferie med autocamper i Canada

Hjælp til planlægning

Vi kan hjælpe dig med alt fra fly og leje af autocamper til dagsprogram og den perfekte rute

Ekspertviden og personlige tips

Vores rejseeksperter har selv været på autocamperferie adskillige gange, og kan give dig personlige råd og tips

Aktiviteter for enhver smag

Få vejledning og hjælp til de bedste oplevelser og udflugter undervejs på din autocamperferie i Canada

Campingpladser og overnatning

Vi kender til de bedste campingpladser og overnatningssteder til din autocamperferie i Canada

Bekymringsfri proces

Vi står for alt det praktiske, så du bare skal læne dig tilbage og nyde de mange indtryk

Få inspiration og rejsetilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag ugentlige rejsetips, nyheder og gode tilbud.

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795


© 2026 MyPlanet Denmark A/S

CVR nr.: 15635290 – Rejsegarantifonden: 0795

© 2026 MyPlanet Denmark A/S